Begrebet "sandhed" - ukendt i Mellemøsten excl Israel.
De tidligste græske skribenter havde interesser i retning af
sandhedsoplevelsens subjektivitet og Platos akademi snobbede for matematisk
sandhed.
Selvom Galilæi var en dum ordkløver, da han stredes med paven om hvilke
himmellegemer, der går mere i ring om hinanden end andre, så var han - og
Tycho Brahe - blandt pionerer mht at alt er relativt - hvilket kun
Nietzsche og østrigeren Ernst Mach havde videreudviklet fra buddhisme og
Heraklits "Alt flyder" og "Du kan ikke bade i den samme flod to gange".
I dag forstår titusinder - men måske ikke én muslim - at sandhed er ikke
evnen til at vinde en helligkrig ved at lyve. Selvom vi har hver sin
sandhed, så viser en lakmustest os objektiv sandhed.
Men "farligere end sandheder er OVERBEVISNINGER", fastslog Nietzsche, der
er på forkant med alt, ligesom Glistrup der fokuserede på
politiker-usandhed om falsk optimisme.
Om skolernes videnskabsundervisning fx fysikforsøg og kemiens bundfald og
farveskift i opløsninger, har hjulpet til forståelse af objektiv sandhed,
tvivler jeg på, fordi gymnasielærerværelsernes domineres af socialister, der
er så religiøse som muslimer
|