Samvittighedsnag og lort-skam
Både Goethe og Nietzsche afskyede samvittighed som jo er fantasternes
dagdrøm og ikke typisk for det *handlende* menneske.
Nietzsche var den tidligste til at analysere underbevidstheden og skabte
Freud, der skabte pottetrænings-forståelsen af tidlig prægning.
Moderen underkuer tidligt sit spædbarn ved at straffe, når det ikke er
artigt fx, ikke er renlig med pis og lort.
Ved tidligt således at socialisere, opstår mekanismer til samvittighednag og
de kan overføres til også anden etik, som moderen rynker på næsen af.
Det er en uheldig sammenblanding og et røgslør, der skabes når skam
ed "lort på afveje" umærkeligt glider over i skam og skyld ved at være
nøgen, lyve,stjæle, volde osv
Det forhindrer, at man rationelt analyserer om noget er gavnligt eller
skadeligt.
Og så vil man opdage, at der er intet negativt ved nøgenhed - det er kun
hysteriske snerpede mødre der gør et problem ud af afklædthed.
Eksistentialisterne som fx Camus gik meget op i "bevidstgørelse", altså
at man ikke skal fortrænge ned i underbevidstheden, men få frem i lyset
og afveje fordele og ulemper.
Når man lader tingene arbejde i det ubevidste vil der opstå forenklinger
om godt og onde - "Hinsides godt og ondt" er en titel på en Nietzsche bog
om.
Der er intet ondt i at være alfons/ruffer. At vor retssystem er
vildledt skyldes at mødre har skabt et rodet system til at få fjender
idømten skurkerolle. Engang gjaldt det også ludere, men nu er det kun
ludernes kærester og beskyttere, alfonserne, der angribes.
|