---

Hej allesammen!

I stedet for at lade nyhedsgruppen her forblive så død, som den er i
øjeblikket ... hvad med så at dele erfaringer, råd og tips med hinanden ?
Jeg mener, man behøver jo ikke ligefrem være rendt ind i et specifikt
problem, for at kunne blive klogere, vel ?

Det slog mig nemlig pludselig, at jeg da godt kunne tænke mig at vide,
hvordan I gør ... ja, alt muligt forskelligt med Jeres heste. - Ofte har man
fundet noget der bare er super, men man får kun fortalt ideen til nogle få
.... på den her måde kunne MANGE få glæde af det. Lyder det helt tåbeligt ?

Mine spekulationer har tit gået på, hvordan andre tilvænner deres føl og
ungheste til de ting, der nu en gang skal læres. JEG gør tingene på én måde,
men tænk sig hvis jeg pludselig fik øjnene op for en endnu bedre måde !?

Jeg mener så også, det er vigtigt, at indlæggene ikke skal bruges til at
bonke hinanden i hovedet med !! Spørgsmål og kontruktiv kritik er
selvfølgelig helt ok, men lad os prøve at holde den der "du er en
dyremishandler" ude ....

Jeg lægger ud (det er jeg jo næsten nødt til nu, ikke ? *S*) ... og nu hvor
mine tanker i forvejen var ved tilvænning af unge heste og føl .... :
Hvordan vænner I et føl til at stå bundet ?

- Jeg gør to ting: Først binder jeg føllet op, hvor rebet blot er trukket
igennem et "øje" (vi har sådan et "øje" ude på muren), således at jeg kan
slippe den ene ende, hvis der sker noget. Når føllet synes det er helt ok,
så binder jeg det op med en slange fra et bildæk imellem "øje" og reb
(rimelig kort reb, så føllet ikke får benene viklet ind), og lader føllet
stå sådan, indtil det har lært tålmodighed (westernudtryk - beklager
G*) - altså står fuldstændig afslappet. Dette selvfølgelig under opsyn !!
Slangen fra et bildæk bevirker at trækket i rebet slækkes øjeblikkeligt, når
føllet giver efter - derfor har jeg bagefter ikke kun en hest der kan stå
bundet, men også en hest der har lært ikke at yde modpres/træk (for det er
jo rarest, når rebet er løst).

Det er vel nok en noget westernagtig metode, som jeg faktisk også har
tiltusket mig fra en westerntrænings-video engang. - Men det er jo ikke
sådan, at man så står med et vildt sprællende føl for enden af rebet, for
føl i dagens Danmark er jo i hænder og er generelt tillidsfulde og
omgængelige - derfor er det som regel (altid hos mig i hvert fald) en
stille og fredelig affære. Jeg synes bare, det er en god ting at lære sine
ungheste at stå afslappet og roligt, når de er bundet op - og so far har
jeg haft stor succes med denne metode.

Men hvad gør I andre ?

Mvh. Tanja B

--
http://www.annuntia.com/index.php?386

---

Hej!
Jeg synes det er en smadder god ide. Jeg har også en "følhistorie". Mit føl
er kun en måned, så vi er ikke nået så langt endnu. Men det kære føl skulle
jo gerne kunne stå alene i boksen når jeg skal ride min hoppe. Men det kan
det ikke!!! Det stejler, med det resultat, at det får benene gennem
tremmerne. Vi har derfor hængt liggeunderlag op, så det ikke kan sidde fast.
Men da det er tre underlag, der skal til for at dække boksen, fandyt hun
hurtigt ud af, at det kunne lade sig gøre at skubbe dem til side, og
derefter stikke benene ud. Hun kommer jo til skade, og det er ikke så smart.
Men det er lidt besværligt at have en til at hjælpe hver gang, for jeg ville
jo gerne kunne det selv uden at være afhængig af andre. Nogle gode ideer?

Mvh. Tina
Tanja Bromley <tanja@bromley.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3b65a2ce$0$2587$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej allesammen!
>
> I stedet for at lade nyhedsgruppen her forblive så død, som den er i
> øjeblikket ... hvad med så at dele erfaringer, råd og tips med hinanden ?
> Jeg mener, man behøver jo ikke ligefrem være rendt ind i et specifikt
> problem, for at kunne blive klogere, vel ?
>
> Det slog mig nemlig pludselig, at jeg da godt kunne tænke mig at vide,
> hvordan I gør ... ja, alt muligt forskelligt med Jeres heste. - Ofte har
man
> fundet noget der bare er super, men man får kun fortalt ideen til nogle få
> ... på den her måde kunne MANGE få glæde af det. Lyder det helt tåbeligt ?
>
> Mine spekulationer har tit gået på, hvordan andre tilvænner deres føl og
> ungheste til de ting, der nu en gang skal læres. JEG gør tingene på én
måde,
> men tænk sig hvis jeg pludselig fik øjnene op for en endnu bedre måde !?
>
> Jeg mener så også, det er vigtigt, at indlæggene ikke skal bruges til at
> bonke hinanden i hovedet med !! Spørgsmål og kontruktiv kritik er
> selvfølgelig helt ok, men lad os prøve at holde den der "du er en
> dyremishandler" ude ....
>
> Jeg lægger ud (det er jeg jo næsten nødt til nu, ikke ? *S*) ... og nu
hvor
> mine tanker i forvejen var ved tilvænning af unge heste og føl .... :
> Hvordan vænner I et føl til at stå bundet ?
>
> - Jeg gør to ting: Først binder jeg føllet op, hvor rebet blot er trukket
> igennem et "øje" (vi har sådan et "øje" ude på muren), således at jeg kan
> slippe den ene ende, hvis der sker noget. Når føllet synes det er helt ok,
> så binder jeg det op med en slange fra et bildæk imellem "øje" og reb
> (rimelig kort reb, så føllet ikke får benene viklet ind), og lader føllet
> stå sådan, indtil det har lært tålmodighed (westernudtryk - beklager
> G*) - altså står fuldstændig afslappet. Dette selvfølgelig under opsyn
!!
> Slangen fra et bildæk bevirker at trækket i rebet slækkes øjeblikkeligt,
når
> føllet giver efter - derfor har jeg bagefter ikke kun en hest der kan
stå
> bundet, men også en hest der har lært ikke at yde modpres/træk (for det er
> jo rarest, når rebet er løst).
>
> Det er vel nok en noget westernagtig metode, som jeg faktisk også har
> tiltusket mig fra en westerntrænings-video engang. - Men det er jo ikke
> sådan, at man så står med et vildt sprællende føl for enden af rebet, for
> føl i dagens Danmark er jo i hænder og er generelt tillidsfulde og
> omgængelige - derfor er det som regel (altid hos mig i hvert fald) en
> stille og fredelig affære. Jeg synes bare, det er en god ting at lære sine
> ungheste at stå afslappet og roligt, når de er bundet op - og so far har
> jeg haft stor succes med denne metode.
>
> Men hvad gør I andre ?
>
> Mvh. Tanja B
>
> --
> http://www.annuntia.com/index.php?386
>
>

---

Tanja Bromley <tanja@bromley.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3b65a2ce$0$2587$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg lægger ud (det er jeg jo næsten nødt til nu, ikke ? *S*) ... og nu
hvor
> mine tanker i forvejen var ved tilvænning af unge heste og føl .... :
> Hvordan vænner I et føl til at stå bundet ?

Hej Tanja

For det første, det er en rigtig god ide og dele lidt erfaringer med andre,
vi kunne måske simpelthen aftale og tage forskellige emner op. Jeg vil i
hvert fald meget gerne høre om alt mulig fra andre.

Og så til ungheste der bindes op. Ja jeg har jo en islænder på tre år, der
har været lidt af en prøvelse, for da jeg fik ham kunne man ikke komme i
nærheden af ham, han var simpelthen så bange for mennesker. Der hvor han kom
fra, havde han gået sammen med andre ungheste og ikke haft nogen kontakt med
mennesker. Jeg ved godt der er mange der nu tænker : HVORFOR købte hun dog
sådan en hest, og det har jeg ikke nogen videre god forklaring til, andet
end at jeg ofte har taget i mod problem dyr af en hver slags, og jeg har
ikke fortrudt det et eneste sekund, han er en dejlig hest.
Jeg har ikke brugt nogen "model" at gå efter, jeg har gjort hvad der for mig
nu engang var rigtig, men det hele har bygget på tillid, og det har virkelig
været godt. Jeg kan nu tage ham ud af boksen, gå en lille tur uden de to
andre, røre ham over alt, og det som vi øver lige for tiden er netop at stå
bundet. Og jeg er altså startet med at binde ham i hans boks. Og torvet er
ikke blevet bundet men viklet rundt om en stolpe, og han accepterer det,
ikke noget med at flippe ud. Men boksen er selvfølgelig også et trygt sted
for ham og være, så det har selvfølgelig været med til at hjælpe, men som
sagt før så har alt kontakt mellem os bygget på tillid og på at han skal
være tryg. I øvrigt bruger jeg min stemme meget, og jeg kan tydeligt se på
ham at han reagerer meget efter den. Så det har altså været : Se på hesten,
hvordan reagerer han, snak og ros, lige så snart han gør hvad der er
rigtigt, og det virker i hvert fald for os, og får ham til at falde til ro.
Næste skridt, vil så være at binde ham på staldgangen, men jeg tror ikke det
bliver det store problem, for han har heldigvis den evne, at når man først
er i kontakt med ham og holder ham, er det ikke sådan at han kæmper, men
accepterer at han nu bliver holdt eller bundet.

Jeg håber ikke det hele blev for rodet Det kan bare være lidt svært at
gengive alt på skrift.
Men det var så min erfaring der her blev givet videre, men jeg kunne godt
tænke mig at høre lidt om hvad i ellers laver med jeres ungheste. Ja og hvad
mener jeg så med det, jov hvad vænner i dem til, og hvad laver i af træning
og hvornår (alder).

Med Venlig Hilsen

Heidi Høegh og
Erill (Islænder 3 år)
Bjarmi (Islænder 30 år)
Mylius (Welsh Mountain pony 27 år)

---

Hej

Endelig nogle der gider at være lidt med her på denne dødssejler af en
gruppe.

Nåh, men jeg har jo en unghest på 6 år. Jeg skriver unghest fordi hun i sit
hoved kun er en 3-4 år gammel. Hun er blevet redet et par måneder for ca. 1
1/2 år siden og så ellers stået indtil jeg fik hende for 3/4 år siden. Der
var så mange ting som hun skulle lære og jeg startede med at trække ture med
hende, ligge sadel og trense på hende og stadig trække ture. Hun er bange
for rytterens ben og derfor fik jeg Shane Mosele til at hjælpe mig med
hende. Det var kanongodt. De der hesteviskere de kan simpelthen bare nogle
ting. Jeg har redet på hende siden Januar og det går godt. Noget hun også
skulle lære var b,la at være bundet i stalden når hun skulle strigles og
derfor bandt jeg hende i et reb med en sikkerhedskarabinhage i. Jeg bruger
altid kun reb med sikkerhedskarabinhager i så kommer hest og mennsker ikke
så nemt til skade.

hilsen

Anet

---

Hej igen allesammen!

FEDT, at I er med på ideen (det er interessant læsning) !!

Jaeh, hvad gør jeg med mine føl og ungheste ? Jeg mener føl skal lære; at
blive berørt overalt på kroppen, løfte ben, at stå bundet og at blive
trukket med. - Alt dette skal de ha' lært, før de fravænnes.
Ungheste, som har lært ovenstående, lader jeg gerne "gå" til de er 2 år
gamle. - Dvs. jeg forlanger intet andet af dem end alm. omgang. Ved 2-års
alderen er noget groundwork (jordarbejde) ikke af vejen. - Jeg er ingen
helgen på det område og indrømmer gerne, at det kniber for mig at nå. Men
noget groundwork, tilvænning til sadel - det er de som regel klar til i
den alder ... nogen heste er klar før og nogen senere.
Dernæst kan jeg godt lide ideen i, at lade hestene "gå" igen, indtil de er 3
eller 4 år gamle, hvor de jo så skal tilrides så småt.
Jeg mener, alfa og omega er, at man lærer at aflæse sine ungheste. - Så kan
man hurtigt fornemme hvor de er henne i den psykiske udvikling, og dermed
hvornår de er klar til seriøs træning.
Jeg vil komme med et eksempel vedr. en pony jeg har lært mig meget af: Jeg
købte ham, da han var 6 måneder gammel, som selskabhest til min Fjordhest.
Da jeg senere fik flere heste, besluttede jeg at han skulle tilrides på en
eller anden måde (ikke af mig - han er kun 1.20 i stg.) og så nok sælges.
Men tiden løb fra mig, og jeg fik tuuudet ørerne fulde med, at nu var det jo
nok snart for sent at lære ham noget (da var han 4 år gammel). Så skete der
det, at jeg blev gravid og fik en datter = endnu mindre tid til den lille,
rå pony. NU var alt tabt, fik jeg at vide - man kan IKKE lære en hest
eller pony på 5 år noget som helst ....
Men hvad skete der så med ponyen ? Jo, jeg slæbte ham med på et
horsemanship-kursus ... og den lille, iltre pony var som forvandlet ! -
Rolig og eftertænksom - stadigvæk med masser af temperament (det har han
altid haft), men han var li'som blevet voksen og mere fornuftig. Så nu skal
han bestemt ikke sælges, men derimod være ridepony for min datter !!
I mine øjne var det en interessant lektie at lære - at en hest (pony) kan
modnes SÅ meget af sig selv, uden at være i træning af nogen art. Han nåede
et mentalt punkt, hvor han var super-modtagelig, da han var knap 6 år
ammel - og nu er han en ren englebasse.
Jeg har i hvert fald lært, at en hest IKKE er for gammel til at lære noget
som helst, bare fordi den ikke lige er blevet tilredet som 3-års ... og det
er da en erfaring, der er værd at tage og føle på !!

Nå, nu fik I en lang smøre igen ... undskyld Fortsæt endelig med at
skrive om JERES erfaringer !!

/Tanja

"Lasse (Fjordhest-vallak, 12 år)
Mumi (DSP-ponyvallak, 6 år)
Connor (Blandingspony-vallak, 2 år)
Calbar (Quarterhingst, 1 år)
Jupiter (Pintovallak, 2 år)"

---

Hej allesammen.

Se, det var jo liige noget jeg kunne bruge - fedt at læse noget om andres
erfaringer inden man selv går for godt i gang.

Min søster har en hest, som er utroligt sky; man kan næsten ikke komme i
nærheden af hende. Spørgsmålet var så om man skulle prøve at gøre noget ved
det eller bare sælge hende. Det sidste syntes jeg ville være ærgerligt, så
jeg har fået (næsten) frie hænder.

Jeg købte så Gitte Naldals bog, hvor der står mange gode ting i. Er der mon
nogen af jer der har afprøvet hendes metoder?


mvh
Trond Øyvind Hermansen

"Tanja Bromley" <tanja@bromley.dk> skrev i en meddelelse
news:3b66c718$0$73417$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej igen allesammen!
>
> FEDT, at I er med på ideen (det er interessant læsning) !!
>
> Jaeh, hvad gør jeg med mine føl og ungheste ? Jeg mener føl skal lære; at
> blive berørt overalt på kroppen, løfte ben, at stå bundet og at blive
> trukket med. - Alt dette skal de ha' lært, før de fravænnes.
> Ungheste, som har lært ovenstående, lader jeg gerne "gå" til de er 2 år
> gamle. - Dvs. jeg forlanger intet andet af dem end alm. omgang. Ved 2-års
> alderen er noget groundwork (jordarbejde) ikke af vejen. - Jeg er ingen
> helgen på det område og indrømmer gerne, at det kniber for mig at nå. Men
> noget groundwork, tilvænning til sadel - det er de som regel klar til i
> den alder ... nogen heste er klar før og nogen senere.
> Dernæst kan jeg godt lide ideen i, at lade hestene "gå" igen, indtil de er
3
> eller 4 år gamle, hvor de jo så skal tilrides så småt.
> Jeg mener, alfa og omega er, at man lærer at aflæse sine ungheste. - Så
kan
> man hurtigt fornemme hvor de er henne i den psykiske udvikling, og dermed
> hvornår de er klar til seriøs træning.
> Jeg vil komme med et eksempel vedr. en pony jeg har lært mig meget af: Jeg
> købte ham, da han var 6 måneder gammel, som selskabhest til min Fjordhest.
> Da jeg senere fik flere heste, besluttede jeg at han skulle tilrides på en
> eller anden måde (ikke af mig - han er kun 1.20 i stg.) og så nok
sælges.
> Men tiden løb fra mig, og jeg fik tuuudet ørerne fulde med, at nu var det
jo
> nok snart for sent at lære ham noget (da var han 4 år gammel). Så skete
der
> det, at jeg blev gravid og fik en datter = endnu mindre tid til den lille,
> rå pony. NU var alt tabt, fik jeg at vide - man kan IKKE lære en hest
> eller pony på 5 år noget som helst ....
> Men hvad skete der så med ponyen ? Jo, jeg slæbte ham med på et
> horsemanship-kursus ... og den lille, iltre pony var som forvandlet ! -
> Rolig og eftertænksom - stadigvæk med masser af temperament (det har han
> altid haft), men han var li'som blevet voksen og mere fornuftig. Så nu
skal
> han bestemt ikke sælges, men derimod være ridepony for min datter !!
> I mine øjne var det en interessant lektie at lære - at en hest (pony)
kan
> modnes SÅ meget af sig selv, uden at være i træning af nogen art. Han
nåede
> et mentalt punkt, hvor han var super-modtagelig, da han var knap 6 år
> ammel - og nu er han en ren englebasse.
> Jeg har i hvert fald lært, at en hest IKKE er for gammel til at lære noget
> som helst, bare fordi den ikke lige er blevet tilredet som 3-års ... og
det
> er da en erfaring, der er værd at tage og føle på !!
>
> Nå, nu fik I en lang smøre igen ... undskyld Fortsæt endelig med at
> skrive om JERES erfaringer !!
>
> /Tanja
>
> "Lasse (Fjordhest-vallak, 12 år)
> Mumi (DSP-ponyvallak, 6 år)
> Connor (Blandingspony-vallak, 2 år)
> Calbar (Quarterhingst, 1 år)
> Jupiter (Pintovallak, 2 år)"
>
>

---

Hejsa!

Jeg kan varmt anbefale Gitte Naldal's bog - den er rigtig god !!! Vil du
ha' fuldt udbytte kan en kombination af bogen samt hendes video nr. 2 (den
hedder "Trailerlæsning", men handler bestemt ikke kun om det) være en
løsning (bruger jeg selv).
Sus også forbi: http://micjen.homepage.dk/home.htm - Her er rigtig mange
guldkorn at hente - det hele baseret på Pat Parelli's træningsmetoder, som
ligger meget tæt op af Gitte Naldal's.

Og ellers pøj-pøj med foretagendet ! - Det kræver tålmodighed (og masser af
det) og tid at gøre sådan en hest tryg ... har du det, så skal det nok
lykkes !!

Mvh. Tanja

---

> Min søster har en hest, som er utroligt sky; man kan næsten ikke komme i
> nærheden af hende. Spørgsmålet var så om man skulle prøve at gøre noget
ved
> det eller bare sælge hende. Det sidste syntes jeg ville være ærgerligt, så
> jeg har fået (næsten) frie hænder.

Når du skal arbejde med sådan en sky hest, så skal du først og fremmest gå
LANGSOMT frem, for har du hastværk eller en fastsat tidsplan, så er
projektet dømt til at mislykkes. Det første du skal arbejde på er, at hesten
er tryg ved at have dig omkring sig og ved, at du rører den overalt.

Det vil være en fordel, hvis du kan arbejde med hesten et sted, hvor den kan
være løs, så den har muligheden for at flygte fra dig, hvis den føler at det
er nødvendigt. Du kan bygge en picadero eller en roundpen af
forhåndenværende materialer, hvis hesten ikke er typen, der render igennem
hegn - en ridebane kan også bruges, men helst ikke på for stort et område,
så er det alt for let for hesten at rende så langt væk fra dig, at det ikke
er et problem for den, at du også er der, i en mindre indhegning er den nødt
til at tage notits af dig.

I første omgang gælder det selvfølgelig om overhovedet at få hesten ind i
indhegningen, det kan være svært, hvis du ikke kan komme i nærheden af den,
men måske du kunne bygge et aflukke i dens fold, hvor du kan lokke den ind
med foder, så den ikke er skræmt allerede inden arbejdet er begyndt. Første
trin er, at hesten overhovedet skal kunne have dig i sin nærhed, og hvis din
tilstedeværelse i midten af indhegningen er nok til at få hesten til at
flygte, så lad den flygte, mens du undgår at kigge på den, og holder dig på
midten indtil den sætter farten ned. Du skal ikke presse den på nogen måder.
Så snart hesten sætter farten ned, så bak et par skridt væk fra den, så du
tager alt det pres af, den måtte føle, og forlad indhegningen. Gentag denne
øvelse indtil hesten og du kan være i indhegningen på samme tid. Øvelsen kan
godt gentages mange gange på samme dag, men hver gang hesten accepterer dig
i indhegningen, så forlad den og lad den være i fred lidt.

Når hesten ikke længere synes det er et problem, at du er i indhegningen, så
forsøg at nærme dig hesten - men du skal endnu ikke røre den, bare komme
tættere på. Når hesten står stille, så gå langsomt et enkelt skridt hen imod
den, stå stille og se reaktionen. Hvis hesten ikke tager sig af det, så prøv
et skridt til - hvis den viser tegn på bekymring, så gå omgående et par
skridt tilbage, så vidt muligt inden hesten løber fra dig. Lad være med at
gå efter en skræmt hest, den løber jo i forvejen. Bliv i stedet stående,
hvis den løber, og træd tilbage så snart den sætter farten ned eller
standser. Du skal hele tiden se på hesten, hvor meget den kan klare, når du
er så tæt på, som det er muligt uden at den flygter, så træd tilbage for at
tage presset af og forlad indhegningen. Du skal i starten ikke blive stående
tæt på hesten, bare få den til at acceptere, at du i en kort periode er
tættere på den - senere kan du blive stående længere. På dette tidspunkt er
den største fejl du kan begå at gå for hurtigt frem, fordi der sker
fremskridt. Arbejd hellere for langsomt end for hurtigt!

På et eller andet tidspunkt skulle du gerne være kommet så tæt på hesten, at
du kan inden berøringsrækkevidde - forsigtigt rører du hesten på halsen med
bagsiden af hånden, bakker væk og forlader den. Forsøg på dette tidspunkt
ENDELIG IKKE at røre den overalt eller andet - bare forlad den når du har
opnået det, du ville. Efterhånden arbejder du dig frem til, at du kan røre
hesten overalt og kan befinde dig så tæt på den, som du ønsker, uden at den
bekymrer sig. Arbejd hele tiden med løs hest, og lad den flygte hvis den
vil, den kommer tilbage igen eller standser igen, hvis den er fri til at
flygte fra dig.

Når du er nået så langt, vil det være meget nemmere for dig fx. at gå i gang
med øvelserne i Gitte Naldals bog, som er et godt grundlag for det videre
arbejde med hesten.

---

Tak for al informationen. Det har været meget lærerigt, selvom jeg ikke har
gjort så store fremskridt endnu. Nu går "problemhesten" så også sammen med
to meget nysgerrige føl, men dem er jeg til gengæld kommet langt med i løbet
af tre dage. Jeg skal dog nok kalre den sidste også - man har vel
tålmodighed. Og jeg er kun blevet bidt to gange... (Bare rolig; jeg er
ikke kommet alvorligt til skade på nogen måde og jeg har efterhånden fået
"synderens" respekt - og venskab. I dag har vi spillet fodbold.)

Mere nyt senere, hvis I er interesserede.

mvh
Trond Øyvind Hermansen

---

Tanja Bromley <tanja@bromley.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3b66c718$0$73417$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har i hvert fald lært, at en hest IKKE er for gammel til at lære noget
> som helst, bare fordi den ikke lige er blevet tilredet som 3-års ... og
det
> er da en erfaring, der er værd at tage og føle på !!

Hej igen

Det har du så utrolig meget ret i, en hest bliver aldrig for gammel til at
lære noget, men sådan er det vel også med os

Jeg har også et eksempel på at det rent faktisk kan lade sig gøre og lære en
gammel hest en hel del.
Fra jeg var 12 var jeg på ridelejr hvert år, alt i mens at jeg sparede
sammen til min første hest (islænder), da jeg var 14, lykkedes det, der var
sparet nok sammen. Det mest naturlige for mig (dengang) var selvfølgelig at
købe en hest fra ridelejren, og valget faldt på Bjarmi der dengang var 16
år. Han var ret speciel for han var først blevet tilredet da ejeren af
ridelejren havde købt ham tre år tidligere, altså da han var 13 år. Han
kunne ikke særlig meget, andet end at gå ture i skoven, og min familie og
andre syntes selvfølgelig det var et meget dårligt køb. Men ikke desto
mindre har jeg stillet op i konkurrencer mange gange (kun for islændere) og
er blevet Sjællandsmester tre gange, så han var altså ikke blevet for gammel
til at lære noget.
Og til trods for at han var så gammel var der masser af krudt i ham, og han
lignede bestemt heller ikke en gammel hest. Der var en lille sjov episode
engang vi skulle have dyrlæge til vores lille Welsh Mountain Pony der havde
fået kolik, og skulle ud og trække med ham. Dyrlægen var noget bekymret ved
at lade unghesten være alene som han kaldte Bjarmi der på det tidspunkt var
18 år, han troede virkelig ikke at han var ældre end 4-5 år, så nej han var
virkelig speciel, og er det stadig, nu er han dog gået på pension, men han
klarer sig da stadig fint i en alder af 30 år.

Se nu kom jeg ind på noget helt andet, undskyld, det er bare herligt at der
ligesom er blevet "plads" til at skrive selv om man ikke lige står med et
problem

Med Venlig Hilsen
Heidi Høegh

---

Hej alle sammen
Jeg har hørt om et trick der kan lære føllene at det aldrig kan betale sig
at trække bagud, hvis der er noget der trykker bag ørerne. Det går ud på at
lade føllene gå med grime på marken. I grimen er et grimeskaft, der netop er
så langt at føllet kan komme til at træde på det. Når det rejser hovedet vil
det stramme bag ørerne, præcist som hvis det var bundet. Den eneste måde det
kan komme fri af trykket er ved gå lidt frem og altså selv undlade at trække
bagud.

Jeg har selv en gammel hoppe, som kan gå helt i panik, hvis noget trykker
bag ørerne, så lægger hun sig bare bagud til grimen sprænger. Og det sker
bare sådan lynhurtigt. Det er ikke så fedt. Men hun kan godt være bundet til
to bånd på en staldgang fx. Hvis hun havde lært det andet, havde det måske
kunnet undgås. Hvem ved.
Hilsen Helle
Tanja Bromley <tanja@bromley.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3b65a2ce$0$2587$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej allesammen!
>
> I stedet for at lade nyhedsgruppen her forblive så død, som den er i
> øjeblikket ... hvad med så at dele erfaringer, råd og tips med hinanden ?
> Jeg mener, man behøver jo ikke ligefrem være rendt ind i et specifikt
> problem, for at kunne blive klogere, vel ?
>
> Det slog mig nemlig pludselig, at jeg da godt kunne tænke mig at vide,
> hvordan I gør ... ja, alt muligt forskelligt med Jeres heste. - Ofte har
man
> fundet noget der bare er super, men man får kun fortalt ideen til nogle få
> ... på den her måde kunne MANGE få glæde af det. Lyder det helt tåbeligt ?
>
> Mine spekulationer har tit gået på, hvordan andre tilvænner deres føl og
> ungheste til de ting, der nu en gang skal læres. JEG gør tingene på én
måde,
> men tænk sig hvis jeg pludselig fik øjnene op for en endnu bedre måde !?
>
> Jeg mener så også, det er vigtigt, at indlæggene ikke skal bruges til at
> bonke hinanden i hovedet med !! Spørgsmål og kontruktiv kritik er
> selvfølgelig helt ok, men lad os prøve at holde den der "du er en
> dyremishandler" ude ....
>
> Jeg lægger ud (det er jeg jo næsten nødt til nu, ikke ? *S*) ... og nu
hvor
> mine tanker i forvejen var ved tilvænning af unge heste og føl .... :
> Hvordan vænner I et føl til at stå bundet ?
>
> - Jeg gør to ting: Først binder jeg føllet op, hvor rebet blot er trukket
> igennem et "øje" (vi har sådan et "øje" ude på muren), således at jeg kan
> slippe den ene ende, hvis der sker noget. Når føllet synes det er helt ok,
> så binder jeg det op med en slange fra et bildæk imellem "øje" og reb
> (rimelig kort reb, så føllet ikke får benene viklet ind), og lader føllet
> stå sådan, indtil det har lært tålmodighed (westernudtryk - beklager
> G*) - altså står fuldstændig afslappet. Dette selvfølgelig under opsyn
!!
> Slangen fra et bildæk bevirker at trækket i rebet slækkes øjeblikkeligt,
når
> føllet giver efter - derfor har jeg bagefter ikke kun en hest der kan
stå
> bundet, men også en hest der har lært ikke at yde modpres/træk (for det er
> jo rarest, når rebet er løst).
>
> Det er vel nok en noget westernagtig metode, som jeg faktisk også har
> tiltusket mig fra en westerntrænings-video engang. - Men det er jo ikke
> sådan, at man så står med et vildt sprællende føl for enden af rebet, for
> føl i dagens Danmark er jo i hænder og er generelt tillidsfulde og
> omgængelige - derfor er det som regel (altid hos mig i hvert fald) en
> stille og fredelig affære. Jeg synes bare, det er en god ting at lære sine
> ungheste at stå afslappet og roligt, når de er bundet op - og so far har
> jeg haft stor succes med denne metode.
>
> Men hvad gør I andre ?
>
> Mvh. Tanja B
>
> --
> http://www.annuntia.com/index.php?386
>
>