Udryddes kolera af selvtillid eller af kloakering?
Når 1800-tallets storbyer ofte havde kolera-epidemi, døde der ikke flere
af den grund, men de døde pludselig af en og samme sygdom.
Der er altså meget psykosomatik involveret.
Storbyerne ville have gået ned i folketal, hvis ikke der var heftig
land-til-by flugt pga de mange vellønnede ny industrijob , og
landbrugsreformer der betød mindre behov for hænder i madproduktionen.
Der var altså befolkningsoverskud og det var især i de allerlaveste
klasser, der skete epidemi-dødsfald - samt overklasssens senile, der havde
det ene ben i graven allerede, og som blev påvirket af massesuggestionen,
og underbevidstheden valgte de omtalte symptomer på kolera.
Selvfølgelig var der mikrober involveret, og de er især
drikkevands-overført, og det var ikke lugt (miasma) som gjorde syg.
Denne videnskabelige erkendelse har måske betydet meget lidt for
befolkningernes levetid.
Men videnskaben vil skore point på, at man langt om længe fik droppet
ammestuehistorierne om at lugt er usundt.
Lægeforeningen skorede PR-point på at bygge lyse boliger, Brumleby på
Østerbro, og alle løj, at de mindskede kolera-tendens. Man har nok valgt
beboere, der havde selvtillid.
London indførte kloakering, så drikkevand adskiltes fra lort, på et sent
tidspunkt, hvor selv parlamentet var ramt af lugt. For at retfærdiggøre den
dyre investering fordrejede man statistik, så kolera syntes afhjulpet - det
første år. Hurtigt kom det igen.
Også myten om at rygning giver kræft er skabt på ønsketænknings-grundlag.
|