---

Solskin som vaskemaskine
Jeg ved, at efter ammoniakdannelsen fra urin var løbet linen ud, er der
stadig langvarig svagildelugt tilbage, som ikke kan tørres væk ved
stuetemperatur eller i gråvejr,
OG: den lugt af visse renlige beboere kroppe, som visse boliger har,
skyldtes at visse duftstoffer sidder i tøjfibrene og ikke vil fordampe.
Jeg troede at disse højmolekylære duftstoffer var et uoverkommeligt
problem, når ikke ozon haves.
Men forleden havde jeg noget avispapir, der mange gange havde været vædet
med urin og tørret i solen og derefter havde ligget i et tørt varmt rum, og
der var intenst solskin i formiddags og jeg lagde det i solen igen, og
konstaterede at det var blevet helt lugtløst.
NielsHavsgaard har en sang om at lade sine sure sokker ligge længe og"gad
vide hvor møget de egentlig er efter sådan at have ligget tid".
Det er helt sikkert at smørsyren, som får sokker til at lugte, er dampet
af på et halvt døgn, og jeg er lige ved at være helt sikker på, at alt tøj
kan befries varigt for ildelugt fra bæreren, hvis det ligger tilstrækkeligt
varmt nogle dage, og jeg taler om temperaturer under 100 grader, som er
lette at opnå. Og hvor en ildelugtende lejlighed anbefales malet grundigt
,overaltfor at den tidligere beboers lugtmæssige fingeraftryk er væk, så
kan det måske klares hvis radiator suppleres med elektrisk ovn og vinduerne
lukkes.. At gasse et rum fx med blåsyre har været meget brugt for at dræbe
insekter og kryb, bl.a. lus i kz-lejre, og det er farligt og kræver
evakuering, og grundig udluftning bagefter, så måske tør opvarmning til
sauna-temperatur kan klare jobbet.
Jeg tror ikke længere på at tøjvask er vigtig for ikke at lugte. Husmødre
elsker den tanke, for de vil helliggøre deres brug af vaskemaskine, men
det er om æstetik og tøjets mekaniske greb. Det er jo rart at krybe ned i
en seng med rene nystrøgne lagner og dynebetræk.
Og skjorter bliver stive - og brune i halsen - hvis man soltørrer kun.
Afslidte hudceller og protein kan måske binde lige så meget smørsyre som
selve tøjfibrene. Og man kan have spildt mad på skjorten og have skæmmende
bremsespor i underbukserne. Så der er grund til vask. Men ofte kan varm
tørring klare hovedparten af de ikke-æstetiske problemer.
Ypperstepræster bar altid hvide rene klæder som symbol på moralsk renhed og
gudvelbehagelighed, så idealer vejer tungt for tøjvask. Men at tøj ser
beskidt ud, behøver ikke bidrage til lugt eller klæbrighed/stivhed i
fibrene.