En venindes datter tøjrede sin hund foran Føtex ved Vanløse station i går
eftermiddags ved fem-tiden, og da hun kom ud igen, var der kun den tomme
snor og halsbåndet tilbage.
Hunden er sandsynligvis en krydsning mellem en schæfer og en labrador, men
ligner mest en schæfer i pelsen, som man kan se på dette billede:
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=854
De unge mennesker har fået den tre-årige hanhund gennem et internat, og har
kun haft den en lille måneds tid, så de ved ikke, om den måske vil forsøge
at løbe tilbage til sit (skilsmisse)hjem, som de ikke må få adressen på,
eller om den venlige hund simpelthen er blevet stjålet. Det sidste kunne
desværre nok være tilfældet, da halsbåndet blev tjekket, før den unge pige
gik fra Felix.
Politiet og internatet er underrettet, og jeg har rådet min veninde til at
anbefale efterlysning på Dyrenettet og Hundegalleriet.
Hvis nogen i området ser en hund løbe forstyrret rundt uden halsbånd, og den
ellers svarer til billedet, behøver man ikke være bange for at kontakte den,
da Felix er meget venlig over for alt og alle.
--
Mange hilsener fra Ragna.
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=834