Vestens glæde: at forstå
Jeg har ikke stor respekt for den megen matematik, som unge belastes med i
folkeskole, gymnasium og anden uddannelse.
Yderst få ikke-ingeniører har brug for andet end lægge sammen, trække
fra, gange og dividere i deres arbejde og fritid resten af livet.
Men uddannelse er ikke for livet, det skal beskæftige lærere og parkere
den unge, så ikke han tager det spændende arbejde fra the
establishment.Sådan er livet,selvom det ikke burde være sådan - man må
indrette sig efter det, mens man pr babystep arbejder på forbedring.
Et eller andet skal de unge beskæftiges med - derfor matematik. Og det er
jo en hjernegymnastik, der vænner til logisk analyse og forståelse af
sammenhænge, og det kan nok overføres til hverdagspsykologi og meget
andet.
Historikere ser i dag ikke middelalderen som mørk og kedelig til, men et
debat-forstadie til den oplysningstid, der skabte industrialismen. Ved at
granske Aristoles, Platon og Sokrates og sammenholde med den kristne
bibel, fik vi for vane at BESTRÆBE OS PÅ AT FORSTÅ TROEN VED HJÆLP AF
FORNUFTEN, og det førte videre til klog psykologi om at forklare kriser
udfra den tidlige barndoms søskendejalousi og moderskabte hæmninger.
Samvittighedens udvikling er om betingede reflekser, og skabelonen for
disse blev fastlagt, da mor dresserede den spæde til at være rolig,
renlig og smagfuldt klædt .
Den afgørende forskel mellem Mellemøstens mangel på opfindelser og vor
sprudlende kreativitet, der giver arbejdsglæde, er at vi ønsker at
realisere os selv med brug af logik. Kulturen bliver bedre og bedre
til den kunst, og det er en skøn aha-oplevelse når noget, der var
mysterium, pludselig forstås. Det er en udvidelse af "lykke-kagen" , som
engang skabte førerstilling sammenlignet med Fjernøsten, og som - hvor
Fjernøsten stormer frem - giver os en balast og et overblik, så vi ikke
går helt bag ad dansen.
Moderen sender strenge øjenkast til baby, når den ikke lever op til
forventningerne. Den vokser med opgaven og får smag for det.
Selvom psykologers sorgterapi og meget andet er tom smiger, så sker det
med ordforråd og forklaringsmodeller, der holder os ved ilden mht at
skaffe os forståelse og lære af erfaringer.
Tro er om følelser, der ubevidst er blevet programmeret ind i vore
tankespor helt tidligt. Vor indre domstol roser os, når vi tænker klart
og konstruktivt. De andre, gruppepresset, straffer os, hvis vi ikke
lever op til gængs intellektualisme.
Der er konstant kamp mellem ung og gammel, og et ubehageligt trick til
at køre de ældre ud på et sidespor, evt umyndiggøre dem på et plejehjem, er
at pådutte dem bleer. Når man babyficerer dem,taber de status - og får et
ufrit liv med mange unødige praktiske problemer pga klodset beklædning
og væde op ad huden.
Vi kan lettere lægge fra os den uvane, som gettoisering af de ældre er,
hvis vi forstår, at der ikke i dag udbryder epidemier, ved at gamle er
urenlige, og at vor nedladende smilen af lugtende gamle er en umoden og
opstyltet indbildskhed, der er skabt af, at vor mor roste os enormt,
da vi blev renlige.
Det ligger som en central sag i vor underbevidsthed, fordi moderen brugte
den selvtillid vi fik ved pottetræning, som skabelon for udvikling af
anden selvtillid ved at have normal moral.
Den tid bør være forbi , hvor vi således opreklamerer normal moral.
Robotter og anden industrialisme har stjålet udfordringer fra det moderne
menneske, så det er fremmedgjort og keder sig, så et vigtigt projekt er,
at opfinde og indføre ny udfordringer. Hvis vi - som muslimer - ikke stiler
højere end at være accepteret som normale, så får vi et kedeligt liv.
Hvis vi tør lege med alt og stille spørgsmålstegn ved alle tabuer - som
har gjort vedr sex og nogle også gør det vedr renlighed - så kan vi
komme ind en eksplosiv trivsels-fordobling igen-igen, som den Europa
oplevede fra Luther til computer. Et hårdtarbejdende, forståelses-liderligt
legebarn som Glistrup er et eksempel på, at mod til at gå ny veje kan
gavne hele samfundet.
|