Follow up vedr klage over hjemmehjælp
Blandt modbydelige aspekter er at plejerne ynder at snakke OM den hjulpne i
stedet for at bringe de relevante problemer op overfor den involverede.
Det var et tilfælde, at jeg kom til at provokere en mellemchef, så hun
i et forsøg på at såre mig, brokkede sig over at tøj som plejerne bragte
til møntvask havde lugtet inden. Samt at man havde sat en seddel på
vaskemaskinen til ejeren herom.
Havde plejerne ladet sig guide af almindelig anstændighed, havde de tænkt,
at de er mine mellemmænd overfor vaskomatens ejer, og hvis der var et
problem, hvad der ikke var, så skulle man have oplyst _mig_ derom.
Så kunne jeg have tilbagemeldt, at i disse CO2-hysteriske tider vil nogen
værdsætte, at tøj først vaskes, når det trænger - alt andet er unødig
energiforbrug og kemikaliebrug mm.
Nogle klude der var syltet ind i mel og gamle blade havde jeg lagt i
pudebetræk og snurret elastik om åbningen for at få udvasket lugt, men
ikke fyldte trevlesien på vaskemaskinen op med fibermasse, som jeg let
selv kan ryste, af hvis de generer mig.
Men hjemmehjælperne har overfor mellemchefen opdigtet et problem i, at
tøjet ikke var rent nok! Som om det var deres problem. Hvorfor ikke
diskutere med MIG ?
Engang jeg skrev vaske-kemi afsnit til en Politikens Forlag bog
orienteredes jeg af Novos civilingeniør Kofoed om enzymer og andre
ikke-detergent bestanddele af vaskepulver.
Jeg belærtes, at selv hvis talrige tøjbleer med afføring lægges sammen med
finvask i en vaskemaskine, vil uanset temperatur ingen afsmitning ske på
finvask, og trevlesi vil ikke blive fyldt op af det. Kun overskudsfarve
fra nyt tøj kan smitte af på andet tøj. Hvis plejerne havde undladt at
tale bag min ryg, men til rette vedkommende, var de blevet klogere på deres
arbejde.
Selvom man måske ikke har oplyst navn til vaskomat-ejer, nærmer det sig
tavshedspligtbrud - dog ikke så grotesk som det begåede og indklagede vedr
Intervare.
|