Sindssygdom-opfindelse 2+3: uni og bipolar depression
Der er ingen sygdom i at være nedtrykt=deprimeret. Det skyldes nederlag og
der er i alle samfund lige så mange nedture som opture. Den enes død,
den andens brød. Kloge narrer mindre kloge og giver dem nedtur og får
selv manisk optur.
Men ligesom kvartalsdrankere klemmer ballerne sammen i 2½ måned og
udskyder drukturen, så kan nogle med depressionstendens fortrænge
nedturen, og når den er afreageret, går der et par måneder, indtil
sindsformørkelsen igen ikke kan holdes væk fra sind og snak.
Kondiløbere motiveres af, at det er så skønt, når det holder op, også
deprimerede har tilsvarende kun evne til nedtur i en tid. Fx formiddag og
så lysner det om eftermiddagen.
Nogle har maniske opture et par dage og så depressive nedture i nogen
tid og så er det ikke en unipolar depression("kun ned") men en BIPOLAR
dvs MANIODEPRESSIVITET
Visse manikere bliver voldelige, når det ikke er nok at bruge hele
familiens formue på luksusindkøb
Der er ingen skarpe grænser i psykiatri diagnostik, men med skitzo og uni
og bipolar fik lægerne opbygget et altdækkende sammensurimum med overlap
mellem voldelige maniske og voldelige skitzoer - alt flyder. Intet er
sygdom. Ingen hjernevævsdele er defekte. Alt er naturligt og findes hos
alle, og vi er alle lidt eller meget tossede.
Empati forværrer de skadelige afvigelser fx når man ynker ham der i mani
har opbrugt familiens formue og kræver at butikken lader handelen gå
tilbage.
Det er kortsigtet og inkonsekvent - men har man en gang lært at bordet
fanger og handler ikke kan gå tilbage, så bliver man klogere og det er
langsigtet sundt.
|