Markedsfrihed, korruption eller lidt af hvert
Tro ikke på socialister, der siger at Adam Smith markedsfriheden er
forældet, kynisk eller har udspillet sin rolle.
Den har aldrig været afprøvet.
Alle dyre og menneskesamfund har mafiøse netværk, der forhindrer at priser
bliver afgjort af udbud og efterspørgsel - altid vil jungleloven sætte ind
med voldsttrusler, og svage parter får ikke den ærlige markedsfrihed som
liberalister klogt drømmer om og håber på.
Staten har aldrig holdt vold nede på et niveau, hvor svage grupper ikke var
bange for, at politi eller andre pinte eller bestjal dem, så man har betalt
beskyttelsespenge på den ene eller den anden måde, og vi bør lære af
konfuziansk Fjernøsten at lege med markedsfrihed, så meget som muligt - for
det er retfærdigt og dermed gavnligt for den svage så vel som den stærke.
Lave skatter er en del af opskriften
Ingen parforhold indgåes uden at kødmarkedets udbud og efterspørgsel har
haft et stort ord at skulle have sagt, så vi har alle smagt på
velsignelserne og kender dem.
Korruption eller bestikkelse er en velkendt måde at lønne embedsmænd i
ulande - og den er ofte perfekt retfærdig, gavnlig og uundgåelig.
Lønnen til tolderen er en basisløn, og den dygtige statsfunktionær gør sit
arbejde så godt for nogle borgere , at de betaler drikke eller
beskyttelsespenge til alles tilfredshed og den uduelige tolder, der ikke kan
levere en vare ,fx sikkerhed, som nogen vil betale for, vil glide ud - fx
blive fyret, fordi han ikke har råd at belønne sine overordnede, så de kan
bevare deres job.
I statslig regi bør sådan korruption nedtrappes og straffes.
Men i privat regi er den en sejlivet og nødvendig overgangsløsning, og man
skal ikke skælde for meget ud på den nepotisme, der ligger i, at en privat
chef forfremmer egne venner eller gode samarbejdspartnere. Et godt firma er
jo et, hvor alle ansatte er gode samarbejdspartnere overfor hinanden. Hvis
korruption går for vidt i privat regi, så chefen ansætter sin totalt
uduelige nevø, så er det værst for ham selv, for så går det firma han ejer
fallit. Så den private nepotisme regulerer sig selv.
Men i staten skal der ikke være frynsegoder af nogen art til chefens venner.
Alle skal være lige for loven og rester af korruption fra en
junglelovsfortid bør nedtrappes, så hurtigt - eller langsomt - , at det ikke
giver for store overgangsproblemer.
|