---

Ajle-vellugt og kvalmende gylle.
Inden svin på tremmegulve blev almindeligt, spredte landmændene ofte
husdyr-urin på markerne.
Ved henstand af al urin sker nedbrydning af det vigtigste tørstofindhold,
urinstoffet, til ammoniak, som er en ætsende giftgas i ren form.
Det siges at unge bønderbørn der blev sendt ned i en ajletank for at
rense den, er besvimet pga ammoniak, og hvis det passer, er det
eneste tilfælde af at naturligt dannet gas har virket som giftgas.
Oftest eller altid forekommer urin-skabt ammoniak som så få molekyler
pr liter luft, at ingen skade på nogens lunger kan ske - det skal være
en tusinder af gange mere koncentreret i luften for at være farligt.
Men vore sanser vil være på den sikre side, så de alarmerer fordi det er
ammoniaklugt fra urin-tilsvinet tøj , og det har en vis teoretisk lighed
med noget ætsende.

Men bønder der har kørt ajle ud, har ofte vænnet sig til den ufarlige
ammoniak-stank og finder den evt pikant.

Når svine pis og lort blandes fås gylle. Fordi lort engang var stor kilde
til kolera og salmonella og andre farlige infektioner, har vi stærk
modvilje mod al lortelugt.
Ko-lort fra fortidens åbne møddinger var der nogen der fandt gav en
interessent og behagelig lugt, men svine-gylle er kvalmende
Det moderne menneske er ofte fremmedgjort og vænnet af med at bruge
lugtesansen til andet sjovt end mad, blomster og syntetiske
parfumedufte.
Jeg tror der er leg og indsigt at opnå ved at smide hæmningerne overbord
og søge tilvænning og fornemmelse for alle naturlige lugte, man støder
på, og lære sig fornøjelse ved at "forandring fryder".
Blot skal man lægge vægt på at afføring kan være smittebærer, urin kan
ikke.
En person med blærebetændelse har ganske vist bakterier i sin urin, men
når den sygdom bryder ud, skyldes det ikke nærkontakt med en person der
havde blærebetændelse.Det skyldes en ubalance med de bakterier der
allerede er i kroppen.