Rigets sikkerhed.
Journalisten Hans Davidsen-Nielsen fortæller i sin bog 'Spionernes krig' om,
hvordan Forsvarsministeriets tidligere departementschef, Adam Mørch,
mistænkte sig forgænger Carl Langseth (1955-1977) for at have været spi0on
for østblokken. Det ville have været en katastrofe, hvis det var korrekt.
Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen bekræfter, at Langseth i så
fald ville have kunnet videregive samtlige af rigets dybeste, militære
hemmeligheder i til fjenden.
Den historie har fået PET til at efterforske sagen i et eller andet omfang -
og til at nå frem til den konklusion, at "... man ikke finder, at der er
yderligere undersgeølsesskridt, der med mening kan foretages i sagen." Man
ønsker "af principielle grunde" ikke at oplyse, hvad man har gjort.
Den forklaring er der udbredt utilfredshed med på Christiansborg. Både
Socialdemokraterne og Dansk Folkepartis formand for retsudvalget, Peter
Skaarup, er voldsomt utilfredse med det. Sidstnævnte mener:
"Hvorfor lægger man et røgslør ud over det her, når det er sket for så længe
siden? Det skader jo ingen at være åbne her."
Nu er det jo ikke så skrækkelig længe siden, at PET var i medierne i en
anden sammenhæng, nemlig i forhold til tunesersagen. Kan nogen huske, hvad
Dansk Folkeparti mente om PET's hemmeligholdte efterforskningsmetoder
dengang?
Her er, hvad Pia Kjærsgaard mente om tunesersagen i november 2008, som jo
godt nok er "sidste år", men dog ikke længere tilbage end, at man må spørge
sig selv, om der er gået lang nok tid til, at hun og hendes partifælle
Skaarup allerede kan have glemt, hvad de mente dengang. Pia skrev i sit
ugebrev:
"Højesteret har kun vurderet den lille bid af beviserne, som PET har fundet
det forsvarligt at offentliggøre. Sagen er den, at højesteretssager er
offentlige, og derfor kan PET kun fremlægge de beviser, der ikke afslører
efterretningstjenestens arbejdsmetoder og kilder. Hvis PET fremlagde det
hele, ville den anklagede givetvis kunne dømmes - men PET ville ødelægge sin
egen efterforskning, og befolkningens og PET-kilders sikkerhed ville være
sat over styr."
http://www.dorthe-rohmann-tofting.dk/DF%20mening/Fup%20og%20fakta%20i%20tunesersagen.htm
Og Pia var ikke den eneste, der var fremme med den slags holdninger.
Lars Hedegaard er ganske vist ikke officielt medlem af Dansk Folkeparti, men
det er så også den eneste politiske forskel på ham og Pia Kjærsgaard. Hans
opfattelse af Bonnichsens udtalelser i tunesersagen stemmer i øvrigt helt
overens med Dansk Folkepartis: "Bonnichsen har sin ytringsfrihed som alle
andre, og han må udtrykke, hvad han vil, alt indenfor lovens rammer. Men det
han ikke kan, og som er problemet i den her forbindelse, det er som
tidligere operativ chef at lette på låget for PETs modus operandi, altså
deres arbejdsmetoder. Og det har han gjort i den her sag."
http://www.information.dk/176321
Og Peter Skaarup selv - ja han stiller såmænd § 20 spørgsmål om, hvorvidt
Hans Jørgen Bonnichsen overtrådte sin tavshedspligt, da han var i nærheden
af at gøre det, som selvsamme Skaarup nu kritiserer Jacob Scharfe for, ikke
at gøre:
"Vil ministeren vurdere, om tidligere efterretningschef, Hans Jørgen
Bonnichsen, har overtrådt sin tavshedspligt med udtalelser i B.T. den 15.
november 2008 i sagen om de to tunesere, der er mistænkt for at ville myrde
tegner Kurt Vestergaard(...)?"
http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20081/spoergsmaal/S413/index.htm
På den baggrund kan man spørge sig selv, om ikke Scharfe gør klogest i at
holde mund.
Hvis Bonnichsen som _forhenværende_ PET-chef skal passe på sin tavshedspligt
om en sag, som han umuligt kan have kendskab til konkrete detaljer i, kan
Scharfe næppe være forsigtig nok med sine udtalelser i sin titel af
_nuværende_ PET-chef i forhold til en sag, som han må formodes at have
indgående kendskab til detaljerne i.
Skaarups begrunder sin holdning med, at sagen er af ældre dato, og at en
afsløring af efterforskningsmetoderne derfor vil være helt uskadelig. Men
det er jo det rene, skindbarlige vrøvl. Efterforskningen, som Scharfe ikke
vil udtale sig om, er jo foregået i nutiden, og efterforskningsmetoderne,
som dermed ville blive afsløret, er således PETs _aktuelle_ og _faktisk
anvendte_ efterforskningsmetoder.
Bonnichsen har i modsætning hertil kun udtalt sig rent hypotetisk, i og med
at han som forhenværende PET-mand umuligt kan vide, hvad PET faktisk har
gjort i tunesersagen. I øvrigt er det på grænsen til det groteske at påstå,
at Bonnichsen har udtalt sig om konkrete efterforskningsmetoder. Det
eneste, der kan komme i nærheden af at være en udtalelse om
efterforskningsmetoder, er, at Bonnichsen fortæller, at PET må basere sin
efterforskning på udtalelser fra en kilde. Her er det citat fra Bonnichsen,
som Skaarup brugte som begrundelse for sin påstand om overtrædelse af
tavshedspligten i sit § 20 spørgsmål:
"Meget tyder på, at hele mistanken mod den ældste af de to tunesere er
baseret på udtalelser fra en kilde. Problemet er, at vi ikke aner, om kilden
taler sandt. Han kan være en »fabrikator« - en kilde, der laver
efterretninger for at skade andre eller gøre opmærksom på sig selv"
Hvis Peter Skaarup vitterligt mener, at det kan bringe rigets sikkerhed i
fare at afsløre, at en efterretningstjeneste bruger "kilder" i sit arbejde,
er han sgu dummere end PET tillader. Jeg sidder i hvert fald ikke men en
oplevelse af at være blevet forelagt ny og epokegørende viden, hvis I kan
følge mig i det...!?
Hele sagen viser noget om et samfund, der retspolitisk er ude på et
gavaldigt skråplan. Dette er et klokkeklart eksempel på vilkårlig
forskelsbehandling. Og netop forbuddet mod vilkårlig forskelsbehandling er
jo blandt de aller helligste principper i et demokrati. Men altså ikke for
Dansk Folkeparti. For dem helliger målet altid midlet.