---

I et givent sekund producerer Dong & de andre 738 enheder strøm, men
befolkningen bruger kun 734 enheder og nabolandende kan ikke umiddelbart
bruge overskudsstrømmen da de selv har rigeligt i netop det sekund.

Hvad sker der med overskudsstrømmen, og hvordan gætter elværkerne på,
hvor meget strøm de skal lave? Det har meget længe undret mig...

Jeg ser frem til flere forskellige svar!

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev i meddelelsen
news:49e3f07c$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>I et givent sekund producerer Dong & de andre 738 enheder strøm, men
>befolkningen bruger kun 734 enheder og nabolandende kan ikke umiddelbart
>bruge overskudsstrømmen da de selv har rigeligt i netop det sekund.
>
> Hvad sker der med overskudsstrømmen, og hvordan gætter elværkerne på, hvor
> meget strøm de skal lave? Det har meget længe undret mig...
>
> Jeg ser frem til flere forskellige svar!

http://www.howstuffworks.com/power.htm kan måske give svaret...

---

"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> wrote in message
news:49e3f07c$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Hvad sker der med overskudsstrømmen

Den bliver smeltet om og genbrugt til nye elektroner.

> Jeg ser frem til flere forskellige svar!

Dit ønske er hermed opfyldt

---

"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> wrote in message
news:49e3f07c$0$90273$14726298@news.sunsite.dk
> Hvad sker der med overskudsstrømmen, og hvordan gætter elværkerne på,
> hvor meget strøm de skal lave? Det har meget længe undret mig...


Det burde ikke undre, for så har du ikke fulgt godt nok med i dine fysik
timer ;)

(og det er noget pjat at kalde det overskuddsstrøm), man kan sige at
elselskaberne på tidspunkter har en større kapacitet end der er
nødvendig, og derfor sælger dette overskud til f.eks Tyskland.

Grunden til de på nogle tidspunkter har større kapacitet, er hvis det
f.eks blæser og vindmøller producerer den energi der faktisk er
nødvendig, problemet er bare at stopper vinden, så skal der være alm
kraftværker der så kan træde til og levere energi istedet for, og for de
kan det, er det nødvendigt at de faktisk er i drift, du starter ikke en
damp turbine op på få sekunder (eller lukker den ned på så kort tid for
den sags skyld).

--
MVH. N_B_DK

HP MSA20 kabinet købes.

---

"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:49e3f07c$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>I et givent sekund producerer Dong & de andre 738 enheder strøm, men
>befolkningen bruger kun 734 enheder og nabolandende kan ikke umiddelbart
>bruge overskudsstrømmen da de selv har rigeligt i netop det sekund.
>
> Hvad sker der med overskudsstrømmen, og hvordan gætter elværkerne på, hvor
> meget strøm de skal lave? Det har meget længe undret mig...

Elværksbestyreren træder lidt mindre paa speederen

Aage

---

Aage Andersen skrev:
> "Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
> news:49e3f07c$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>> I et givent sekund producerer Dong & de andre 738 enheder strøm, men
>> befolkningen bruger kun 734 enheder og nabolandende kan ikke umiddelbart
>> bruge overskudsstrømmen da de selv har rigeligt i netop det sekund.
>>
>> Hvad sker der med overskudsstrømmen, og hvordan gætter elværkerne på, hvor
>> meget strøm de skal lave? Det har meget længe undret mig...
>
> Elværksbestyreren træder lidt mindre paa speederen


Er det ikke dejligt med så mange seriøse svar på et seriøst spørgsmål...


I det omfang man ikke kan regulere produktionen hurtigt nok, og man ikke
kan anvende det til opvarmning af fjernvarmevand, sælges den
overskydende strøm; f.eks. til Norge, hvor man - på grund af vandkraften
- langt hurtigere kan regulere produktionen.

Start evt på
http://ing.dk/artikel/92142-moelleejere-skal-betale-for-at-komme-af-med-overskudsstroem

---

"Gert Krabsen"
> Aage Andersen skrev:
>> "Peter Knutsen"
>>> I et givent sekund producerer Dong & de andre 738 enheder strøm, men
>>> befolkningen bruger kun 734 enheder og nabolandende kan ikke umiddelbart
>>> bruge overskudsstrømmen da de selv har rigeligt i netop det sekund.
>>>
>>> Hvad sker der med overskudsstrømmen, og hvordan gætter elværkerne på,
>>> hvor meget strøm de skal lave? Det har meget længe undret mig...
>>
>> Elværksbestyreren træder lidt mindre paa speederen
>
>
> Er det ikke dejligt med så mange seriøse svar på et seriøst spørgsmål...

Mit svar var seriøst ment. Jeg er selv imponeret over, hvor stabil en
elforsyning vi har men i princippet er det kun et spørgmaal om at sende saa
meget ud, som der er brug for.

Aage

---

Aage Andersen wrote:

> Mit svar var seriøst ment. Jeg er selv imponeret over, hvor stabil en
> elforsyning vi har men i princippet er det kun et spørgmaal om at
> sende saa meget ud, som der er brug for.

Følgende oplysninger er ifølge mit kendskab til emnet. Andre er velkomne
med korrektioner.


I praksis har et vekselstrømsproducerende anlæg (et værk kan bestå af
flere anlæg) to muligheder for regulering af forsyningen.

Frekvens
Frekvensen er ved netdrift snævert bundet til nettets frekvens. Hvis
faseforskydningen bliver for stor (og der skal ikke meget til) udkobles
anlægget.

Spænding
Spændingen tillades at variere inden for nærmere definerede grænser (ved
ændring af spændingen påvirkes også den afsatte effekt). Hvis et anlæg
har vanskeligt ved at holde spændingen oppe (det sker ved stigende
belastning på nettet), er det tid at indkoble et anlæg mere. Hvis et
anlæg har vanskeligt ved at holde spændingen nede, er det tid at udkoble
et anlæg (det sker ved faldende belastning på nettet. Den overordnede
disponering må ligge et aftalt sted.

Den regulering som sørger for tilpasning af driften af dampturbine og
generator (den hyppigste løsning) til nettets frekvens og effektbehov,
er ret avanceret. Jeg kender desværre ikke ret meget til den elektriske
del.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:49e3f07c$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>I et givent sekund producerer Dong & de andre 738 enheder strøm, men
>befolkningen bruger kun 734 enheder og nabolandende kan ikke umiddelbart
>bruge overskudsstrømmen da de selv har rigeligt i netop det sekund.
>
> Hvad sker der med overskudsstrømmen, og hvordan gætter elværkerne på, hvor
> meget strøm de skal lave? Det har meget længe undret mig...
>
> Jeg ser frem til flere forskellige svar!

Hvis ikke der er en aftager, så bliver elenergien til varme i
ledningsnettet.
Om det sker her i landet eller i det udenlandske net er ligegyldigt, for
strøm
kan ikke gemmes. Hvis udlandet ikke kan bruge det er prisen "0" kr/kWh,
hvilket sker med jævne mellemrum - de danske forbrugere skal dog betale
et vist beløb for transport af strømmen!
Elselskaberne planlægger produktionen på grundlastværkerne udfra prognoser
over
forbrug og forventet produktion af f.eks. vindenergi. Det minimerer tabene
ved
produktionen p.g.a. den variende vindenergi.
I perioder med megen fjernvarmebehov skal grundlastværkerne køre så
varmebehovet dækkes -
uanset om elproduktionen så bliver for stor til det danske forbrug.
Denne overproduktion, der ikke kan afsættes, kaldes for "overløb". I
princippet kunne man
anvende den til at varme vand op med en "el-dyppekoger".

Mvh
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> wrote in message
news:49e4382b$0$90273$14726298@news.sunsite.dk

> Hvis ikke der er en aftager, så bliver elenergien til varme i
> ledningsnettet.

Hvordan det? (hvis du sætter en forlængerledning i din stik kontakt,
bliver ledningen så varm?) (

> Om det sker her i landet eller i det udenlandske net er ligegyldigt,
> for strøm
> kan ikke gemmes.

Hvad gør batterier (og kondensatorer) så ? bliver de ikke opladt, så man
kan trække en strøm fra dem?

--
MVH. N_B_DK

HP MSA20 kabinet købes.

---

"N_B_DK" <admin@spamme.dyndns.dk> skrev i en meddelelse
news:49e44c88$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
> "Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> wrote in message
> news:49e4382b$0$90273$14726298@news.sunsite.dk
>
>> Hvis ikke der er en aftager, så bliver elenergien til varme i
>> ledningsnettet.
>
> Hvordan det? (hvis du sætter en forlængerledning i din stik kontakt,
> bliver ledningen så varm?) (

Ja - den afsatte effekt i en leder kan findes med Ohms lov -
W=ampere*ampere*ohm,
derfor bliver en ledning varm. Ved høje belastninger kan det ses ved at
ledningerne hænger længere ned.
Hvis strømmen ikke han aftages nær produktionsstedet, vil den søge op i
højspændingsnettet og
søge hen, hvor spændingsniveauet er lavet.

> Hvad gør batterier (og kondensatorer) så ? bliver de ikke opladt, så man
> kan trække en strøm fra dem?

Jeg forstår ikke rigtigt, hvad du hentyder til?
Tænker du på metoder til at undgå ledningstab?


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> wrote in message
news:49e771c8$0$90275$14726298@news.sunsite.dk

> Ja - den afsatte effekt i en leder kan findes med Ohms lov -
> W=ampere*ampere*ohm,

Gud er det rigtigt? :O

Nu var det jo så bare jeg spurgte dig hvordan en forlænger ledning
bliver varmt bare ved at sidde i stikkontakten, men det er måske det er
den meget lille kapacitet der er mellem lederne, der får ledningen til
at blive varm? (husk nu på der er intet tilsluttet forlænger ledningen),
jeg tror nu ikke impedansen i en alm forlænger ledning er nok til at den
bliver varm uden der er belastning på (og ej der må den blive varm,
havde du nu skrevet at det var en tromle forlænger ledning, med
belasning på, ja så havde der været noget om dit skriveri, men det
gjorde du jo ikke)

>> Hvad gør batterier (og kondensatorer) så ? bliver de ikke opladt, så
>> man kan trække en strøm fra dem?
>
> Jeg forstår ikke rigtigt, hvad du hentyder til?
> Tænker du på metoder til at undgå ledningstab?


Næ jeg tænker på din påstand om at man ikke kan lagre strøm...

--
MVH. N_B_DK

HP MSA20 kabinet købes.

---

Per A. Hansen skrev:

> > Hvordan det? (hvis du sætter en forlængerledning i din stik kontakt,
> > bliver ledningen så varm?) (

> Ja

Prøv.

> - den afsatte effekt i en leder kan findes med Ohms lov -
> W=ampere*ampere*ohm,

Okay:

   W = 0 * 0 * 10 Ohm (eller hvor meget det nu er) = 0

0 Watt = 0 varme.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
news:49e4382b$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...

> Hvis ikke der er en aftager, så bliver elenergien til varme i
> ledningsnettet.

Hvordan kommer du frem til dette - kan du uddybe ?

med venlig hilsen
Torben W. Hansen

---

"Torben W. Hansen" <nospam@ins.com> skrev i en meddelelse
news:49e44d3f$0$56769$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
> news:49e4382b$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Hvis ikke der er en aftager, så bliver elenergien til varme i
>> ledningsnettet.
>
> Hvordan kommer du frem til dette - kan du uddybe ?

Hvis der ikke er aftagere til strømmen vil den fare rundt i ledningsnettet -
jo længere afstand, des større tab. Formel - se ovenfor.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> wrote in message
news:49e771c8$1$90275$14726298@news.sunsite.dk

> Hvis der ikke er aftagere til strømmen vil den fare rundt i
> ledningsnettet - jo længere afstand, des større tab. Formel - se
> ovenfor.


Sludder, for så går der ingen strøm (jo men den er ekstrem lille, og
skyldes den kapasative kobling mellem lederne, og evt en spole spole
effekt)

--
MVH. N_B_DK

HP MSA20 kabinet købes.

---

"Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
news:49e771c8$1$90275$14726298@news.sunsite.dk...

> Hvis der ikke er aftagere til strømmen vil den fare rundt i
> ledningsnettet -
> jo længere afstand, des større tab. Formel - se ovenfor.

Jeg kan godt følge dig I at hvis der ikke er en aftager i nærområdet så vil
der være et tab i form af et spændingsfald i forårsaget af ledningerne
modstandsværdi (ohms lov: U = R x I, P=R x I^2 osv... ). Men hvis energien
ikke aftages af nogen bliver den jo heller ikke produceret, da en ubelastet
generator ikke yder modstand (andet end friktionen i de bevægelige dele).

Som andre her på gruppen påpeger kan elektrisk energi sagtens lagres (med
mere eller mindre tab).

Elektrisk potentiel energilagring:
Opladelige batterier, fremstilling af brint via elektrolyse, omdannelse til
mekanisk potentiel energi osv...

Elektrisk kinetisk energilagring:
Strøm i en lukket superleder, omdannelse til mekanisk kinetisk energi
(svinghjul).

Elektrisk bølge (vekslende mellem potentiel og kinetisk) energilagring:
Svingningskreds bestående af kapacitet C og selvinduktion L, omdannelse til
mekanisk ( fjeder og masse ) bølge energi osv...

Udover nævnte findes sikkert andre varianter af ovenstående eksempler.

med venlig hilsen
Torben W. Hansen

---

"Torben W. Hansen" <nospam@ins.com> skrev i en meddelelse
news:49e83af6$0$56767$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
> news:49e771c8$1$90275$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Hvis der ikke er aftagere til strømmen vil den fare rundt i
>> ledningsnettet -
>> jo længere afstand, des større tab. Formel - se ovenfor.
>
> Jeg kan godt følge dig I at hvis der ikke er en aftager i nærområdet så
> vil der være et tab i form af et spændingsfald i forårsaget af ledningerne
> modstandsværdi (ohms lov: U = R x I, P=R x I^2 osv... ). Men hvis energien
> ikke aftages af nogen bliver den jo heller ikke produceret, da en
> ubelastet generator ikke yder modstand (andet end friktionen i de
> bevægelige dele).

Du har ret, såvidt angår grundlastværker, hvor en regulatorsystem sørger for
af produktionen afpasses efter forbruget indenfor en vis grænse.
Ved de lidt ældre værker sker det ved frekvensstyring. Hvis forbruget er
mindre
end produktionen stiger frekvensen en anelse, hvilket medfører en ordre om
at sætte
mere kulstøv/halm eller gas i kedlen. På nyere værker er det vacuum i
kondensatoren, der styrer
produktionen i nettet etc.
Men vindmøller har ingen hæmninger, de producerer efter forholdene. Under
gunstige
forhold kan grundlastværkerne ikke kompensere ved at lukke af for
produktionen -
spædingsniveauet stiger - og man prøver at afsætte overproduktionen til
udlandet.
Men hvad, hvis der her er overskud? Ingen vil købe, prisen er "NUL" - i
fremtiden skal
det faktisk betales for at læsse overskuddet af i nettet.

> Som andre her på gruppen påpeger kan elektrisk energi sagtens lagres (med
> mere eller mindre tab).

Ja - men ikke elektrisk strøm, den skal bruges med det samme, enten til
varmetab i ledningsnettet eller
til noget andet, herunder lagring ved omdannelse til andre energifoprmer.
Jeg nævnte den p.t. bedste måde at udnytte det tab ved overløb, som
vitterlig sker - bruge energien til at varme vand op.

Tabene i ledningsnet kan ses i Energistyrelsens statistik, der dog ikke
nævner, hvor meget at
vindmøllernes produktion, vi må sende ud af landet. Det svarer til ca. 1/3.
Mere eller mindre pålidelige prognoser over det kommene vejr har minimeret
tabene ved
overløb, men der arbejdes med bedre løsninger i fremtiden.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Hej
Per A. Hansen wrote:
> Ja - men ikke elektrisk strøm, den skal bruges med det samme, enten
> til varmetab i ledningsnettet eller

Dvs at det faktisk er vores eget ledningsnet der tilføjer mest til den
globale opvarmning?
Den må du vist længere ud på landet med.

> til noget andet, herunder lagring ved omdannelse til andre
> energifoprmer. Jeg nævnte den p.t. bedste måde at udnytte det tab ved
> overløb, som vitterlig sker - bruge energien til at varme vand op.

Du ved godt hvorfor kraftvarmeværker hedder som de gør, ikke?

Mvh
Martin

---

"Martin [TMM]" <tmm@_CUT_trutter.dk> skrev i en meddelelse
news:49e9a832$0$15891$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej
> Per A. Hansen wrote:
>> Ja - men ikke elektrisk strøm, den skal bruges med det samme, enten
>> til varmetab i ledningsnettet eller
>
> Dvs at det faktisk er vores eget ledningsnet der tilføjer mest til den
> globale opvarmning?
> Den må du vist længere ud på landet med.

Nu ved jeg ikke om specielt folk fra byerne ved mindre om el-energi end folk
fra landet,
jeg tror det ikke.
Du benægter ohms lov - at elenergi omdannes til varmeenergi i en modstand?
Enhver leder yder modstand, strømmen omdannes til varme efter formlen:
W=A*A*Ohm
Hvorofr tror du at elektriske apparater bliver varme?
Det samlede nettab findes i statistikken fra Energistyrelsen.
Ledningsnettet bidrager ikke til den globale opvarmning - eller rettere
sagt - til CO2-udledningen.
Det sker i kedlerne.

>> til noget andet, herunder lagring ved omdannelse til andre
>> energifoprmer. Jeg nævnte den p.t. bedste måde at udnytte det tab ved
>> overløb, som vitterlig sker - bruge energien til at varme vand op.
>
> Du ved godt hvorfor kraftvarmeværker hedder som de gør, ikke?

De hedder udtagsværker, idet man tapper damp ved godt 100 grader
i mellemtryksdelen og bruger den til at varme fjernvarmevand op. Den udtagne
damp
medfører at elproduktionen går tilsvarende ned - forudsat at turbineskovlene
er
optimalt udformet. Du kan læse om tab ved eloverløb her:

http://www.ens.dk/graphics/Publikationer/Forsyning/Eloverlobsrapport_11-10-01.pdf

som jeg refererer til på min hjemmeside om elproduktion.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
news:49e4382b$0$90273$14726298@news.sunsite.dk

> Om det sker her i landet eller i det udenlandske net er ligegyldigt,
> for strøm
> kan ikke gemmes.

Det skal du ikke fortælle akkumulatoren i min bil.

Derudover forskes der vist en del i at gemme strøm i superledende spoler.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bNKdnTRIdrkxX3jUnZ2dnUVZ8qKdnZ2d@giganews.com...
> "Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
> news:49e4382b$0$90273$14726298@news.sunsite.dk
>
>> Om det sker her i landet eller i det udenlandske net er ligegyldigt,
>> for strøm
>> kan ikke gemmes.
>
> Det skal du ikke fortælle akkumulatoren i min bil.

Nej - for den er jo ikke lige en del af ledningsnettet!

> Derudover forskes der vist en del i at gemme strøm i superledende spoler.

Det forskes i forskellige løsninger til at undgå tab ved overløb, men en
løsning
ligger ikke lige for. I øjeblikket sendes f.eks. ca. 1/3 af elproduktione
fra vindmøller til
udlandet, fordi vi ikke kan bruge den selv - det sker især i perioder, hvor
der anvendes
megen fjernvarme fra udtagsværker, der samtidig leverer en masse strøm.
Det problem vokser stærkt, når den politisk vedtage udvidelse foreligger.
Superledende spoler har ikke den store kapacitet, der er større muligheder i
intelligent styring af elproduktionen, Pumped Storageanlæg, opladning af
batterier i elbiler (når de vinder frem).
Endelig kumme man udnytte en del overskudsel ved at udbygge elvarmen, der
er effektiv og billig i vedligehold og etablering.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> wrote in message
news:49e771c8$2$90275$14726298@news.sunsite.dk
> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:bNKdnTRIdrkxX3jUnZ2dnUVZ8qKdnZ2d@giganews.com...
>> "Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
>> news:49e4382b$0$90273$14726298@news.sunsite.dk
>>
>>> Om det sker her i landet eller i det udenlandske net er ligegyldigt,
>>> for strøm
>>> kan ikke gemmes.
>>
>> Det skal du ikke fortælle akkumulatoren i min bil.
>
> Nej - for den er jo ikke lige en del af ledningsnettet!

Nå men du tager nu altså fejl i strøm ikke kan gemmes, batterierne
dertil er bare ikke rentable endnu, og det er de jo så lidt alligevel,
det er jo i princippet en UPS du siger ikke eksisterer.

--
MVH. N_B_DK

HP MSA20 kabinet købes.

---

"N_B_DK" skrev

> Nå men du tager nu altså fejl i strøm ikke kan gemmes

Er det din påstand at der er støm i et batteri?

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:49e844e1$0$90263$14726298@news.sunsite.dk

> Er det din påstand at der er støm i et batteri?


Stop nu dit flueknepperi, du ved udmærket godt hvad der menes, ellers er
du dummere end vådt bølgepap.

--
MVH. N_B_DK

HP MSA20 kabinet købes.

---

"N_B_DK" skrev

> Stop nu dit flueknepperi, du ved udmærket godt hvad der menes, ellers er
> du dummere end vådt bølgepap.

Du har nok ikke opdaget du skriver i videnskabsgruppen, så en smule
videnskab fra din side ville være passende.

Der ganske enkelt ikke strøm i et batteri, det er videnskab.
Det er muligt du tror at et batteri er en spand strøm, men så tager du fejl.
Et batteri er som et lukket kredsløb i et vandkraftværk, med et henholdsvis
højt og lavtliggende liggende reservoir, vandet løber ned og trækker en
generator,
og når der ikke er mere vand, kan ekstern strøm pumpe vandet tilbage.
Det betyder ikke at man gemmer strøm i vandet.
Et batteri er et kemisk elværk, det kan producere strøm og ekstern strøm kan
vende den kemiske proces, så elværket kan køre en omgang til.
Man kan da heller ikke med bare nogenlunde fornuft mene at ved at sætte i
svinghjul i omdrejninger, har man gemt strøm til et andet tidspunkt.

mvh
Alex Christensen

---

Hej alexbo

> Der ganske enkelt ikke strøm i et batteri, det er videnskab.

Hvis man vil snakke videnskabeligt, ja så må man vel konstatere
at der er strøm i et batteri, ellers ville det vel holde ladningen
til tid og evighed ?

--
Mvh Max

---

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i

> Hvis man vil snakke videnskabeligt, ja så må man vel konstatere
> at der er strøm i et batteri, ellers ville det vel holde ladningen
> til tid og evighed ?

Jeg forstår ikke hvad du mener.
Du kan da næppe mene at et batteri uden strøm kan holde ladningen.

mvh
Alex Christensen

---

Hej alexbo

> Jeg forstår ikke hvad du mener.
> Du kan da næppe mene at et batteri uden strøm kan holde ladningen.

Jeg mener at der altid løber strøm inde i batteriet (elementet) ellers
ville ladningen jo holde evigt.

--
Mvh Max

---

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> wrote in message
news:49e85e47$0$56768$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
> Jeg mener at der altid løber strøm inde i batteriet (elementet) ellers
> ville ladningen jo holde evigt.


Ja hvis ikke der var krybestrømme, som gør at det langsomt bliver
afladet.

--
MVH. N_B_DK

HP MSA20 kabinet købes.

---

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:49e85729$0$56786$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej alexbo
>
>> Der ganske enkelt ikke strøm i et batteri, det er videnskab.
>
> Hvis man vil snakke videnskabeligt, ja så må man vel konstatere
> at der er strøm i et batteri, ellers ville det vel holde ladningen
> til tid og evighed ?

Elektrisk strøm er elektroner i bevægelse - du bruger strøm om statisk
elektrisk energi.
Der er elektrisk energi i et batteri (eller rettere sagt - element).
Når elementet producerer strøm (altså sender elektronerne ud på vandring)
aflades elementet.
Det er da ret væsentlig at man benytter de korrekte udtryk så enhver
misforståelse undgås, derfor er definitioner ganske afgørende.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"N_B_DK" skrev

> Nå men du tager nu altså fejl i strøm ikke kan gemmes, batterierne dertil
> er bare ikke rentable endnu,

Der er ikke strøm i et batteri, der er heller ikke strøm i et svinghjul,
eller for den sags skyld strøm i et vandreservoir bag et vandkraftværk.

Strøm kan ikke gemmes, det kan omdannes og man kan så senere omdanne
tilbage, men gemme strøm kan man ikke.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:49e844e1$1$90263$14726298@news.sunsite.dk
> Der er ikke strøm i et batteri, der er heller ikke strøm i et
> svinghjul, eller for den sags skyld strøm i et vandreservoir bag et
> vandkraftværk.
> Strøm kan ikke gemmes, det kan omdannes og man kan så senere omdanne
> tilbage, men gemme strøm kan man ikke.


Du er og bliver en kværulant, du ved udmærket godt hvad der menes, (og
dog).

--
MVH. N_B_DK

HP MSA20 kabinet købes.

---

"N_B_DK" <admin@spamme.dyndns.dk> skrev i en meddelelse
news:49e7b8b1$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
> "Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> wrote in message
> news:49e771c8$2$90275$14726298@news.sunsite.dk
>> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:bNKdnTRIdrkxX3jUnZ2dnUVZ8qKdnZ2d@giganews.com...
>>> "Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:49e4382b$0$90273$14726298@news.sunsite.dk
>>>
>>>> Om det sker her i landet eller i det udenlandske net er ligegyldigt,
>>>> for strøm
>>>> kan ikke gemmes.
>>>
>>> Det skal du ikke fortælle akkumulatoren i min bil.
>>
>> Nej - for den er jo ikke lige en del af ledningsnettet!
>
> Nå men du tager nu altså fejl i strøm ikke kan gemmes, batterierne dertil
> er bare ikke rentable endnu, og det er de jo så lidt alligevel, det er jo
> i princippet en UPS du siger ikke eksisterer.

Jeg tror det er et spørgsmål om sprogbrug.
Ved elektrisk strøm forstår jeg den tilstand, hvor elektroner er i
bevægelse -
jeg tror du også kalder oplagret elektrisk energi for elektrisk strøm?
At oplade et element eller en kondensator kalder jeg at omdanne strømmen
til elektrisk energi, der igen kan omdannes til strøm.
Det håber jeg vi er enige i.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
news:49e771c8$2$90275$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:bNKdnTRIdrkxX3jUnZ2dnUVZ8qKdnZ2d@giganews.com...
>> "Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
>> news:49e4382b$0$90273$14726298@news.sunsite.dk
>>
>>> Om det sker her i landet eller i det udenlandske net er ligegyldigt,
>>> for strøm
>>> kan ikke gemmes.
>>
>> Det skal du ikke fortælle akkumulatoren i min bil.
>
> Nej - for den er jo ikke lige en del af ledningsnettet!
>
>> Derudover forskes der vist en del i at gemme strøm i superledende spoler.
>
> Det forskes i forskellige løsninger til at undgå tab ved overløb, men en
> løsning
> ligger ikke lige for. I øjeblikket sendes f.eks. ca. 1/3 af elproduktione
> fra vindmøller til
> udlandet, fordi vi ikke kan bruge den selv - det sker især i perioder,
> hvor der anvendes
> megen fjernvarme fra udtagsværker, der samtidig leverer en masse strøm.
> Det problem vokser stærkt, når den politisk vedtage udvidelse foreligger.
> Superledende spoler har ikke den store kapacitet, der er større muligheder
> i
> intelligent styring af elproduktionen, Pumped Storageanlæg, opladning af
> batterier i elbiler (når de vinder frem).
> Endelig kumme man udnytte en del overskudsel ved at udbygge elvarmen, der
> er effektiv og billig i vedligehold og etablering.
>
> --
> Med venlig hilsen
> Per A. Hansen


Jeg har også set forslag til intelligent fjernstyring af de større
fryseanlæg så de i perioder med ellers lav belastning af elværkerne blev
sat til at sænke temperaturen i frysehusene yderligere, og derefter holde
pauser under spidsbelastninger.

( Jeg ved ikke om det er skadeligt, forringer kvaliteten af fødevarer, at
de f.eks svinger mellem minus 25 og minus 30, eller hvad der kan være
nødvendigt og hensigtsmæssigt).

Tabet vil selvfølgelig blive større fra anlæggene (isoleringskrav) hvis
temperaturen gennemsnitlig holdes lavere. Ligesom der måske er større tab i
kompressoren hvis den skal sørge for lavere temperaturer.

mvh
Sten

---

"Sten Bo" <fjerngoss@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:49eb538e$0$25177$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> "Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
> news:49e771c8$2$90275$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:bNKdnTRIdrkxX3jUnZ2dnUVZ8qKdnZ2d@giganews.com...
>>> "Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:49e4382b$0$90273$14726298@news.sunsite.dk
>>>
>
> Jeg har også set forslag til intelligent fjernstyring af de større
> fryseanlæg så de i perioder med ellers lav belastning af elværkerne blev
> sat til at sænke temperaturen i frysehusene yderligere, og derefter holde
> pauser under spidsbelastninger.
>
> ( Jeg ved ikke om det er skadeligt, forringer kvaliteten af fødevarer, at
> de f.eks svinger mellem minus 25 og minus 30, eller hvad der kan være
> nødvendigt og hensigtsmæssigt).
>
> Tabet vil selvfølgelig blive større fra anlæggene (isoleringskrav) hvis
> temperaturen gennemsnitlig holdes lavere. Ligesom der måske er større tab
> i kompressoren hvis den skal sørge for lavere temperaturer.

Jeg var til et møde i energinet i efteråret. Her var der meget stor enighed
om, at
fremtiden var en form for intelligent styring af elforbrugget, således at
selskabet
skulle kunne tænde og slukke for de apparater, som forbrugeren ønskede at
sætte
i gang når der var rigeligt med strøm til billige penge. Det kunne være
vaske- og
opvaskemaskiner etc.
På den måde kunne man undgå at forære udlandet elenergi i overskudsperioder.
Det nævnte forslag lyder udmærket, det er en form for indirekte oplagring af
energi,
man bruger fryselageret som en stødpude.
Med det stigende vindmøllemarked skal der snaret muligt findes måder at
udnytte
strømmen på så der ikke tabes unødigt meget ved omdannelser - som f.eks.
elektrolyse
af vand til brint, hvor tabet er meget stort.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

On 17 Apr., 10:16, "Torben W. Hansen" <nos...@ins.com> wrote:
> "Per A. Hansen" <xperhan...@energimail.dk> skrev i en meddelelsenews:49e771c8$1$90275$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > Hvis der ikke er aftagere til strømmen vil den fare rundt i
> > ledningsnettet -
> > jo længere afstand, des større tab. Formel - se ovenfor.

Er det ikke en meget lille del der tabes der?

> Jeg kan godt følge dig I at hvis der ikke er en aftager i nærområdet så vil
> der være et tab i form af et spændingsfald i forårsaget af ledningerne
> modstandsværdi (ohms lov: U = R x I, P=R x I^2 osv... ). Men hvis energien
> ikke aftages af nogen bliver den jo heller ikke produceret, da en ubelastet
> generator ikke yder modstand (andet end friktionen i de bevægelige dele).

Det er vel netop hvis der aftages mindre strøm og dermed er mindre
udligning af spændingsforskellen at den har større modstand. Som
andre har påpeget er strømstyrken i elkablerne meget lille så strømmen
løber ikke bare rundt hurtigt. Når der produceres for meget strøm skal
strømmen i generatoren kæmpe mod en større spænding og da strømmen her
ikke er lille, er effekten og energitabet det heller ikke.

---

On 16 Apr., 19:50, "Per A. Hansen" <xperhan...@energimail.dk> wrote:
> "Torben W. Hansen" <nos...@ins.com> skrev i en meddelelsenews:49e44d3f$0$56769$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>
>
> > "Per A. Hansen" <xperhan...@energimail.dk> skrev i en meddelelse
> >news:49e4382b$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>
> >> Hvis ikke der er en aftager, så bliver elenergien til varme i
> >> ledningsnettet.
>
> > Hvordan kommer du frem til dette -  kan du uddybe ?
>
> Hvis der ikke er aftagere til strømmen vil den fare rundt i ledningsnettet -
> jo længere afstand, des større tab.

Nå sådan, du mener den strøm der løber alene fordi ekstra spænding
skal udbredes over elnettet.
Hvis afstandenene er tilstrækkeligt store betyder det selvfølgelig
noget.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
news:d984d867-e2c2-4ea3-b61e-f5c79ebe7580@f19g2000yqh.googlegroups.com

> Nå sådan, du mener den strøm der løber alene fordi ekstra spænding
> skal udbredes over elnettet.
> Hvis afstandenene er tilstrækkeligt store betyder det selvfølgelig
> noget.


Det lader ikke han ved at elmøller f.eks har en bremse, som sjovt nok
kan standse den, og derved standse el produktionen...

--
MVH. N_B_DK

HP MSA20 kabinet købes.

---

On 20 Apr., 13:11, "N_B_DK" <ad...@spamme.dyndns.dk> wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> wrote in messagenews:d984d867-e2c2-4ea3-b61e-f5c79ebe7580@f19g2000yqh.googlegroups.com
>
> > Nå sådan, du mener den strøm der løber alene fordi ekstra spænding
> > skal udbredes over elnettet.
> > Hvis afstandenene er tilstrækkeligt store betyder det selvfølgelig
> > noget.
>
> Det lader ikke han ved at elmøller f.eks har en bremse, som sjovt nok
> kan standse den, og derved standse el produktionen...

Den behøver man jo ikke bruge hver gang.

---

"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:49e3f07c$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>I et givent sekund producerer Dong & de andre 738 enheder strøm, men
>befolkningen bruger kun 734 enheder og nabolandende kan ikke umiddelbart
>bruge overskudsstrømmen da de selv har rigeligt i netop det sekund.
>
> Hvad sker der med overskudsstrømmen, og hvordan gætter elværkerne på, hvor
> meget strøm de skal lave? Det har meget længe undret mig...
>
For flere år siden, var jeg på besøg på et af vore større kraftværker. Jeg
havde lejlighed til at overvære, hvordan man planlagde næste dags produktion
af strøm. Det foregik ved at operatøren sad med aviser, radioprogrammer og
andet godt - og derefter gættede han.
De var faktisk ret gode til at gætte næste dags produktion, og havde en
intern konkurrence om, hvem der var bedst
Det er måske anderledes i dag.
mvh
kk

---

"kk" <kru@nospammail.dk> wrote in message
news:49e44d47$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
>Det foregik ved at
> operatøren sad med aviser, radioprogrammer og andet godt - og
> derefter gættede han.


Jeg er nu ret sikker på de stadig ser tv oversigten (f.eks i pausen
mellem en landsholdskamp), vil forbruget stige en del, da folk laver
kaffe, popcorn osv.

--
MVH. N_B_DK

HP MSA20 kabinet købes.

---

Hej
N_B_DK wrote:
> Jeg er nu ret sikker på de stadig ser tv oversigten (f.eks i pausen
> mellem en landsholdskamp), vil forbruget stige en del, da folk laver
> kaffe, popcorn osv.

Ligeså med vandværkerne der kan "mærke" at folk skal på toilet i pausen.

Mvh
Martin

---

"Martin [TMM]" <tmm@_CUT_trutter.dk> wrote in message
news:49e4a4ce$0$15878$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
> Ligeså med vandværkerne der kan "mærke" at folk skal på toilet i
> pausen.


Mon ikke de hurtigt lærerfolks forbrug, præcis som de ansatte i f.eks en
biograf og hurtigt lærer at der er mest salg af diverse før og efter
filmen, det er næppe SÅ kompliceret igen at "gætte" hvad ca forbruget
vil være.

--
MVH. N_B_DK

HP MSA20 kabinet købes.

---

Hej
N_B_DK wrote:
> Mon ikke de hurtigt lærerfolks forbrug, præcis som de ansatte i f.eks
> en biograf og hurtigt lærer at der er mest salg af diverse før og
> efter filmen, det er næppe SÅ kompliceret igen at "gætte" hvad ca
> forbruget vil være.

Skrev jeg det modsatte?

Mvh
Martin

---

"kk" <kru@nospammail.dk> skrev i en meddelelse
news:49e44d47$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
> news:49e3f07c$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>>I et givent sekund producerer Dong & de andre 738 enheder strøm, men
>>befolkningen bruger kun 734 enheder og nabolandende kan ikke umiddelbart
>>bruge overskudsstrømmen da de selv har rigeligt i netop det sekund.
>>
>> Hvad sker der med overskudsstrømmen, og hvordan gætter elværkerne på,
>> hvor meget strøm de skal lave? Det har meget længe undret mig...
>>
> For flere år siden, var jeg på besøg på et af vore større kraftværker. Jeg
> havde lejlighed til at overvære, hvordan man planlagde næste dags
> produktion af strøm. Det foregik ved at operatøren sad med aviser,
> radioprogrammer og andet godt - og derefter gættede han.
> De var faktisk ret gode til at gætte næste dags produktion, og havde en
> intern konkurrence om, hvem der var bedst
> Det er måske anderledes i dag.

Vejrprognoserne er blevet meget bedre, så man kan langt bedre en tidligere
indpasse
den stigende elproduktion fra vindmøller til nettet.
I systemet er indbygget en reserve - rotationsenergien fra
turbine+generator.
Ved overskudsproduktion lagres en del energi som rorationsenergi, d.v.s.
frekvensen
stiger. Så er der lidt at tappe af ved mindre produktion end forbrug.
Men det slår ikke til. Vi har endnu ikke noget system til at gemme
elenergien i større
mængder, det arbejdes der på.
I mellemtiden kan man bruge eloverskuddet til at forvarme vand i kraftværker
og
fjernvarme med elpatroner, forudsat loven giver mulighed herfor.
At bruge nettet til udlandet som lager er ikke holdbart - p.t. sælger vi når
prisen på
elbørsen er lav og køber når prisen er høj.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> wrote in message
news:49ec2764$2$90266$14726298@news.sunsite.dk

> At bruge nettet til udlandet som lager er ikke holdbart - p.t. sælger
> vi når prisen på
> elbørsen er lav og køber når prisen er høj.


Der var mange måder man meget bedre kan udnytte at energi forbruget om
natten er meget lavere, f.eks ved at nedkøle vand (eller andre væsker),
og om dagen bruge den nedkølede væske til klimaanlæg, det ville være
smartere end at give energien til andre lande.

--
MVH. N_B_DK

HP MSA20 kabinet købes.