|
| Pest eller kolera? Fra : Ukendt |
Dato : 23-05-09 18:35 |
|
Hans Martens fra European Policy Centre var gæst i Orientering sidste
fredag.
------
Sigrid Wilbeck: Og det sidste du siger her, omkring immigration, hvad vil
det konkret betyde? Hvor er det EU skal sætte ind på det her område.
Hans Martens: Ja, det må være en fælles indsats. De lande hvor der bliver en
stor og voksende ung befolkning nu, det er landene fra Marokko hele vejen
rundt til og med Tyrkiet. Jeg ved jo godt der ikke er den store lyst til at
kaste sig i armene på Tunesien og Libyen og så videre, men jeg synes rent
faktisk, at man skulle starte noget lignende en stor Marshallplan nu, fordi
det, det gælder om, er at få stabiliseret de lande, det gælder om - efter
min mening, at få dem demokratiseret, og det gør man bedst ved at få
uddannet en solid mellemklasse i de lande, men altså -for det første synes
jeg man skal være meget meget forsigtigt med den der negative holdning til
Tyrkiet. De har en stor voksende ung befolkning, lad nu være med at sparke
dem ud til hjørnesparken - det vil sige, over til Irak og Iran, altså
hvorfor gøre dem til fjender. Det samme gælder med resten af landene omkring
Middelhavet - de er vores naboer, vi kan ikke være tjent med at de lande
ikke udvikler sig og moderniserer sig. Også fordi de har det, vi gerne vil
have. De har gas, de har råmaterialer, de har altså en befolkning som ikke
kan skaffe sig jobs hjemme, og derfor risikerer at radikalisere sig mere og
mere, og blive en trussel mod os. Så lad os da derfor begynde at arbejde med
dem, istedet for at give dem fingeren.
Sigrid Wilbeck: - det kommer også os økonomisk til nytte.
Hans Martens: Ja, men om ikke andet, så vil jeg anbefale at man tænker lidt
over det jeg har sagt her, istedet for bare at afvise det blankt, ud fra en
egeninteresse. Det er måske ikke så pænt at sige, eller politisk korrekt,
men der er en stor egeninteresse i at gøre det. Tallene viser, og vi kan
ikke bare sætte fødselstallet op. De velfærdsstater vi har nu, de kan
simpelthen ikke bevares med den befolkningsudvikling der er nu.
--------
Og jeg tror ikke på, at de samtidig vil prøve på at levere mere stabile
samfund, og det vil sige, at det faktisk er en tabersituation hvis ikke vi
gør noget. Punkt et, så er Kina der, og de er meget interesserede i de
råmaterialer der er.For det andet, så risikerer vi altså at de synker mere
og mere tilbage, i en eller anden form for middelalderlig samfund, der, hvad
nogen formentligt vil sige, kunne føre til terroristreder på vores
sydflanke. Og for det tredie, så får vi invasionen alligevel. Så får vi bare
dem der er bedst til at sejle og svømme.
-------
Hvad vælger vi? Ja, en del her vælger jo altid at benægte der vil være nogen
problemer overhovedet.
Ungdomspuklen rammer os omkring 2020 til 2030 for fuld kraft, og så regner
man med, at de værste tilstande langsomt vil sive bort indtil 2050, - hvor
Europa vil være totalt ukendeligt. Islam vi formodentlig betyde lige så
meget for lovgivningen som EU gør i dag.
| |
Martin Larsen (23-05-2009)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 23-05-09 23:53 |
|
"Knud Larsen" <mafishmaskela-snabela-yahoo.invalid> skrev i meddelelsen
news:005df450$0$21036$c3e8da3@news.astraweb.com...
>
> Sigrid Wilbeck: - det kommer også os økonomisk til nytte.
>
> Hans Martens: Ja, men om ikke andet, så vil jeg anbefale at man tænker
> lidt over det jeg har sagt her, istedet for bare at afvise det blankt, ud
> fra en egeninteresse. Det er måske ikke så pænt at sige, eller politisk
> korrekt, men der er en stor egeninteresse i at gøre det. Tallene viser, og
> vi kan ikke bare sætte fødselstallet op. De velfærdsstater vi har nu, de
> kan simpelthen ikke bevares med den befolkningsudvikling der er nu.
>
> --------
>
>
> Hvad vælger vi? Ja, en del her vælger jo altid at benægte der vil være
> nogen problemer overhovedet.
>
> Ungdomspuklen rammer os omkring 2020 til 2030 for fuld kraft, og så regner
> man med, at de værste tilstande langsomt vil sive bort indtil 2050, - hvor
> Europa vil være totalt ukendeligt. Islam vi formodentlig betyde lige så
> meget for lovgivningen som EU gør i dag.
Hans Martens er bankmand og har ikke fattet at teorien om at
muhammedanerimport skulle kunne hjælpe vores velfærd er stendød.
Hvorfor skulle muhammedanerne iøvrigt foretrække at sælge råstoffer til
Kina?
Hvorfor tænker en bankmand ikke over om EU er protektionistisk?
Mvh
Martin
| |
Bo Warming (24-05-2009)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 24-05-09 01:08 |
|
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i meddelelsen
news:4a187e5a$0$15899$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Knud Larsen" <mafishmaskela-snabela-yahoo.invalid> skrev i meddelelsen
> news:005df450$0$21036$c3e8da3@news.astraweb.com...
>>
>> Sigrid Wilbeck: - det kommer også os økonomisk til nytte.
>>
>> Hans Martens: Ja, men om ikke andet, så vil jeg anbefale at man tænker
>> lidt over det jeg har sagt her, istedet for bare at afvise det blankt, ud
>> fra en egeninteresse. Det er måske ikke så pænt at sige, eller politisk
>> korrekt, men der er en stor egeninteresse i at gøre det. Tallene viser,
>> og vi kan ikke bare sætte fødselstallet op. De velfærdsstater vi har nu,
>> de kan simpelthen ikke bevares med den befolkningsudvikling der er nu.
>>
>> --------
>>
>>
>> Hvad vælger vi? Ja, en del her vælger jo altid at benægte der vil være
>> nogen problemer overhovedet.
>>
>> Ungdomspuklen rammer os omkring 2020 til 2030 for fuld kraft, og så
>> regner man med, at de værste tilstande langsomt vil sive bort indtil
>> 2050, - hvor Europa vil være totalt ukendeligt. Islam vi formodentlig
>> betyde lige så meget for lovgivningen som EU gør i dag.
>
> Hans Martens er bankmand og har ikke fattet at teorien om at
> muhammedanerimport skulle kunne hjælpe vores velfærd er stendød.
>
> Hvorfor skulle muhammedanerne iøvrigt foretrække at sælge råstoffer til
> Kina?
>
> Hvorfor tænker en bankmand ikke over om EU er protektionistisk?
Cirka 1980 blev danske banker næsten natonaliseret og man SKULLE have en
konto for at få bistand
Banker ville ikke låne mig til at "finansiere skattegæld" efter da - de
mistede den sans for markedsmekanismer, som svejtsiske banker har.
Bankerne ville ikke låne mig til at købe den øverste del af mit hus,
selvom jeg har haft overskud på udlejning efter jeg købte den øveste
ejerlejlighed i huset.
Jeg bode dengang sammen med mine børns mor, der var fuldtids lægesekretær,
så vi havde dobbelt indtægt og det var absurd at de nægtede lån - at jeg
var fremskridtsmand og ikke skjulte det, må have været årsagen.
Jeg havde på ti år som gymnasielærer gjort den nederste ejerlejlighed
gældfri så min sparsommelighed var i top.
| |
|
|