Hjemmehjælp er for hjælpernes skyld
Det kunne være så godt, og så er det faktisk skidt.
På et langt mindre budget - uden mellemchefer, uden dobbeltspild - kunne
kommunen berige de gamles liv med det paradis som vi kender fra "Harry og
Kammertjeneren". De kunne være så godt, men så er det faktisk skidt
I følgende typiske beskrivelse af et typisk hjemmehjælperbesøg hos mig
mandag 18.5 var hjælperne klart motiveret af at de får karrierepoint ved
at håndhæve regler, som ingen har fordel af. Udover at man ved at tryne de
gamle opnår, at de ikke gør så meget vrøvl, når dovenskab skaber de helt
store katastrofale og hyppige regelbrud fra hjemmehjælpernes side.
Aldrig er jeg orienteret om, hvad computeren har bestemt at der skal laves.
Det virker som om det hos kommunen placerede planlægningsgrej er
programmeret til, at det, som hjemmehjælperne vil tilbyde, er netop det som
jeg IKKE har brug for på den dag. Altid tilbydes vaskomatbesøg når jeg
behøver bankbesøg og omvendt.
Så ved de at pensionisten vil søge at argumentere for noget fornuftigt.
Hjælperne vil helligt lade som om komputerbeslutningen er rationel, men
hvis der "kværuleres" længe og højrøstet, så kan hjælperen vende tilbage
til kommunekontoret og udføre sin hovedbeskæftigelse, papirnusseri, og
rapportere bag pensionistens ryg, at pensionisten er så og så besværlig, og
at der skal sendes to personer ud, dvs at kommunen opnår en masse job i
kort afstand af bycentrum og det er målet,
Helt som med håndværkerarbejde, hvor skurvognene rejser sig som højhuse i
brokvartererne og der lægges ny gulve efter hver lejligheds-udflytning,
selvom det er unødvendigt.
Denne dag overraskede man mig med kun at ville udføre rengøring. Den
ordførende af de to udsendte er steget i graderne og i selvtillid ved at
efterligne sin tavshedspligt-brydende forgænger, og er stolt, og var
ligeglad med, at han stod og så på mine bens enorme opsvulmninger, der
gjorde det umuligt for mig at hente dagligvarer. Men han vidste, at enten
ville jeg som så ofte lade dem gå uden at have gjort noget som helst - og
så har han fri før tid - eller jeg ville gøre mig til grin ved at
argumentere højlydt, og så kunne han bøje sig og føle sig godgørende og
lade nåde gå for ret.
Denne dag havde jeg hårdt brug for indkøb og råbte og skreg som de
krævede, så jeg kunne få dem til at bryde de regler, som de reelt er
ligeglade med, for de er uden fornuft. Og uden fordel for nogen. Faktisk
foretrækker de indkøb frem for rengøring -det er sjovere og kan trækkes til
lang tid og ingen kan se hvor hyggeligt hjælperne har det med at snakke
med hinanden og uden at skulle snakke med underlødige pensionister.
Nedladende bøjede han sig, men mente tydeligt, at så behøvede de til
gengæld ikke gøre sig umage med at indkøbe det rigtige,
Så de købte chokoladeis, hvor der på huskesedlen stod chardonais, og
blåskimmelost, som jeg bestemt ikke kan lide, hvor der stod hvidskimmelost.
De har mobiltelefon og jeg har ofte tigget og bedt om ikke de vil ringe fra
butikken hvis der er tvivl, men det er under deres værdighed for denne
ordførende i teamet,. Andre har ringet når noget var uklart, men de er
ikke blevet forfremmet - der er karrierepoint i at være træls, så de, der
skal hjælpes kan forstå, at _de skal ikke tro, de er noget_.
Eneste skriftlige beslutning jeg har modtaget om hjælpen siger 2 timer om
ugen og intet om, at andre end mig skal bestemme hvad gøres inden for de
præciserede arbejdsttyper. Men man har arbejdsvægret og nedsat til 45
minutter, uden at der er sket ny vurdering af mit helbred, sådan som
reglerne siger. Man kommunikerer ikke med pensionisten, kun OM
pensionisten.
For at få _noget_ af den lovede hjælp, skal man hykle en grænseløs
taknemlighed og ydmyghed - det er falsk parade, når systemet docerer, at
hjælp er en menneskeret og ikke noget man skal være taknemlig for. Man
gider kun taknemlige, underdanige, NEMME pensionister.
|