---

Mad med meget jern er fx ( mg per 100 g)

Sojabønner 8,4 sesamfrø 7,8 kikærter 6,4.

Af mere almindelig mad(ingredienser) scorer følgende højt:
Havregryn 4,09 , hvedekerner 3,5 , spinat 4,5

Æbler skal nok være godt mod træthed, men nok ikke pga. jernindholdet
som er 0,12, nogle steder har jeg set det afrundet til 0 g.
Til sammenligning har følgende grøntsager jernværdi 0,9 eller over:
Grønkål 2,0 , Avocado 1,5 , broccoli 1,5 , persillerod 1,2 rosenkål
0,9 , porre 0,9

Andre kendte grøntsager med anseeligt jernindhold: selleri 0,8 ,
blomkål 0,65 rødbede 0,6 majs 0,6 ,
Squash 0,5

Tomat og hvidkål er i den nedre ende for grønsagerne men har dog
hhv. 0,23 og 0,27 g jern pr. 100 g.

Blandt frugterne er hindbær og abrikos (rå) højt oppe med 0,55 og
0,5 .
Æble og citrusfrugter ligger i bunden.. De indeholder til gengæld
andre gode stoffer.

Protein:
Følgende indeholder mindst 20 gram protein per 100 g.:

Sojabønner, sesamfrø, jordnød, linser, brune bønner, hvide bønner
kikærter, mandler.

Kød og æg.

Kyllingebryst 22 Skinkeschnitzel af inderlår 22 Svinemørbrad
21
Oksemørbrad 20 Svinekam med svær 19 Okseculotte 19
Oksekød, entrecote 18 Nakkekotelet 18 Æggeblomme 17
Svinebryst, stegestykke med svær 16 Hele æg 12
And med skind 12 Æggehvide 10

Kød har et mere alsidigt proteinindhold end grøntsager. Så hvis det
erstattes skal det erstattes af flere typer grøntsager, og
selvfølgelig ikke kun ovenstående.
De fleste grøntsager har over én, procent protein. Grønne ærter har
5,9 , broccoli 5,3 , grønkål 4,7 havregryn 13,1 (!) kartoffel 2,1
brune ris 7,5

Protein mangel forekommer især hvis kosten kun indeholder få
proteiner, og der samtidigt er mangel på kulhydrater, så kroppen er
nødsaget til at forbrænde proteiner for at få nok energi.

Kilde: : ’De livsvigtige vitaminer og mineraler’ af John Buhl + google

---

Og dit spørgsmål er...?

---

On 1 Apr., 23:56, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:

> Følgende indeholder mindst 20 gram protein per 100 g.:
>
> Sojabønner, sesamfrø, jordnød, linser, brune bønner, hvide bønner
> kikærter, mandler.

< ... >

> De fleste grøntsager har over én, procent protein. Grønne ærter har
> 5,9 , broccoli 5,3 , grønkål 4,7 havregryn 13,1 (!)  kartoffel 2,1
> brune ris 7,5

Hvide ris og mel var ikke nævnt i tabellen men skal også med:
På min æske med hvide ris står 8 g protein. altså kun lidt mere end
den brune ikke-afslallede ris (som er mere rig på vitaminer og
mineraler).
Grahamsmel (fuldkornshvedemel): 10 g,

Mht. de kun 2,1 g i kartofler, skal man huske at det kan være
'nemmere' at spise 100 g kartoffel end fx. grønkål, og sammenlignet
med fx. (tørre) ris opsuger kartofler mindre vand når de koges og
beholder derfor deres proteinprocent.

Ved at have nogle små lagre af forskellige vegetabilske proteinkilder,
kan man uden unødigt kød- og æg forbrug få de nødvendige stoffer.
Fx. brød, kogte ris, kogte bønner, kogte kartofler og solsikkekerner.
Ris og bønner komplimenterer hinanden godt i et måltid. Uden andet
til, smager det af næsten ingenting og kan bruges igen og igen.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:24cf5701-6f20-4ff9-a4ea-6596edde205e@a23g2000vbl.googlegroups.com...
On 1 Apr., 23:56, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:

> Følgende indeholder mindst 20 gram protein per 100 g.:
>
> Sojabønner, sesamfrø, jordnød, linser, brune bønner, hvide bønner
> kikærter, mandler.

< ... >

> De fleste grøntsager har over én, procent protein. Grønne ærter har
> 5,9 , broccoli 5,3 , grønkål 4,7 havregryn 13,1 (!) kartoffel 2,1
> brune ris 7,5

>Hvide ris og mel var ikke nævnt i tabellen men skal også med:
>På min æske med hvide ris står 8 g protein. altså kun lidt mere end
>den brune ikke-afslallede ris (som er mere rig på vitaminer og
>mineraler).
>Grahamsmel (fuldkornshvedemel): 10 g,

Det er alt sammen udmærket, men du tager tilsyneladende de angivne
mængder som eksakte tal. I virkeligheden er der endog meget store
variationer i fødevarernes mineralindhold, ligesom proteinindholdet
afhænger af den tiulførte kvælstofmængde ved gødskningen, planternes
vandforsyning under væksten etc.
Der kan være store regionale forskelle i mineralindholdet, noglke steder her
i landet er der
Selenunderskud, andre steder ses Selenoverskud - etc.
Der er store variationer i mineralindholdet, hvor det atmosfæriske nedfald
har et stor bidrag fra diverse skorstene, hvor der udledes mange
tungmetaller.
Problemet er ikke så stort - man tager blot en enkelt mineraltablet engang
imellem.
Men stol ikke for meget på de anførte mængder, de dækker som nævnt over
en meget stor variation.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen