Den 07.04.2009 kl. 10:57 skrev P.N. <pn@hotmail.com>:
>
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/319700:Kirke---tro--Dansk-frikirke-fanget-i-folkemord
>
> I 1994 afviste danske baptister anklager om medansvar for folkemordet i
> Rwanda, der begyndte for 15 år siden. I dag erkender de, at de tog fejl
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Min kone og jeg frekventerede baptistkirken på Odinsvej i Lyngby da
folkemordet begyndte. Baptisterne var ensidigt på hutuernes hold, da deres
mission foregik blandt disse. Noget der spillede kraftigt ind i
baptisternes bevidsthed var også at hutuerne udgjorde et
befolkningsmæssigt flertal! Altså:"I et demokrati har flertallet ret!"
Hvis hutuerne ville noget andet end tutsierne, så havde hutuerne
flertallets ret! Sådan så der ud i et baptitisk sind.
Tutsierne var overvejende katolikker idet den første mission der batter i
et kristent land gerne er den katolske. Det ligger i at "katolikkerne
omvender kongen. Kongen omvender sine undersåtter per dekret,- a la-venner
nu er vi kristne, eller-er der nogen der vil sige mig imod?!" Det er en
meget effektiv missionsform der spiller på det politiske magtaspekt.
Baptisterne går til "skraldemanden" og overbeviser ham om at han skal være
kristen. Derpå går de videre til "bageren-!" -landet som sådan, bliver
aldrig kristent på den måde!
Vi kan sammenligne med Jesu Kristi ironiske morsomhed om at de ikke ville
have færdigmissioneret Israel før han kom tilbage. Det er ikke så svært at
se, for med en stat ledet af ateister og farisæere, bliver regeringsmagten
aldrig kristen således at det kunne brede sig ned igennem lagene. Her er
de kristne tvunget til en mission der aldrig bliver færdig, nemlig den der
går nedefra og op!
Da jeg blev klar over folkemordet rejste jeg mig i forsamlingen af
baptister som anpriste hutuerne -og sagde at jeg tog skarpt afstand fra
denne støtte de gav og at der var et folkemord igang! Dette folkemord var
anstiftet af hutuerne!
Jeg kunne se usikkerheden i deres øjne og de fjollede grimasser, men de
bakkede hutuerne op som indædte FCK-fans ville have bakket deres
fodboldhold op!
Derpå udvandrede jeg og min kone i protest og de så os aldrig igen! Det er
jeg stolt af i dag!
Problemerne hutuer/tutsier er meget mere kompliceret end det vi
forestiller os. Den høje krigerstamme Wa(tutsierne)var en
respektindgydende stamme i fortiden. da missionærerne kom til landet tog
de fortrinsvis af denne ledende kaste og uddannede dem til embedsmænd og
så videre.
Kaffebønderne, fortrinsvis hutuer i en enstrenget kaffeøkonomi, ynglede og
fordelte arven mellem børnene som fik mindre og mindre kaffeplantager at
ernære sig ved. Tilsidst var desperationen over bristepunktet. man kunne
ikke længere brødføde sin familie og så kom eksplotionen.
Så skal man bare have en syndebuk! Det blev tutsierne og så eksploderede
det hele.
At en afrikaner kan gå ind til naboen og dræbe hans datter der sidder på
græsplænen og leger med en skovl, det er svært at forstå. Jeg tror at der
er noget i afrikansk børneopdragelse som grundlæggende trænger til en
revission.
Hvor kommer de mange psykopatiske træk fra? Fra faderen der banker moderen
på plads?
--
Hilsen
Jens