---

Troende bruger deres hjerne mindre.


Ny, stor undersøgelse fra 137 lande mener at påvise en klar sammenhæng
mellem intelligens og religion. Jo mindre intelligent, jo mere
religiøs. Men sådan kan man ikke gøre tingene op, mener kritikere.
De mest religiøse lande er også de dummeste – og omvendt. Det siger
den første verdensomspændende undersøgelse af sammenhængen mellem et
lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de
tror på Gud, skriver Kristeligt Dagblad. http://jp.dk/nyviden/article1376759.ece

---

Patruljen wrote:
>
> Troende bruger deres hjerne mindre.
>
>
> Ny, stor undersøgelse fra 137 lande mener at påvise en klar sammenhæng
> mellem intelligens og religion. Jo mindre intelligent, jo mere
> religiøs. Men sådan kan man ikke gøre tingene op, mener kritikere.
> De mest religiøse lande er også de dummeste – og omvendt. Det siger
> den første verdensomspændende undersøgelse af sammenhængen mellem et
> lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de
> tror på Gud, skriver Kristeligt Dagblad. http://jp.dk/nyviden/article1376759.ece

Newton - det store fjols! Den idiot troede på Gud!!! Han var oven i
købet kreationist! Sådan en ignorant! Ha ha ha hi hi hi!

---

On 1 Apr., 11:36, Dybbøl <dybb...@hotmail.com> wrote:
> Patruljen wrote:
>
> > Troende bruger deres hjerne mindre.
>
> > Ny, stor undersøgelse fra 137 lande mener at påvise en klar sammenhæng
> > mellem intelligens og religion. Jo mindre intelligent, jo mere
> > religiøs. Men sådan kan man ikke gøre tingene op, mener kritikere..
> > De mest religiøse lande er også de dummeste – og omvendt. Det siger
> > den første verdensomspændende undersøgelse af sammenhængen mellem et
> > lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de
> > tror på Gud, skriver Kristeligt Dagblad.http://jp.dk/nyviden/article1376759.ece
>
> Newton - det store fjols! Den idiot troede på Gud!!! Han var oven i
> købet kreationist! Sådan en ignorant! Ha ha ha hi hi hi!

Du kan så spekulere over, hvilken IQ de religiøse populationer ville
befinde sig på, hvis ikke der var disse undtagelser :)

---

Patruljen wrote:
> On 1 Apr., 11:36, Dybbøl <dybb...@hotmail.com> wrote:
>> Patruljen wrote:
>>
>>> Troende bruger deres hjerne mindre.
>>> Ny, stor undersøgelse fra 137 lande mener at påvise en klar sammenhæng
>>> mellem intelligens og religion. Jo mindre intelligent, jo mere
>>> religiøs. Men sådan kan man ikke gøre tingene op, mener kritikere.
>>> De mest religiøse lande er også de dummeste – og omvendt. Det siger
>>> den første verdensomspændende undersøgelse af sammenhængen mellem et
>>> lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de
>>> tror på Gud, skriver Kristeligt Dagblad.http://jp.dk/nyviden/article1376759.ece
>> Newton - det store fjols! Den idiot troede på Gud!!! Han var oven i
>> købet kreationist! Sådan en ignorant! Ha ha ha hi hi hi!
>
> Du kan så spekulere over, hvilken IQ de religiøse populationer ville
> befinde sig på, hvis ikke der var disse undtagelser :)

Du tror vel næppe på Gud?! Så er det altså dig der er undtagelsen????
Ha ha ha hi hi hi!

---

Dybbøl skrev:

> Du tror vel næppe på Gud?!

Diskussionen om Helmuth Nyborgs diskutable undersøgelser
har vi ført før.

F.eks:

http://groups.google.com/group/dk.livssyn.kristendom/browse_thread/thread/a31571309661dcd7/d2dd5e2de5bbe5c9?hl

Vi kan nok tage den til næste år også?

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

Vidal skrev:
> Dybbøl skrev:
>
>> Du tror vel næppe på Gud?!
>
> Diskussionen om Helmuth Nyborgs diskutable undersøgelser
> har vi ført før.

Forresten om Helmuth Nyborgs udelukkelse fra Århus
Universitet:

Svend Hylleberg understregede dog samtidig, at
kritikerne er på vildspor, når de hævder, at
Helmuth Nyborg er offer for en politisk motiveret
forfølgelse: »Offentligheden overser, at denne sag
hverken handler om forskningsfrihed eller ytringsfrihed,
men om *hvilke krav*, man bør stille til *kvaliteteten*
af den forskning, der publiceres.

http://jp.dk/arkiv/?id=115450

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

---

On 1 Apr., 12:05, Dybbøl <dybb...@hotmail.com> wrote:
> Patruljen wrote:
> > On 1 Apr., 11:36, Dybbøl <dybb...@hotmail.com> wrote:
> >> Patruljen wrote:
>
> >>> Troende bruger deres hjerne mindre.
> >>> Ny, stor undersøgelse fra 137 lande mener at påvise en klar sammenhæng
> >>> mellem intelligens og religion. Jo mindre intelligent, jo mere
> >>> religiøs. Men sådan kan man ikke gøre tingene op, mener kritikere.
> >>> De mest religiøse lande er også de dummeste – og omvendt. Det siger
> >>> den første verdensomspændende undersøgelse af sammenhængen mellem et
> >>> lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de
> >>> tror på Gud, skriver Kristeligt Dagblad.http://jp.dk/nyviden/article1376759.ece
> >> Newton - det store fjols! Den idiot troede på Gud!!! Han var oven i
> >> købet kreationist! Sådan en ignorant! Ha ha ha hi hi hi!
>
> > Du kan så spekulere over, hvilken IQ de religiøse populationer ville
> > befinde sig på, hvis ikke der var disse  undtagelser :)
>
> Du tror vel næppe på Gud?! Så er det altså dig der er undtagelsen????
> Ha ha ha hi hi hi!-

Jeg antager, at du er kristen ?
Ihvertfald vil du gerne benytte de gode kristne dyder, som går på at
tilsvine den person, hvis argumenter du ikke kan modsige -

Det er nok heldigt for mere velbegavede mennesker, at i er frataget
det kristne dogme, at futte anderledes tænkene af på bål :)

---

On 1 Apr., 12:55, Vidal <vi...@webspeed.dk> wrote:
> Dybbøl skrev:
>
> > Du tror vel næppe på Gud?!
>
> Diskussionen om Helmuth Nyborgs diskutable undersøgelser
> har vi ført før.
>
> F.eks:
>
> http://groups.google.com/group/dk.livssyn.kristendom/browse_thread/th...
>
> Vi kan nok tage den til næste år også

Og hvad havde Villy så egentlig at tilføje til diskussionen om
religiøses mindre begavelser :
Miskreditering af Helmuth Nyborg. Og ellers ?
-----------------------------------------------------------------

Helmuth Nyborg er kendt for sine kontroversielle
resultater.

Han afviser det multiple intelligensbegreb og siger, lidt
forkortet, 'hvad hjælper det, man kan spille violin, hvis
man ikke kan matematik'.


Sådan set er jeg ligeglad, men når man ser, hvilke resultater
han i øvrigt er nået frem til og ser, hvordan de er blevet
modtaget i forskningsverdenen, er der god grund til at tage
hans forskningsresultater med et gran salt.


Hehe, indskyld, initialerne skulle have været
HN, ikke HM. Vi kender jo begge problemet med
slåfejl, ikke Harald?


Hehe ...

Vi alle har brudt Guds lov, Harald. Forstå det.

Jeg er tilbøjelig til at give Lyrik ret. Vi er alle lidt
dumme,ja, men gode elskere.

Nåja, jeg glemte, du ikke vil følge den accepterede praksis i
nyhedsgrupper.

Men det er jo den sammenhæng, du altid mangler i dit
forsøg på kritik af kristendommen. Her, så du tror, du kan
hælde lidt småborgerlig moral ind i diskussionen som
argument.

Men det er vistnok et norsk kulturmønster, du følger? Det ser
ud som om, hykleri og dobbeltmoral går hånd i hånd med
kristendommen i Norge.

Du burde virkeligt læse noget af istedet for om Luther. Det
ville kunne kvalificere dine argumenter.

Næstekærlighed er et spontant udtryk, som ikke kan
læres. Hvis man gør det pga indlæring, 'gælder' det
ikke. AP Johnson har, så vidt jeg husker, skrevet
udførligt om det her i gruppen.

Jeg var ikke klar over Luther skrev på engelsk ... ?

(hint, det er vist ikke lige essensen af det Luther
har skrevet, du har fået fat i.)

Ja, måske. Du har ihvertfald ikke forstået det. Det passer
jo fint ind med din manglende forståelse af, hvad kristendom
er.

Der er mange opfattelser af den sande tro, det er helt
legitimt og jeg repræsenterer en af dem. Og selvfølgeligt
er det den rette. Ellers ville jeg jo vælge en anden. Det
kan vel ikke være så svært at forstå?

Du, som selv aldrig gider følge en henvisning, har den forbavsende
frækhed at kræve, at andre skal følge med i dine obskure, litterære
preferencer.

Det kan nok være vanskeligt, hvis man ikke er bekendt med
tankegangen.
Opfattelsen af kristendommen bygger langt hen på Luthers opfattelse/
teologi.

Hehe, læs: tomme ord ...

Altså i den danske folkekirke.

Da det jo blot var et bestemt begreb i dit indlæg, jeg
reagerede på, burde du kunne forstå det, uden at
begynde at hyle op om quotefucking. Du prøvede på
at bruge din egen misopfattelse af kristendommen
til at bruge småborgerlig moral som et argument.

Du argumenterer altid ud fra, hvordan *du* synes,
kristendommen burde være.

Kristen dobbeltmoral er ikke en del af kristendommen. Jesus
fordømmer dobbeltmoral.

De andre forhold du drager frem, hviler jo som oftest på dine
misforståelser af, hvad kristendommen er.

Jamen, ud fra det du skriver, kan man se, du med hensyn
til de fleste centrale begreber i den luthersk-protestantiske
kristendom, er helt blank, at du ikke har en gnist forståelse
af, hvad det er. Det er derfor, jeg bestandigt opfordrer dig
til at læse noget af Luther, så du var lidt bedre kvalificeret
til at diskutere den teologi, der ligger til grund for ihvertfald
den danske folkekirkelige forståelse.

Du fabler altid om personangreb, mens du aldrig holder dig
for god til det selv.

Det er jo dine misforståede holdninger, ihvertfald som oftest,
det kan jo ind imellem være svært ikke at drage nogle
konklusioner af dine holdninger, jeg forholder mig til.

Jamen så fortæl dog de kristne, hvad kristendom er. En
religion, hvor man bliver frelst gennem gerninger?

Du har læst 'den lille brune'.

Det er da en latterlig udtalelse, du har da kunnet danne en mening om
Luther på det lavest
mulige grundlag.

Det tror jeg ikke, det er jo da gået helt galt for dig. Du forstår
hverken Luther eller kristendommen.

ML er ikke nogen helgen eller pave, derfor kan vi tage det ud,
vi ønsker.

Hehe.

Du har fået forklaret betingelserne for syndsforladelse masse af
gange, uden du er blevet klogere af det. Det fortæller måske noget
om dig.

Ja, sådan kan måske godt udtrykke det. Men de kristne har
fundet en kattelem.

Og? Skal kristne nu også være fornuftige?
Jeg erindrer ikke det bud.

Tjah ...

Hehe, det forstår jeg.

Det tror jeg ikke, det er jo da gået helt galt for dig. Du forstår
hverken Luther eller kristendommen.
----------------------------------------------------


Kunne vi mon få demonstreret Nyborgs hypotese bedre :)

---

On Wed, 1 Apr 2009 02:16:43 -0700 (PDT), Patruljen
<Patruljen@yahoo.dk> wrote:

>
>
>Troende bruger deres hjerne mindre.
>
>
>Ny, stor undersøgelse fra 137 lande mener at påvise en klar sammenhæng
>mellem intelligens og religion. Jo mindre intelligent, jo mere
>religiøs.

Det stemmer ganske godt overens med hvad den danske filosof Martinus
siger. Udviklingsmæssigt bevæger mennesket sig (gennem mange
inkarnationer) gennem forskellige erkendelsesstadier.

1. Instinktiv tro/oplevelse/fornemmelse af Guds eksistens, men uden at
forstå og kunne forklare Gud intellektuelt.

2. Ateisme. Her er intelligensen udviklet så meget at man ikke længere
kan acceptere den blinde tro på Gud - man vil vide. Og da
intelligensen alene ikke kan levere evidens for Guds eksistens. bliver
den tidligere instinktive tro forkastet som irrationelt nonsens, og
man bliver ateist.

3. Viden om Gud. Her er den højere intuition - der er intelligensen
overlegen erkendelsesmæssigt - blevet vækket, og man har fuld viden om
og indsigt i Guds eksistens og andre religiøst-spirituelle
sammenhænge. Det er endnu meget få der har fuldt udviklet intiution,
men flere og flere begynder i disse tider at opleve en begyndende
vækkelse af denne evne.

Citat:

Det er altså dette, der er årsag til mange menneskers materialisme og
ateisme", bemærker jeg. "Ja, netop! Og jo mere, des mere intelligente,
de er. For med intelligensen gennemskuer de på den ene side
sammenhængene mellem naturfænomenerne og naturlovene, uden at kunne få
øje på de dybereliggende grunde til disse sammenhænge. Og på den anden
side lammer intelligensen samtidig det, man kan kalde 'troens
nådegave', der på et instinktmæssigt og følelsesmæssigt plan
organiskautomatisk lader det enkelte menneske erkende de samme
dybereliggende sammenhænge i naturen, som intuitionen befordrer. Men
vel at mærke uden at forstå dem intellektuelt og derfor uden mulighed
for at forklare dem nærmere.

Alt dette sætter intelligensen på et tidspunkt ud af kraft og
efterlader dermed mennesket som virkeligt kosmisk blindt. Som et
væsen, der på et snævert fysisk erfaringsgrundlag er overbevist om, at
hele verden blot er et sjælløst miskmask af stoffer, energier,
naturlove og tilfældigheder, og ikke kan se, at den faktisk er et
produkt af overlagt skabelse, bag hvilken der befinder sig en skaber
med tilhørende skabeevne og projektvirksomhed.

Dette vil imidlertid ændre sig med ét slag i samme øjeblik,
intuitionen træder i virksomhed. Ja, om det så blot er for en brøkdel
af et sekund. I et lysende glimt vil det berørte menneske pludselig se
naturen i ALLE dens dimensioner og samtidig erkende det skabende ophav
bagved. Det vil med andre ord pludselig se det HELE; få kosmisk
farvesyn, for at blive i billedet fra før. Dog, dette er jo på den
anden side ikke almindeligt endnu, og så længe dét er tilfældet, må
man nøjes med hvad jeg og andre med højere sanser kan fortælle om
virkeligheden. Det er jo dette, der er vores opgave: at vidne om det,
vi kan se, for dem, som endnu ikke kan se.

http://www.sfinksen.dk/pbj/sol/sol-maane.pdf


Evolutionært set er udviklingen af intuitionen det næste trin i
menneskets bevidsthedsudvikling. Myten om Adam og Eva symboliserer
det forrige spring i menneskets generelle bevidsthedsudvikling hvor
intelligensen begyndte at udvikles, på bekostning af instinktet.

Citat:

Slangen er symbol på den dybeste biologiske erkendelse; men den rummer
også en drift til at hæve sig over sig selv i _visse henseender_. Det
er Eva, der spiser af æblet først, fordi det er menneskeslægtens
intuitive evner*, som i beretningen afbildes som kvindelige, der fører
til en højere erkendelse; først herefter kan jeget, der symboliseres
af Adam, udvirke en ny fødsel og den nødvendige fremmedgørelse.
Kundskabens træ byder sine frugter til - og dermed også "godt og
ondt" - og for første gang findes der et valg og en fri vilje.

[* svarer til det Martinus kalder "troens nådegave", en lavere
instinktiv form for intuition kunne man vel kalde det]

Der findes også andre beretninger, som ikke er bevaret; i en af disse
skabtes Adam og Eva som et og blev først til mand og kvinde under en
drøm. Ifølge jeres legende skabes Adam først. Kvinden, som skabes af
hans ribben, symboliserer de intuitive kræfter, der altid er
nødvendige, også for en ny skabning - uden disse kræfter havde
mennesket ikke haft nogen bevidsthed om sig selv, som du forstår dette
begreb.

Godt og ondt repræsenterer således valgets mulighed, oprindeligt i
forbindelse med overlevelsen, som hidtil havde været sikret alene af
instinkterne. Disse begreber har dog også en dybere mening, som
afspejler alle de tilsyneladende delinger der finder sted, når Alt Det
Som Er afstøder dele af sig selv og spreder sin almagt i nye mønstre
af liv, som husker deres kilde og med længsel skuer tilbage til den
uden et øjeblik at glemme at glæde sig over deres stilling som
enestående væsener.

Beretningen om syndefaldet, de oprørske engle og deres leder Satan,
som bliver djævelen - alt dette behandler de samme fænomener på et
andet plan. Satan repræsenterer - _på beretningens præmisser_ - den
del af Alt Det Som Er, af Gud, som så at sige _trådte uden for sig
selv_ og blev bundet til jorden sammen med sine skabninger og gav dem
den fri vilje og valget, som "hidtil" havde været dem nægtet.

Af denne grund overtog Satan så majestætisk et domæne og så stor en
magt. Hans jordiske kendetegn fremhæves ofte ved, at han fremstilles
som et dyr, da han også er knyttet til den intuitive grund, som
menneskets bevidsthed udspringer af.

Rent biologisk var der hermed fremkommet en art, som ikke længere var
helt og aldeles i instinkternes vold, men havde bevaret den naturlige
overlevelsesdrift og dertil havde fået en bevidsthed, som kunne træffe
beslutninger og sondre mellem virkelighedens mange fænomener.

Den nye bevidsthed rummede også en hukommelse, som satte mennesket i
stand til at genkalde sig fortidens glæder og sorger, og dermed blev
erkendelsen af dødens virkelighed mere umiddelbar end hos dyrene.

En association i den uøvede ny bevidsthed var nok til at udløse en
klar erindring om en pinefuld oplevelse i fortiden. I begyndelsen var
det vanskeligt at adskille det erindrede billede fra øjeblikket.
Bevidstheden nødsagedes derefter til at rumme mange billeder - både
fortid, nutid og den tænkte fremtid - og måtte også kunne sammenholde
dem på ethvert givet tidspunkt. Bevidsthedens udvikling tog voldsom
fart.

Det var naturligt, at visse oplevelser måtte forekomme at være bedre
end andre, men menneskets nye evner gjorde det nødvendigt at opstille
skarpere sondringer end som så. Godt og ondt, ønskværdigt og mindre
ønskværdigt, kom til at danne grundlaget for den slags sondringer.

(fra "Den personlige virkelighed", af Jane Roberts)



--
Rado

All the answers are already within us. It's finding the corresponding
questions that's so darned difficult. - Swami Beyondananda

---

"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i meddelelsen
news:42d99458-2911-4ed8-bc88-cede7026e45a@k41g2000yqh.googlegroups.com...


Troende bruger deres hjerne mindre.


Ny, stor undersøgelse fra 137 lande mener at påvise en klar sammenhæng
mellem intelligens og religion. Jo mindre intelligent, jo mere
religiøs. Men sådan kan man ikke gøre tingene op, mener kritikere.
De mest religiøse lande er også de dummeste – og omvendt. Det siger
den første verdensomspændende undersøgelse af sammenhængen mellem et
lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de
tror på Gud, skriver Kristeligt Dagblad.
http://jp.dk/nyviden/article1376759.ece
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Resultatet kommer kun fordi ateisten som har lavet den er for dum selv!

Hvis du havde læst hele artiklen ville du have fundet ud af at den ikke
kunne bruges til noget somhelst!
cand. Tumpe havde spurgt danskere med gennemsnit på 98 IQ ;
"Tvivler du på eksistensen af en gud?"

48% svarede ja. Det samme kunne svar kunne de have fået fra "Den vantro
Thomas!"

Altså han skulle have spurgt:"Afviser du totalt eksistensen af en Gud? Er du
ateist?", jeg vil skyde på at 5% ville have svaret et tøvende "Ja"
Men så ville 95% af den ih så kloge danske befolkning altså have haft Gud
med i sin betragtning på en eller anden måde.

Så spurgte cand.Tumpe svenskerne:
"Tvivler du på eksistensen af en gud?" her svarede 64% ja. Deres IQ er 99% i
gennemsnit. Stadigvæk tør han ikke spørge om klar ateisme!-Tankevækkende
ikke? der er lidt flere "Vantro Thomaser i Sverig"

Så spørger han i:
Zambia og De Forenede Arabiske Emirater, der har en gennemsnitlig IQ på
henholdsvis 71 og 84, er der derimod færre end én procent, der ikke tror på
en Gud.
Nej der er intet belæg for at de "ikke tror på Gud" men på at de stiller sig
noget tvivlende til spørgsmålet!

Men det er ikke den samme religion! Og det er ikke de samme premisser. De
fleste danskere tror kærligheden er målet for tro og forventning. Men Gud er
kærlighed så målet kan let tolkes som Gud!

I De Forenede Arabiske Emirater er målet overholdelse af religiøse love og
regler aldeles uden kærlighed men godt krydret med piskeslag og dødsstraffe!
En hel anden slags guddommelighed at blive spurgt om.

Næh jeg kunne drage ganske andre konklusioner nemlig at der er høj IQ i
lande med kristen kultur og lav IQ i lande med animisme og islam!

Hvilket ville være en anbefalelse af kristendom som grundlag for et land!
USA er også overvejende et kristent land dikteret af Anglikanske og
Episkopale kristne kulturer.

Patrulje du siterer en artikel som "Vi betragter verden" i "Vågn Op!" Prøv
at læse den og tænke over den, i stedet for at tage artiklens indspiste
konklusioner for fakta!Det JV stod for var "sensation!" Folk kom sammen for
at få en "Sensation!"
Denne artikel bærer samme præg.

Der har lige været en anden artikel om at kristne ikke er så stressede for
de er ikke så skidebange for at lave fejl! De ved at mennesket er
fejlbarligt så når fejlene kommer så er de forventelige. Ateisterne er hele
tiden stressede for de tror at mennesker kan lade være med at begå fejl!

Min kone blev fejlmedicineret på Gentofte og kastede op! Jeg skulle til møde
med dem hvor de skulle beklage fejlen. Til deres store forundring sagde jeg
at fejlen var forventelig!
Jo for hvor mange kontrollerede medicinen?-"En sygeplejerske", var svaret.
"Jamen så kommer fejlene. I blodbanken hvor jeg har været ansat skulle vi
kontrollere den samme ting 5 gange! for at undgå fejl"-sagde jeg. "I
kontrollerer kun 1 gang! 1 gang er ingen gang!" påstod jeg.

Hvis det nu var en sygeplejerske der tog medicinen og hældte den op. En
anden delte den ud og i samme moment sagde hun til patienten:"Check lige din
medicin!" Så havde i næsten 3 gratis check og var langt med at undgå fejl!"
foreslog jeg næsvist!

Jeg blev ringet op bagefter af den ledende sygeplejerske på Gentofte som
sagde at de nu havde ændret proceduren!

Konklusionen er at ateister er bagefter fordi de officielt tror at mennesker
kan undgå at fejle bare man forbyder dem det!

MvH
Jens

---

Lyrik wrote:
> [snip: bla bla bla]

Ateisme bliver ikke defineret som den eksplicitte afvisning af guders
eksistens, uanset hvor mange gange du gentager det i et indlæg.

---

Martin Andersen <dur@ikke.nu> wrote:

> Lyrik wrote:
> > [snip: bla bla bla]
>
> Ateisme bliver ikke defineret som den eksplicitte afvisning af guders
> eksistens, uanset hvor mange gange du gentager det i et indlæg.

Det hedder agnostisisme, hvis man ikke eksplicit afviser guders
eksistens.
--
Jesper
A dollar in aid to the third world not spend on
family planning is a dollar wasted!
htp://theextract.blogspot.com/

---

Jesper wrote:
> Martin Andersen <dur@ikke.nu> wrote:
>
>> Lyrik wrote:
>>> [snip: bla bla bla]
>> Ateisme bliver ikke defineret som den eksplicitte afvisning af guders
>> eksistens, uanset hvor mange gange du gentager det i et indlæg.
>
> Det hedder agnostisisme, hvis man ikke eksplicit afviser guders
> eksistens.

Nej. Det gør det faktisk ikke.

Agnosticisme er det at mene guds eksistens ikke kan vides, så agnostiker
kan man være både som teist og ateist.

---

Martin Andersen wrote:
> Jesper wrote:
>> Martin Andersen <dur@ikke.nu> wrote:
>>
>>> Lyrik wrote:
>>>> [snip: bla bla bla]
>>> Ateisme bliver ikke defineret som den eksplicitte afvisning af guders
>>> eksistens, uanset hvor mange gange du gentager det i et indlæg.
>>
>> Det hedder agnostisisme, hvis man ikke eksplicit afviser guders
>> eksistens.
>
> Nej. Det gør det faktisk ikke.
>
> Agnosticisme er det at mene guds eksistens ikke kan vides, så agnostiker
> kan man være både som teist og ateist.

For lige at uddybe.

Hvorvidt man er ateist/teist, agnostiker/"gnostiker", eksplicit
forkaster eksistensen af guder eller ej, er 3 helt adskilte spørgsmål.
Det er med andre ord 3 adskilte emner som hver især er med til at
beskrive en persons holdning til emnet.

[a]gnostiker-aksen:
"Det kan man ikke vide"=agnostiker
/\
|
|
|
|
|
\/
"Svaret kan findes"=gnostiker


[a]teist-aksen:
Tro på en gud. <----------> Ingen tro på guder.


(eks|im)plicit-aksen:
_ Der findes X guder.
/|
/
/
/
/
|/_
Intet bud på antallet af guder.

Og for lige at kaste nogle eksempler på bordet:
Jeg er gnostisk ateist hvad angår biblens gud. Jeg mener at biblen
beskriver en gud som hvis fandtes ville kunne afsløres af en række test,
og disse test har ikke afsløret ham. Jeg ser derfor spørgsmålet som
besvareligt og besvaret. Han findes ikke. Hvor mange guder der findes
ved jeg ikke, men jeg har ikke en tro på nogen.

Samtidig er jeg agnostisk ateist hvad angår en deistisk gud som aldrig
påvirker universet. Ingen test kan opstilles der afgør om en deists gud
findes. Jeg ser derfor spørgsmålet som ubesvareligt og ubesvaret. Hvor
mange guder der findes ved jeg ikke, men jeg har ikke en tro på nogen.

Etc.

Forestil selv de resterende 6 kombinationer.

---

On 1 Apr., 14:04, Rado <r...@fjernpost1.tele.dk> wrote:
> On Wed, 1 Apr 2009 02:16:43 -0700 (PDT), Patruljen
>
> <Patrul...@yahoo.dk> wrote:
>
> >Troende bruger deres hjerne mindre.
>
> >Ny, stor undersøgelse fra 137 lande mener at påvise en klar sammenhæng
> >mellem intelligens og religion. Jo mindre intelligent, jo mere
> >religiøs.
>
> Det stemmer ganske godt overens med hvad den danske filosof Martinus
> siger. Udviklingsmæssigt bevæger mennesket sig (gennem mange
> inkarnationer) gennem forskellige erkendelsesstadier.
>
> 1. Instinktiv tro/oplevelse/fornemmelse af Guds eksistens, men uden at
> forstå og kunne forklare Gud intellektuelt.
>
> 2. Ateisme. Her er intelligensen udviklet så meget at man ikke længere
> kan acceptere den blinde tro på Gud - man vil vide. Og da
> intelligensen alene ikke kan levere evidens for Guds eksistens. bliver
> den tidligere instinktive tro forkastet som irrationelt nonsens, og
> man bliver ateist.
>
> 3. Viden om Gud. Her er den højere intuition - der er intelligensen
> overlegen erkendelsesmæssigt - blevet vækket, og man har fuld viden om
> og indsigt i Guds eksistens og andre religiøst-spirituelle
> sammenhænge. Det er endnu meget få der har fuldt udviklet intiution,
> men flere og flere begynder i disse tider at opleve en begyndende
> vækkelse af denne evne.

Jeg vil give dit ret derhen; Der er meget om den menneskelige psykes
kræfter vi ikke har erkendt eller måske rettere, som ikke er
almindeligt udbredt -


> Citat:
>
> Det er altså dette, der er årsag til mange menneskers materialisme og
> ateisme", bemærker jeg. "Ja, netop! Og jo mere, des mere intelligente,
> de er. For med intelligensen gennemskuer de på den ene side
> sammenhængene mellem naturfænomenerne og naturlovene, uden at kunne få
> øje på de dybereliggende grunde til disse sammenhænge. Og på den anden
> side lammer intelligensen samtidig det, man kan kalde 'troens
> nådegave', der på et instinktmæssigt og følelsesmæssigt plan
> organiskautomatisk lader det enkelte menneske erkende de samme
> dybereliggende sammenhænge i naturen, som intuitionen befordrer. Men
> vel at mærke uden at forstå dem intellektuelt og derfor uden mulighed
> for at forklare dem nærmere.
>
> Alt dette sætter intelligensen på et tidspunkt ud af kraft og
> efterlader dermed mennesket som virkeligt kosmisk blindt. Som et
> væsen, der på et snævert fysisk erfaringsgrundlag er overbevist om, at
> hele verden blot er et sjælløst miskmask af stoffer, energier,
> naturlove og tilfældigheder, og ikke kan se, at den faktisk er et
> produkt af overlagt skabelse, bag hvilken der befinder sig en skaber
> med tilhørende skabeevne og projektvirksomhed.
>
> Dette vil imidlertid ændre sig med ét slag i samme øjeblik,
> intuitionen træder i virksomhed. Ja, om det så blot er for en brøkdel
> af et sekund. I et lysende glimt vil det berørte menneske pludselig se
> naturen i ALLE dens dimensioner og samtidig erkende det skabende ophav
> bagved. Det vil med andre ord pludselig se det HELE; få kosmisk
> farvesyn, for at blive i billedet fra før. Dog, dette er jo på den
> anden side ikke almindeligt endnu, og så længe dét er tilfældet, må
> man nøjes med hvad jeg og andre med højere sanser kan fortælle om
> virkeligheden. Det er jo dette, der er vores opgave: at vidne om det,
> vi kan se, for dem, som endnu ikke kan se.

Nej. Det er ikke opgaven -

> http://www.sfinksen.dk/pbj/sol/sol-maane.pdf
>
> Evolutionært set er udviklingen af intuitionen det næste trin i
> menneskets bevidsthedsudvikling. Myten om Adam og Eva symboliserer
> det forrige spring i menneskets generelle bevidsthedsudvikling hvor
> intelligensen begyndte at udvikles, på bekostning af instinktet.
>
> Citat:
>
> Slangen er symbol på den dybeste biologiske erkendelse; men den rummer
> også en drift til at hæve sig over sig selv i _visse henseender_. Det
> er Eva, der spiser af æblet først, fordi det er menneskeslægtens
> intuitive evner*, som i beretningen afbildes som kvindelige, der fører
> til en højere erkendelse; først herefter kan jeget, der symboliseres
> af Adam, udvirke en ny fødsel og den nødvendige fremmedgørelse.
> Kundskabens  træ byder sine frugter til - og dermed også "godt og
> ondt" - og for første gang findes der et valg og en fri vilje.
>
> [* svarer til det Martinus kalder "troens nådegave", en lavere
> instinktiv form for intuition kunne man vel kalde det]
>
> Der findes også andre beretninger, som ikke er bevaret; i en af disse
> skabtes Adam og Eva som et og blev først til mand og kvinde under en
> drøm. Ifølge jeres legende skabes Adam først. Kvinden, som skabes af
> hans ribben, symboliserer de intuitive kræfter, der altid er
> nødvendige, også for en ny skabning - uden disse kræfter havde
> mennesket ikke haft nogen bevidsthed om sig selv, som du forstår dette
> begreb.
>
> Godt og ondt repræsenterer således valgets mulighed, oprindeligt i
> forbindelse med overlevelsen, som hidtil havde været sikret alene af
> instinkterne. Disse begreber har dog også en dybere mening, som
> afspejler alle de tilsyneladende delinger der finder sted, når Alt Det
> Som Er afstøder dele af sig selv og spreder sin almagt i nye mønstre
> af liv, som husker deres kilde og med længsel skuer tilbage til den
> uden et øjeblik at glemme at glæde sig over deres stilling som
> enestående væsener.
>
> Beretningen om syndefaldet, de oprørske engle og deres leder Satan,
> som bliver djævelen - alt dette behandler de samme fænomener på et
> andet plan. Satan repræsenterer - _på beretningens præmisser_ - den
> del af Alt Det Som Er, af Gud, som så at sige _trådte uden for sig
> selv_ og blev bundet til jorden sammen med sine skabninger og gav dem
> den fri vilje og valget, som "hidtil" havde været dem nægtet.
>
> Af denne grund overtog Satan så majestætisk et domæne og så stor en
> magt. Hans jordiske kendetegn fremhæves ofte ved, at han fremstilles
> som et dyr, da han også er knyttet til den intuitive grund, som
> menneskets bevidsthed udspringer af.
>
>


> Rent biologisk var der hermed fremkommet en art, som ikke længere var
> helt og aldeles i instinkternes vold, men havde bevaret den naturlige
> overlevelsesdrift og dertil havde fået en bevidsthed, som kunne træffe
> beslutninger og sondre mellem virkelighedens mange fænomener.
>
> Den nye bevidsthed rummede også en hukommelse, som satte mennesket i
> stand til at genkalde sig fortidens glæder og sorger, og dermed blev
> erkendelsen af dødens virkelighed mere umiddelbar end hos dyrene.
>
> En association i den uøvede ny bevidsthed var nok til at udløse en
> klar erindring om en pinefuld oplevelse i fortiden. I begyndelsen var
> det vanskeligt at adskille det erindrede billede fra øjeblikket.
> Bevidstheden nødsagedes derefter til at rumme mange billeder - både
> fortid, nutid og den tænkte fremtid - og måtte også kunne sammenholde
> dem på ethvert givet tidspunkt. Bevidsthedens udvikling tog voldsom
> fart.
>
> Det var naturligt, at visse oplevelser måtte forekomme at være bedre
> end andre, men menneskets nye evner gjorde det nødvendigt at opstille
> skarpere sondringer end som så. Godt og ondt, ønskværdigt og mindre
> ønskværdigt, kom til at danne grundlaget for den slags sondringer.

Du kunne forsøge dig med at forklare godt & ondt. Ønskværdigt og
mindre ønskværdigt -

>
> (fra "Den personlige virkelighed", af Jane Roberts)
>
> --
> Rado
>
> All the answers are already within us. It's finding the corresponding
> questions that's so darned difficult. - Swami Beyondananda

---

On 1 Apr., 15:29, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsennews:42d99458-2911-4ed8-bc88-cede7026e45a@k41g2000yqh.googlegroups.com...
>
> Troende bruger deres hjerne mindre.
>
> Ny, stor undersøgelse fra 137 lande mener at påvise en klar sammenhæng
> mellem intelligens og religion. Jo mindre intelligent, jo mere
> religiøs. Men sådan kan man ikke gøre tingene op, mener kritikere.
> De mest religiøse lande er også de dummeste – og omvendt. Det siger
> den første verdensomspændende undersøgelse af sammenhængen mellem et
> lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de
> tror på Gud, skriver Kristeligt Dagblad.http://jp.dk/nyviden/article1376759.ece
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
>
> Resultatet kommer kun fordi ateisten som har lavet den er for dum selv!
>
> Hvis du havde læst hele artiklen ville du have fundet ud af at den ikke
> kunne bruges til noget somhelst!
> cand. Tumpe havde spurgt danskere med gennemsnit på 98 IQ ;
> "Tvivler du på eksistensen af en gud?"

Can.Tumpe. Ateisten er selv for dum -
Gad vide om du er religiøs, Lyrik :)

Hvorfor tror du, at jeg ikke har læst artiklen ?

> 48% svarede ja. Det samme kunne svar kunne de have fået fra "Den vantro
> Thomas!"

Hvilket efterlader 52 %, som ikke tvivler på at gud eksisterer -
Ikke tvivlende må velsagtens siges at være hard core religiøse ?

> Altså han skulle have spurgt:"Afviser du totalt eksistensen af en Gud? Er du
> ateist?", jeg vil skyde på at 5% ville have svaret et tøvende "Ja"
> Men så ville 95% af den ih så kloge danske befolkning altså have haft Gud
> med i sin betragtning på en eller anden måde.


Med al respekt, så tillader jeg mig at se bort fra, hvad du ved om den
danske befolknings besvarelser -
Spørgsmålet er klogt derhen, at de religiøse som pinpointes end ikke
tvivler.

> Så spurgte cand.Tumpe svenskerne:
> "Tvivler du på eksistensen af en gud?" her svarede 64% ja. Deres IQ er 99% i
> gennemsnit. Stadigvæk tør han ikke spørge om klar ateisme!-Tankevækkende
> ikke? der er lidt flere "Vantro Thomaser i Sverig"

Hvilket efterlader 36% som end ikke tvivler på en guds eksistens.

> Så spørger han i:
> Zambia og De Forenede Arabiske Emirater, der har en gennemsnitlig IQ på
> henholdsvis 71 og 84, er der derimod færre end én procent, der ikke tror på
> en Gud.
> Nej der er intet belæg for at de "ikke tror på Gud" men på at de stiller sig
> noget tvivlende til spørgsmålet!

Hvilket efterlader 99% der end ikke er i tvivl om en guds eksistens.

> Men det er ikke den samme religion! Og det er ikke de samme premisser. De
> fleste danskere tror kærligheden er målet for tro og forventning. Men Gud er
> kærlighed så målet kan let tolkes som Gud!

Undersøgelsen går ikke på at definere en gud, men hvorvidt man ikke er
i tvivl om eksistensen af en sådan -

Og igen. Jeg vil høfligt se bort fra, hvad du ved om, hvad den danske
befolkning går rundt og mener og tror. Og endnu mere høfligt vil jeg
undlade at spørge ind til, hvor du har dine informationer fra -

> I De Forenede Arabiske Emirater er målet overholdelse af religiøse love og
> regler aldeles uden kærlighed men godt krydret med piskeslag og dødsstraffe!
> En hel anden slags guddommelighed at blive spurgt om.
>
> Næh jeg kunne drage ganske andre konklusioner nemlig at der er høj IQ i
> lande med kristen kultur og lav IQ i lande med animisme og islam!

Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at du gerne ser nogle andre
konklusioner -
Med et dansk gennemsnit på 98, må der være en del som trækker ned,
Lyrik :)

> Hvilket ville være en anbefalelse af kristendom som grundlag for et land!
> USA er også overvejende et kristent land dikteret af Anglikanske og
> Episkopale kristne kulturer.
>
> Patrulje du siterer en artikel som "Vi betragter verden" i "Vågn Op!" Prøv
> at læse den og tænke over den, i stedet for at tage artiklens indspiste
> konklusioner for fakta!Det JV stod for var "sensation!" Folk kom sammen for
> at få en "Sensation!"
> Denne artikel bærer samme præg.
> Der har lige været en anden artikel om at kristne ikke er så stressede for
> de er ikke så skidebange for at lave fejl! De ved at mennesket er
> fejlbarligt så når fejlene kommer så er de forventelige. Ateisterne er hele
> tiden stressede for de tror at mennesker kan lade være med at begå fejl!

Der er en anden artikel, som kan fortælle os, at hjernen ikke bruges
maksimalt af relgiøse hoveder. Det er nok den du refererer til -

Gjelles konklusion på den undersøgelse underbygges fint af Nyborgs
resultater -
Man skal se tingene i en sammenhæng, Lyrik. Og forsøge at koble ny
viden på allerede eksisterende viden.


> Min kone blev fejlmedicineret på Gentofte og kastede op! Jeg skulle til møde
> med dem hvor de skulle beklage fejlen. Til deres store forundring sagde jeg
> at fejlen var forventelig!
> Jo for hvor mange kontrollerede medicinen?-"En sygeplejerske", var svaret..
> "Jamen så kommer fejlene. I blodbanken hvor jeg har været ansat skulle vi
> kontrollere den samme ting 5 gange! for at undgå fejl"-sagde jeg. "I
> kontrollerer kun 1 gang! 1 gang er ingen gang!" påstod jeg.
>
> Hvis det nu var en sygeplejerske der tog medicinen og hældte den op. En
> anden delte den ud og i samme moment sagde hun til patienten:"Check lige din
> medicin!" Så havde i næsten 3 gratis check og var langt med at undgå fejl!"
> foreslog jeg næsvist!
>
> Jeg blev ringet op bagefter af den ledende sygeplejerske på Gentofte som
> sagde at de nu havde ændret proceduren!
>
> Konklusionen er at ateister er bagefter fordi de officielt tror at mennesker
> kan undgå at fejle bare man forbyder dem det!

Tror " ateisterne " nu også det, Lyrik ?
Hvor ved du det fra ?

> MvH

Ditto -

---

"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i meddelelsen
news:b8b4b91a-0f1d-478e-a3b1-0169a7a62d23@r36g2000vbr.googlegroups.com...
On 1 Apr., 15:29, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i
> meddelelsennews:42d99458-2911-4ed8-bc88-cede7026e45a@k41g2000yqh.googlegroups.com...
>
> Troende bruger deres hjerne mindre.
>
> Ny, stor undersøgelse fra 137 lande mener at påvise en klar sammenhæng
> mellem intelligens og religion. Jo mindre intelligent, jo mere
> religiøs. Men sådan kan man ikke gøre tingene op, mener kritikere.
> De mest religiøse lande er også de dummeste – og omvendt. Det siger
> den første verdensomspændende undersøgelse af sammenhængen mellem et
> lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de
> tror på Gud, skriver Kristeligt
> Dagblad.http://jp.dk/nyviden/article1376759.ece
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
>
> Resultatet kommer kun fordi ateisten som har lavet den er for dum selv!
>
> Hvis du havde læst hele artiklen ville du have fundet ud af at den ikke
> kunne bruges til noget somhelst!
> cand. Tumpe havde spurgt danskere med gennemsnit på 98 IQ ;
> "Tvivler du på eksistensen af en gud?"

Can.Tumpe. Ateisten er selv for dum -
Gad vide om du er religiøs, Lyrik :)
Hvorfor tror du, at jeg ikke har læst artiklen ?
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Fordi du konkluderer anderledes end artiklens konklusion som er at
"undersøgelsen ikke kan bruges"

> 48% svarede ja. Det samme kunne svar kunne de have fået fra "Den vantro
> Thomas!"

Hvilket efterlader 52 %, som ikke tvivler på at gud eksisterer -
Ikke tvivlende må velsagtens siges at være hard core religiøse ?
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Hvorfor vil du altid bare en anden vej? Jeg tror at du i dit inderste er
overbevist om JVs ufejlbarlighed, hvis spørgsmålene drejer sig om teologi.
Du tror at de minutiøst har trawlet "Bibelen" igennem efter sandheder og har
fundet alt hvad der kan vrides ud af den.
Du tror at deres "Arianisme" er sandheden om Gud. Du kan ikke forestille dig
at Treenighedslæren skulle være sandheden om Gud!
Så står du bare udenfor og mukker! Flirter lidt med andre Diktatoriske
læresystemer som nazisme
, og fascisme. Og mukker og modsiger alt det der fører andre veje!


> Altså han skulle have spurgt:"Afviser du totalt eksistensen af en Gud? Er
> du
> ateist?", jeg vil skyde på at 5% ville have svaret et tøvende "Ja"
> Men så ville 95% af den ih så kloge danske befolkning altså have haft Gud
> med i sin betragtning på en eller anden måde.



Hvilket efterlader 36% som end ikke tvivler på en guds eksistens.

> Så spørger han i:
> Zambia og De Forenede Arabiske Emirater, der har en gennemsnitlig IQ på
> henholdsvis 71 og 84, er der derimod færre end én procent, der ikke tror
> på
> en Gud.
> Nej der er intet belæg for at de "ikke tror på Gud" men på at de stiller
> sig
> noget tvivlende til spørgsmålet!

Hvilket efterlader 99% der end ikke er i tvivl om en guds eksistens.

> Men det er ikke den samme religion! Og det er ikke de samme premisser. De
> fleste danskere tror kærligheden er målet for tro og forventning. Men Gud
> er
> kærlighed så målet kan let tolkes som Gud!

Undersøgelsen går ikke på at definere en gud, men hvorvidt man ikke er
i tvivl om eksistensen af en sådan -

Og igen. Jeg vil høfligt se bort fra, hvad du ved om, hvad den danske
befolkning går rundt og mener og tror. Og endnu mere høfligt vil jeg
undlade at spørge ind til, hvor du har dine informationer fra -
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Det er bare fra erfaringen. Hvad siger din erfaring dig?


Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at du gerne ser nogle andre
konklusioner -
Med et dansk gennemsnit på 98, må der være en del som trækker ned,
Lyrik :)
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Tror du min intelligens trækker det danske gennemsnit ned? Nej vel? Du vil
bare være en frisk fyr ikke?))

> Hvilket ville være en anbefalelse af kristendom som grundlag for et land!
> USA er også overvejende et kristent land dikteret af Anglikanske og
> Episkopale kristne kulturer.
>
> Patrulje du siterer en artikel som "Vi betragter verden" i "Vågn Op!" Prøv
> at læse den og tænke over den, i stedet for at tage artiklens indspiste
> konklusioner for fakta!Det JV stod for var "sensation!" Folk kom sammen
> for
> at få en "Sensation!"
> Denne artikel bærer samme præg.
> Der har lige været en anden artikel om at kristne ikke er så stressede for
> de er ikke så skidebange for at lave fejl! De ved at mennesket er
> fejlbarligt så når fejlene kommer så er de forventelige. Ateisterne er
> hele
> tiden stressede for de tror at mennesker kan lade være med at begå fejl!

Der er en anden artikel, som kan fortælle os, at hjernen ikke bruges
maksimalt af relgiøse hoveder. Det er nok den du refererer til -
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Nej det er ikke gammel "Vågn Op viden jeg taler om" Den passer nemlig ikke
den med at vi kun bruger 10% af vores hjerne.Vi bruger hele vores hjerne.
Dengang det blev skrevet i "Vågn Op! Vidste man bare ikke bedre.

Gjelles konklusion på den undersøgelse underbygges fint af Nyborgs
resultater -
Man skal se tingene i en sammenhæng, Lyrik. Og forsøge at koble ny
viden på allerede eksisterende viden.


> Min kone blev fejlmedicineret på Gentofte og kastede op! Jeg skulle til
> møde
> med dem hvor de skulle beklage fejlen. Til deres store forundring sagde
> jeg
> at fejlen var forventelig!
> Jo for hvor mange kontrollerede medicinen?-"En sygeplejerske", var svaret.
> "Jamen så kommer fejlene. I blodbanken hvor jeg har været ansat skulle vi
> kontrollere den samme ting 5 gange! for at undgå fejl"-sagde jeg. "I
> kontrollerer kun 1 gang! 1 gang er ingen gang!" påstod jeg.
>
> Hvis det nu var en sygeplejerske der tog medicinen og hældte den op. En
> anden delte den ud og i samme moment sagde hun til patienten:"Check lige
> din
> medicin!" Så havde i næsten 3 gratis check og var langt med at undgå
> fejl!"
> foreslog jeg næsvist!
>
> Jeg blev ringet op bagefter af den ledende sygeplejerske på Gentofte som
> sagde at de nu havde ændret proceduren!
>
> Konklusionen er at ateister er bagefter fordi de officielt tror at
> mennesker
> kan undgå at fejle bare man forbyder dem det!

Tror " ateisterne " nu også det, Lyrik ?
Hvor ved du det fra ?
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Jeg har været på arbejdspladser hvor man mente at personer var skyldige til
at give morgenbrød til firmaet hvis de lavede en fejl. Alene denne holdning
udstiller at arbejdspladsen betragter fejl som noget der ikke må/kan ske,
uden at et menneske bevidst har svigtet og må betale! De har altså falske
forestillinger om menneskers evne til ikke at lave fejl.

Mvh
Jens

---

>
> "Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i meddelelsen

> Gjelles konklusion på den undersøgelse underbygges fint af Nyborgs
> resultater -
> Man skal se tingene i en sammenhæng, Lyrik. Og forsøge at koble ny
> viden på allerede eksisterende viden.

Hehe, jeg hører dig skrige i filtret, Niels Bruun,
og som den flinke mand, jeg er, vil jeg gerne hjælpe
dig bare lidt til en forståelse af, hvad den undersøgelse
jeg refererede til i

http://jp.dk/nyviden/article1649399.ece

og

http://www.physorg.com/news155404273.html

eegentligt siger.

Det er jo, fordi jeg grundlæggende er et venligt og
rart menneske, der gerne hjælper et menneske i nød.
Du ved, vi kristne må ikke sætte vort lys under en
skæppe.

Den hjerneaktivitet, der refereres til unnder Stroop
testen, har ikke noget med tankevirksomhed som sådan at
gøre, men må nærmeste sammenlignes med en stresstest,
det er altså stress-niveauet, der måles på.

Og den siger såmænd bare, at kristne er mindre stressede
under denne test, end ikke kristne.

Derfor er det helt ude af kontekst, når Gjedde, som du
interessant nok kalder Gjelle, - når han på det grundlag
mener at kunne sige, kristne er mere naive end ikke-kristne.

Kan du forstå det? Kan du se den sammenhæng?

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

---

---

---

In article <42d99458-2911-4ed8-bc88-cede7026e45a@k41g2000yqh.googlegroups.com>,
Patruljen@yahoo.dk says...
> Ny, stor undersøgelse fra 137 lande mener at påvise en klar sammenhæng
> mellem intelligens og religion. Jo mindre intelligent, jo mere
> religiøs. Men sådan kan man ikke gøre tingene op, mener kritikere.

Nok fordi kritikkerne ikke fatter statistik.


Religion as a Biological Neuronal Dysfunction:
www.vexen.co.uk/religion/causes.html


Errors in Thinking
Cognitive Illusions, Wishful Thinking and Sacred Truths
www.humantruth.info/thinking_errors.html


Samfundsklasse bestemmer din religion
www.videnskab.dk/content/dk/kultur/samfundsklasse_bestemmer_din_religion




FUT: dk.livssyn

--
Best regards

Lars
science is 10% new data and 90% confirmation!!
religion is 100% superstition and 0% confirmation!!

---

On 1 Apr., 20:16, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsennews:b8b4b91a-0f1d-478e-a3b1-0169a7a62d23@r36g2000vbr.googlegroups.com...
> On 1 Apr., 15:29, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i
> > meddelelsennews:42d99458-2911-4ed8-bc88-cede7026e45a@k41g2000yqh.googlegroups.com...
>
> > Troende bruger deres hjerne mindre.
>
> > Ny, stor undersøgelse fra 137 lande mener at påvise en klar sammenhæng
> > mellem intelligens og religion. Jo mindre intelligent, jo mere
> > religiøs. Men sådan kan man ikke gøre tingene op, mener kritikere..
> > De mest religiøse lande er også de dummeste – og omvendt. Det siger
> > den første verdensomspændende undersøgelse af sammenhængen mellem et
> > lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de
> > tror på Gud, skriver Kristeligt
> > Dagblad.http://jp.dk/nyviden/article1376759.ece
> > ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
>
> > Resultatet kommer kun fordi ateisten som har lavet den er for dum selv!
>
> > Hvis du havde læst hele artiklen ville du have fundet ud af at den ikke
> > kunne bruges til noget somhelst!
> > cand. Tumpe havde spurgt danskere med gennemsnit på 98 IQ ;
> > "Tvivler du på eksistensen af en gud?"


Måske skulle du så lige læse artklen en gang mere -

Som du kan læse dig til, gør Warmind den samme " tekniske "
fordrejning, som eksempelvis Villy meget ofte benytter. Først
fejlciterer han Nyborg & Richard Lynn sådan, at undersøgelsens
spørgsmål gengives forkert. Derefter konkluderer & spinder Warmind
videre på sin egen fejlcitering -

Spørgsmålet; Tvivler du på eksistensen af en gud ?
Bliver i et snuptag ændret til; Tror du på en gud ?

" Det er for simpelt at spørge, om folk tror på en gud, for selve
begrebet er for abstrakt. Det at tro betyder ikke det samme i alle
kulturer," siger han til TV2 News ".

Først anbringer han et begreb i undersøgelsens spørgsmål, som ikke er
tilstede - hvorefter han argumenterer for, at begrebet er for
abstrakt. Og konkluderer så, at undersøgelsen ikke kan anvendes til
noget som helst.

Derfor vil jeg tillade mig at se bort fra Warminds konklusion, indtil
han kan citere Nyborg & Lynn`s spørgsmål korrekt. Når konklusionen er
begrundet i et begreb, som ikke forefindes, men som Warmind selv har
tilføjet, så mener jeg afgjort, at Warmind manipulerer.



> Can.Tumpe. Ateisten er selv for dum -
> Gad vide om du er religiøs, Lyrik :)
> Hvorfor tror du, at jeg ikke har læst artiklen ?
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
> Fordi du konkluderer anderledes end artiklens konklusion som er at
> "undersøgelsen ikke kan bruges"

Læs ovenover -

Dels er konklusionen, at undersøgelsen ikke kan anvendes - Warminds
konklusion. Og ikke den endegyldige konklusion. Desuden når Warmind
frem til sin konklusion ved at manipulere omkring med indholdet i
undersøgelsen.

> > 48% svarede ja. Det samme kunne svar kunne de have fået fra "Den vantro
> > Thomas!"
>
> Hvilket efterlader 52 %, som ikke tvivler på at gud eksisterer -
> Ikke tvivlende må velsagtens siges at være hard core religiøse ?
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
> Hvorfor vil du altid bare en anden vej? Jeg tror at du i dit inderste er
> overbevist om JVs ufejlbarlighed, hvis spørgsmålene drejer sig om teologi.
> Du tror at de minutiøst har trawlet "Bibelen" igennem efter sandheder og har
> fundet alt hvad der kan vrides ud af den.
> Du tror at deres "Arianisme" er sandheden om Gud. Du kan ikke forestille dig
> at Treenighedslæren skulle være sandheden om Gud!
> Så står du bare udenfor og mukker! Flirter lidt med andre Diktatoriske
> læresystemer som nazisme
> , og fascisme. Og mukker og modsiger alt det der fører andre veje!

Jeg vil ikke den anden vej. Spørgsmålet er formuleret sådan, at det
efterlader en gruppe, som end ikke tvivler på, at der findes en gud.
Og frem for at dele ud af din tro om, hvad jeg tror og ikke tror,
kunne du måske svare på mit spørgsmål; Når troende end ikke tvivler
på, at der eksisterer en gud, vil du da ikke betegne dem som hard core
religiøse ?



> > Altså han skulle have spurgt:"Afviser du totalt eksistensen af en Gud? Er
> > du
> > ateist?", jeg vil skyde på at 5% ville have svaret et tøvende "Ja"
> > Men så ville 95% af den ih så kloge danske befolkning altså have haft Gud
> > med i sin betragtning på en eller anden måde.
>
> Hvilket efterlader 36% som end ikke tvivler på en guds eksistens.
>
> > Så spørger han i:
> > Zambia og De Forenede Arabiske Emirater, der har en gennemsnitlig IQ på
> > henholdsvis 71 og 84, er der derimod færre end én procent, der ikke tror
> > på
> > en Gud.
> > Nej der er intet belæg for at de "ikke tror på Gud" men på at de stiller
> > sig
> > noget tvivlende til spørgsmålet!
>
> Hvilket efterlader 99% der end ikke er i tvivl om en guds eksistens.
>
> > Men det er ikke den samme religion! Og det er ikke de samme premisser. De
> > fleste danskere tror kærligheden er målet for tro og forventning. Men Gud
> > er
> > kærlighed så målet kan let tolkes som Gud!
>
> Undersøgelsen går ikke på at definere en gud, men hvorvidt man ikke er
> i tvivl om eksistensen af en sådan -
>
> Og igen. Jeg vil høfligt se bort fra, hvad du ved om, hvad den danske
> befolkning går rundt og mener og tror. Og endnu mere høfligt vil jeg
> undlade at spørge ind til, hvor du har dine informationer fra -
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
> Det er bare fra erfaringen. Hvad siger din erfaring dig?

Jeg udtaler mig ikke om, hvad jeg forestiller mig at " de fleste "
danskere går rundt og tror. Jeg færdes i afgrænsede miljøer og har
ikke erfaringer med hele den danske befolkning. Mon ikke du udtaler
dig på samme præmis -

> Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at du gerne ser nogle andre
> konklusioner -
> Med et dansk gennemsnit på 98, må der være en del som trækker ned,
> Lyrik :)
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
> Tror du min intelligens trækker det danske gennemsnit ned? Nej vel? Du vil
> bare være en frisk fyr ikke?))

Jeg ved ikke, om du trækker det gennemsnitlige niveau ned. Men det er
nærliggende at antage, at den del af den danske befolkning, som også
er religiøse, trækker vores gennemsnitslige IQ ned.


> > Hvilket ville være en anbefalelse af kristendom som grundlag for et land!
> > USA er også overvejende et kristent land dikteret af Anglikanske og
> > Episkopale kristne kulturer.
>
> > Patrulje du siterer en artikel som "Vi betragter verden" i "Vågn Op!" Prøv
> > at læse den og tænke over den, i stedet for at tage artiklens indspiste
> > konklusioner for fakta!Det JV stod for var "sensation!" Folk kom sammen
> > for
> > at få en "Sensation!"
> > Denne artikel bærer samme præg.
> > Der har lige været en anden artikel om at kristne ikke er så stressede for
> > de er ikke så skidebange for at lave fejl! De ved at mennesket er
> > fejlbarligt så når fejlene kommer så er de forventelige. Ateisterne er
> > hele
> > tiden stressede for de tror at mennesker kan lade være med at begå fejl!
>
> Der er en anden artikel, som kan fortælle os, at hjernen ikke bruges
> maksimalt af relgiøse hoveder. Det er nok den du refererer til -
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
> Nej det er ikke gammel "Vågn Op viden jeg taler om" Den passer nemlig ikke
> den med at vi kun bruger 10% af vores hjerne.Vi bruger hele vores hjerne.
> Dengang det blev skrevet i "Vågn Op! Vidste man bare ikke bedre.

Nå. Ok, men. Jeg er bange for, at jeg ikke har læst artiklen i Vågn
op.


> Gjelles konklusion på den undersøgelse underbygges fint af Nyborgs
> resultater -
>  Man skal se tingene i en sammenhæng, Lyrik. Og forsøge at koble ny
> viden på allerede eksisterende viden.
>
>
>
>
>
> > Min kone blev fejlmedicineret på Gentofte og kastede op! Jeg skulle til
> > møde
> > med dem hvor de skulle beklage fejlen. Til deres store forundring sagde
> > jeg
> > at fejlen var forventelig!
> > Jo for hvor mange kontrollerede medicinen?-"En sygeplejerske", var svaret.
> > "Jamen så kommer fejlene. I blodbanken hvor jeg har været ansat skulle vi
> > kontrollere den samme ting 5 gange! for at undgå fejl"-sagde jeg. "I
> > kontrollerer kun 1 gang! 1 gang er ingen gang!" påstod jeg.
>
> > Hvis det nu var en sygeplejerske der tog medicinen og hældte den op. En
> > anden delte den ud og i samme moment sagde hun til patienten:"Check lige
> > din
> > medicin!" Så havde i næsten 3 gratis check og var langt med at undgå
> > fejl!"
> > foreslog jeg næsvist!
>
> > Jeg blev ringet op bagefter af den ledende sygeplejerske på Gentofte som
> > sagde at de nu havde ændret proceduren!
>
> > Konklusionen er at ateister er bagefter fordi de officielt tror at
> > mennesker
> > kan undgå at fejle bare man forbyder dem det!
>
> Tror " ateisterne " nu også det, Lyrik ?
> Hvor ved du det fra ?
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
> Jeg har været på arbejdspladser hvor man mente at personer var skyldige til
> at give morgenbrød til firmaet hvis de lavede en fejl. Alene denne holdning
> udstiller at arbejdspladsen betragter fejl som noget der ikke må/kan ske,
> uden at et menneske bevidst har svigtet og må betale! De har altså falske
> forestillinger om menneskers evne til ikke at lave fejl.

Eller også vil de gerne sikre sig en lind strøm af friskt morgenbrød -
det er ikke ualmindeligt med en " kvajekasse ".
Og jeg tror nu ikke på, at indstiftelsen af en sådan er begrundet i en
forestilling om ufejlbarlighed.

> Mvh

Ditto -

---

Patruljen skreiv:
> On 1 Apr., 20:16, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
>> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsennews:b8b4b91a-0f1d-478e-a3b1-0169a7a62d23@r36g2000vbr.googlegroups.com...
>> On 1 Apr., 15:29, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
>>
>>
>>
>
>
> Måske skulle du så lige læse artklen en gang mere -
>
> Som du kan læse dig til, gør Warmind den samme " tekniske "
> fordrejning, som eksempelvis Villy meget ofte benytter. Først
> fejlciterer han Nyborg & Richard Lynn sådan, at undersøgelsens
> spørgsmål gengives forkert. Derefter konkluderer & spinder Warmind
> videre på sin egen fejlcitering -
>
> Spørgsmålet; Tvivler du på eksistensen af en gud ?
> Bliver i et snuptag ændret til; Tror du på en gud ?

Joda. Jeg kjenner igjen metoden, men spørsmålet blir: Er dette en
"bevisst hadling", eller er det en innøvd rutine som "går som en refleks"?

HM

---

---

On 1 Apr., 23:14, Vidal <vi...@webspeed.dk> wrote:
> > "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsen
> > Gjelles konklusion på den undersøgelse underbygges fint af Nyborgs
> > resultater -
> > Man skal se tingene i en sammenhæng, Lyrik. Og forsøge at koble ny
> > viden på allerede eksisterende viden.
>
> Hehe, jeg hører dig skrige i filtret, Niels Bruun,
> og som den flinke mand, jeg er, vil jeg gerne hjælpe
> dig bare lidt til en forståelse af, hvad den undersøgelse
> jeg refererede til i

Først & fremmest vil jeg opfordre dig til at fortælle en anden
fagperson end mig, at du kan høre nogen skrige i dit killfilter. Når
den del er overstået, kan du altid forklare mig, hvordan du mener, at
undersøgelsen skal opfattes -

Region Syd, Esbjerg

Psykiatricenter Vest
Gl. Vardevej 101
6715 Esbjerg N


Region Midt, Horsens

Regionspsykiatrien, Horsens
Sundvej 30
8700 Horsens
Telefon 79 27 48 06


Region Midt, Århus

Psykiatrien, Århus Universitetshospital
Skovagervej 2
8240 Risskov
Telefon 77 89 20 00


Region Nordjylland

Psykiatrien, Ålborg Sygehus
Mølleparkvej 10
9000 Aalborg
Telefon 96 31 12 00




Held & lykke med forehavendet.


> Venlig hilsen,
>
> Villy Dalsgaard

Ditto -

---

On 2 Apr., 11:08, Vidal <vi...@webspeed.dk> wrote:
> Vidal skrev:
>
> > Dybbøl skrev:
>
> >> Du tror vel næppe på Gud?!
>
> > Diskussionen om Helmuth Nyborgs diskutable undersøgelser
> > har vi ført før.
>
> Forresten om Helmuth Nyborgs udelukkelse fra Århus
> Universitet:
>
> Svend Hylleberg understregede dog samtidig, at
> kritikerne er på vildspor, når de hævder, at
> Helmuth Nyborg er offer for en politisk motiveret
> forfølgelse: »Offentligheden overser, at denne sag
> hverken handler om forskningsfrihed eller ytringsfrihed,
> men om *hvilke krav*, man bør stille til *kvaliteteten*
> af den forskning, der publiceres.
>
> http://jp.dk/arkiv/?id=115450


Ja. Naturligvis må Villy forsøge sig med et karaktermord. Også selvom
det drejer sig om en helt anden begivenhed :)
Hvis Nyborg en gang har lavet fejl, så kan vi også regne med, at
Nyborg arbejde generelt kan forkastes.

Det er nok godt for Villy, at den standard ikke gælder hamselv :D
Og naturligvis må Villy cutte enhver indvending ud, som ikke passer i
Villy`s budskab.

" Nu er Nyborg, som kom i strid modvind, da hans resultater viste, at
mænd i gennemsnit er otte IK-point mere intelligente end kvinder. ”Sex-
related differences in general intelligence”

" Dekan Svend Hylleberg erkendte i en pressemeddelelse, at det var en
fejl, at Helmuth Nyborgs navn uden videre blev slettet fra listen over
medarbejdere på universitetet, hvor han har været ansat siden 1968 ".

" Otte professorer fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet
vælger nu at offentliggøre et kritisk brev, som de har sendt til dekan
Svend Hylleberg for at protestere over behandlingen af deres kollega,
Helmuth Nyborg ".


Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen udtaler: ”Der foreligger en klar
tjenstlig forseelse fra Helmuth Nyborgs side. Som disciplinær straf
har jeg derfor tildelt Helmuth Nyborg en alvorlig irettesættelse.
Sagen er dermed afsluttet – og fritagelsen for tjeneste er bragt til
ophør.”

---

---

On 2 Apr., 13:36, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
> Patruljen skreiv:
>
>
>
>
>
> > On 1 Apr., 20:16, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
> >> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsennews:b8b4b91a-0f1d-478e-a3b1-0169a7a62d23@r36g2000vbr.googlegroups.com...
> >> On 1 Apr., 15:29, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
>
> > M ske skulle du s lige l se artklen en gang mere -
>
> > Som du kan l se dig til, g r Warmind den samme " tekniske "
> > fordrejning, som eksempelvis Villy meget ofte benytter. F rst
> > fejlciterer han Nyborg &  Richard Lynn s dan, at unders gelsens
> > sp rgsm l gengives forkert. Derefter konkluderer & spinder Warmind
> > videre p sin egen fejlcitering -
>
> > Sp rgsm let; Tvivler du p eksistensen af en gud ?
> > Bliver i et snuptag ndret til;  Tror du p en gud ?
>
> Joda. Jeg kjenner igjen metoden, men sp rsm let blir: Er dette en
> "bevisst hadling", eller er det en inn vd rutine som "g r som en refleks"?
>
> HM-

Ja, du.
Det er et godt spørgsmål. Hvis det handler om det sidste, så er det
afgjort ikke godt.

Hvis det handler om det første, så er det bare ubehageligt :)
I har vel også usympatiske mennesker i Norge ?

Du kan jo forsøge at korrigere og se hvad der sker -
Spørgsmålet er så hvor mange andre flugtmekanismer du kan få øje på ?

M.venlig hilsen.

---

Patruljen skreiv:
> On 2 Apr., 13:36, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
>> Patruljen skreiv:
>>
>>
>>
>>
>>
>>> On 1 Apr., 20:16, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
>>>> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsennews:b8b4b91a-0f1d-478e-a3b1-0169a7a62d23@r36g2000vbr.googlegroups.com...
>>>> On 1 Apr., 15:29, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
>>> M ske skulle du s lige l se artklen en gang mere -
>>> Som du kan l se dig til, g r Warmind den samme " tekniske "
>>> fordrejning, som eksempelvis Villy meget ofte benytter. F rst
>>> fejlciterer han Nyborg & Richard Lynn s dan, at unders gelsens
>>> sp rgsm l gengives forkert. Derefter konkluderer & spinder Warmind
>>> videre p sin egen fejlcitering -
>>> Sp rgsm let; Tvivler du p eksistensen af en gud ?
>>> Bliver i et snuptag ndret til; Tror du p en gud ?
>> Joda. Jeg kjenner igjen metoden, men sp rsm let blir: Er dette en
>> "bevisst hadling", eller er det en inn vd rutine som "g r som en refleks"?
>>
>> HM-
>
> Ja, du.
> Det er et godt spørgsmål. Hvis det handler om det sidste, så er det
> afgjort ikke godt.
>
> Hvis det handler om det første, så er det bare ubehageligt :)
> I har vel også usympatiske mennesker i Norge ?

Joda. Det har vi såvisst!
Jeg blar nå i noen 30 år gamle jornaler, og forsøker å å finne noen
samenhenger. Jeg må også innom de komunale arkivene. Svarene på slike
spørsmål er relevante for meg, da de kjelper meg å skille ut hva jeg
skal lete etter.

>
> Du kan jo forsøge at korrigere og se hvad der sker -

Korigere deg? Nei det ser jeg som unødvendig. Korigere "flyktningene"?
Nei, det har jeg forsøkt, og det ligger "over min kompetanse" ;-(

> Spørgsmålet er så hvor mange andre flugtmekanismer du kan få øje på ?

Åjada, det er en god del det, skjønt jeg ser ikke antallet som
vesentlig. Det er fluktmetodene som er av interesse for meg; det er dem
jeg kanskje kunne lære noe "praktisk" av. Men det frustrerende er at jeg
ikke øyner "psykologien" bak, og at den diskusjonen tilhører en annen
gruppe.

HM
>
> M.venlig hilsen.

---

---

On 2 Apr., 20:10, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
> Patruljen skreiv:
>
>
>
>
>
> > On 2 Apr., 13:36, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
> >> Patruljen skreiv:
>
> >>> On 1 Apr., 20:16, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
> >>>> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsennews:b8b4b91a-0f1d-478e-a3b1-0169a7a62d23@r36g2000vbr.googlegroups.com...
> >>>> On 1 Apr., 15:29, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
> >>> M ske skulle du s lige l se artklen en gang mere -
> >>> Som du kan l se dig til, g r Warmind den samme " tekniske "
> >>> fordrejning, som eksempelvis Villy meget ofte benytter. F rst
> >>> fejlciterer han Nyborg &  Richard Lynn s dan, at unders gelsens
> >>> sp rgsm l gengives forkert. Derefter konkluderer & spinder Warmind
> >>> videre p sin egen fejlcitering -
> >>> Sp rgsm let; Tvivler du p eksistensen af en gud ?
> >>> Bliver i et snuptag ndret til;  Tror du p en gud ?
> >> Joda. Jeg kjenner igjen metoden, men sp rsm let blir: Er dette en
> >> "bevisst hadling", eller er det en inn vd rutine som "g r som en refleks"?
>
> >> HM-
>
> > Ja, du.
> > Det er et godt spørgsmål. Hvis det handler om det sidste, så er det
> > afgjort ikke godt.
>
> > Hvis det handler om det første, så er det bare ubehageligt :)
> > I har vel også usympatiske mennesker i Norge ?
>
> Joda. Det har vi såvisst!
> Jeg blar nå i noen 30 år gamle jornaler, og forsøker å å finne noen
> samenhenger. Jeg må også innom de komunale arkivene. Svarene på slike
> spørsmål er relevante for meg, da de kjelper meg å skille ut hva jeg
> skal lete etter.

Jeg er bange for, at jeg ikke er med, nu - Så jeg må spørge;
Du undersøger hvilke journaler, for at finde hvilke sammenhænge ?

> > Du kan jo forsøge at korrigere og se hvad der sker -
>
> Korigere deg? Nei det ser jeg som unødvendig. Korigere "flyktningene"?
> Nei, det har jeg forsøkt, og det ligger "over min kompetanse" ;-(

Jeg tænkte; korrigere de udsagn som du erkender som flugtmekanismer.

> > Spørgsmålet er så hvor mange andre flugtmekanismer du kan få øje på ?
>
> Åjada, det er en god del det, skjønt jeg ser ikke antallet som
> vesentlig. Det er fluktmetodene som er av interesse for meg; det er dem
> jeg kanskje kunne lære noe "praktisk" av. Men det frustrerende er at jeg
> ikke øyner "psykologien" bak, og at den diskusjonen tilhører en annen
> gruppe.

Antallet er vigtigt derhen, at alle mennesker benytter
flugtmekanismer. Nogen gør det så i et omfang, som du nærmest må
karaktisere som et regulært bombardement.

Jeg må tilstå, at jeg også finder deher ubevidste flugtmekanismer
interessante at kikke nærmere på :) Også når det drejer sig om
skriftelig kommunikation. Den statiske form som er interessant.
Angstprovokerende emner vil stort set altid levere rigelige mængder "
studiemateriale ".

Jeg finder det vanskeligt, at skelne det ene emne fra det andet, når
du nu skriver, at det tilhører andre grupper -
Livssyn vil altid udtrykkes og betinges af psykologien, tror du ikke ?

> HM

M.venlig hilsen.-

---

Patruljen skreiv:
> On 2 Apr., 20:10, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
>> Patruljen skreiv:
>>
>>
>>
>>
>>
>>> On 2 Apr., 13:36, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
>>>> Patruljen skreiv:
>>>>> On 1 Apr., 20:16, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
>>>>>> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsennews:b8b4b91a-0f1d-478e-a3b1-0169a7a62d23@r36g2000vbr.googlegroups.com...
>>>>>> On 1 Apr., 15:29, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
>>>>> M ske skulle du s lige l se artklen en gang mere -
>>>>> Som du kan l se dig til, g r Warmind den samme " tekniske "
>>>>> fordrejning, som eksempelvis Villy meget ofte benytter. F rst
>>>>> fejlciterer han Nyborg & Richard Lynn s dan, at unders gelsens
>>>>> sp rgsm l gengives forkert. Derefter konkluderer & spinder Warmind
>>>>> videre p sin egen fejlcitering -
>>>>> Sp rgsm let; Tvivler du p eksistensen af en gud ?
>>>>> Bliver i et snuptag ndret til; Tror du p en gud ?
>>>> Joda. Jeg kjenner igjen metoden, men sp rsm let blir: Er dette en
>>>> "bevisst hadling", eller er det en inn vd rutine som "g r som en refleks"?
>>>> HM-
>>> Ja, du.
>>> Det er et godt spørgsmål. Hvis det handler om det sidste, så er det
>>> afgjort ikke godt.
>>> Hvis det handler om det første, så er det bare ubehageligt :)
>>> I har vel også usympatiske mennesker i Norge ?
>> Joda. Det har vi såvisst!
>> Jeg blar nå i noen 30 år gamle jornaler, og forsøker å å finne noen
>> samenhenger. Jeg må også innom de komunale arkivene. Svarene på slike
>> spørsmål er relevante for meg, da de kjelper meg å skille ut hva jeg
>> skal lete etter.
>
> Jeg er bange for, at jeg ikke er med, nu - Så jeg må spørge;
> Du undersøger hvilke journaler, for at finde hvilke sammenhænge ?

Korthistorien er:
Ektefellen fikk multipel sclerosis, gradvis utvikling fra 1965. Jeg ble
oppsøkt av bygdas "voktere av høy moral" og dømt. Jeg ble innkalt "til
lege" og møtte to av øvrighetens voktere.

Resten kan bare karakteriseres som justismord, med maktovergrep og annen
styggedom.

Siden den tid har vi fått innsynsrett til alle offentelige dokumenter,
og barna er vlitt voksne og vell etablerte, og jeg har fått noen års hvile.

>
>>> Du kan jo forsøge at korrigere og se hvad der sker -
>> Korigere deg? Nei det ser jeg som unødvendig. Korigere "flyktningene"?
>> Nei, det har jeg forsøkt, og det ligger "over min kompetanse" ;-(
>
> Jeg tænkte; korrigere de udsagn som du erkender som flugtmekanismer.

Sikter du her til mine fluktmekanismer, eller sikter du til generelle
fluktmekanismer?

Når det gjelder mine (eventuelle?) fluktmekanismer, så synes jeg dette
er vanskelig. Det forutsetter at jeg er istand til å skille mellom
virkeligheten og min oppfattelse av virkeligheten. Det er derfor jeg
forsøker å "rekonstruere". Jeg ser at det kanskje vil bli umulig, fordi
desenier med opplevd stress, sansynligvis har medført tunellsyn og annen
misvising.

>
>>> Spørgsmålet er så hvor mange andre flugtmekanismer du kan få øje på ?
>> Åjada, det er en god del det, skjønt jeg ser ikke antallet som
>> vesentlig. Det er fluktmetodene som er av interesse for meg; det er dem
>> jeg kanskje kunne lære noe "praktisk" av. Men det frustrerende er at jeg
>> ikke øyner "psykologien" bak, og at den diskusjonen tilhører en annen
>> gruppe.
>
> Antallet er vigtigt derhen, at alle mennesker benytter
> flugtmekanismer.

Det skjønner jeg ikke. Jeg ser det heller slik at det er bra å kunne
gjenkjenne fenomenene når de oppleves, men det ville også være bra å
kunne oppfatte når jeg bruker dem selv.

> Nogen gør det så i et omfang, som du nærmest må
> karaktisere som et regulært bombardement.

Jeg har opplevd en terapout som var løgn og fusk i absolutt alt som ble
utført og skrevet. Men jeg skjønner også at du ser slike ting "utenfra",
og at jeg ikke gjør det.

>
> Jeg må tilstå, at jeg også finder deher ubevidste flugtmekanismer
> interessante at kikke nærmere på :) Også når det drejer sig om
> skriftelig kommunikation. Den statiske form som er interessant.
> Angstprovokerende emner vil stort set altid levere rigelige mængder "
> studiemateriale ".
>
> Jeg finder det vanskeligt, at skelne det ene emne fra det andet, når
> du nu skriver, at det tilhører andre grupper -
> Livssyn vil altid udtrykkes og betinges af psykologien, tror du ikke ?

Joda, men jeg oppfatter det som OT å dra psykologien inn i religiøse
diskusjoner, skjønt, religion og "psykologi" nok er to sider av samme sak.

Jeg tror jeg må skifte mening

HM

---

---

On 2 Apr., 23:34, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
> Patruljen skreiv:
>
>
>
>
>
> > On 2 Apr., 20:10, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
> >> Patruljen skreiv:
>
> >>> On 2 Apr., 13:36, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
> >>>> Patruljen skreiv:
> >>>>> On 1 Apr., 20:16, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
> >>>>>> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsennews:b8b4b91a-0f1d-478e-a3b1-0169a7a62d23@r36g2000vbr.googlegroups.com...
> >>>>>> On 1 Apr., 15:29, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
> >>>>> M ske skulle du s lige l se artklen en gang mere -
> >>>>> Som du kan l se dig til, g r Warmind den samme " tekniske "
> >>>>> fordrejning, som eksempelvis Villy meget ofte benytter. F rst
> >>>>> fejlciterer han Nyborg &  Richard Lynn s dan, at unders gelsens
> >>>>> sp rgsm l gengives forkert. Derefter konkluderer & spinder Warmind
> >>>>> videre p sin egen fejlcitering -
> >>>>> Sp rgsm let; Tvivler du p eksistensen af en gud ?
> >>>>> Bliver i et snuptag ndret til;  Tror du p en gud ?
> >>>> Joda. Jeg kjenner igjen metoden, men sp rsm let blir: Er dette en
> >>>> "bevisst hadling", eller er det en inn vd rutine som "g r som en refleks"?
> >>>> HM-
> >>> Ja, du.
> >>> Det er et godt spørgsmål. Hvis det handler om det sidste, så er det
> >>> afgjort ikke godt.
> >>> Hvis det handler om det første, så er det bare ubehageligt :)
> >>> I har vel også usympatiske mennesker i Norge ?
> >> Joda. Det har vi såvisst!
> >> Jeg blar nå i noen 30 år gamle jornaler, og forsøker å å finne noen
> >> samenhenger. Jeg må også innom de komunale arkivene. Svarene på slike
> >> spørsmål er relevante for meg, da de kjelper meg å skille ut hva jeg
> >> skal lete etter.
>
> > Jeg er bange for, at jeg ikke er med, nu - Så jeg må spørge;
> > Du undersøger hvilke journaler, for at finde hvilke sammenhænge ?
>
> Korthistorien er:
> Ektefellen fikk multipel sclerosis, gradvis utvikling fra 1965. Jeg ble
> oppsøkt av bygdas "voktere av høy moral" og dømt. Jeg ble innkalt "til
> lege" og møtte to av øvrighetens voktere.

Jo. Det er en pokkers - korthistorie - til så alvorligt et emne.
Usenet har unægtelig sine begrænsninger.

Det er jeg ked af at høre - at din ægtefælle fik MS.
Jeg kender ikke meget til sygdommen, så jeg måtte læse lidt. Og det
jeg læste var vældigt stygt.

Men jeg forstår ikke det mindste - så må jeg spørge dig;
Hvad har høj moral med et sygdomsforløb at gøre og hvordan eller for
hvad dog kunne man dømme dig i den forbindelse - Når du skriver, at du
blev indkaldt til " lege ", hvad mener du så præcist ?

Jeg er ikke så god til norsk :(

> Resten kan bare karakteriseres som justismord, med maktovergrep og annen
> styggedom.

Sygdommen og sorgen må have været slem nok at skulle igennem. Resten
du fortæller lyder godtnok ubehageligt. De få ord, som der er plads
til her giver ikke behagelige associationer. Justitsmord, magtovergreb
-

> Siden den tid har vi fått innsynsrett til alle offentelige dokumenter,
> og barna er vlitt voksne og vell etablerte, og jeg har fått noen års hvile.

Ok. Du er igang med at gennemgå det offentlige materiale. Du handler
nu. Leder du efter noget bestemt ?

> >>> Du kan jo forsøge at korrigere og se hvad der sker -
> >> Korigere deg? Nei det ser jeg som unødvendig. Korigere "flyktningene"?
> >> Nei, det har jeg forsøkt, og det ligger "over min kompetanse" ;-(
>
> > Jeg tænkte; korrigere de udsagn som du erkender som flugtmekanismer.
>
> Sikter du her til mine fluktmekanismer, eller sikter du til generelle
> fluktmekanismer?

Jeg har ikke tænkt, at du var iøjnefaldende i den forbindelse.
Sproget har sine begrænsninger - ja, jeg sigtede til generelle termer.
Umiddelbart troede jeg, vi skrev om usenet og de personer, som
optræder her. Nogle er vældigt iøjenfaldende, som du nok selv har
bemærket - Jeg kan finde det interessant, at kikke på tingene til
tider. Dog uden at tage det alt for seriøst.

> Når det gjelder mine (eventuelle?) fluktmekanismer, så synes jeg dette
> er vanskelig. Det forutsetter at jeg er istand til å skille mellom
> virkeligheten og min oppfattelse av virkeligheten. Det er derfor jeg
> forsøker å "rekonstruere". Jeg ser at det kanskje vil bli umulig, fordi
> desenier med opplevd stress, sansynligvis har medført tunellsyn og annen
> misvising.

Du søger at rekonstruere - det er en smart metode at bearbejde
begivenheder på. Men det kan/må også være hårdt at gennemleve tingene
igen, formoder jeg. Er du alene med det ?

Ja. Du har ret. Det er altid vanskeligt at få øje på sin egen brug af
flugtmekanismer. Det kan ofte være nødvendigt med et blik udefra. Det
er muligvis et udgangspunkt, at være opmærksom på sine følelser. Som i
- hvordan er din grundstemning - og hvornår og til hvad skifter
følelserne.

> >>> Spørgsmålet er så hvor mange andre flugtmekanismer du kan få øje på ?
> >> Åjada, det er en god del det, skjønt jeg ser ikke antallet som
> >> vesentlig. Det er fluktmetodene som er av interesse for meg; det er dem
> >> jeg kanskje kunne lære noe "praktisk" av. Men det frustrerende er at jeg
> >> ikke øyner "psykologien" bak, og at den diskusjonen tilhører en annen
> >> gruppe.
>
> > Antallet er vigtigt derhen, at alle mennesker benytter
> > flugtmekanismer.
>
> Det skjønner jeg ikke. Jeg ser det heller slik at det er bra å kunne
> gjenkjenne fenomenene når de oppleves, men det ville også være bra å
> kunne oppfatte når jeg bruker dem selv.

Hvad præcist betyder; skjønner ? Jeg har forstået udtrykket som;
oplever -

Det er jo rigtigt, at det er hensigtsmæssigt, at kunne genkende
tingene. Og hensigtsmæssigt i varierende grader, alt efter, hvad du
beskæftiger dig med. Der findes materiale på dansk - ved jeg - på
webben. Det kan dog være vanskeligt alene at læse sig til en viden.
Det er ofte smart med en samtidig praktisk tilgang, men det er ikke
alle som har den mulighed.

For en terapeut er det et must at undvige egne modoverføringer, vil
jeg sige - og man må indledningsvist derfor selv i terapi og som et
led i arbejdet have kontinuerlig supervision med en kollega eller
psykolog, som ikke er indvolveret, men ser tingene neutralt.

> > Nogen gør det så i et omfang, som du nærmest må
> > karaktisere som et regulært bombardement.
>
> Jeg har opplevd en terapout som var løgn og fusk i absolutt alt som ble
> utført og skrevet. Men jeg skjønner også at du ser slike ting "utenfra",
> og at jeg ikke gjør det.

Man skal ikke gøre den fejl, at antage at terapeuter er ufejlbarlige.
Dertil er titlen - terapeut - en ubeskyttet titel, ihvertfald her i
Danmark. Enhver kan kalde sig for terapeut. Man skal kikke sig godt
for af samme grund. Jeg er ikke klar over, om det er sådan i Norge.

Den uddannelse, jeg har fået, henvender sig til særlige
behandlingsmæssige områder. Man specialiserer sig i teorien. Det gør
de fleste udd. formentlig, men det forhindrer ikke at mange mener, at
de kan forholde sig og agere i forhold til næsten alt -

Må jeg spørge; hvordan løj vedkommende og hvad kunne opnåes i den
forbindelse ?

> > Jeg må tilstå, at jeg også finder deher ubevidste flugtmekanismer
> > interessante at kikke nærmere på :) Også når det drejer sig om
> > skriftelig kommunikation. Den statiske form som er interessant.
> > Angstprovokerende emner vil stort set altid levere rigelige mængder "
> > studiemateriale ".
>
> > Jeg finder det vanskeligt, at skelne det ene emne fra det andet, når
> > du nu skriver, at det tilhører andre grupper -
> > Livssyn vil altid udtrykkes og betinges af psykologien, tror du ikke ?
>
> Joda, men jeg oppfatter det som OT å dra psykologien inn i religiøse
> diskusjoner, skjønt, religion og "psykologi" nok er to sider av samme sak.

Jeg tror ikke, du kan adskille tingene -

> Jeg tror jeg må skifte mening

> HM-

M.Venlig hilsen. NB.

---

Patruljen skreiv:
> On 2 Apr., 23:34, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
>> Patruljen skreiv:
>>
>>
>>
>>
>>
>>> On 2 Apr., 20:10, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
>>>> Patruljen skreiv:
>>>>> On 2 Apr., 13:36, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
>>>>>> Patruljen skreiv:
>>>>>>> On 1 Apr., 20:16, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
>>>>>>>> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsennews:b8b4b91a-0f1d-478e-a3b1-0169a7a62d23@r36g2000vbr.googlegroups.com...
>>>>>>>> On 1 Apr., 15:29, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
>>>>>>> M ske skulle du s lige l se artklen en gang mere -
>>>>>>> Som du kan l se dig til, g r Warmind den samme " tekniske "
>>>>>>> fordrejning, som eksempelvis Villy meget ofte benytter. F rst
>>>>>>> fejlciterer han Nyborg & Richard Lynn s dan, at unders gelsens
>>>>>>> sp rgsm l gengives forkert. Derefter konkluderer & spinder Warmind
>>>>>>> videre p sin egen fejlcitering -
>>>>>>> Sp rgsm let; Tvivler du p eksistensen af en gud ?
>>>>>>> Bliver i et snuptag ndret til; Tror du p en gud ?
>>>>>> Joda. Jeg kjenner igjen metoden, men sp rsm let blir: Er dette en
>>>>>> "bevisst hadling", eller er det en inn vd rutine som "g r som en refleks"?
>>>>>> HM-
>>>>> Ja, du.
>>>>> Det er et godt spørgsmål. Hvis det handler om det sidste, så er det
>>>>> afgjort ikke godt.
>>>>> Hvis det handler om det første, så er det bare ubehageligt :)
>>>>> I har vel også usympatiske mennesker i Norge ?
>>>> Joda. Det har vi såvisst!
>>>> Jeg blar nå i noen 30 år gamle jornaler, og forsøker å å finne noen
>>>> samenhenger. Jeg må også innom de komunale arkivene. Svarene på slike
>>>> spørsmål er relevante for meg, da de kjelper meg å skille ut hva jeg
>>>> skal lete etter.
>>> Jeg er bange for, at jeg ikke er med, nu - Så jeg må spørge;
>>> Du undersøger hvilke journaler, for at finde hvilke sammenhænge ?
>> Korthistorien er:
>> Ektefellen fikk multipel sclerosis, gradvis utvikling fra 1965. Jeg ble
>> oppsøkt av bygdas "voktere av høy moral" og dømt. Jeg ble innkalt "til
>> lege" og møtte to av øvrighetens voktere.
>
> Jo. Det er en pokkers - korthistorie - til så alvorligt et emne.
> Usenet har unægtelig sine begrænsninger.
>
> Det er jeg ked af at høre - at din ægtefælle fik MS.
> Jeg kender ikke meget til sygdommen, så jeg måtte læse lidt. Og det
> jeg læste var vældigt stygt.
>
> Men jeg forstår ikke det mindste - så må jeg spørge dig;
> Hvad har høj moral med et sygdomsforløb at gøre

Husk, vi er 30 år tilbake i tiden. Vi er ute på bondelandet. Her i
bygden hadde vi på den tiden: En stor internatskole, ca 400 elever. Jeg
gjør ikke store feilen når jeg sier at den ble drevet av indremisjonen;
utlendinger har ingen mulighet til å skjønne det religiøse konglemoratet
som eksisterer her. Vi hadde også et "åndsvakehjem", en anstalt for
rundt 500 pasienter, Diakonenes arbeids og pleiehjem. Og så hadde vi en
sindsykeanstalt "for kristne", med bare kristen betjening. I tillegg var
det "lovlig" å spørre alle ansatte om "de var kristne", og det ble
aldrig ansatt en lærer eller lærerinne uten at kristentroen var bekreftet.

Som du skjønner, kristentroen gjennomsyret komunen i den grad at
"kristenfolket" gikk igjenn i alle komunale verv.

Utdanningen hennes var sosionom, ansatt i komunens helsestell som
"familiekonsulent". Ærendet hennes var å preke "moral" (i guds navn).

> og hvordan eller for
> hvad dog kunne man dømme dig i den forbindelse

Som "psykolog" burde du vite:
Det er alltid vanskelig å akseptere en sykdom som årsak, det er vanlig å
tillegge årsaker til en person. Dersom sykdommen skulle være en årsak,
så medfører det et relevant handlingsmønster fra sosionomen. Da er del
lettere å finne "en syndebukk".

- Når du skriver, at du
> blev indkaldt til " lege ", hvad mener du så præcist ?

Jeg fikk brev fra legen: "Møt på legekontoret lørdag 12-00."
>
> Jeg er ikke så god til norsk :(

Det er nå så. Den største vansken er heller at jeg har levd i et utrolig
miljø slik at det jeg forsøker å fortelle blir vanskelig å oppfatte.

Jeg skal gjøre untakelse for Villys regel.
>
>> Resten kan bare karakteriseres som justismord, med maktovergrep og annen
>> styggedom.
>
> Sygdommen og sorgen må have været slem nok at skulle igennem. Resten
> du fortæller lyder godtnok ubehageligt. De få ord, som der er plads
> til her giver ikke behagelige associationer. Justitsmord, magtovergreb
> -

Jeg får gjenta et sitat jeg har brukt før:

ISBN 82-00-12994-2, Universitetsforlaget
§ 6:
«Det er karakteristisk for menneskenaturen å hate den mannen du har
gjort urett.»

Jeg anbefaler at du leser hele kapittelet.

>
>> Siden den tid har vi fått innsynsrett til alle offentelige dokumenter,
>> og barna er vlitt voksne og vell etablerte, og jeg har fått noen års hvile.
>
> Ok. Du er igang med at gennemgå det offentlige materiale. Du handler
> nu. Leder du efter noget bestemt ?

Egentelig ja:
Jeg vet at det mennesket som satte igang faenskapen, ikke er intelegent
nok til å produsere slike ting selv. Hun er bare en nikkedukke "for en
høyere makt". Det er gjerne slik i maktstrukturer, at den reelle makten
sitter anonymt i bakgrunnen og får andre lydige til å utføre arbeidet.

Jeg ønsker navnet på den personen. Jeg vet at det er et menneske jeg
kjenner, og jeg vet fra hvilket miljø mennesket kommer.

Jeg har også til hensikt å skrive bok om historien, og da bør alle
påstander kunne dokumenteres.
>
>>>>> Du kan jo forsøge at korrigere og se hvad der sker -
>>>> Korigere deg? Nei det ser jeg som unødvendig. Korigere "flyktningene"?
>>>> Nei, det har jeg forsøkt, og det ligger "over min kompetanse" ;-(
>>> Jeg tænkte; korrigere de udsagn som du erkender som flugtmekanismer.
>> Sikter du her til mine fluktmekanismer, eller sikter du til generelle
>> fluktmekanismer?
>
> Jeg har ikke tænkt, at du var iøjnefaldende i den forbindelse.
> Sproget har sine begrænsninger - ja, jeg sigtede til generelle termer.
> Umiddelbart troede jeg, vi skrev om usenet og de personer, som
> optræder her. Nogle er vældigt iøjenfaldende, som du nok selv har
> bemærket - Jeg kan finde det interessant, at kikke på tingene til
> tider. Dog uden at tage det alt for seriøst.

Skjønner og aksepterer.
>
>> Når det gjelder mine (eventuelle?) fluktmekanismer, så synes jeg dette
>> er vanskelig. Det forutsetter at jeg er istand til å skille mellom
>> virkeligheten og min oppfattelse av virkeligheten. Det er derfor jeg
>> forsøker å "rekonstruere". Jeg ser at det kanskje vil bli umulig, fordi
>> desenier med opplevd stress, sansynligvis har medført tunellsyn og annen
>> misvising.
>
> Du søger at rekonstruere - det er en smart metode at bearbejde
> begivenheder på. Men det kan/må også være hårdt at gennemleve tingene
> igen, formoder jeg. Er du alene med det ?

Det er /meget/ mentalt belastende. Ja, jeg er alene; sakfører er for dyrt.

Da konsekvebsene av sykdommen ble for påtrengende, flyktet alle jeg
burde vente støtte fra. Både foreldre og seks søsken, svigerforeldre,
svogrer og svigerinner.

Som vi har erfart her fra gruppen folk flykter når realitetene blir for
vanskelige å innrømme, og og isteden blir personen angrepet for å dekke
over saken. I tillegg, mennesker har også en tendens til å forsvare seg
overfor omverdenen. Stikkord, sladder.
>
> Ja. Du har ret. Det er altid vanskeligt at få øje på sin egen brug af
> flugtmekanismer. Det kan ofte være nødvendigt med et blik udefra. Det
> er muligvis et udgangspunkt, at være opmærksom på sine følelser. Som i
> - hvordan er din grundstemning - og hvornår og til hvad skifter
> følelserne.

Det er vanskelig å skrelle løk, vi får så masse tårer i øynene.

>
>>>>> Spørgsmålet er så hvor mange andre flugtmekanismer du kan få øje på ?
>>>> Åjada, det er en god del det, skjønt jeg ser ikke antallet som
>>>> vesentlig. Det er fluktmetodene som er av interesse for meg; det er dem
>>>> jeg kanskje kunne lære noe "praktisk" av. Men det frustrerende er at jeg
>>>> ikke øyner "psykologien" bak, og at den diskusjonen tilhører en annen
>>>> gruppe.
>>> Antallet er vigtigt derhen, at alle mennesker benytter
>>> flugtmekanismer.
>> Det skjønner jeg ikke. Jeg ser det heller slik at det er bra å kunne
>> gjenkjenne fenomenene når de oppleves, men det ville også være bra å
>> kunne oppfatte når jeg bruker dem selv.
>
> Hvad præcist betyder; skjønner ? Jeg har forstået udtrykket som;
> oplever -

Det betyr: "å forstå", som å forstå og kunne bruke ohms lov og
sammenhengen i størrelseforholdene.

>
> Det er jo rigtigt, at det er hensigtsmæssigt, at kunne genkende
> tingene. Og hensigtsmæssigt i varierende grader, alt efter, hvad du
> beskæftiger dig med. Der findes materiale på dansk - ved jeg - på
> webben. Det kan dog være vanskeligt alene at læse sig til en viden.
> Det er ofte smart med en samtidig praktisk tilgang, men det er ikke
> alle som har den mulighed.

Jeg har ikke den muligheten i mitt miljø, og, jeg er også utav stand til
å bedømme hvilken literatur jeg kan ha nytte av å lese.

>
> For en terapeut er det et must at undvige egne modoverføringer, vil
> jeg sige - og man må indledningsvist derfor selv i terapi og som et
> led i arbejdet have kontinuerlig supervision med en kollega eller
> psykolog, som ikke er indvolveret, men ser tingene neutralt.

Joda, jeg har bittert erfart at binelskolen nok ikke er hensiktsmessig
ballast ;-(

>
>>> Nogen gør det så i et omfang, som du nærmest må
>>> karaktisere som et regulært bombardement.
>> Jeg har opplevd en terapout som var løgn og fusk i absolutt alt som ble
>> utført og skrevet. Men jeg skjønner også at du ser slike ting "utenfra",
>> og at jeg ikke gjør det.
>
> Man skal ikke gøre den fejl, at antage at terapeuter er ufejlbarlige.
> Dertil er titlen - terapeut - en ubeskyttet titel, ihvertfald her i
> Danmark. Enhver kan kalde sig for terapeut. Man skal kikke sig godt
> for af samme grund. Jeg er ikke klar over, om det er sådan i Norge.

Personen det gjelder var nyutdannet ergoterapout her i Norge, tilsett i
komunens helsestell.
>
> Den uddannelse, jeg har fået, henvender sig til særlige
> behandlingsmæssige områder. Man specialiserer sig i teorien. Det gør
> de fleste udd. formentlig, men det forhindrer ikke at mange mener, at
> de kan forholde sig og agere i forhold til næsten alt -

En treårig utdannelse for slikt helsepersonell er så absolutt for svak
til selvstendig arbeid. Det burde ha vert utdannelse på universitetsnivå.
>
> Må jeg spørge; hvordan løj vedkommende og hvad kunne opnåes i den
> forbindelse ?

Jeg er ikke redd for å fortelle, men det er et for stort felt å gå inn
på her, men stikkordene er: Å spare penger for komunen, å holde seg selv
ansvarsløs og å forenkle det praktiske arbeidet.

HM

---

Harald Mossige skrev:

> Husk, vi er 30 år tilbake i tiden. Vi er ute på bondelandet. Her i
> bygden hadde vi på den tiden: En stor internatskole, ca 400 elever. Jeg
> gjør ikke store feilen når jeg sier at den ble drevet av indremisjonen;
> utlendinger har ingen mulighet til å skjønne det religiøse konglemoratet
> som eksisterer her. Vi hadde også et "åndsvakehjem", en anstalt for
> rundt 500 pasienter, Diakonenes arbeids og pleiehjem. Og så hadde vi en
> sindsykeanstalt "for kristne", med bare kristen betjening. I tillegg var
> det "lovlig" å spørre alle ansatte om "de var kristne", og det ble
> aldrig ansatt en lærer eller lærerinne uten at kristentroen var bekreftet.
>
> Som du skjønner, kristentroen gjennomsyret komunen i den grad at
> "kristenfolket" gikk igjenn i alle komunale verv.
>
> Utdanningen hennes var sosionom, ansatt i komunens helsestell som
> "familiekonsulent". Ærendet hennes var å preke "moral" (i guds navn).

Ja, Harald, det ligner jo slående en beskrivelse
af den danske folkekirke. Nu forstår jeg endeligt,
hvad du mener.

Det må jo uundgåeligt udløse et heftigt had mod
mig personligt.

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

Vidal skreiv:
> Harald Mossige skrev:
>
>> Husk, vi er 30 år tilbake i tiden. Vi er ute på bondelandet. Her i
>> bygden hadde vi på den tiden: En stor internatskole, ca 400 elever.
>> Jeg gjør ikke store feilen når jeg sier at den ble drevet av
>> indremisjonen; utlendinger har ingen mulighet til å skjønne det
>> religiøse konglemoratet som eksisterer her. Vi hadde også et
>> "åndsvakehjem", en anstalt for rundt 500 pasienter, Diakonenes arbeids
>> og pleiehjem. Og så hadde vi en sindsykeanstalt "for kristne", med
>> bare kristen betjening. I tillegg var det "lovlig" å spørre alle
>> ansatte om "de var kristne", og det ble aldrig ansatt en lærer eller
>> lærerinne uten at kristentroen var bekreftet.
>>
>> Som du skjønner, kristentroen gjennomsyret komunen i den grad at
>> "kristenfolket" gikk igjenn i alle komunale verv.
>>
>> Utdanningen hennes var sosionom, ansatt i komunens helsestell som
>> "familiekonsulent". Ærendet hennes var å preke "moral" (i guds navn).
>
> Ja, Harald, det ligner jo slående en beskrivelse
> af den danske folkekirke. Nu forstår jeg endeligt,
> hvad du mener.
>
> Det må jo uundgåeligt udløse et heftigt had mod
> mig personligt.

Villy.
Du har lagt meg i gilteret ditt.
Du har sendt meg to private mailer.
Du har lese dette innlegget som ligg i filteret ditt,
og du skjønner ikkje bæret av deg skriv.

Fortell oss:

Er du rundt to meter høg og kraftig byggd?

HM

---

Harald Mossige skrev:
> Vidal skreiv:
>> Harald Mossige skrev:
>>
>>> Husk, vi er 30 år tilbake i tiden. Vi er ute på bondelandet. Her i
>>> bygden hadde vi på den tiden: En stor internatskole, ca 400 elever.
>>> Jeg gjør ikke store feilen når jeg sier at den ble drevet av
>>> indremisjonen; utlendinger har ingen mulighet til å skjønne det
>>> religiøse konglemoratet som eksisterer her. Vi hadde også et
>>> "åndsvakehjem", en anstalt for rundt 500 pasienter, Diakonenes
>>> arbeids og pleiehjem. Og så hadde vi en sindsykeanstalt "for
>>> kristne", med bare kristen betjening. I tillegg var det "lovlig" å
>>> spørre alle ansatte om "de var kristne", og det ble aldrig ansatt en
>>> lærer eller lærerinne uten at kristentroen var bekreftet.
>>>
>>> Som du skjønner, kristentroen gjennomsyret komunen i den grad at
>>> "kristenfolket" gikk igjenn i alle komunale verv.
>>>
>>> Utdanningen hennes var sosionom, ansatt i komunens helsestell som
>>> "familiekonsulent". Ærendet hennes var å preke "moral" (i guds navn).
>>
>> Ja, Harald, det ligner jo slående en beskrivelse
>> af den danske folkekirke. Nu forstår jeg endeligt,
>> hvad du mener.
>>
>> Det må jo uundgåeligt udløse et heftigt had mod
>> mig personligt.
>
> Villy.
> Du har lagt meg i gilteret ditt.
> Du har sendt meg to private mailer.

Ja, jeg strakte en hånd ud til mig og du slog
den hånligt til side.

> Du har lese dette innlegget som ligg i filteret ditt,
> og du skjønner ikkje bæret av deg skriv.

Nej, mine mails til dig og min besvarelse af
Patruljens indlæg var et signal.

> Fortell oss:
>
> Er du rundt to meter høg og kraftig byggd?

Lige der omkring. Spionerer du mig eller har du
danske forbindelser?

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

Vidal skreiv:
> Harald Mossige skrev:
>> Vidal skreiv:
>>
>> Villy.
>> Du har lagt meg i gilteret ditt.
>> Du har sendt meg to private mailer.
>
> Ja, jeg strakte en hånd ud til mig og du slog
> den hånligt til side.
>
>> Du har lese dette innlegget som ligg i filteret ditt,
>> og du skjønner ikkje bæret av deg skriv.
>
> Nej, mine mails til dig og min besvarelse af
> Patruljens indlæg var et signal.

Gå tilbake og les kva du faktisk har skreve.
>
>> Fortell oss:
>>
>> Er du rundt to meter høg og kraftig byggd?
>
> Lige der omkring. Spionerer du mig eller har du
> danske forbindelser?

Nei, men eg har brukt kunskap fra ein viss "Cyril Malka". Vi kan faktisk
plukka nyttig kunskap frå mennesker vi ikkje er generellt enige med.



HM

---

---

Vidal skreiv:
> Harald Mossige skrev:
>> Vidal skreiv:
>
>>> Lige der omkring. Spionerer du mig eller har du
>>> danske forbindelser?
>>
>> Nei, men eg har brukt kunskap fra ein viss "Cyril Malka". Vi kan
>> faktisk plukka nyttig kunskap frå mennesker vi ikkje er generellt
>> enige med.
>
> Egentligt er jeg ikke overrasket, det er garanteret
> nogen fra mit Krav Maga-hold, som jeg instruerer,
> der har 'sladret'. De skal få 'kristen kærlighed' at
> føle.

Beklager Villy. Jeg har brukt kunskap, generell kunskap som også du kan
finne på nettet. Min livserfaring har lært meg at sladder om
enkeltpersoner som regel er verdiløse i faglige sammenhenger.

HM

---

---

---

---

On 1 Apr., 23:14, Vidal <vi...@webspeed.dk> wrote:
> > "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsen
> > Gjelles konklusion på den undersøgelse underbygges fint af Nyborgs
> > resultater -
> > Man skal se tingene i en sammenhæng, Lyrik. Og forsøge at koble ny
> > viden på allerede eksisterende viden.
>
> Hehe, jeg hører dig skrige i filtret, Niels Bruun,
> og som den flinke mand, jeg er, vil jeg gerne hjælpe
> dig bare lidt til en forståelse af, hvad den undersøgelse
> jeg refererede til i

Jeg skrev et besk indlæg, men fortrød og slettede det igen. Din
retorik er let at betragte sådan, at hvis udsagnene bliver taget
konkret, så er du virkelig bimmer - men. Jeg fortrød.

Gør du nogensinde noget, som du senere fortryder, Villy ?

Jeg skriger ikke i dit filter. Efter dine ubehagelige ytringer om, at
jeg stinker som afføring også når du kommer hjem - var lige en tand
for meget, for mig.

Men kikker jeg på dem igen, hæfter jeg mig ved; Dels at det endnu
lugter, når du har taget skoene af - langt tid efter, for det betyder
velsagtens, at jeg gør en lasting impression på dig. Du får altså
noget at tænke over - et passende modspil - og det giver mig anledning
til en vis optimisme :)

Desuden at det stinker også efter du har smidt dine sko - fordi det
kan også tolkes sådan, at det ikke er dine sko, der lugter, men det
som er inden i.

:)

Skal vi forsøge at se, hvor lang tid, som går, før vi begynder at
svine hinanden til igen ?


> http://jp.dk/nyviden/article1649399.ece
>
> og
>
> http://www.physorg.com/news155404273.html
>
> eegentligt siger.
>
> Det er jo, fordi jeg grundlæggende er et venligt og
> rart menneske, der gerne hjælper et menneske i nød.
> Du ved, vi kristne må ikke sætte vort lys under en
> skæppe.

Jamen jeg tror på, at du grundlæggende er et venligt menneske. Det er
de fleste, du. Jeg tror at selv fyren Fritzl og måske enddog nr. 18
har sine " svage " punkter, tror du ikke ?
Jeg var engang på Sct. Hans lukkede afd.for kriminelle psykisk syge.
Der talte jeg med en morder, som midt i samtalen fortalte; He - det
var mig, som slog dender taxachauffør ihjel på ......

Ved du hvad ?
Han var også grundlæggende en flink fyr at tale med. Der er noget godt
i alle mennesker, Villy. Også i dem som ikke har forstået noget om den
sande kristendom -

Må man ikke det - sætte en skæppe over sit lys - står det i NT ?

> Den hjerneaktivitet, der refereres til unnder Stroop
> testen, har ikke noget med tankevirksomhed som sådan at
> gøre, men må nærmeste sammenlignes med en stresstest,
> det er altså stress-niveauet, der måles på.

Aktiviteten forekom i et bestemt område af hjernen, der så at sige,
leverer en matrix for din opmærksomhed og opfattelse af omgivelserne/
omverden.

Hvis du har en forudfattet løsning på det du " ser ", behøver du ikke
ræsonere så vældigt meget på input.

> Og den siger såmænd bare, at kristne er mindre stressede
> under denne test, end ikke kristne.

Du kan ikke oversætte - ængstelse - til stress. Ængstelse handler
først og fremmest om angst.

Må jeg spørge; Tror du, at det er angstfremkaldende ikke at have en
forklaring på et fænomen, som eksempelvis truer med at gøre skade på
dig eller dine ?

Hvad kan " mening " betyde ?

> Derfor er det helt ude af kontekst, når Gjedde, som du
> interessant nok kalder Gjelle, - når han på det grundlag
> mener at kunne sige, kristne er mere naive end ikke-kristne.

Nej. Det er ikke ude af kontekst.

> Kan du forstå det? Kan du se den sammenhæng?

Ja. hvis tingene er så enkle, så kan jeg godt forstå din konklusion.
Men jeg er bange for at det ikke alene handler om forskelle i
stressniveau.

> --
> Venlig hilsen,
>
> Villy Dalsgaard

Ditto -

---

Patruljen skrev:
> On 1 Apr., 23:14, Vidal <vi...@webspeed.dk> wrote:
>>> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsen

> Jeg skrev et besk indlæg, men fortrød og slettede det igen. Din
> retorik er let at betragte sådan, at hvis udsagnene bliver taget
> konkret, så er du virkelig bimmer - men. Jeg fortrød.
>
> Gør du nogensinde noget, som du senere fortryder, Villy ?

Selvfølgeligt, det gør formodentlig de fleste mennesker,
der ejer blot en smule refleksion.

> Jeg skriger ikke i dit filter. Efter dine ubehagelige ytringer om, at
> jeg stinker som afføring også når du kommer hjem - var lige en tand
> for meget, for mig.

Hehe, det jeg mener er selvfølgeligt, at enhver
diskussion med dig og Harald altid øjeblikkeligt
bliver en diskussion, som både er irrelevant og
dybt off-topic.

Jeg har tilbudt at føre den del af diskussionen
i en anden gruppe, f.eks off-topic eller psykologi
gruppen, men det har I ikke ønsket.

> Men kikker jeg på dem igen, hæfter jeg mig ved; Dels at det endnu
> lugter, når du har taget skoene af - langt tid efter, for det betyder
> velsagtens, at jeg gør en lasting impression på dig. Du får altså
> noget at tænke over - et passende modspil - og det giver mig anledning
> til en vis optimisme :)

Njah ... Det, jeg tænkte på, er det fælt off-topic
element, I tilfører enhver diskussion og som ikke
er til at slippe af med igen, hvor meget man end
forsøger.

> Desuden at det stinker også efter du har smidt dine sko - fordi det
> kan også tolkes sådan, at det ikke er dine sko, der lugter, men det
> som er inden i.
>
> :)

Hehe, jeg skulle nok have formuleret mig lidt mere
omhyggeligt.

> Jamen jeg tror på, at du grundlæggende er et venligt menneske. Det er
> de fleste, du. Jeg tror at selv fyren Fritzl og måske enddog nr. 18
> har sine " svage " punkter, tror du ikke ?

Nej, det tror jeg ikke, han er. Psykopater er ikke
behgeligt selskab, selvom de måske kan have en fint
poleret overflade, hvis de ønsker det.

Jeg arbejder selv på en af de institutioner, du
anbefalede mig i går og jeg kan love dig for, at
den mennesketype er ubehagelig.

> Må man ikke det - sætte en skæppe over sit lys - står det i NT ?

Ja. Men det indgår også i det danske sprog, som
et fast udtryk og der dækker det nok ikke helt
den bibelske mening. Det var ment som en spøg.

>> Den hjerneaktivitet, der refereres til unnder Stroop
>> testen, har ikke noget med tankevirksomhed som sådan at
>> gøre, men må nærmeste sammenlignes med en stresstest,
>> det er altså stress-niveauet, der måles på.
>
> Aktiviteten forekom i et bestemt område af hjernen, der så at sige,
> leverer en matrix for din opmærksomhed og opfattelse af omgivelserne/
> omverden.
>
> Hvis du har en forudfattet løsning på det du " ser ", behøver du ikke
> ræsonere så vældigt meget på input.

Stroop testen er netop en forvirrings-test, der er
konstrueret til at snyde/forvirre hjernen.

Jeg har selv deltaget i en og hvis det kan trøste dig,
var mit resultat gennemsnitligt.

>> Og den siger såmænd bare, at kristne er mindre stressede
>> under denne test, end ikke kristne.
>
> Du kan ikke oversætte - ængstelse - til stress.

Jo, i et begrænset omfang. Konklusionen ville ellers være,
at kristne kan klare problemer ligeså godt som ateister,
men med mindre anstrengelse. Altså at kristne håndtere
intellektuelle problemer med færre problemer en ateister.

> Ængstelse handler
> først og fremmest om angst.

Angst har intet objekt, ængstelse har.

> Må jeg spørge; Tror du, at det er angstfremkaldende ikke at have en
> forklaring på et fænomen, som eksempelvis truer med at gøre skade på
> dig eller dine ?
>
> Hvad kan " mening " betyde ?

Jeg kan ikke se nogen sammenhæng i det, du skriver.

>> Derfor er det helt ude af kontekst, når Gjedde, som du
>> interessant nok kalder Gjelle, - når han på det grundlag
>> mener at kunne sige, kristne er mere naive end ikke-kristne.
>
> Nej. Det er ikke ude af kontekst.

Der er intet i den test, der gør at man kan konkludere
at kristne naive. Det er en fordom han bringer med og
derfor ikke relevant i forhold til undersøgelse.

>> Kan du forstå det? Kan du se den sammenhæng?
>
> Ja. hvis tingene er så enkle, så kan jeg godt forstå din konklusion.
> Men jeg er bange for at det ikke alene handler om forskelle i
> stressniveau.

Men at kristne står over ateister intellektuelt? Det tror
jeg ikke på, hvis det er din konklusion.

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

On 3 Apr., 12:00, Vidal <vi...@webspeed.dk> wrote:
> Patruljen skrev:
>
> > On 1 Apr., 23:14, Vidal <vi...@webspeed.dk> wrote:
> >>> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsen
> > Jeg skrev et besk indlæg, men fortrød og slettede det igen. Din
> > retorik er let at betragte sådan, at hvis udsagnene bliver taget
> > konkret, så er du virkelig bimmer - men. Jeg fortrød.
>
> > Gør du nogensinde noget, som du senere fortryder, Villy ?
>
> Selvfølgeligt, det gør formodentlig de fleste mennesker,
> der ejer blot en smule refleksion.
>
> > Jeg skriger ikke i dit filter. Efter dine ubehagelige ytringer om, at
> > jeg stinker som afføring også når du kommer hjem  - var lige en tand
> > for meget, for mig.
>
> Hehe, det jeg mener er selvfølgeligt, at enhver
> diskussion med dig og Harald altid øjeblikkeligt
> bliver en diskussion, som både er irrelevant og
> dybt off-topic.

Hvis du mener tingene er irrelevante, så er der åbenlyst nogen, som er
uenige med dig, hvis de, alligevel skriver om emnet.

Prøv at forklar mig, hvordan et livssyn kan betragtes ufhængigt af
psyklogien.

> Jeg har tilbudt at føre den del af diskussionen
> i en anden gruppe, f.eks off-topic eller psykologi
> gruppen, men det har I ikke ønsket.

Det er jo fuldstændigt ligegyldigt. Tingene griber ind i hinanden og
må ses i en sammenhæng.

> > Men kikker jeg på dem igen, hæfter jeg mig ved; Dels at det endnu
> > lugter, når du har taget skoene af - langt tid efter, for det betyder
> > velsagtens, at jeg gør en lasting impression på dig. Du får altså
> > noget at tænke over - et passende modspil - og det giver mig anledning
> > til en vis optimisme :)
>
> Njah ... Det, jeg tænkte på, er det fælt off-topic
> element, I tilfører enhver diskussion og som ikke
> er til at slippe af med igen, hvor meget man end
> forsøger.

Det er ikke altid dig, som afgør eller definerer kridtstregerne på
banen. Det har du da ret i -

> > Desuden at det stinker også efter du har smidt dine sko - fordi det
> > kan også tolkes sådan, at det ikke er dine sko, der lugter, men det
> > som er inden i.
>
> > :)
>
> Hehe, jeg skulle nok have formuleret mig lidt mere
> omhyggeligt.



> > Jamen jeg tror på, at du grundlæggende er et venligt menneske. Det er
> > de fleste, du. Jeg tror at selv fyren Fritzl og måske enddog nr. 18
> > har sine " svage " punkter, tror du ikke ?
>
> Nej, det tror jeg ikke, han er. Psykopater er ikke
> behgeligt selskab, selvom de måske kan have en fint
> poleret overflade, hvis de ønsker det.

Måske stammer ubehaget fra digselv -

Jeg har arbejdet en årrække på et behandlingshjem for nge, som
knækkede nakker på dyr og nød lyden, som fandt det morsomt at klippe
benene af undulaten og gerne futtede bygninger af med jævne mellemrum.

Man spiste ingenting, der som man fik tilbudt. Det var en yndet sport,
at putte f.eks.slik op i endetarmen og få særligt udvalgte til at
guffe det i sig -

Jeg skal da indrømme, at der var tidspunkter, hvor min nakke sad vel
fastspændt. Ikke desto mindre kunne jeg godt finde positive sider
frem.

> Jeg arbejder selv på en af de institutioner, du
> anbefalede mig i går og jeg kan love dig for, at
> den mennesketype er ubehagelig.

Jeg tænker der kommer andre typer på en psykiatrisk skadestue end
karakterafvigere ?
Eller mener du at alle brugere er ubehagelige typer ?

> > Må man ikke det - sætte en skæppe over sit lys - står det i NT ?
>
> Ja. Men det indgår også i det danske sprog, som
> et fast udtryk og der dækker det nok ikke helt
> den bibelske mening. Det var ment som en spøg.

Jeg tror heller ikke, at det er den bibelske hensigt.
Men det er kun en intuitiv fornemmelse, jeg kender ikke skiftstedet.

> >> Den hjerneaktivitet, der refereres til unnder Stroop
> >> testen, har ikke noget med tankevirksomhed som sådan at
> >> gøre, men må nærmeste sammenlignes med en stresstest,
> >> det er altså stress-niveauet, der måles på.
>
> > Aktiviteten forekom i et bestemt område af hjernen, der så at sige,
> > leverer en matrix for din opmærksomhed og opfattelse af omgivelserne/
> > omverden.
>
> > Hvis du har en forudfattet løsning på det du " ser ", behøver du ikke
> > ræsonere så vældigt meget på input.
>
> Stroop testen er netop en forvirrings-test, der er
> konstrueret til at snyde/forvirre hjernen.
>
> Jeg har selv deltaget i en og hvis det kan trøste dig,
> var mit resultat gennemsnitligt.

:)

> >> Og den siger såmænd bare, at kristne er mindre stressede
> >> under denne test, end ikke kristne.
>
> > Du kan ikke oversætte - ængstelse - til stress.
>
> Jo, i et begrænset omfang. Konklusionen ville ellers være,
> at kristne kan klare problemer ligeså godt som ateister,
> men med mindre anstrengelse. Altså at kristne håndtere
> intellektuelle problemer med færre problemer en ateister.

Ængstelig beskriver ikke en stresstilstand, som jeg opfatter begrebet.
Du kan godt være ængstelig uden at være stresset. Du kan også være
stresset uden at være ængstelig.

Det slår mig nogengange, hvor forskelligt mennesker tolker de samme
begreber. Og hvor vanskelig en præcis kommunikation kan være.
Begrebsafklaring er nøglen.

Ængstelse: http://ordnet.dk/oods

1) (nu næppe br.) til ængste 1: pine; plage; lidelse; trængsel.
Moth.A139. i flt.: Mit Hjertes Ængstelser (Chr.VI: angester; 1931:
Trængsler) have vidt udbredt sig. Ps.25.17. || om fysisk tilstand (jf.
(?) ængste 4). Liqueur Venus . . fordriver Hierteklemmelse, Flaaghed
(dvs.: flovhed) og Ængstelse. Adr. 4/1 1762.sp.14.

2) til ængste 2-3: det at hensætte en (jf. MO.) ell. (især) være
blevet hensat i en tilstand af sjælelig uro, bekymringer, angst (2);
følelse af bekymring, angst i en vis anledning; ogs.: hvad der
bekymrer, ængster en. Moth.A139. hvad Under, om Hun ved Tanken om
Forgængeligheden følde Ængstelse. Basth.Tale.(1795).20. jeg følte mig
tiltrukken af ham, men tillige nærede jeg en vis Ængstelse og Skyhed
for ham. Bagger.I.154. Halvt hviskende gik den Ene fra den Anden og
udtalte ubestemte Ængstelser. VKorfitsen.TO.II.75. Jamen der er ogsaa
megen Ængstelse for en Mor. Man skal passe paa det (dvs.: barnet) –
altid. KMunk.EI.127.



>  > Ængstelse handler
>  > først og fremmest om angst.
>
> Angst har intet objekt, ængstelse har.

Ikke nødvendigvis. Ængstelse kan have udgangspunkt i tidligere
erfaringer.

> > Må jeg spørge; Tror du, at det er angstfremkaldende ikke at have en
> > forklaring på et fænomen, som eksempelvis truer med at gøre skade på
> > dig eller dine ?
>
> > Hvad kan  " mening " betyde ?
>
> Jeg kan ikke se nogen sammenhæng i det, du skriver.

Det er grundlæggende begreber, som indgår i diskussionen. Derfor jeg
gerne vil begrebsafklare.

> >> Derfor er det helt ude af kontekst, når Gjedde, som du
> >> interessant nok kalder Gjelle, - når han på det grundlag
> >> mener at kunne sige, kristne er mere naive end ikke-kristne.
>
> > Nej. Det er ikke ude af kontekst.
>
> Der er intet i den test, der gør at man kan konkludere
> at kristne naive. Det er en fordom han bringer med og
> derfor ikke relevant i forhold til undersøgelse.

Hvis vi skal være helt sikre på, hvad Gjedde mener, må vi nok hellere
spørge ham. Hvis han mener, at naiv oversættes som en ureflekteret
tilgang, har han jo ret. Undersøgelsen peger på en højere aktivitet i
bæltevindingen.

Hvad bruger vi bæltevindingen til ?


> >> Kan du forstå det? Kan du se den sammenhæng?
>
> > Ja. hvis tingene er så enkle, så kan jeg godt forstå din konklusion.
> > Men jeg er bange for at det ikke alene handler om forskelle i
> > stressniveau.
>
> Men at kristne står over ateister intellektuelt? Det tror
> jeg ikke på, hvis det er din konklusion.

Nej. det er ikke det, jeg tænker.
Som du så indvolveres mere følelsesmateriale i - ængstelse, end der er
nøvendigt for stress. Sjælelig uro er noget langt dybere en blot en
stresstilstand.

> --
> Venlig hilsen,
>
> Villy Dalsgaard

Ditto -

---

Patruljen skrev:
> On 3 Apr., 12:00, Vidal <vi...@webspeed.dk> wrote:

>>> Jeg skriger ikke i dit filter. Efter dine ubehagelige ytringer om, at
>>> jeg stinker som afføring også når du kommer hjem - var lige en tand
>>> for meget, for mig.
>> Hehe, det jeg mener er selvfølgeligt, at enhver
>> diskussion med dig og Harald altid øjeblikkeligt
>> bliver en diskussion, som både er irrelevant og
>> dybt off-topic.
>
> Hvis du mener tingene er irrelevante, så er der åbenlyst nogen, som er
> uenige med dig, hvis de, alligevel skriver om emnet.

Se nederst i mit indlæg, fundatsen, der bestemmer
diskussionsindholdet for nyhedsgruppen.

Ikke et ord om min mentale tilstand i den.

Selvfølgeligt kan der i praksis altid komme off-topic
indslag ind, det er nok uundgåeligt, men jeres
systematiske overtrædelser er utilstedelige, specielt da
når, I får tilbudt at diskutere jeres problemer i relevante
grupper.

> Prøv at forklar mig, hvordan et livssyn kan betragtes ufhængigt af
> psyklogien.

Jamen, så tag diskussionen i dk.livssyn og ikke her i
dk.livssyn.kristendom.

>> Jeg har tilbudt at føre den del af diskussionen
>> i en anden gruppe, f.eks off-topic eller psykologi
>> gruppen, men det har I ikke ønsket.
>
> Det er jo fuldstændigt ligegyldigt. Tingene griber ind i hinanden og
> må ses i en sammenhæng.

Det siger jeg jo også. Men at diskutere min person
systematisk er ikke nogen relevant sammenhæng her.

>>> Men kikker jeg på dem igen, hæfter jeg mig ved; Dels at det endnu
>>> lugter, når du har taget skoene af - langt tid efter, for det betyder
>>> velsagtens, at jeg gør en lasting impression på dig. Du får altså
>>> noget at tænke over - et passende modspil - og det giver mig anledning
>>> til en vis optimisme :)

>> Njah ... Det, jeg tænkte på, er det fælt off-topic
>> element, I tilfører enhver diskussion og som ikke
>> er til at slippe af med igen, hvor meget man end
>> forsøger.
>
> Det er ikke altid dig, som afgør eller definerer kridtstregerne på
> banen. Det har du da ret i -

Det har jeg ikke påstået, men jeg troede, I kendte
fundatsen. Det er den, der tegner stregerne op.

>>> Må man ikke det - sætte en skæppe over sit lys - står det i NT ?

>> Ja. Men det indgår også i det danske sprog, som
>> et fast udtryk og der dækker det nok ikke helt
>> den bibelske mening. Det var ment som en spøg.
>
> Jeg tror heller ikke, at det er den bibelske hensigt.
> Men det er kun en intuitiv fornemmelse, jeg kender ikke skiftstedet.

Slå det op, så finder du måske hensigten.

>>>> Og den siger såmænd bare, at kristne er mindre stressede
>>>> under denne test, end ikke kristne.
>>> Du kan ikke oversætte - ængstelse - til stress.

>> Jo, i et begrænset omfang. Konklusionen ville ellers være,
>> at kristne kan klare problemer ligeså godt som ateister,
>> men med mindre anstrengelse. Altså at kristne håndtere
>> intellektuelle problemer med færre problemer en ateister.
>
> Ængstelig beskriver ikke en stresstilstand, som jeg opfatter begrebet.
> Du kan godt være ængstelig uden at være stresset. Du kan også være
> stresset uden at være ængstelig.

Ok.

> Det slår mig nogengange, hvor forskelligt mennesker tolker de samme
> begreber. Og hvor vanskelig en præcis kommunikation kan være.
> Begrebsafklaring er nøglen.

Ok.

>> > Ængstelse handler
>> > først og fremmest om angst.
>>
>> Angst har intet objekt, ængstelse har.
>
> Ikke nødvendigvis. Ængstelse kan have udgangspunkt i tidligere
> erfaringer.

Der er nok uenigheder om afgrænsningen.

Men tag diskussionen op i et relevant forum.

EOD fra min side.

Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

Fundats:

1. Gruppenavn:
dk.livssyn.kristendom

2. Beskrivelse:
Forum for kristendom og kristendomsrelaterede emner.

3. Fundats:
Alle emner indenfor kristendommen kan tages op i forumet,
lige fra teologiske diskussioner til vidnesbyrd og forbønsønsker.

Eksempler på relevante emner i gruppen:
* Spørgsmål om Bibelen og kristendom generelt.
* Hvad er tro, og hvor kommer troen fra?
* Ser Paulus ned på kvinder?
* Enhver salig i sin tro - bibelsk begrundet eller ej?
* Abort og Bibelen.
* Homoseksuelle og kristendom.
* Tror muslimer og kristne på samme Gud?

Altså en nyhedsgruppe, hvor alle kristendomsrelaterede spørgsmål,
fortællinger, synspunkter og oplevelser kan tages op.

Det må forventes, at diskussionen til tider bliver ophedet. Derfor
forventes det, at alle deltagere på trods af eventuelle uenigheder
holder en sober tone i debatten. Indlæg, der ikke gør dette, er
uønskede. Undgå at håne folk på grund af deres tro eller mangel på
samme.

Dansk er hovedsproget, men som i alle andre grupper er andre sprog og
nationaliteter selvfølgelig velkommne. Det regnes som almindelig
høflighed at oversætte citater fra f.eks. engelsk, når sådanne
citater indgår som argument i diskussioner, der ellers foregår på
dansk, norsk eller svensk.

Videnskabeligt, sprogligt og filosofisk prægede indlæg kan ofte med
fordel placeres i dk.livssyn, dk.videnskab.teologi,
dk.videnskab.religion eller dk.kultur.sprog.klassisk.

Indlæg, der direkte håner eller latterliggør andre, er uønskede.
Humoristiske bemærkninger fra én skribent til en anden accepteres med
et smil.

Personforfølgelse har intet at gøre her i gruppen og henvises til
dk.snak.mudderkastning.

Gruppen er ikke beregnet til køb & salg, der i stedet henvises til
relevante grupper i dk.marked-hierarkiet.

Det er ikke tilladt sende indlæg til denne gruppe, der indeholder
vedhæftede filer, som f.eks. musik eller billeder. Disse kan i stedet
sendes til relevante grupper i dk.binaer-hierarkiet og derefter
henvises til i et normalt indlæg.

4. Begrundelse:
Kristendommen har som vor fælles kulturarv interesse for mange
mennesker.

5. Moderering:
Nej.

---

On 3 Apr., 14:27, Vidal <vi...@webspeed.dk> wrote:
> Patruljen skrev:
>
> > On 3 Apr., 12:00, Vidal <vi...@webspeed.dk> wrote:
> >>> Jeg skriger ikke i dit filter. Efter dine ubehagelige ytringer om, at
> >>> jeg stinker som afføring også når du kommer hjem  - var lige en tand
> >>> for meget, for mig.
> >> Hehe, det jeg mener er selvfølgeligt, at enhver
> >> diskussion med dig og Harald altid øjeblikkeligt
> >> bliver en diskussion, som både er irrelevant og
> >> dybt off-topic.
>
> > Hvis du mener tingene er irrelevante, så er der åbenlyst nogen, som er
> > uenige med dig, hvis de, alligevel skriver om emnet.
>
> Se nederst i mit indlæg, fundatsen, der bestemmer
> diskussionsindholdet for nyhedsgruppen.

Du skriver selv om, hvad der foregår i hjernen på religiøse mennesker..
Du skriver om neu - psykologi. Du skriver om evolution og "
darwinisme. Du er svær at tage seriøst, når du leger smagsdommer.

> Ikke et ord om min mentale tilstand i den.
>
> Selvfølgeligt kan der i praksis altid komme off-topic
> indslag ind, det er nok uundgåeligt, men jeres
> systematiske overtrædelser er utilstedelige, specielt da
> når, I får tilbudt at diskutere jeres problemer i relevante
> grupper.

Fordi du tilbyder et eller andet er det ikke en naturlov, at det
bliver modtaget.

> > Prøv at forklar mig, hvordan et livssyn kan betragtes ufhængigt af
> > psyklogien.
>
> Jamen, så tag diskussionen i dk.livssyn og ikke her i
> dk.livssyn.kristendom.

Forklar mig, hvordan et kristent livssyn kan betragtes uafhængigt af
psykologien.

> >> Jeg har tilbudt at føre den del af diskussionen
> >> i en anden gruppe, f.eks off-topic eller psykologi
> >> gruppen, men det har I ikke ønsket.
>
> > Det er jo fuldstændigt ligegyldigt. Tingene griber ind i hinanden og
> > må ses i en sammenhæng.
>
> Det siger jeg jo også. Men at diskutere min person
> systematisk er ikke nogen relevant sammenhæng her.

Du er et eksempel på, hvad der kan ske med kristne mennesker.
Det er afgjort kristendomsrelateret.


> >>> Må man ikke det - sætte en skæppe over sit lys - står det i NT ?
> >> Ja. Men det indgår også i det danske sprog, som
> >> et fast udtryk og der dækker det nok ikke helt
> >> den bibelske mening. Det var ment som en spøg.
>
> > Jeg tror heller ikke, at det er den bibelske hensigt.
> > Men det er kun en intuitiv fornemmelse, jeg kender ikke skiftstedet.
>
> Slå det op, så finder du måske hensigten.
>
> >>>> Og den siger såmænd bare, at kristne er mindre stressede
> >>>> under denne test, end ikke kristne.
> >>> Du kan ikke oversætte - ængstelse - til stress.
> >> Jo, i et begrænset omfang. Konklusionen ville ellers være,
> >> at kristne kan klare problemer ligeså godt som ateister,
> >> men med mindre anstrengelse. Altså at kristne håndtere
> >> intellektuelle problemer med færre problemer en ateister.
>
> > Ængstelig beskriver ikke en stresstilstand, som jeg opfatter begrebet..
> > Du kan godt være ængstelig uden at være stresset. Du kan også være
> > stresset uden at være ængstelig.
>
> Ok.
>
> > Det slår mig nogengange, hvor forskelligt mennesker tolker de samme
> > begreber. Og hvor vanskelig en præcis kommunikation kan være.
> > Begrebsafklaring er nøglen.
>
> Ok.
>
> >>  > Ængstelse handler
> >>  > først og fremmest om angst.
>
> >> Angst har intet objekt, ængstelse har.
>
> > Ikke nødvendigvis. Ængstelse kan have udgangspunkt i tidligere
> > erfaringer.
>
> Der er nok uenigheder om afgrænsningen.

Det er derfor man begrebsafklarer eksempelvis ved hjælp af ordbøger,
hvis man skal tale samme sprog.
Det nytter ikke, at du først kaster et begreb på bordet. Og senere når
begrebet viser sig at være stærkt forenklet, skriver at der nok er
flere betydninger.

Du må forsøge at forklare dig, når du mener, at stress kan oversættes
som ængstelse.

Hvorfor bruger du ikke bare begrebet i dets almindelige betydning ?

> Men tag diskussionen op i et relevant forum.

Det er særdeles relevant at religiøse populationer viser sig at være
svagere begavede end ikke religiøse.

> EOD fra min side.

Du flygter når du kommer til kort, Villy. Først ved at forvride
almindelige danske begreber. Sidenhen helt bogstavligt.

> Venlig hilsen,

Ditto -

---

On 4 Apr., 12:12, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
> Vidal skreiv:
>
> > Harald Mossige skrev:
> >> Vidal skreiv:
>
> >> Villy.
> >> Du har lagt meg i gilteret ditt.
> >> Du har sendt meg to private mailer.
>
> > Ja, jeg strakte en hånd ud til mig og du slog
> > den hånligt til side.
>
> >> Du har lese dette innlegget som ligg i filteret ditt,
> >> og du skjønner ikkje bæret av deg skriv.
>
> > Nej, mine mails til dig og min besvarelse af
> > Patruljens indlæg var et signal.
>
> Gå tilbake og les kva du faktisk har skreve.

Du er en ukuelig optimist, Mossige :)

> >> Fortell oss:
>
> >> Er du rundt to meter høg og kraftig byggd?
>
> > Lige der omkring. Spionerer du mig eller har du
> > danske forbindelser?
>
> Nei, men eg har brukt kunskap fra ein viss "Cyril Malka". Vi kan faktisk
> plukka nyttig kunskap frå mennesker vi ikkje er generellt enige med.

Nu må du ikke blande tingene sammen.
Villy er her ikke for at plukke nyttig kundskab. Hvis Villy`s
begrebsdannelse viser sig mangelfuld, skal man nok ikke forvente ros,
når misopfattelserne kommer frem i lyset.

Det er jo ikke sådan, at Villy svarer; " Nå ja. Det er rigtigt. Jeg må
hellere revidere mine synspunter ".
Villy er her for at påpege at " modparten " ikke har ret, koste hvad
det vil :)

---

Patruljen skreiv:
> On 4 Apr., 12:12, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
>> Vidal skreiv:
>>
>>> Harald Mossige skrev:
>>>> Vidal skreiv:
>>>> Villy.
>>>> Du har lagt meg i gilteret ditt.
>>>> Du har sendt meg to private mailer.
>>> Ja, jeg strakte en hånd ud til mig og du slog
>>> den hånligt til side.
>>>> Du har lese dette innlegget som ligg i filteret ditt,
>>>> og du skjønner ikkje bæret av deg skriv.
>>> Nej, mine mails til dig og min besvarelse af
>>> Patruljens indlæg var et signal.
>> Gå tilbake og les kva du faktisk har skreve.
>
> Du er en ukuelig optimist, Mossige :)

I den grad jeg venter svar, ja.
>
>>>> Fortell oss:
>>>> Er du rundt to meter høg og kraftig byggd?
>>> Lige der omkring. Spionerer du mig eller har du
>>> danske forbindelser?
>> Nei, men eg har brukt kunskap fra ein viss "Cyril Malka". Vi kan faktisk
>> plukka nyttig kunskap frå mennesker vi ikkje er generellt enige med.
>
> Nu må du ikke blande tingene sammen.
> Villy er her ikke for at plukke nyttig kundskab.

Neida, men det er jeg som har plukket kunskap. Jeg gjør ham bare
oppmerksom på "fenomenet", uten å dvele ved om han oppfatter noe som helst.

HM
> Hvis Villy`s
> begrebsdannelse viser sig mangelfuld, skal man nok ikke forvente ros,
> når misopfattelserne kommer frem i lyset.
>
> Det er jo ikke sådan, at Villy svarer; " Nå ja. Det er rigtigt. Jeg må
> hellere revidere mine synspunter ".
> Villy er her for at påpege at " modparten " ikke har ret, koste hvad
> det vil :)



>
>
>

---

On 3 Apr., 23:48, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
> Patruljen skreiv:
>
> > On 2 Apr., 23:34, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
> >> Patruljen skreiv:
>
> >>> On 2 Apr., 20:10, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
> >>>> Patruljen skreiv:
> >>>>> On 2 Apr., 13:36, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
> >>>>>> Patruljen skreiv:
> >>>>>>> On 1 Apr., 20:16, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
> >>>>>>>> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsennews:b8b4b91a-0f1d-478e-a3b1-0169a7a62d23@r36g2000vbr.googlegroups.com...
> >>>>>>>> On 1 Apr., 15:29, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
> >>>>>>> M ske skulle du s lige l se artklen en gang mere -
> >>>>>>> Som du kan l se dig til, g r Warmind den samme " tekniske "
> >>>>>>> fordrejning, som eksempelvis Villy meget ofte benytter. F rst
> >>>>>>> fejlciterer han Nyborg &  Richard Lynn s dan, at unders gelsens
> >>>>>>> sp rgsm l gengives forkert. Derefter konkluderer & spinder Warmind
> >>>>>>> videre p sin egen fejlcitering -
> >>>>>>> Sp rgsm let; Tvivler du p eksistensen af en gud ?
> >>>>>>> Bliver i et snuptag ndret til;  Tror du p en gud ?
> >>>>>> Joda. Jeg kjenner igjen metoden, men sp rsm let blir: Er dette en
> >>>>>> "bevisst hadling", eller er det en inn vd rutine som "g r som en refleks"?
> >>>>>> HM-
> >>>>> Ja, du.
> >>>>> Det er et godt spørgsmål. Hvis det handler om det sidste, så er det
> >>>>> afgjort ikke godt.
> >>>>> Hvis det handler om det første, så er det bare ubehageligt :)
> >>>>> I har vel også usympatiske mennesker i Norge ?
> >>>> Joda. Det har vi såvisst!
> >>>> Jeg blar nå i noen 30 år gamle jornaler, og forsøker å å finne noen
> >>>> samenhenger. Jeg må også innom de komunale arkivene. Svarene på slike
> >>>> spørsmål er relevante for meg, da de kjelper meg å skille ut hva jeg
> >>>> skal lete etter.
> >>> Jeg er bange for, at jeg ikke er med, nu - Så jeg må spørge;
> >>> Du undersøger hvilke journaler, for at finde hvilke sammenhænge ?
> >> Korthistorien er:
> >> Ektefellen fikk multipel sclerosis, gradvis utvikling fra 1965. Jeg ble
> >> oppsøkt av bygdas "voktere av høy moral" og dømt. Jeg ble innkalt "til
> >> lege" og møtte to av øvrighetens voktere.
>
> > Jo. Det er en pokkers - korthistorie - til så alvorligt et emne.
> > Usenet har unægtelig sine begrænsninger.
>
> > Det er jeg ked af at høre - at din ægtefælle fik MS.
> > Jeg kender ikke meget til sygdommen, så jeg måtte læse lidt. Og det
> > jeg læste var vældigt stygt.
>
> > Men jeg forstår ikke det mindste - så må jeg spørge dig;
> > Hvad har høj moral med et sygdomsforløb at gøre
>
> Husk, vi er 30 år tilbake i tiden. Vi er ute på bondelandet. Her i
> bygden hadde vi på den tiden: En stor internatskole, ca 400 elever. Jeg
> gjør ikke store feilen når jeg sier at den ble drevet av indremisjonen;
> utlendinger har ingen mulighet til å skjønne det religiøse konglemoratet
> som eksisterer her. Vi hadde også et "åndsvakehjem", en anstalt for
> rundt 500 pasienter, Diakonenes arbeids og pleiehjem. Og så hadde vi en
> sindsykeanstalt "for kristne", med bare kristen betjening. I tillegg var
> det "lovlig" å spørre alle ansatte om "de var kristne", og det ble
> aldrig ansatt en lærer eller lærerinne uten at kristentroen var bekreftet.
>
> Som du skjønner, kristentroen gjennomsyret komunen i den grad at
> "kristenfolket" gikk igjenn i alle komunale verv.

Det lyder somom man har haft byens væsentligste indtægtskilde af de
institutioner, du nævner.

> Utdanningen hennes var sosionom, ansatt i komunens helsestell som
> "familiekonsulent". Ærendet hennes var å preke "moral" (i guds navn).

http://no.wikipedia.org/wiki/Sosionom
Det er vist ikke en uddannelse vi kender i Danmark.

> > og hvordan eller for
> > hvad dog kunne man dømme dig i den forbindelse
>
> Som "psykolog" burde du vite:
> Det er alltid vanskelig å akseptere en sykdom som årsak, det er vanlig å
> tillegge årsaker til en person. Dersom sykdommen skulle være en årsak,
> så medfører det et relevant handlingsmønster fra sosionomen. Da er del
> lettere å finne "en syndebukk".

Basic assumption groups.
Det er ikke usædvanligt at grupper udpeger syndebukke.
Gruppers " primitive forsvarmekanismer " beskrives i deher teorier.
Særligt interesserede kan starte her; http://changingminds.org/explanations/groups/basic_assumption.htm
http://www.selfhelpmagazine.com/ppc/group/grpbasic.html

Det er ikke let, at forstå hverken kontekst eller forløbet i
begivenhederne. For ikke at tale om begivenhederne. Men jeg forsøger -
Mit spørgsmål var ment som det var formuleret, ret konkret. Hvad gik
anklagerne på og hvad blev du dømt for ?

>   - Når du skriver, at du
>
> > blev indkaldt til " lege ", hvad mener du så præcist ?
>
> Jeg fikk brev fra legen: "Møt på legekontoret lørdag 12-00."

Det var ikke dig, som var syg, men din hustru. Forsøgte man at
sygeliggøre dig ?

> > Jeg er ikke så god til norsk :(
>
> Det er nå så. Den største vansken er heller at jeg har levd i et utrolig
> miljø slik at det jeg forsøker å fortelle blir vanskelig å oppfatte.

Når du fortæller får jeg associationer fra oplevelser på færøerne.

> Jeg skal gjøre untakelse for Villys regel.

Hvordan lyder Villy`s regel ?

> >> Resten kan bare karakteriseres som justismord, med maktovergrep og annen
> >> styggedom.
>
> > Sygdommen og sorgen må have været slem nok at skulle igennem. Resten
> > du fortæller lyder godtnok ubehageligt. De få ord, som der er plads
> > til her giver ikke behagelige associationer. Justitsmord, magtovergreb
> > -
>
> Jeg får gjenta et sitat jeg har brukt før:
>
> ISBN 82-00-12994-2, Universitetsforlaget
> § 6:
> «Det er karakteristisk for menneskenaturen å hate den mannen du har
> gjort urett.»

Hellere det end at skulle revidere sigselv og sine handlinger. Det er
langt det letteste.

> Jeg anbefaler at du leser hele kapittelet.
>

Ok. Jeg skal forsøge at finde tiden.


> >> Siden den tid har vi fått innsynsrett til alle offentelige dokumenter,
> >> og barna er vlitt voksne og vell etablerte, og jeg har fått noen års hvile.
>
> > Ok. Du er igang med at gennemgå det offentlige materiale. Du handler
> > nu. Leder du efter noget bestemt ?
>
> Egentelig ja:
> Jeg vet at det mennesket som satte igang faenskapen, ikke er intelegent
> nok til å produsere slike ting selv. Hun er bare en nikkedukke "for en
> høyere makt". Det er gjerne slik i maktstrukturer, at den reelle makten
> sitter anonymt i bakgrunnen og får andre lydige til å utføre arbeidet.
>
> Jeg ønsker navnet på den personen. Jeg vet at det er et menneske jeg
> kjenner, og jeg vet fra hvilket miljø mennesket kommer.

Hun har velsagtens ikke arbejdet alene, men været tilknyttet til en
arbejdslads ?
Har du adgang til deres interne arbejdspapirer -

Man kan søge aktindsigt også i det materiale, ihvertfald her i DK.

> Jeg har også til hensikt å skrive bok om historien, og da bør alle
> påstander kunne dokumenteres.

Jeg glæder mig til at læse din bog -

> >>>>> Du kan jo forsøge at korrigere og se hvad der sker -
> >>>> Korigere deg? Nei det ser jeg som unødvendig. Korigere "flyktningene"?
> >>>> Nei, det har jeg forsøkt, og det ligger "over min kompetanse" ;-(
> >>> Jeg tænkte; korrigere de udsagn som du erkender som flugtmekanismer..
> >> Sikter du her til mine fluktmekanismer, eller sikter du til generelle
> >> fluktmekanismer?
>
> > Jeg har ikke tænkt, at du var iøjnefaldende i den forbindelse.
> > Sproget har sine begrænsninger - ja, jeg sigtede til generelle termer..
> > Umiddelbart troede jeg, vi skrev om usenet og de personer, som
> > optræder her. Nogle er vældigt iøjenfaldende, som du nok selv har
> > bemærket - Jeg kan finde det interessant, at kikke på tingene til
> > tider. Dog uden at tage det alt for seriøst.
>
> Skjønner og aksepterer.
> >> Når det gjelder mine (eventuelle?) fluktmekanismer, så synes jeg dette
> >> er vanskelig. Det forutsetter at jeg er istand til å skille mellom
> >> virkeligheten og min oppfattelse av virkeligheten. Det er derfor jeg
> >> forsøker å "rekonstruere". Jeg ser at det kanskje vil bli umulig, fordi
> >> desenier med opplevd stress, sansynligvis har medført tunellsyn og annen
> >> misvising.
>
> > Du søger at rekonstruere - det er en smart metode at bearbejde
> > begivenheder på. Men det kan/må også være hårdt at gennemleve tingene
> > igen, formoder jeg. Er du alene med det ?
>
> Det er /meget/ mentalt belastende. Ja, jeg er alene; sakfører er for dyrt.

Puha. Du er ude i et hårdt arbejde, tror jeg. Det ville være godt,
hvis du så talte med nogen. Men en advokat ?
En advokat bruger man vel til at føre en retssag ?

> Da konsekvebsene av sykdommen ble for påtrengende, flyktet alle jeg
> burde vente støtte fra. Både foreldre og seks søsken, svigerforeldre,
> svogrer og svigerinner.

Du fortæller en historie, jeg har hørt før. Tror du ikke mennesker
bliver angste konfronteret med alvorlig sygdom ?
Kan du tilgive dem, deres svigt ?

> Som vi har erfart her fra gruppen folk flykter når realitetene blir for
> vanskelige å innrømme, og og isteden blir personen angrepet for å dekke
> over saken. I tillegg, mennesker har også en tendens til å forsvare seg
> overfor omverdenen. Stikkord, sladder.

Det er den lette løsning. Ja. Langt lettere, end at skulle revidere
sin egen person og sine overbevisninger og måske enddog - tidligere
handlinger. Den slags er hårdt arbejde. Og det ser vi da også meget
tydeligt her på usenet, det har du ret i.

> > Ja. Du har ret. Det er altid vanskeligt at få øje på sin egen brug af
> > flugtmekanismer. Det kan ofte være nødvendigt med et blik udefra. Det
> > er muligvis et udgangspunkt, at være opmærksom på sine følelser.. Som i
> > - hvordan er din  grundstemning - og hvornår og til hvad skifter
> > følelserne.
>
> Det er vanskelig å skrelle løk, vi får så masse tårer i øynene.

Ja. Jeg er med. Tror jeg. Lag som pilles af -

> >>>>> Spørgsmålet er så hvor mange andre flugtmekanismer du kan få øje på ?
> >>>> Åjada, det er en god del det, skjønt jeg ser ikke antallet som
> >>>> vesentlig. Det er fluktmetodene som er av interesse for meg; det er dem
> >>>> jeg kanskje kunne lære noe "praktisk" av. Men det frustrerende er at jeg
> >>>> ikke øyner "psykologien" bak, og at den diskusjonen tilhører en annen
> >>>> gruppe.
> >>> Antallet er vigtigt derhen, at alle mennesker benytter
> >>> flugtmekanismer.
> >> Det skjønner jeg ikke. Jeg ser det heller slik at det er bra å kunne
> >> gjenkjenne fenomenene når de oppleves, men det ville også være bra å
> >> kunne oppfatte når jeg bruker dem selv.
>
> > Hvad præcist betyder; skjønner ? Jeg har forstået udtrykket som;
> > oplever -
>
> Det betyr: "å forstå", som å forstå og kunne bruke ohms lov og
> sammenhengen i størrelseforholdene.

Ok. tak -

> > Det er jo rigtigt, at det er hensigtsmæssigt, at kunne genkende
> > tingene. Og hensigtsmæssigt i varierende grader, alt efter, hvad du
> > beskæftiger dig med. Der findes materiale på dansk - ved jeg - på
> > webben. Det kan dog være vanskeligt alene at læse sig til en viden.
> > Det er ofte smart med en samtidig praktisk tilgang, men det er ikke
> > alle som har den mulighed.
>
> Jeg har ikke den muligheten i mitt miljø, og, jeg er også utav stand til
> å bedømme hvilken literatur jeg kan ha nytte av å lese.

Hvad leder du præcist efter ?
Eller, hvad el.hvem agter du at analysere på ?

> > For en terapeut er det et must at undvige egne modoverføringer, vil
> > jeg sige - og man må indledningsvist derfor selv i terapi og som et
> > led i arbejdet have kontinuerlig supervision med en kollega eller
> > psykolog, som ikke er indvolveret, men ser tingene neutralt.
>
> Joda, jeg har bittert erfart at binelskolen nok ikke er hensiktsmessig
> ballast ;-(

Mener du ikke bibelskolen ?
http://www.imb.dk/

Nja, du. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal sige. Andet end at de måske
har den fordel af at have en let tilgængelig facitliste.
Ethvert system har den begrænsning, at man holder sig til systemets
indhold og metodik -

> >>> Nogen gør det så i et omfang, som du nærmest må
> >>> karaktisere som et regulært bombardement.
> >> Jeg har opplevd en terapout som var løgn og fusk i absolutt alt som ble
> >> utført og skrevet. Men jeg skjønner også at du ser slike ting "utenfra",
> >> og at jeg ikke gjør det.
>
> > Man skal ikke gøre den fejl, at antage at terapeuter er ufejlbarlige.
> > Dertil er titlen - terapeut - en ubeskyttet titel, ihvertfald her i
> > Danmark. Enhver kan kalde sig for terapeut. Man skal kikke sig godt
> > for af samme grund. Jeg er ikke klar over, om det er sådan i Norge.
>
> Personen det gjelder var nyutdannet ergoterapout her i Norge, tilsett i
> komunens helsestell.

http://www.ucsj.dk/content/dk/uddannelse/ergoterapeut
" Du følger fag inden for fem forskellige områder: Ergoterapeutiske
fag, medicinske fag, naturvidenskabelige fag, humanistiske fag og
samfundsvidenskabelige fag ".

Det jeg laver er meget anderledes. Du kan kikke lidt her;
http://www.psykiatrifonden.dk/moder/kursusmateriale/2008/foredrag_om_miljoeterapi.pdf
http://www.dpu.dk/site.aspx?p=11170&pureid=26031&puretype=pub&lang=dan&retur=1

> > Den uddannelse, jeg har fået, henvender sig til særlige
> > behandlingsmæssige områder. Man specialiserer sig i teorien. Det gør
> > de fleste udd. formentlig, men det forhindrer ikke at mange mener, at
> > de kan forholde sig og agere i forhold til næsten alt -
>
> En treårig utdannelse for slikt helsepersonell er så absolutt for svak
> til selvstendig arbeid. Det burde ha vert utdannelse på universitetsnivå.

Jeg ved ikke, hvilken uddannelse, du sigter til. Jeg kan fortælle om
min egen. Som er en 2.5 årig overbygning på en 3.5 årig
socialpæd.uddannelse.
Jeg har altså læst i 6 år.


> > Må jeg spørge; hvordan løj vedkommende og hvad kunne opnåes i den
> > forbindelse ?
>
> Jeg er ikke redd for å fortelle, men det er et for stort felt å gå inn
> på her, men stikkordene er: Å spare penger for komunen, å holde seg selv
> ansvarsløs og å forenkle det praktiske arbeidet.

Det er altid godt at fortælle. Det kunne være andre kunne lære et
eller andet af begivenhederne. Og så er det måske ikke bare - waste.
Men. Jo. Jeg tænker noget lignende. Det er svært at forstå nøjagtigt
hvad som er foregået på baggrund af så få ord, som der er plads til
her -

> HM

---

Patruljen skreiv:
> On 3 Apr., 23:48, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
>> Patruljen skreiv:
>>
>>> On 2 Apr., 23:34, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
>>>> Patruljen skreiv:
>>>>> On 2 Apr., 20:10, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
>>>>>> Patruljen skreiv:
>>>>>>> On 2 Apr., 13:36, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
>>>>>>>> Patruljen skreiv:
>>>>>>>>> On 1 Apr., 20:16, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
>>>>>>>>>> "Patruljen" <Patrul...@yahoo.dk> skrev i meddelelsennews:b8b4b91a-0f1d-478e-a3b1-0169a7a62d23@r36g2000vbr.googlegroups.com...
>>>>>>>>>> On 1 Apr., 15:29, "Lyrik" <ly...@heaven.dk> wrote:
>>>>>>>>> M ske skulle du s lige l se artklen en gang mere -
>>>>>>>>> Som du kan l se dig til, g r Warmind den samme " tekniske "
>>>>>>>>> fordrejning, som eksempelvis Villy meget ofte benytter. F rst
>>>>>>>>> fejlciterer han Nyborg & Richard Lynn s dan, at unders gelsens
>>>>>>>>> sp rgsm l gengives forkert. Derefter konkluderer & spinder Warmind
>>>>>>>>> videre p sin egen fejlcitering -
>>>>>>>>> Sp rgsm let; Tvivler du p eksistensen af en gud ?
>>>>>>>>> Bliver i et snuptag ndret til; Tror du p en gud ?
>>>>>>>> Joda. Jeg kjenner igjen metoden, men sp rsm let blir: Er dette en
>>>>>>>> "bevisst hadling", eller er det en inn vd rutine som "g r som en refleks"?
>>>>>>>> HM-
>>>>>>> Ja, du.
>>>>>>> Det er et godt spørgsmål. Hvis det handler om det sidste, så er det
>>>>>>> afgjort ikke godt.
>>>>>>> Hvis det handler om det første, så er det bare ubehageligt :)
>>>>>>> I har vel også usympatiske mennesker i Norge ?
>>>>>> Joda. Det har vi såvisst!
>>>>>> Jeg blar nå i noen 30 år gamle jornaler, og forsøker å å finne noen
>>>>>> samenhenger. Jeg må også innom de komunale arkivene. Svarene på slike
>>>>>> spørsmål er relevante for meg, da de kjelper meg å skille ut hva jeg
>>>>>> skal lete etter.
>>>>> Jeg er bange for, at jeg ikke er med, nu - Så jeg må spørge;
>>>>> Du undersøger hvilke journaler, for at finde hvilke sammenhænge ?
>>>> Korthistorien er:
>>>> Ektefellen fikk multipel sclerosis, gradvis utvikling fra 1965. Jeg ble
>>>> oppsøkt av bygdas "voktere av høy moral" og dømt. Jeg ble innkalt "til
>>>> lege" og møtte to av øvrighetens voktere.
>>> Jo. Det er en pokkers - korthistorie - til så alvorligt et emne.
>>> Usenet har unægtelig sine begrænsninger.
>>> Det er jeg ked af at høre - at din ægtefælle fik MS.
>>> Jeg kender ikke meget til sygdommen, så jeg måtte læse lidt. Og det
>>> jeg læste var vældigt stygt.
>>> Men jeg forstår ikke det mindste - så må jeg spørge dig;
>>> Hvad har høj moral med et sygdomsforløb at gøre
>> Husk, vi er 30 år tilbake i tiden. Vi er ute på bondelandet. Her i
>> bygden hadde vi på den tiden: En stor internatskole, ca 400 elever. Jeg
>> gjør ikke store feilen når jeg sier at den ble drevet av indremisjonen;
>> utlendinger har ingen mulighet til å skjønne det religiøse konglemoratet
>> som eksisterer her. Vi hadde også et "åndsvakehjem", en anstalt for
>> rundt 500 pasienter, Diakonenes arbeids og pleiehjem. Og så hadde vi en
>> sindsykeanstalt "for kristne", med bare kristen betjening. I tillegg var
>> det "lovlig" å spørre alle ansatte om "de var kristne", og det ble
>> aldrig ansatt en lærer eller lærerinne uten at kristentroen var bekreftet.
>>
>> Som du skjønner, kristentroen gjennomsyret komunen i den grad at
>> "kristenfolket" gikk igjenn i alle komunale verv.
>
> Det lyder somom man har haft byens væsentligste indtægtskilde af de
> institutioner, du nævner.

I alle fall svært mange arbeidsplasser, og "spesiellt utvalgte" lederer ;-(

>
>> Utdanningen hennes var sosionom, ansatt i komunens helsestell som
>> "familiekonsulent". Ærendet hennes var å preke "moral" (i guds navn).
>
> http://no.wikipedia.org/wiki/Sosionom
> Det er vist ikke en uddannelse vi kender i Danmark.

I min naivitet trodde jeg at det var "spesialister" som skulle
administrere "lov om sosial omsorg" (5. juli Nr.2 1964), men det virker
som on praksisen var å begrense de utgiftene staten påla komunene.

Nei, jeg har ikke gjennomgått utdannelsen så grundig som jeg
gjennomgjikk diakonutdannelsen.

>
>>> og hvordan eller for
>>> hvad dog kunne man dømme dig i den forbindelse
>> Som "psykolog" burde du vite:
>> Det er alltid vanskelig å akseptere en sykdom som årsak, det er vanlig å
>> tillegge årsaker til en person. Dersom sykdommen skulle være en årsak,
>> så medfører det et relevant handlingsmønster fra sosionomen. Da er del
>> lettere å finne "en syndebukk".
>
> Basic assumption groups.
> Det er ikke usædvanligt at grupper udpeger syndebukke.
> Gruppers " primitive forsvarmekanismer " beskrives i deher teorier.
> Særligt interesserede kan starte her; http://changingminds.org/explanations/groups/basic_assumption.htm
> http://www.selfhelpmagazine.com/ppc/group/grpbasic.html

Du gir meg farlig mye lesestoff; jeg /må/ reservere tid til lek også,
men det synes som at jeg er orientert om "de store linjene".
>
> Det er ikke let, at forstå hverken kontekst eller forløbet i
> begivenhederne. For ikke at tale om begivenhederne. Men jeg forsøger -
> Mit spørgsmål var ment som det var formuleret, ret konkret. Hvad gik
> anklagerne på og hvad blev du dømt for ?

Det er slike ting som "tillhører privatlivets fred", og jeg har til
hensikt å respektere at dette også angår flere en meg selv.
>
>> - Når du skriver, at du
>>
>>> blev indkaldt til " lege ", hvad mener du så præcist ?
>> Jeg fikk brev fra legen: "Møt på legekontoret lørdag 12-00."
>
> Det var ikke dig, som var syg, men din hustru. Forsøgte man at
> sygeliggøre dig ?

Det var nok hensikten det, ja. Det viser den legejornalen.

Jeg var tilstrekkelig "våken" den gang. Der var noe avisskriverier om en
Juklerud / Juklerød, (begge navnene gir søketreff på Googel), som ble
sperret inne på sindsykeasyl. Saken varte intil mannens død. Han ble
"frikjent" post mortum. /Hele/ saken, alle jornaler og brev ble lagt ut
på nettet. Jeg har lest igjennom de mesteparten.
>
>>> Jeg er ikke så god til norsk :(
>> Det er nå så. Den største vansken er heller at jeg har levd i et utrolig
>> miljø slik at det jeg forsøker å fortelle blir vanskelig å oppfatte.
>
> Når du fortæller får jeg associationer fra oplevelser på færøerne.

Bra, så er du inneforstått med at "feilbehandling" eksisterer.
>
>> Jeg skal gjøre untakelse for Villys regel.
>
> Hvordan lyder Villy`s regel ?

"Dette er ingen språkgruppe". (Dersom du ikke skjønner det jeg skriver,
så er det din egen skyld?).
>
>>>> Resten kan bare karakteriseres som justismord, med maktovergrep og annen
>>>> styggedom.
>>> Sygdommen og sorgen må have været slem nok at skulle igennem. Resten
>>> du fortæller lyder godtnok ubehageligt. De få ord, som der er plads
>>> til her giver ikke behagelige associationer. Justitsmord, magtovergreb
>>> -
>> Jeg får gjenta et sitat jeg har brukt før:
>>
>> ISBN 82-00-12994-2, Universitetsforlaget
>> § 6:
>> «Det er karakteristisk for menneskenaturen å hate den mannen du har
>> gjort urett.»
>
> Hellere det end at skulle revidere sigselv og sine handlinger. Det er
> langt det letteste.
>
>> Jeg anbefaler at du leser hele kapittelet.
>>
>
> Ok. Jeg skal forsøge at finde tiden.

Jeg tror at det ikke er nødvendig. Du synes ha den samme kunskapen
allerede; du skjønner hva jeg forsøker å fortelle. Boken er pensum i
filosofistudiet på norske universiteter.
>
>
>>>> Siden den tid har vi fått innsynsrett til alle offentelige dokumenter,
>>>> og barna er vlitt voksne og vell etablerte, og jeg har fått noen års hvile.
>>> Ok. Du er igang med at gennemgå det offentlige materiale. Du handler
>>> nu. Leder du efter noget bestemt ?
>> Egentelig ja:
>> Jeg vet at det mennesket som satte igang faenskapen, ikke er intelegent
>> nok til å produsere slike ting selv. Hun er bare en nikkedukke "for en
>> høyere makt". Det er gjerne slik i maktstrukturer, at den reelle makten
>> sitter anonymt i bakgrunnen og får andre lydige til å utføre arbeidet.
>>
>> Jeg ønsker navnet på den personen. Jeg vet at det er et menneske jeg
>> kjenner, og jeg vet fra hvilket miljø mennesket kommer.
>
> Hun har velsagtens ikke arbejdet alene, men været tilknyttet til en
> arbejdslads ?

Joda. Hun var sykepleiesjef i komunen, - sterkt tilknyttet kirken.

> Har du adgang til deres interne arbejdspapirer -

Der påstås at interne arbeidsdokumenter er untatt innsyn. Det blir
tolket svært vidt. Jeg får vite det når jeg møter opp i arkivene.

>
> Man kan søge aktindsigt også i det materiale, ihvertfald her i DK.

Et godt poeng. Dette må jeg undersøke.


Jeg ble foræret "Norges lover, 1685 - 1983", og jeg las en god del i
den. Etter hvrt slo det meg: Der var mange og rare lover, men lovene
samsvarte svørt bra med min "innebyggde" retsoppfattelse. Joda,
juligheten finnes, jeg er min egen jurist.
>
>> Jeg har også til hensikt å skrive bok om historien, og da bør alle
>> påstander kunne dokumenteres.
>
> Jeg glæder mig til at læse din bog -

Jeg ser ikke for meg at jeg kommer til å skrive noe som et forlag kan
akseptere, men det koster ikke mer en Kr. 5000,- for å få en hundre
siders bok opptrykket i opplag på hundre. Jeg har mange barnebarn som
kan ha behov for kunnskap om fortiden. En bok til presten, en til guden
vet Tryggheim skule, en til sosionomen, kanskje en til redagtøren i
lokalavisen. Det kan sikkert passe at noen /ikke/ får boken også. Jeg
skal vurdere "et eksemplar "til faglig konsulentgjennomsyn
>
>>>>>>> Du kan jo forsøge at korrigere og se hvad der sker -
>>>>>> Korigere deg? Nei det ser jeg som unødvendig. Korigere "flyktningene"?
>>>>>> Nei, det har jeg forsøkt, og det ligger "over min kompetanse" ;-(
>>>>> Jeg tænkte; korrigere de udsagn som du erkender som flugtmekanismer.
>>>> Sikter du her til mine fluktmekanismer, eller sikter du til generelle
>>>> fluktmekanismer?
>>> Jeg har ikke tænkt, at du var iøjnefaldende i den forbindelse.
>>> Sproget har sine begrænsninger - ja, jeg sigtede til generelle termer.
>>> Umiddelbart troede jeg, vi skrev om usenet og de personer, som
>>> optræder her. Nogle er vældigt iøjenfaldende, som du nok selv har
>>> bemærket - Jeg kan finde det interessant, at kikke på tingene til
>>> tider. Dog uden at tage det alt for seriøst.
>> Skjønner og aksepterer.
>>>> Når det gjelder mine (eventuelle?) fluktmekanismer, så synes jeg dette
>>>> er vanskelig. Det forutsetter at jeg er istand til å skille mellom
>>>> virkeligheten og min oppfattelse av virkeligheten. Det er derfor jeg
>>>> forsøker å "rekonstruere". Jeg ser at det kanskje vil bli umulig, fordi
>>>> desenier med opplevd stress, sansynligvis har medført tunellsyn og annen
>>>> misvising.
>>> Du søger at rekonstruere - det er en smart metode at bearbejde
>>> begivenheder på. Men det kan/må også være hårdt at gennemleve tingene
>>> igen, formoder jeg. Er du alene med det ?
>> Det er /meget/ mentalt belastende. Ja, jeg er alene; sakfører er for dyrt.
>
> Puha. Du er ude i et hårdt arbejde, tror jeg. Det ville være godt,
> hvis du så talte med nogen. Men en advokat ?
> En advokat bruger man vel til at føre en retssag ?

Jeg har ikke fantasi til å tenke meg noen som kan "yte hjelp". Sakfører
for å få innsyn i arkiver.
>
>> Da konsekvebsene av sykdommen ble for påtrengende, flyktet alle jeg
>> burde vente støtte fra. Både foreldre og seks søsken, svigerforeldre,
>> svogrer og svigerinner.
>
> Du fortæller en historie, jeg har hørt før. Tror du ikke mennesker
> bliver angste konfronteret med alvorlig sygdom ?

Joda. Jeg er klar over psyken i slike situasjoner. Har liksom lest noe
av kursmaterialet fra Norges handikapforbund.

> Kan du tilgive dem, deres svigt ?

Det synes meg absurd. Vi tilgir ikke menneskar deres fargeblindhet. Vi
erkjenner bare at den eksisterer og læret å leve med konsekvensene.
>
>> Som vi har erfart her fra gruppen folk flykter når realitetene blir for
>> vanskelige å innrømme, og og isteden blir personen angrepet for å dekke
>> over saken. I tillegg, mennesker har også en tendens til å forsvare seg
>> overfor omverdenen. Stikkord, sladder.
>
> Det er den lette løsning. Ja. Langt lettere, end at skulle revidere
> sin egen person og sine overbevisninger og måske enddog - tidligere
> handlinger. Den slags er hårdt arbejde. Og det ser vi da også meget
> tydeligt her på usenet, det har du ret i.

Nettopp!
>
>>> Ja. Du har ret. Det er altid vanskeligt at få øje på sin egen brug af
>>> flugtmekanismer. Det kan ofte være nødvendigt med et blik udefra. Det
>>> er muligvis et udgangspunkt, at være opmærksom på sine følelser. Som i
>>> - hvordan er din grundstemning - og hvornår og til hvad skifter
>>> følelserne.
>> Det er vanskelig å skrelle løk, vi får så masse tårer i øynene.
>
> Ja. Jeg er med. Tror jeg. Lag som pilles af -


>
>>>>>>> Spørgsmålet er så hvor mange andre flugtmekanismer du kan få øje på ?
>>>>>> Åjada, det er en god del det, skjønt jeg ser ikke antallet som
>>>>>> vesentlig. Det er fluktmetodene som er av interesse for meg; det er dem
>>>>>> jeg kanskje kunne lære noe "praktisk" av. Men det frustrerende er at jeg
>>>>>> ikke øyner "psykologien" bak, og at den diskusjonen tilhører en annen
>>>>>> gruppe.
>>>>> Antallet er vigtigt derhen, at alle mennesker benytter
>>>>> flugtmekanismer.
>>>> Det skjønner jeg ikke. Jeg ser det heller slik at det er bra å kunne
>>>> gjenkjenne fenomenene når de oppleves, men det ville også være bra å
>>>> kunne oppfatte når jeg bruker dem selv.
>>> Hvad præcist betyder; skjønner ? Jeg har forstået udtrykket som;
>>> oplever -
>> Det betyr: "å forstå", som å forstå og kunne bruke ohms lov og
>> sammenhengen i størrelseforholdene.
>
> Ok. tak -
>
>>> Det er jo rigtigt, at det er hensigtsmæssigt, at kunne genkende
>>> tingene. Og hensigtsmæssigt i varierende grader, alt efter, hvad du
>>> beskæftiger dig med. Der findes materiale på dansk - ved jeg - på
>>> webben. Det kan dog være vanskeligt alene at læse sig til en viden.
>>> Det er ofte smart med en samtidig praktisk tilgang, men det er ikke
>>> alle som har den mulighed.
>> Jeg har ikke den muligheten i mitt miljø, og, jeg er også utav stand til
>> å bedømme hvilken literatur jeg kan ha nytte av å lese.
>
> Hvad leder du præcist efter ?

Jeg mangler beklageligvis tilstrekkelig kunskap for å vurdere
hensiktsmessig literatur.

> Eller, hvad el.hvem agter du at analysere på ?

Jeg er ikke så opptatt av å analysere menneskene, Jeg er mest opptatt av
å skjønne årsaker, men om geg finner noen katter som trenger bjeller, så
henger jeg gjerne opp noen.
>
>>> For en terapeut er det et must at undvige egne modoverføringer, vil
>>> jeg sige - og man må indledningsvist derfor selv i terapi og som et
>>> led i arbejdet have kontinuerlig supervision med en kollega eller
>>> psykolog, som ikke er indvolveret, men ser tingene neutralt.
>> Joda, jeg har bittert erfart at binelskolen nok ikke er hensiktsmessig
>> ballast ;-(
>
> Mener du ikke bibelskolen ?

Selvsakt (?).
> http://www.imb.dk/
>
> Nja, du. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal sige. Andet end at de måske
> har den fordel af at have en let tilgængelig facitliste.
> Ethvert system har den begrænsning, at man holder sig til systemets
> indhold og metodik -
>
>>>>> Nogen gør det så i et omfang, som du nærmest må
>>>>> karaktisere som et regulært bombardement.
>>>> Jeg har opplevd en terapout som var løgn og fusk i absolutt alt som ble
>>>> utført og skrevet. Men jeg skjønner også at du ser slike ting "utenfra",
>>>> og at jeg ikke gjør det.
>>> Man skal ikke gøre den fejl, at antage at terapeuter er ufejlbarlige.
>>> Dertil er titlen - terapeut - en ubeskyttet titel, ihvertfald her i
>>> Danmark. Enhver kan kalde sig for terapeut. Man skal kikke sig godt
>>> for af samme grund. Jeg er ikke klar over, om det er sådan i Norge.
>> Personen det gjelder var nyutdannet ergoterapout her i Norge, tilsett i
>> komunens helsestell.
>
> http://www.ucsj.dk/content/dk/uddannelse/ergoterapeut
> " Du følger fag inden for fem forskellige områder: Ergoterapeutiske
> fag, medicinske fag, naturvidenskabelige fag, humanistiske fag og
> samfundsvidenskabelige fag ".
>
> Det jeg laver er meget anderledes. Du kan kikke lidt her;
> http://www.psykiatrifonden.dk/moder/kursusmateriale/2008/foredrag_om_miljoeterapi.pdf
> http://www.dpu.dk/site.aspx?p=11170&pureid=26031&puretype=pub&lang=dan&retur=1

Jeg har begynt å lese, får se hvor langt jeg kommer. Ellers har du vist
at du har mer kunnskap en det en skarve bibelskole gir.
>
>>> Den uddannelse, jeg har fået, henvender sig til særlige
>>> behandlingsmæssige områder. Man specialiserer sig i teorien. Det gør
>>> de fleste udd. formentlig, men det forhindrer ikke at mange mener, at
>>> de kan forholde sig og agere i forhold til næsten alt -
>> En treårig utdannelse for slikt helsepersonell er så absolutt for svak
>> til selvstendig arbeid. Det burde ha vert utdannelse på universitetsnivå.
>
> Jeg ved ikke, hvilken uddannelse, du sigter til.

En sykepleier har /alltid/ en lege å støtte seg til.
En sosionom arbeider selvstendig, uten "høyere kompetanse" å støtte seg
til. Sosiale situasjoner kan ofte være vanskeligere en det sosionomen
har forutsettninger til å løse.

> Jeg kan fortælle om
> min egen. Som er en 2.5 årig overbygning på en 3.5 årig
> socialpæd.uddannelse.
> Jeg har altså læst i 6 år.

Jeg /vet/ at du er så bra utdannet at du søker "støtte" i fagmiljøet når
selv du kommer til kort.
>
>
>>> Må jeg spørge; hvordan løj vedkommende og hvad kunne opnåes i den
>>> forbindelse ?
>> Jeg er ikke redd for å fortelle, men det er et for stort felt å gå inn
>> på her, men stikkordene er: Å spare penger for komunen, å holde seg selv
>> ansvarsløs og å forenkle det praktiske arbeidet.
>
> Det er altid godt at fortælle.

Jeg /vet/ det. Tidligere notater, fra CP/M og Wordstars dager, forteller
at historien om kjøkken, = ergoterapouten, opptar ca 30K *.txt.

> Det kunne være andre kunne lære et
> eller andet af begivenhederne.

Derfor bok.

Sønnen min gav meg beskjed: Sett deg ned (i kjelleren) og skriv ned
/alt/ du husker. Ikke bruk tid på å redigere eller dvele ved
rettskriving eller slike ting. Det kan gjøres siden.

> Og så er det måske ikke bare - waste.
> Men. Jo. Jeg tænker noget lignende. Det er svært at forstå nøjagtigt
> hvad som er foregået på baggrund af så få ord, som der er plads til
> her -
------
En liten sluttbemerking:
Får jeg lov å sende deg en privatmail, jeg trenger råd om noen
taushetsbelagde saker?

HM

---

---

On 4 Apr., 16:23, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
> Patruljen skreiv:
>
>
>
>
>
> > On 4 Apr., 12:12, Harald Mossige <hara...@hkabel.net> wrote:
> >> Vidal skreiv:
>
> >>> Harald Mossige skrev:
> >>>> Vidal skreiv:
> >>>> Villy.
> >>>> Du har lagt meg i gilteret ditt.
> >>>> Du har sendt meg to private mailer.
> >>> Ja, jeg strakte en hånd ud til mig og du slog
> >>> den hånligt til side.
> >>>> Du har lese dette innlegget som ligg i filteret ditt,
> >>>> og du skjønner ikkje bæret av deg skriv.
> >>> Nej, mine mails til dig og min besvarelse af
> >>> Patruljens indlæg var et signal.
> >> Gå tilbake og les kva du faktisk har skreve.
>
> > Du er en ukuelig optimist, Mossige :)
>
> I den grad jeg venter svar, ja.

He -

> >>>> Fortell oss:
> >>>> Er du rundt to meter høg og kraftig byggd?
> >>> Lige der omkring. Spionerer du mig eller har du
> >>> danske forbindelser?
> >> Nei, men eg har brukt kunskap fra ein viss "Cyril Malka". Vi kan faktisk
> >> plukka nyttig kunskap frå mennesker vi ikkje er generellt enige med.
>
> > Nu må du ikke blande tingene sammen.
> > Villy er her ikke for at plukke nyttig kundskab.
>
> Neida, men det er jeg som har plukket kunskap. Jeg gjør ham bare
> oppmerksom på "fenomenet", uten å dvele ved om han oppfatter noe som helst.

Jo. Det er nok det klogeste -
Og ellers er det 7 kilometers forbrug af space på stakkels usenet :)

> HM
>
>
>
> > Hvis Villy`s
> > begrebsdannelse viser sig mangelfuld, skal man nok ikke forvente ros,
> > når misopfattelserne kommer frem i lyset.
>
> > Det er jo ikke sådan, at Villy svarer; " Nå ja. Det er rigtigt. Jeg må
> > hellere revidere mine synspunter ".
> > Villy er her for at påpege at " modparten " ikke har ret, koste hvad
> > det vil :)-

Cyril Malka. Man skal ikke underkende ham. Han er ikke dum -

Dertil var det ham som fik sat en del fokus på religøsitet i
forbindelse med børn & unge på dag og døgninstitutioner. Inden da
fandtes de også. Der var bare ingen personaler, som forstod det
mindste om, hvad der foregik i hovederne på dem eller hvad de havde
været igennem. Nogen gange overgår virkeligheden - fantasien. Den
kredit må man give -Cyril Malka. I mit perspektiv er det en kredit,
som rækker ret langt :)

---

> >>>>>>>>> M ske skulle du s lige l se artklen en gang mere -
> >>>>>>>>> Som du kan l se dig til, g r Warmind den samme " tekniske "
> >>>>>>>>> fordrejning, som eksempelvis Villy meget ofte benytter. F rst
> >>>>>>>>> fejlciterer han Nyborg &  Richard Lynn s dan, at unders gelsens
> >>>>>>>>> sp rgsm l gengives forkert. Derefter konkluderer & spinder Warmind
> >>>>>>>>> videre p sin egen fejlcitering -
> >>>>>>>>> Sp rgsm let; Tvivler du p eksistensen af en gud ?
> >>>>>>>>> Bliver i et snuptag ndret til;  Tror du p en gud ?
> >>>>>>>> Joda. Jeg kjenner igjen metoden, men sp rsm let blir: Er dette en
> >>>>>>>> "bevisst hadling", eller er det en inn vd rutine som "g r som en refleks"?
> >>>>>>>> HM-
> >>>>>>> Ja, du.
> >>>>>>> Det er et godt spørgsmål. Hvis det handler om det sidste, så er det
> >>>>>>> afgjort ikke godt.
> >>>>>>> Hvis det handler om det første, så er det bare ubehageligt :)
> >>>>>>> I har vel også usympatiske mennesker i Norge ?
> >>>>>> Joda. Det har vi såvisst!
> >>>>>> Jeg blar nå i noen 30 år gamle jornaler, og forsøker å å finne noen
> >>>>>> samenhenger. Jeg må også innom de komunale arkivene. Svarene på slike
> >>>>>> spørsmål er relevante for meg, da de kjelper meg å skille ut hva jeg
> >>>>>> skal lete etter.
> >>>>> Jeg er bange for, at jeg ikke er med, nu - Så jeg må spørge;
> >>>>> Du undersøger hvilke journaler, for at finde hvilke sammenhænge ?
> >>>> Korthistorien er:
> >>>> Ektefellen fikk multipel sclerosis, gradvis utvikling fra 1965. Jeg ble
> >>>> oppsøkt av bygdas "voktere av høy moral" og dømt. Jeg ble innkalt "til
> >>>> lege" og møtte to av øvrighetens voktere.
> >>> Jo. Det er en pokkers - korthistorie - til så alvorligt et emne.
> >>> Usenet har unægtelig sine begrænsninger.
> >>> Det er jeg ked af at høre - at din ægtefælle fik MS.
> >>> Jeg kender ikke meget til sygdommen, så jeg måtte læse lidt. Og det
> >>> jeg læste var vældigt stygt.
> >>> Men jeg forstår ikke det mindste - så må jeg spørge dig;
> >>> Hvad har høj moral med et sygdomsforløb at gøre
> >> Husk, vi er 30 år tilbake i tiden. Vi er ute på bondelandet. Her i
> >> bygden hadde vi på den tiden: En stor internatskole, ca 400 elever. Jeg
> >> gjør ikke store feilen når jeg sier at den ble drevet av indremisjonen;
> >> utlendinger har ingen mulighet til å skjønne det religiøse konglemoratet
> >> som eksisterer her. Vi hadde også et "åndsvakehjem", en anstalt for
> >> rundt 500 pasienter, Diakonenes arbeids og pleiehjem. Og så hadde vi en
> >> sindsykeanstalt "for kristne", med bare kristen betjening. I tillegg var
> >> det "lovlig" å spørre alle ansatte om "de var kristne", og det ble
> >> aldrig ansatt en lærer eller lærerinne uten at kristentroen var bekreftet.
>
> >> Som du skjønner, kristentroen gjennomsyret komunen i den grad at
> >> "kristenfolket" gikk igjenn i alle komunale verv.
>
> > Det lyder somom man har haft byens væsentligste indtægtskilde af de
> > institutioner, du nævner.
>
> I alle fall svært mange arbeidsplasser, og "spesiellt utvalgte" lederer ;-(

Der kunne nok, i teorien, være en del personer med
interessesammenfald.

> >> Utdanningen hennes var sosionom, ansatt i komunens helsestell som
> >> "familiekonsulent". Ærendet hennes var å preke "moral" (i guds navn).
>
..
>
>
>
> >>> Jeg er ikke så god til norsk :(
> >> Det er nå så. Den største vansken er heller at jeg har levd i et utrolig
> >> miljø slik at det jeg forsøker å fortelle blir vanskelig å oppfatte.
>
> > Når du fortæller får jeg associationer fra oplevelser på færøerne.
>
> Bra, så er du inneforstått med at "feilbehandling" eksisterer.

Færøerne - det handler om fundamentalisme. Indre mission. Små
isolerede samfund. Bygder.
Javist. Fejlbehandling eksisterer i bedste velgående. Sad but true.
Det er sværere at undgå eksempler end det er at møde dem. Lad mig
formulere mig sådan.


> >> Jeg skal gjøre untakelse for Villys regel.
>
> > Hvordan lyder Villy`s regel ?
>
> "Dette er ingen språkgruppe". (Dersom du ikke skjønner det jeg skriver,
> så er det din egen skyld?).

Villy - ja, du. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige. Men jeg kan
rolig konstatere - det er ikke godt.






> >> Da konsekvebsene av sykdommen ble for påtrengende, flyktet alle jeg
> >> burde vente støtte fra. Både foreldre og seks søsken, svigerforeldre,
> >> svogrer og svigerinner.
>
> > Du fortæller en historie, jeg har hørt før. Tror du ikke mennesker
> > bliver angste konfronteret med alvorlig sygdom ?
>
> Joda. Jeg er klar over psyken i slike situasjoner. Har liksom lest noe
> av kursmaterialet fra Norges handikapforbund.

Jeg har hørt samme historie om alvorligt syge cancerpatienter. Det er
måske den almindelige reaktion. Men det gavner ikke de indvolverede,
vel - Det kan være et slag af den anden verden, dels for den syge, men
sandelig også for børn og ægtefælle. De, som man troede stod nær, har
en udpræget tendens til at forsvinde ud i det perifære.


> > Kan du tilgive dem, deres svigt ?
>
> Det synes meg absurd. Vi tilgir ikke menneskar deres fargeblindhet. Vi
> erkjenner bare at den eksisterer og læret å leve med konsekvensene.

Jo. Det er en ganske nøgtern betragtning. Det kunnne betyde - no hard
feelings.
Det er vel der, man befrier ikke mindst sigselv for snerrende bånd -

> > Hvad leder du præcist efter ?
>
> Jeg mangler beklageligvis tilstrekkelig kunskap for å vurdere
> hensiktsmessig literatur.

Denne er en klassiker; Anna Freud. Jegèt og forsvarsmekanismerne.
http://www.boganmeldelse.com/8741229932

Hvis du læser engelsk er denne rigtig god.

"This book is a unique combination of groundbreaking research,
sweeping scholarship, and powerful clinical case studies. Cramer
convincingly reasserts the central role of defense in any theory of
personality, making this book essential reading for clinicians,
researchers, and all those involved in the study of human development
and personality."--Jack Novick, PhD, International Psychoanalytic
Association
www.amazon.com/Protecting-Self-Defense-Mechanisms-ebook/dp/B001ELJT7E




> >>> For en terapeut er det et must at undvige egne modoverføringer, vil
> >>> jeg sige - og man må indledningsvist derfor selv i terapi og som et
> >>> led i arbejdet have kontinuerlig supervision med en kollega eller
> >>> psykolog, som ikke er indvolveret, men ser tingene neutralt.
> >> Joda, jeg har bittert erfart at binelskolen nok ikke er hensiktsmessig
> >> ballast ;-(
>
> > Mener du ikke bibelskolen ?
>
> Selvsakt (?).
>
> >http://www.imb.dk/
>
> > Nja, du. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal sige. Andet end at de måske
> > har den fordel af at have en let tilgængelig facitliste.
> ------
> En liten sluttbemerking:
> Får jeg lov å sende deg en privatmail, jeg trenger råd om noen
> taushetsbelagde saker?

Ja. Du er meget velkommen.

Venlig hilsen.

> HM

---

Patruljen skreiv:

>
> Villy - ja, du. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige. Men jeg kan
> rolig konstatere - det er ikke godt.

Eg har brukt tid på han for å forsøka å dra paraleller til "mennesker"
eg har møtt. Hvordan tenker slike mennesker?
>
>
>
>
>
>
>>>> Da konsekvebsene av sykdommen ble for påtrengende, flyktet alle jeg
>>>> burde vente støtte fra. Både foreldre og seks søsken, svigerforeldre,
>>>> svogrer og svigerinner.
>>> Du fortæller en historie, jeg har hørt før. Tror du ikke mennesker
>>> bliver angste konfronteret med alvorlig sygdom ?
>> Joda. Jeg er klar over psyken i slike situasjoner. Har liksom lest noe
>> av kursmaterialet fra Norges handikapforbund.
>
> Jeg har hørt samme historie om alvorligt syge cancerpatienter. Det er
> måske den almindelige reaktion. Men det gavner ikke de indvolverede,
> vel - Det kan være et slag af den anden verden, dels for den syge, men
> sandelig også for børn og ægtefælle. De, som man troede stod nær, har
> en udpræget tendens til at forsvinde ud i det perifære.
>
>
>>> Kan du tilgive dem, deres svigt ?
>> Det synes meg absurd. Vi tilgir ikke menneskar deres fargeblindhet. Vi
>> erkjenner bare at den eksisterer og læret å leve med konsekvensene.
>
> Jo. Det er en ganske nøgtern betragtning. Det kunnne betyde - no hard
> feelings.
> Det er vel der, man befrier ikke mindst sigselv for snerrende bånd -
>
>>> Hvad leder du præcist efter ?
>> Jeg mangler beklageligvis tilstrekkelig kunskap for å vurdere
>> hensiktsmessig literatur.
>
> Denne er en klassiker; Anna Freud. Jegèt og forsvarsmekanismerne.
> http://www.boganmeldelse.com/8741229932

Den skal eg kjøpe, på di anbefaling.

>
> Hvis du læser engelsk er denne rigtig god.

Det blir et "nytt engelsk språk", med masser av nye gloser som ikke
dekkes av mine ordbøker. Hele bøker tar rett og slett for lang tid å lese.

HM

---

Harald Mossige skrev:
> Patruljen skreiv:
>
>>
>> Villy - ja, du. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige. Men jeg kan
>> rolig konstatere - det er ikke godt.
>
> Eg har brukt tid på han for å forsøka å dra paraleller til "mennesker"
> eg har møtt. Hvordan tenker slike mennesker?

Da jeg ikke tilhører det lille snævre
fundamentalsitiske miljø, Harald beskriver,
ja end ikke truffet på noget lignende i mit liv,
har jeg meget svært ved at forholde mig til det,
endsige forklare det. Men der er da sikkert
tilfælde af religiøs og anden form chauvenisme mange
steder, jeg har bare aldrig mødt det i kristen form.

Jeg har heller aldrig hørt, at vi har haft tilsvarende
indgroede miljøer i Danmark, som det Harald beskriver.

Selv i "Fiskerne" findes der ikke et miljø, som
det Harald fortæller om.

Det ligger milevidt fra selv de få resterende
indre missionske menigheder, vi har tilbage her
i Danmark, så godt som jeg nu kender dem.

Og det bliver helt umulig, når Harald fortsat
hævder, uden nogen form for grundlag, at sådan
hænger det også sammen i Danmark i dag, som i
hans lille norske udsted for 45 år siden.

Det gør det formentligt end ikke i Norge, andre
steder end i Haralds hoved.

Men tag ikke fejl, jeg synes Harald har været
udsat for en frygtelig uret, hvis tingene er
foregået, som han beskriver det og hans skæbne
har rørt mig også fordi jeg genkende noget fra
mit eget liv i det. Jeg ved, hvor frygtelig MS
er.

Men det kan ikke få mig til at godtage hans
overbevisning om, hvad kristendom er.

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

Vidal skrev i
news:49dc67e6$0$56771$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk

[ ... ]
> Selv i "Fiskerne" findes der ikke et miljø, som
> det Harald fortæller om.

Det miljø Harald beskriver findes med stor sandsynlighed også kun i hans
mosevands-fantasier.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck
http://bibeltro.dk/ + *DebatForum*
http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://SDAsyd.dk/ *SDA i Synnejylland*

---

Vidal skreiv:
> Harald Mossige skrev:
>> Patruljen skreiv:
>>
>>>
>>> Villy - ja, du. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige. Men jeg kan
>>> rolig konstatere - det er ikke godt.
>>
>> Eg har brukt tid på han for å forsøka å dra paraleller til "mennesker"
>> eg har møtt. Hvordan tenker slike mennesker?
>
> Da jeg ikke tilhører det lille snævre
> fundamentalsitiske miljø, Harald beskriver,
> ja end ikke truffet på noget lignende i mit liv,
> har jeg meget svært ved at forholde mig til det,
> endsige forklare det.

Det er irelevant hva /du/ oppfatter. Du har vist personligheten /din/
her i gruppenni et decenium. Det at jeg /undersøker/ likheter betyr ikke
at jeg har trukket sluttninger. Det kan andre gjlre selv.

> Men der er da sikkert
> tilfælde af religiøs og anden form chauvenisme mange
> steder, jeg har bare aldrig mødt det i kristen form.
>
> Jeg har heller aldrig hørt, at vi har haft tilsvarende
> indgroede miljøer i Danmark, som det Harald beskriver.
>
> Selv i "Fiskerne" findes der ikke et miljø, som
> det Harald fortæller om.
>
> Det ligger milevidt fra selv de få resterende
> indre missionske menigheder, vi har tilbage her
> i Danmark, så godt som jeg nu kender dem.
>
> Og det bliver helt umulig, når Harald fortsat
> hævder, uden nogen form for grundlag, at sådan
> hænger det også sammen i Danmark i dag, som i
> hans lille norske udsted for 45 år siden.
>
> Det gør det formentligt end ikke i Norge, andre
> steder end i Haralds hoved.

Så? Han Villy er freidig nok til å insuniere at jeg lyver. Trøst deg.
Jeg /har/ dokumentasjon for /de tingene jeg påstår/. Jeg påstår mer når
mer dokumentasjon blir gravd frem.

>
> Men tag ikke fejl, jeg synes Harald har været
> udsat for en frygtelig uret, hvis tingene er
> foregået, som han beskriver det og hans skæbne
> har rørt mig også fordi jeg genkende noget fra
> mit eget liv i det. Jeg ved, hvor frygtelig MS
> er.
>
> Men det kan ikke få mig til at godtage hans
> overbevisning om, hvad kristendom er.

Samme gremofonplaten.
/Du/ viser oss her på nettet hva /din/ ktistendom er. Det er /du/ som
forteller at det er folkekirkens kristendom /du/ praktiserer. Bli du
gjerne fornærmet på vegne av folkekirkens vegne, men du har ikke mandat
til å uttale deg på folkekirkens vegne. Jeg er klar over at du ikke
skjønner dette, og jeg har tatt det til etterrettninh.

HM

---

Harald Mossige skrev:
> Vidal skreiv:
>> Harald Mossige skrev:
>>> Patruljen skreiv:
>>>
>>>>
>>>> Villy - ja, du. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige. Men jeg kan
>>>> rolig konstatere - det er ikke godt.
>>>
>>> Eg har brukt tid på han for å forsøka å dra paraleller til
>>> "mennesker" eg har møtt. Hvordan tenker slike mennesker?
>>
>> Da jeg ikke tilhører det lille snævre
>> fundamentalsitiske miljø, Harald beskriver,
>> ja end ikke truffet på noget lignende i mit liv,
>> har jeg meget svært ved at forholde mig til det,
>> endsige forklare det.
>
> Det er irelevant hva /du/ oppfatter. Du har vist personligheten /din/
> her i gruppenni et decenium. Det at jeg /undersøker/ likheter betyr ikke
> at jeg har trukket sluttninger. Det kan andre gjlre selv.

Hehe, Harald. Du kan ikke undersøge kristen
adfærd, det findes ikke. For at forstå det,
må du forsøge at lære, hvad Luther opdagede.

Men for dig er Luther jo bare en forløber
for nazismen, så det har du sandsynligvis
ingen mulighed for at forstå.

Derfor kan du ikke forklares, hvad kristendommen
er, ihvertfald ikke den lokale variant, jeg
beskæftiger mig med.

Du er bundet af dine antagelser og kan ikke se
andet. Jeg synes, det er synd for dig, men du har
valgt dine skyklapper og dem kommer du sandsynligvis
til at leve med i resten af dit liv.

>> Men der er da sikkert
>> tilfælde af religiøs og anden form chauvenisme mange
>> steder, jeg har bare aldrig mødt det i kristen form.
>>
>> Jeg har heller aldrig hørt, at vi har haft tilsvarende
>> indgroede miljøer i Danmark, som det Harald beskriver.
>>
>> Selv i "Fiskerne" findes der ikke et miljø, som
>> det Harald fortæller om.
>>
>> Det ligger milevidt fra selv de få resterende
>> indre missionske menigheder, vi har tilbage her
>> i Danmark, så godt som jeg nu kender dem.
>>
>> Og det bliver helt umulig, når Harald fortsat
>> hævder, uden nogen form for grundlag, at sådan
>> hænger det også sammen i Danmark i dag, som i
>> hans lille norske udsted for 45 år siden.
>>
>> Det gør det formentligt end ikke i Norge, andre
>> steder end i Haralds hoved.
>
> Så? Han Villy er freidig nok til å insuniere at jeg lyver. Trøst deg.
> Jeg /har/ dokumentasjon for /de tingene jeg påstår/. Jeg påstår mer når
> mer dokumentasjon blir gravd frem.

Nej, jeg siger ikke, du lyver. Jeg siger, at
forholdene i den bygd, du bruger som reference,
ikke findes i Danmark og da slet ikke i dag.

Om de forhold findes i Norge i dag, kan jeg ikke
sige noget om, det lyder bare som en helt
utrolig beretning. Men vi har da haft nordmænd
med ret bizarre (kristne) synspunkter i gruppen,
så det er måske ikke umuligt?

Så undskyld, hvis jeg har ladet min undren blive
udtrykt som mistro. Det er sikkert fordi du
vedvarende bliver ved med at hævde, at det du
i 60'erne har oplevet, er nøjagtigt det samme
som sker i den danske folkekirke i dag. Jeg
har både gennem mine indlæg her i gruppen og
privat forsøgt at give dig et indblik i 'teorien',
men du har blankt afvist al litteratur andet
end dine egne (indimellem forskruede) tekster.

>> Men tag ikke fejl, jeg synes Harald har været
>> udsat for en frygtelig uret, hvis tingene er
>> foregået, som han beskriver det og hans skæbne
>> har rørt mig også fordi jeg genkende noget fra
>> mit eget liv i det. Jeg ved, hvor frygtelig MS
>> er.
>>
>> Men det kan ikke få mig til at godtage hans
>> overbevisning om, hvad kristendom er.
>
> Samme gremofonplaten.
> /Du/ viser oss her på nettet hva /din/ ktistendom er. Det er /du/ som
> forteller at det er folkekirkens kristendom /du/ praktiserer. Bli du
> gjerne fornærmet på vegne av folkekirkens vegne, men du har ikke mandat
> til å uttale deg på folkekirkens vegne. Jeg er klar over at du ikke
> skjønner dette, og jeg har tatt det til etterrettninh.

Jeg har aldrig udtrykt at min *adfærd* er specielt
kristelig, altså din moralske bedømmelse af adfærd.
Det er sikkert endda langtfra.

Jeg har prøvet at forklare nogle af dine misforståelser
hvad det angår, med hvad man i ihvertfald en del
af folkekirken ser som gældende 'visdom' idag.

Men jeg tror, at hvis det kommer til det, du betegner
som ægte kristelig adfærd, altså en eller anden form
for moralsk adfærd, så kommer du sikkert nærmere til
det, end jeg gør. Du er nok opdraget i et udpræget
moralistisk miljø og efterlever sandsynligvis
de moralske normer, du efterlyser hos kristne?

Det gør jeg nok ikke. Kristendommen er beregnet til
syndere, du vil næppe betegne dig selv som synder,
så du har slet ikke behov for kristendommen.

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

Vidal skreiv:
> Harald Mossige skrev:
>> Vidal skreiv:
>>> Harald Mossige skrev:
>>>> Patruljen skreiv:
>>>>
>>>>>
>>>>> Villy - ja, du. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige. Men jeg kan
>>>>> rolig konstatere - det er ikke godt.
>>>>
>>>> Eg har brukt tid på han for å forsøka å dra paraleller til
>>>> "mennesker" eg har møtt. Hvordan tenker slike mennesker?
>>>
>>> Da jeg ikke tilhører det lille snævre
>>> fundamentalsitiske miljø, Harald beskriver,
>>> ja end ikke truffet på noget lignende i mit liv,
>>> har jeg meget svært ved at forholde mig til det,
>>> endsige forklare det.
>>
>> Det er irelevant hva /du/ oppfatter. Du har vist personligheten /din/
>> her i gruppenni et decenium. Det at jeg /undersøker/ likheter betyr
>> ikke at jeg har trukket sluttninger. Det kan andre gjlre selv.
>
> Hehe, Harald. Du kan ikke undersøge kristen
> adfærd, det findes ikke.

Er virkelig leseferdigheten din så slett? Jeg snakker om din
personlighet. Tror du at personlighet og kristen adferd er en og samme
tingen? Jeg skal forsøke å huske det gjennom resten av innlegget.

For at forstå det,
> må du forsøge at lære, hvad Luther opdagede.
>
> Men for dig er Luther jo bare en forløber
> for nazismen, så det har du sandsynligvis
> ingen mulighed for at forstå.

Og så angriper vi personen for å forsøke skjule mangelen på saklighet.
>
> Derfor kan du ikke forklares, hvad kristendommen
> er, ihvertfald ikke den lokale variant, jeg
> beskæftiger mig med.

Så, han Villy beskjeftiger seg med en lokal kristendomsvariant når han
sverter mennesker han ikke liker. Man lærer så lenge man lever. Rekker
den lokaliteten ytover dine egne tanker?

>
> Du er bundet af dine antagelser og kan ikke se
> andet. Jeg synes, det er synd for dig, men du har
> valgt dine skyklapper og dem kommer du sandsynligvis
> til at leve med i resten af dit liv.
>
>>> Men der er da sikkert
>>> tilfælde af religiøs og anden form chauvenisme mange
>>> steder, jeg har bare aldrig mødt det i kristen form.
>>>
>>> Jeg har heller aldrig hørt, at vi har haft tilsvarende
>>> indgroede miljøer i Danmark, som det Harald beskriver.
>>>
>>> Selv i "Fiskerne" findes der ikke et miljø, som
>>> det Harald fortæller om.
>>>
>>> Det ligger milevidt fra selv de få resterende
>>> indre missionske menigheder, vi har tilbage her
>>> i Danmark, så godt som jeg nu kender dem.
>>>
>>> Og det bliver helt umulig, når Harald fortsat
>>> hævder, uden nogen form for grundlag, at sådan
>>> hænger det også sammen i Danmark i dag, som i
>>> hans lille norske udsted for 45 år siden.
>>>
>>> Det gør det formentligt end ikke i Norge, andre
>>> steder end i Haralds hoved.
>>
>> Så? Han Villy er freidig nok til å insuniere at jeg lyver. Trøst deg.
>> Jeg /har/ dokumentasjon for /de tingene jeg påstår/. Jeg påstår mer
>> når mer dokumentasjon blir gravd frem.
>
> Nej, jeg siger ikke, du lyver.

Jeg skjønner, norsk og dansk er jo forskjellige språk, og noen ord har
faktisk forskjellig betydning i de to språkene ;-(

> Jeg siger, at
> forholdene i den bygd, du bruger som reference,
> ikke findes i Danmark og da slet ikke i dag.

Du synes være samfunsorientert. Bra eller dårlig, det kan andre bedømme.
Tør jeg antyde: Vi /har/ både radio, TV og aviser i Norge.
>
>
> Så undskyld, hvis jeg har ladet min undren blive
> udtrykt som mistro.

Du har ikke behov for unskyldning siden du ikke angrer.

> Det er sikkert fordi du
> vedvarende bliver ved med at hævde, at det du
> i 60'erne har oplevet, er nøjagtigt det samme
> som sker i den danske folkekirke i dag.

Hoysan. Det var litt av en påstand, men selvsakt. Det må nok være andre
sin skyld. Det kan jo umulig være slik at lille Villy tar feil(?).

> Jeg
> har både gennem mine indlæg her i gruppen og
> privat forsøgt at give dig et indblik i 'teorien',
> men du har blankt afvist al litteratur

Enda verre. Jeg har tydelig gitt beskjed om at jeg bedømmer de som
kaller seg kristne etter det livet de lever.

> andet
> end dine egne (indimellem forskruede) tekster.
>
>>> Men tag ikke fejl, jeg synes Harald har været
>>> udsat for en frygtelig uret, hvis tingene er
>>> foregået, som han beskriver det og hans skæbne
>>> har rørt mig også fordi jeg genkende noget fra
>>> mit eget liv i det. Jeg ved, hvor frygtelig MS
>>> er.
>>>
>>> Men det kan ikke få mig til at godtage hans
>>> overbevisning om, hvad kristendom er.
>>
>> Samme gremofonplaten.
>> /Du/ viser oss her på nettet hva /din/ ktistendom er. Det er /du/ som
>> forteller at det er folkekirkens kristendom /du/ praktiserer. Bli du
>> gjerne fornærmet på vegne av folkekirkens vegne, men du har ikke
>> mandat til å uttale deg på folkekirkens vegne. Jeg er klar over at du
>> ikke skjønner dette, og jeg har tatt det til etterrettninh.
>
> Jeg har aldrig udtrykt at min *adfærd* er specielt
> kristelig,

Stemmer det. Du har pressisert mange ganger at der ikke er noen
korelasjon mellom liv og lære i din personlige kristendom. Jeg har
skjønnt det.

> altså din moralske bedømmelse af adfærd.
> Det er sikkert endda langtfra.
>
> Jeg har prøvet at forklare nogle af dine misforståelser
> hvad det angår, med hvad man i ihvertfald en del
> af folkekirken ser som gældende 'visdom' idag.

En del? Den delen som begrenser seg til det enkle mennesket som begynner
med V og slutter på y?
>
> Men jeg tror, at hvis det kommer til det, du betegner
> som ægte kristelig adfærd, altså en eller anden form
> for moralsk adfærd,

Jeg uttrykker meg ikke i slike termer.

> så kommer du sikkert nærmere til
> det, end jeg gør. Du er nok opdraget i et udpræget
> moralistisk miljø

Jeg er oppdradd i "fullkommen" kristen dobbelmoral.

> og efterlever sandsynligvis
> de moralske normer, du efterlyser hos kristne?
>
> Det gør jeg nok ikke. Kristendommen er beregnet til
> syndere, du vil næppe betegne dig selv som synder,
> så du har slet ikke behov for kristendommen.

Ellers er det fortsatt lærerikt å se det du kaller en sober debatt

HM

---

Harald Mossige skrev:
> Vidal skreiv:

>>> Det er irelevant hva /du/ oppfatter. Du har vist personligheten /din/
>>> her i gruppenni et decenium. Det at jeg /undersøker/ likheter betyr
>>> ikke at jeg har trukket sluttninger. Det kan andre gjlre selv.
>>
>> Hehe, Harald. Du kan ikke undersøge kristen
>> adfærd, det findes ikke.
>
> Er virkelig leseferdigheten din så slett? Jeg snakker om din
> personlighet. Tror du at personlighet og kristen adferd er en og samme
> tingen? Jeg skal forsøke å huske det gjennom resten av innlegget.

Det er jo det, du gentagne gange skriver.

> For at forstå det,
>> må du forsøge at lære, hvad Luther opdagede.
>>
>> Men for dig er Luther jo bare en forløber
>> for nazismen, så det har du sandsynligvis
>> ingen mulighed for at forstå.
>
> Og så angriper vi personen for å forsøke skjule mangelen på saklighet.

Næ, det er et faktum, jeg var ikke klar over,
du opfattede det som et personangreb, faktisk
faldt det mig overhovedet ikke ind, efter du
gentagne gange, har anbefalet, Luthers lille
brune og masser af gange har udtalt dig negativt
om Luther.

>> Derfor kan du ikke forklares, hvad kristendommen
>> er, ihvertfald ikke den lokale variant, jeg
>> beskæftiger mig med.
>
> Så, han Villy beskjeftiger seg med en lokal kristendomsvariant når han
> sverter mennesker han ikke liker. Man lærer så lenge man lever. Rekker
> den lokaliteten ytover dine egne tanker?

Jeg kan da meget godt lide dig. Jeg er blot
uenig med dig i dine tanker om kristendommen.

>>> Så? Han Villy er freidig nok til å insuniere at jeg lyver. Trøst deg.
>>> Jeg /har/ dokumentasjon for /de tingene jeg påstår/. Jeg påstår mer
>>> når mer dokumentasjon blir gravd frem.
>>
>> Nej, jeg siger ikke, du lyver.
>
> Jeg skjønner, norsk og dansk er jo forskjellige språk, og noen ord har
> faktisk forskjellig betydning i de to språkene ;-(

Jeg siger jo blot, de ting du har oplever virker
utænkelige for mig i et dansk miljø.

>> Jeg siger, at
>> forholdene i den bygd, du bruger som reference,
>> ikke findes i Danmark og da slet ikke i dag.
>
> Du synes være samfunsorientert. Bra eller dårlig, det kan andre bedømme.
> Tør jeg antyde: Vi /har/ både radio, TV og aviser i Norge.

Ok?

>> Så undskyld, hvis jeg har ladet min undren blive
>> udtrykt som mistro.
>
> Du har ikke behov for unskyldning siden du ikke angrer.

??

>> Det er sikkert fordi du
>> vedvarende bliver ved med at hævde, at det du
>> i 60'erne har oplevet, er nøjagtigt det samme
>> som sker i den danske folkekirke i dag.
>
> Hoysan. Det var litt av en påstand, men selvsakt. Det må nok være andre
> sin skyld. Det kan jo umulig være slik at lille Villy tar feil(?).

Hvis jeg gad, er der masser af dokumentation
for det, gamle Harald. Og så lille er jeg vel
ikke? Hvad går det på?

>> Jeg
>> har både gennem mine indlæg her i gruppen og
>> privat forsøgt at give dig et indblik i 'teorien',
>> men du har blankt afvist al litteratur
>
> Enda verre. Jeg har tydelig gitt beskjed om at jeg bedømmer de som
> kaller seg kristne etter det livet de lever.

Jaja, det har du ret til. Men det er ikke en
kristen målestok.

>> Jeg har aldrig udtrykt at min *adfærd* er specielt
>> kristelig,
>
> Stemmer det. Du har pressisert mange ganger at der ikke er noen
> korelasjon mellom liv og lære i din personlige kristendom. Jeg har
> skjønnt det.

Godt for dig.

>> altså din moralske bedømmelse af adfærd.
>> Det er sikkert endda langtfra.
>>
>> Jeg har prøvet at forklare nogle af dine misforståelser
>> hvad det angår, med hvad man i ihvertfald en del
>> af folkekirken ser som gældende 'visdom' idag.
>
> En del? Den delen som begrenser seg til det enkle mennesket som begynner
> med V og slutter på y?

Du er et gammelt fjols. Du ryger vistnok i
filtret igen, sammen din gode ven, Patruljen.

Så kan I diskutere med hinanden i fred, da
næppe andre end mig gider at tage jer alvorligt.

>> Men jeg tror, at hvis det kommer til det, du betegner
>> som ægte kristelig adfærd, altså en eller anden form
>> for moralsk adfærd,
>
> Jeg uttrykker meg ikke i slike termer.

Hvilke termer udtrykker du dig så i?

>> så kommer du sikkert nærmere til
>> det, end jeg gør. Du er nok opdraget i et udpræget
>> moralistisk miljø
>
> Jeg er oppdradd i "fullkommen" kristen dobbelmoral.

Det har jeg forlængst forstået.

>> og efterlever sandsynligvis
>> de moralske normer, du efterlyser hos kristne?
>>
>> Det gør jeg nok ikke. Kristendommen er beregnet til
>> syndere, du vil næppe betegne dig selv som synder,
>> så du har slet ikke behov for kristendommen.
>
> Ellers er det fortsatt lærerikt å se det du kaller en sober debatt

Hvor har jeg kaldt det det?

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

Vidal skreiv:
> Harald Mossige skrev:
>> Vidal skreiv:
>
>>>> Det er irelevant hva /du/ oppfatter. Du har vist personligheten
>>>> /din/ her i gruppenni et decenium. Det at jeg /undersøker/ likheter
>>>> betyr ikke at jeg har trukket sluttninger. Det kan andre gjlre selv.
>>>
>>> Hehe, Harald. Du kan ikke undersøge kristen
>>> adfærd, det findes ikke.
>>
>> Er virkelig leseferdigheten din så slett? Jeg snakker om din
>> personlighet. Tror du at personlighet og kristen adferd er en og samme
>> tingen? Jeg skal forsøke å huske det gjennom resten av innlegget.
>
> Det er jo det, du gentagne gange skriver.

Jeg stillte deg et spørsmål. Er du så lite inteligent at du ikke kan gi
et svar, eller er det bare den vanlige flukten fra realitetene?
>
>> For at forstå det,
>>> må du forsøge at lære, hvad Luther opdagede.
>>>
>>> Men for dig er Luther jo bare en forløber
>>> for nazismen, så det har du sandsynligvis
>>> ingen mulighed for at forstå.
>>
>> Og så angriper vi personen for å forsøke skjule mangelen på saklighet.
>
> Næ, det er et faktum,

Villy. Du lyver.

> jeg var ikke klar over,
> du opfattede det som et personangreb,

Da har du et stort mentalt problem. Du makter ikke å skille mellom sak
og person.

> faktisk
> faldt det mig overhovedet ikke ind, efter du
> gentagne gange, har anbefalet, Luthers lille
> brune og masser af gange har udtalt dig negativt
> om Luther.

Luther var ingen "engel", og det er dokumentert i den anbefalte boken.
Jeg skjønner at du forsøker å flykte fra realitetene, men fluktmetoden
er direkte sjofel. Du skjeller ut meg som person fordi jeg "er så frekk"
å vise deg noen av MLs groteske karaktertrekk. Du får heller gå inn på
realitetene og forsvare MLs bestialiteter, framfor å sverte meg, som
påviser.

>
>>> Derfor kan du ikke forklares, hvad kristendommen
>>> er, ihvertfald ikke den lokale variant, jeg
>>> beskæftiger mig med.
>>
>> Så, han Villy beskjeftiger seg med en lokal kristendomsvariant når han
>> sverter mennesker han ikke liker. Man lærer så lenge man lever. Rekker
>> den lokaliteten ytover dine egne tanker?
>
> Jeg kan da meget godt lide dig. Jeg er blot
> uenig med dig i dine tanker om kristendommen.

Er det folkekirkens eller er det din personlige kristendom du sikter
til? Jeg er såpass orientert i samtidens Danmark at jeg vet at det er
snakk om to forskjellige religioner.

>
>>>> Så? Han Villy er freidig nok til å insuniere at jeg lyver. Trøst
>>>> deg. Jeg /har/ dokumentasjon for /de tingene jeg påstår/. Jeg påstår
>>>> mer når mer dokumentasjon blir gravd frem.
>>>
>>> Nej, jeg siger ikke, du lyver.
>>
>> Jeg skjønner, norsk og dansk er jo forskjellige språk, og noen ord har
>> faktisk forskjellig betydning i de to språkene ;-(
>
> Jeg siger jo blot, de ting du har oplever virker
> utænkelige for mig i et dansk miljø.

Joda, vi /vet/ at du flykter fra virkeligheten. Jeg får bare minne deg
om Faderhuset. Det er en del av det danske kristenlivet.
>
>>> Jeg siger, at
>>> forholdene i den bygd, du bruger som reference,
>>> ikke findes i Danmark og da slet ikke i dag.
>>
>> Du synes være samfunsorientert. Bra eller dårlig, det kan andre
>> bedømme. Tør jeg antyde: Vi /har/ både radio, TV og aviser i Norge.
>
> Ok?
>
>>> Så undskyld, hvis jeg har ladet min undren blive
>>> udtrykt som mistro.
>>
>> Du har ikke behov for unskyldning siden du ikke angrer.
>
> ??
>
>>> Det er sikkert fordi du
>>> vedvarende bliver ved med at hævde, at det du
>>> i 60'erne har oplevet, er nøjagtigt det samme
>>> som sker i den danske folkekirke i dag.
>>
>> Hoysan. Det var litt av en påstand, men selvsakt. Det må nok være
>> andre sin skyld. Det kan jo umulig være slik at lille Villy tar feil(?).
>
> Hvis jeg gad, er der masser af dokumentation
> for det, gamle Harald.

Du lyver Villy. Du er ikke istand til å dokumentere at ting ikke finnes.

> Og så lille er jeg vel
> ikke? Hvad går det på?

Du oppfører deg som et barn.
>
>>> Jeg
>>> har både gennem mine indlæg her i gruppen og
>>> privat forsøgt at give dig et indblik i 'teorien',
>>> men du har blankt afvist al litteratur
>>
>> Enda verre. Jeg har tydelig gitt beskjed om at jeg bedømmer de som
>> kaller seg kristne etter det livet de lever.
>
> Jaja, det har du ret til. Men det er ikke en
> kristen målestok.
>
>>> Jeg har aldrig udtrykt at min *adfærd* er specielt
>>> kristelig,
>>
>> Stemmer det. Du har pressisert mange ganger at der ikke er noen
>> korelasjon mellom liv og lære i din personlige kristendom. Jeg har
>> skjønnt det.
>
> Godt for dig.
>
>>> altså din moralske bedømmelse af adfærd.
>>> Det er sikkert endda langtfra.
>>>
>>> Jeg har prøvet at forklare nogle af dine misforståelser
>>> hvad det angår, med hvad man i ihvertfald en del
>>> af folkekirken ser som gældende 'visdom' idag.
>>
>> En del? Den delen som begrenser seg til det enkle mennesket som
>> begynner med V og slutter på y?
>
> Du er et gammelt fjols. Du ryger vistnok i
> filtret igen, sammen din gode ven, Patruljen.

Jeg skjønner. Det er også en måte å rømme fra realitetene på.

>>> Men jeg tror, at hvis det kommer til det, du betegner
>>> som ægte kristelig adfærd, altså en eller anden form
>>> for moralsk adfærd,
>>
>> Jeg uttrykker meg ikke i slike termer.
>
> Hvilke termer udtrykker du dig så i?

Slik du har erfart her på news.
>
>>> så kommer du sikkert nærmere til
>>> det, end jeg gør. Du er nok opdraget i et udpræget
>>> moralistisk miljø
>>
>> Jeg er oppdradd i "fullkommen" kristen dobbelmoral.
>
> Det har jeg forlængst forstået.
>
>>> og efterlever sandsynligvis
>>> de moralske normer, du efterlyser hos kristne?
>>>
>>> Det gør jeg nok ikke. Kristendommen er beregnet til
>>> syndere, du vil næppe betegne dig selv som synder,
>>> så du har slet ikke behov for kristendommen.
>>
>> Ellers er det fortsatt lærerikt å se det du kaller en sober debatt
>
> Hvor har jeg kaldt det det?

Har du glemt hva du skrev i de private mailene?

HM

---

Harald Mossige skrev:
> Vidal skreiv:

>>> Er virkelig leseferdigheten din så slett? Jeg snakker om din
>>> personlighet. Tror du at personlighet og kristen adferd er en og
>>> samme tingen? Jeg skal forsøke å huske det gjennom resten av innlegget.
>>
>> Det er jo det, du gentagne gange skriver.
>
> Jeg stillte deg et spørsmål. Er du så lite inteligent at du ikke kan gi
> et svar, eller er det bare den vanlige flukten fra realitetene?

Det er det sikkert. Dit spørgsmål giver ingen
mening for mig. Jeg lever jo uden for dit
forskruede univers.

>>> For at forstå det,
>>>> må du forsøge at lære, hvad Luther opdagede.
>>>>
>>>> Men for dig er Luther jo bare en forløber
>>>> for nazismen, så det har du sandsynligvis
>>>> ingen mulighed for at forstå.
>>>
>>> Og så angriper vi personen for å forsøke skjule mangelen på saklighet.
>>
>> Næ, det er et faktum,
>
> Villy. Du lyver.

Nej. Sådan må man faktisk opfatte dig, hvis
man blot er nogenlunde normalttænkende.

>> jeg var ikke klar over,
>> du opfattede det som et personangreb,
>
> Da har du et stort mentalt problem. Du makter ikke å skille mellom sak
> og person.

Du kommer med det ene personangreb på mig
efter det andet, mens du ømskindet hyler op,
hver gang man stiller spørgsmålstegn ved dine
opfattelser.

>> faktisk
>> faldt det mig overhovedet ikke ind, efter du
>> gentagne gange, har anbefalet, Luthers lille
>> brune og masser af gange har udtalt dig negativt
>> om Luther.
>
> Luther var ingen "engel", og det er dokumentert i den anbefalte boken.
> Jeg skjønner at du forsøker å flykte fra realitetene, men fluktmetoden
> er direkte sjofel. Du skjeller ut meg som person fordi jeg "er så frekk"
> å vise deg noen av MLs groteske karaktertrekk. Du får heller gå inn på
> realitetene og forsvare MLs bestialiteter, framfor å sverte meg, som
> påviser.

Jeg kender Luther og hans synspunkter,
sandsynligvis længe før Den Lille Brune
blev skrevet. Jeg ved ikke, hvorfor jeg
skulle forsvare hans fejltagelser.

Vil du gå ind og forsvare Lenins fejl, hvis
du da ser nogen?

>>> Så, han Villy beskjeftiger seg med en lokal kristendomsvariant når
>>> han sverter mennesker han ikke liker. Man lærer så lenge man lever.
>>> Rekker den lokaliteten ytover dine egne tanker?
>>
>> Jeg kan da meget godt lide dig. Jeg er blot
>> uenig med dig i dine tanker om kristendommen.
>
> Er det folkekirkens eller er det din personlige kristendom du sikter
> til?

Det er det nok.

> Jeg er såpass orientert i samtidens Danmark at jeg vet at det er
> snakk om to forskjellige religioner.

Ok. Jeg har tilbudt dig litteratur, der
forklarer, hvordan man ser på kristendommen, men
blev som sædvanligt hånligt afvist, vistnok med
begrundelsen, at du ikke læser traktater.

Den litteratur, du betjener dig med, er jo langt
mere seriøs, ikke?

>>>>> Så? Han Villy er freidig nok til å insuniere at jeg lyver. Trøst
>>>>> deg. Jeg /har/ dokumentasjon for /de tingene jeg påstår/. Jeg
>>>>> påstår mer når mer dokumentasjon blir gravd frem.
>>>>
>>>> Nej, jeg siger ikke, du lyver.
>>>
>>> Jeg skjønner, norsk og dansk er jo forskjellige språk, og noen ord
>>> har faktisk forskjellig betydning i de to språkene ;-(
>>
>> Jeg siger jo blot, de ting du har oplever virker
>> utænkelige for mig i et dansk miljø.
>
> Joda, vi /vet/ at du flykter fra virkeligheten. Jeg får bare minne deg
> om Faderhuset. Det er en del av det danske kristenlivet.

Men vel ikke folkekirken efter din mening?
Såvidt jeg ved er det en lille flok på
ca 50 mennesker, så man kan vel ikke sige
den retning er dominerende i Danmark.

Jeg tager da også afstand til Ku-Klux-Klan,
selv om de påstår de er kristne. Og også
den fundamentalisme vi finder i bibelbæltet
i USA.

>> Du er et gammelt fjols. Du ryger vistnok i
>> filtret igen, sammen din gode ven, Patruljen.
>
> Jeg skjønner. Det er også en måte å rømme fra realitetene på.

Ja, hvis du kalder dine forskruede synspunkter
for realiteter, er det nok en rimeligt forståelse,
du har.

>>> Ellers er det fortsatt lærerikt å se det du kaller en sober debatt
>>
>> Hvor har jeg kaldt det det?
>
> Har du glemt hva du skrev i de private mailene?

Kære mand, jeg skrev til dig privat i håb om,
vi kunne få en sober og ordentlig debat, men
du afviste det jo bare hånligt.

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

Vidal skreiv:
> Harald Mossige skrev:
>> Vidal skreiv:
>
>>>> Er virkelig leseferdigheten din så slett? Jeg snakker om din
>>>> personlighet. Tror du at personlighet og kristen adferd er en og
>>>> samme tingen? Jeg skal forsøke å huske det gjennom resten av innlegget.
>>>
>>> Det er jo det, du gentagne gange skriver.
>>
>> Jeg stillte deg et spørsmål. Er du så lite inteligent at du ikke kan
>> gi et svar, eller er det bare den vanlige flukten fra realitetene?
>
> Det er det sikkert. Dit spørgsmål giver ingen
> mening for mig. Jeg lever jo uden for dit
> forskruede univers.

Sludder.

>
>>>> For at forstå det,
>>>>> må du forsøge at lære, hvad Luther opdagede.
>>>>>
>>>>> Men for dig er Luther jo bare en forløber
>>>>> for nazismen, så det har du sandsynligvis
>>>>> ingen mulighed for at forstå.
>>>>
>>>> Og så angriper vi personen for å forsøke skjule mangelen på saklighet.
>>>
>>> Næ, det er et faktum,
>>
>> Villy. Du lyver.
>
> Nej. Sådan må man faktisk opfatte dig, hvis
> man blot er nogenlunde normalttænkende.

Du er ikke normaltenkende.

>
>>> jeg var ikke klar over,
>>> du opfattede det som et personangreb,
>>
>> Da har du et stort mentalt problem. Du makter ikke å skille mellom sak
>> og person.
>
> Du kommer med det ene personangreb på mig
> efter det andet, mens du ømskindet hyler op,
> hver gang man stiller spørgsmålstegn ved dine
> opfattelser.

Det er ikke oppfattelsene du angriper. Du angriper personen.
>
>>> faktisk
>>> faldt det mig overhovedet ikke ind, efter du
>>> gentagne gange, har anbefalet, Luthers lille
>>> brune og masser af gange har udtalt dig negativt
>>> om Luther.
>>
>> Luther var ingen "engel", og det er dokumentert i den anbefalte boken.
>> Jeg skjønner at du forsøker å flykte fra realitetene, men fluktmetoden
>> er direkte sjofel. Du skjeller ut meg som person fordi jeg "er så
>> frekk" å vise deg noen av MLs groteske karaktertrekk. Du får heller gå
>> inn på realitetene og forsvare MLs bestialiteter, framfor å sverte
>> meg, som påviser.
>
> Jeg kender Luther og hans synspunkter,
> sandsynligvis længe før Den Lille Brune
> blev skrevet. Jeg ved ikke, hvorfor jeg
> skulle forsvare hans fejltagelser.

Og du er fremdeles for feig til å komentere det jeg skriver.

<klipp> ser nogen?
>
>>>> Så, han Villy beskjeftiger seg med en lokal kristendomsvariant når
>>>> han sverter mennesker han ikke liker. Man lærer så lenge man lever.
>>>> Rekker den lokaliteten ytover dine egne tanker?
>>>
>>> Jeg kan da meget godt lide dig. Jeg er blot
>>> uenig med dig i dine tanker om kristendommen.
>>
>> Er det folkekirkens eller er det din personlige kristendom du sikter til?
>
> Det er det nok.
Fremdeles for feig til å gi svar.

>
>> Jeg er såpass orientert i samtidens Danmark at jeg vet at det er snakk
>> om to forskjellige religioner.
>
> Ok. Jeg har tilbudt dig litteratur, der
> forklarer, hvordan man ser på kristendommen, men
> blev som sædvanligt hånligt afvist, vistnok med
> begrundelsen, at du ikke læser traktater.

Traktater er ikke verd det papiret de er skrevet på når traktatene ikke
tas til følge. Når traktatene ikke gjelder, må kristenfolket bare inse
at de blir bedømt etter gjerningene.

<klip>
>
>>>>>> Så? Han Villy er freidig nok til å insuniere at jeg lyver. Trøst
>>>>>> deg. Jeg /har/ dokumentasjon for /de tingene jeg påstår/. Jeg
>>>>>> påstår mer når mer dokumentasjon blir gravd frem.
>>>>>
>>>>> Nej, jeg siger ikke, du lyver.
>>>>
>>>> Jeg skjønner, norsk og dansk er jo forskjellige språk, og noen ord
>>>> har faktisk forskjellig betydning i de to språkene ;-(
>>>
>>> Jeg siger jo blot, de ting du har oplever virker
>>> utænkelige for mig i et dansk miljø.
>>
>> Joda, vi /vet/ at du flykter fra virkeligheten. Jeg får bare minne deg
>> om Faderhuset. Det er en del av det danske kristenlivet.
<klipp, utenomsnakk>
>
>>> Du er et gammelt fjols. Du ryger vistnok i
>>> filtret igen, sammen din gode ven, Patruljen.
>>
>> Jeg skjønner. Det er også en måte å rømme fra realitetene på.
>
> Ja, hvis du kalder dine forskruede synspunkter
> for realiteter, er det nok en rimeligt forståelse,
> du har.
>
>>>> Ellers er det fortsatt lærerikt å se det du kaller en sober debatt
>>>
>>> Hvor har jeg kaldt det det?
>>
>> Har du glemt hva du skrev i de private mailene?
>
> Kære mand, jeg skrev til dig privat i håb om,
> vi kunne få en sober og ordentlig debat, men
> du afviste det jo bare hånligt.

Og derfor trenger du ikke føre noen slik debatt. Skjønner det.

HM

---

---

---

---