/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
CSS/HTML/JAVA
Fra : Morten


Dato : 28-04-09 22:12

Hejj :D

Jeg er nybegynder i hjemmeside design...
Er lige stødt på det her spørgsmål som jeg har lidt svært ved at
svare på.

Hvordan er HTML, Javascribt og CSS koblet sammen? Alstså hvordan
er de koblet sammen så de fungere sammen :D

Håber i forsår spørgsmålet, og kan hjælpe mig. :D

På forehånd TAK.

Morten


--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

 
 
Philip Nunnegaard (29-04-2009)
Kommentar
Fra : Philip Nunnegaard


Dato : 29-04-09 06:13

Morten skrev:

> Hvordan er HTML, Javascribt og CSS koblet sammen? Alstså hvordan
> er de koblet sammen så de fungere sammen :D

HTML er til opmærkning.
CSS er til layout.
Javascript er der nok andre der kan forklare bedre, end jeg kan. Blot
kan jeg sige at Java og Javascript er to forskellige ting.

Jeg kan se at du skriver fra html.dk, så jeg vil anbefale at du starter
med at kigge på deres html-tutorial.
Når du føler at du kan lave html-sider og har lavet de første af
slagsen, kan du kaste dig over deres css-tutorial.

CSS defineres gerne i en ekstern fil [1] som så kan genbruges fra alle
dine html-sider. Dermed skal du kun ændre ét sted hvis du vil ændre en
skrifttype eller gøre en boks smallere eller noget helt tredje der
vedrører layoutet.

Fra html-filen kaldes css-filen oppe mellem <head> og </head>:
<link type="text/css" rel="stylesheet" href="css_fil.css" /> (den sidste
skråstreg udelades hvis du skriver html 4 og ikke xhtml).

Nyttige danske links om HTML og CSS:
http://hjemmesideskolen.dk/html/index1.asp
http://www.html.dk/tutorials/html
http://www.html.dk/tutorials/css


Note:
[1] CSS kan indsættes på 3 måder.
1) Ekstern CSS. Det foregår som jeg lige har beskrevet.
2) Intern CSS. Du skriver hele css-koden mellem <head> og </head>.
3) Inline CSS. Her skrives css-koden direkte i html-koden. (Anbefales
ikke, men jeg er selv slem til at trodse anbefalingerne, fordi jeg
liiiiige tror at jeg kun skal bruge den definition en enkelt gang :-/ )

--
Philip - http://chartbase.dk

Rune Jensen (29-04-2009)
Kommentar
Fra : Rune Jensen


Dato : 29-04-09 08:12

Philip Nunnegaard skrev:
> Morten skrev:
>
>> Hvordan er HTML, Javascribt og CSS koblet sammen? Alstså hvordan
>> er de koblet sammen så de fungere sammen :D
>
> HTML er til opmærkning.
> CSS er til layout.
> Javascript er der nok andre der kan forklare bedre, end jeg kan. Blot
> kan jeg sige at Java og Javascript er to forskellige ting.

Javascript er til funktioner. Det kan være en chat f.eks. Men det kan
også være til at understøtte en folde-ud-menu, som er lavet i HTML/CSS.
Man kan nemlig sætte bl.a. tid i javascript, ligesom man kan styre
"events" begivenheder, som f.eks. museklik mere præcist end med CSS. Den
eneste interaktive funktion i HTML er links, og det eneste, man kan gøre
med HTML/CSS er at angive farve, størrelse osv. *)

> Jeg kan se at du skriver fra html.dk, så jeg vil anbefale at du starter
> med at kigge på deres html-tutorial.

Man tager sit rå indhold. Det er lidt vigtigt, at have så meget som
muligt klart. Så giver man det en opmærkning med HTML, så man kan se,
hvad der er overskrifter, afsnit, citater, lister, tabeller osv. Alt
efter, hvilken browser, man benytter, vil f.eks. overskrifter herefter
have deres eget udseende, som er sat af browseren. HTMLen er logikken i
dokumentet, som alt andet udarbejdes udfra, og er meget vigtig at
forstå. Alle medier vil så vide, hvad der er hvad, og det er også
letforståeligt for mennesker.

Når man så vil have lavet et egentligt layout på sin opmærkning, bruger
man CSS. CSS sætter farver, størrelser, placeringer på din opmærkning.
F.eks. en anden skrift-familie, skrift-størrelse og margin på overskrifter.

Vil man yderligere have egentlige funktioner, bruges normalt
Javascript**). Funktioner, for at nævne nogle få, kan være at reagere på
museklik, at udføre noget på bestemte tidspunkter, at ændre eller
tilføje indhold i dokumentet, hvis noget indtræffer.

Hver del, HTML, CSS og Javascript bør holdes skarpt adskilt, således at
al CSS og JS lægges i egne filer, som kaldes i HTML-dokumentet i starten
(head).

Inddelingen og sammenhængen imellem selvstændige sider med links er
vigtig, da det er alfa og omega på nettet for at kunne surfe. Så links
er noget af det første, man bør sætte sig ind i (det er nu heller ikke
svært).

En sideting, er, når dokumenterne bliver større, så kan man benytte
serverside includes til at hente den samme menu ind på alle sider,
ligesom man kan lave en del ting med serverside sprog. Det er dog noget,
man bør lære henad vejen, ikke som det første ***)


MVH
Rune Jensen

NOTER/Sidebemærkninger:
*)
Internet explorer forstår ikke f.eks. hover på andet end a-tagget.
Ellers bør man faktisk kunne sætte en CSS-hover/link på næsten hvad det
skal være. F.eks. en tabel-celle, hvis man vil highlighte den, når man
hover over den eller klikker. Nye CSS-standarder, som vel er på
trapperne, vil også gøre CSS en smule mere dynamisk end nu.

**)
Javascript bruges også til AJAX, som er et buzzword, du kan spørge om i
clientside, når den tid kommer. AJAX kan bruges til f.eks. en live chat.
Det kræver så også noget serverside sprog, da man skal styre at gemme
beskeder, brugere online osv. så ikke kun én selv kan se det. Javascript
udføres ikke kun lineært, men meget via events, så dem skal man måske
starte med at sætte sig ind i.
Javascript er en del af DHTML, hvor D'et står for dynamisk. DHTML
dækker alle clientside sprog. Javascript er nemlig ikke det eneste
clientsidesprog, man kan bruge, men det mest benyttede, fordi alle
browsere forstår det (minus tekst-browsere som LYNX).

***)
Meget brugt, når siderne bliver større, dvs. du har mere end et par
sider, som er linket sammen, er at inddele sidens dele i blokke i
selvstændige filer, så man på serveren kan sætte dem sammen. Det kan
være en menu, som går igen på alle sider, samt footer, som de fleste
sider har. Den hentes ind på hver side via en slags genvej, og hele
siden oversættes til HTML af serveren. Brugeren får så HTML-siden med
menuen og/eller footeren, ikke siden med "genvejen". Til det bruges
serverside includes, som serveren skal understøtte.
Man kan også serverside lave indhold efter bestemte ting, som
indtræffer. F.eks. hvis man tager den statiske menu ovenfor, så kan man
lave den dynamisk og sætte nuværende menupunkt inaktivt, eller som noget
helt andet kan man styre, at kun danske IPer kan se ens side. Dette
kræver, at din server understøtter et serverside sprog som ASP eller PHP.

Philip Nunnegaard (29-04-2009)
Kommentar
Fra : Philip Nunnegaard


Dato : 29-04-09 14:39

Rune Jensen skrev:

> Men det kan
> også være til at understøtte en folde-ud-menu, som er lavet i HTML/CSS.
> Man kan nemlig sætte bl.a. tid i javascript,

Hvilket dog kan være et irritationsmoment hvis det overdrives.
Selv foretrækker jeg at det der foldes ud, forsvinder så snart min mus
er væk fra området igen.

Et eksempel på en ittiterende brug af det, hvor jeg havde foretrukket at
de havde lavet det på en anden måde, er den der irriterende
"Bookmark"-knap der er på næsten alle avisers hjemmesider:

http://avisen.dk/kvinde-fyret-paa-grund-af-facebook_106996.aspx
(Kig lige under artiklen og de tilhørende links til relaterede artikler).

Nogle gane skal jeg føre musen ind over knappen igen for at få
foldeud-dimsen til at forsvinde.
Men måske mit irritationsmoment også skyldes at jeg ikke ved hvad jeg
skal bruge en sådan knap til. Hvis jeg vil dele en artikel med andre,
skriver jeg jo bare URL'en på det pågældende sted.


> Internet explorer forstår ikke f.eks. hover på andet end a-tagget.

Gælder dog kun Internet Explorer 6 og ældre versioner.
Både 7'eren og 8'eren forstår :hover på det meste.

--
Philip - http://chartbase.dk

Birger Sørensen (29-04-2009)
Kommentar
Fra : Birger Sørensen


Dato : 29-04-09 15:02

Philip Nunnegaard forklarede:
> Et eksempel på en ittiterende brug af det, hvor jeg havde foretrukket at de
> havde lavet det på en anden måde, er den der irriterende "Bookmark"-knap der
> er på næsten alle avisers hjemmesider:
>
> http://avisen.dk/kvinde-fyret-paa-grund-af-facebook_106996.aspx
> (Kig lige under artiklen og de tilhørende links til relaterede artikler).
>
> Nogle gane skal jeg føre musen ind over knappen igen for at få foldeud-dimsen
> til at forsvinde.
> Men måske mit irritationsmoment også skyldes at jeg ikke ved hvad jeg skal
> bruge en sådan knap til. Hvis jeg vil dele en artikel med andre, skriver jeg
> jo bare URL'en på det pågældende sted.
8X

Er enig i dit synspukt.
Men jeg kan dog ikke lige få dit eksempel til at gøre forkert. mouseout
skal fjerne popupen igen.
Måske en ny mus, kan løse problemet?

Birger

--
http://varmeretter.dk - billig, sund og hurtig mad
http://bbsorensen.dk



Erik Ginnerskov (29-04-2009)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 29-04-09 16:29

Birger Sørensen wrote:

>> http://avisen.dk/kvinde-fyret-paa-grund-af-facebook_106996.aspx

> Men jeg kan dog ikke lige få dit eksempel til at gøre forkert.
> mouseout skal fjerne popupen igen.

Det burde være øjeblikkelig, men der går et par sekunder efter mouseout
inden menuen forsvinder. Det er dog værre, at i IE dækkes noget af menuen af
et billede til højre for bookmark-linket.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://ginnerskov.dk
http://vestfynswebdesign.dk - http://html-faq.dk


Stig Johansen (29-04-2009)
Kommentar
Fra : Stig Johansen


Dato : 29-04-09 16:30

Philip Nunnegaard wrote:

> Men måske mit irritationsmoment også skyldes at jeg ikke ved hvad jeg
> skal bruge en sådan knap til.

Kommer til at tænke på en udsendelse jeg så engang fra Discovery.
Den handlede om top 10 inden for motorcykler.

En af dem var Y2K, ejet af Jay Leno.
Han fortalte, at det var verdens hurtigste, men kunne kun køre ligeud.
Den er monteret med en helikopter (jet) motor, og på et tidspunkt bliver der
spurgt:
- Why on earth would anyone mount a helicopter engine on a motorcycle ?
- because you CAN...

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409084
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste