I søndags sendte HBO endnu et afsnit af serien "Big Love".
I dette afsnit besøgte en af Bill Henricksons koner et mormon-tempel (han
har, i strid reglerne i den største mormonkirke, 3 koner). Ugen op til
udsendelsen af dette afsnit var individuelle mormoner kommet helt op i det
røde felt ved tanken om at deres hemmelige/hellige ritualer skulle vises i
fjernsynet, og opfordrede bla. til at alle mormoner skulle opsige deres
abonnement hos HBO. Historien blev omtalt i de fleste store medier i USA, og
mormonkirken udsendte en pressemeddelelse hvor de opfordrede medlemmerne til
at holde inde og lade være med at sørge for så meget omtale af sagen.
Det viste sig dog at hvad der blev vist i fjernsynet ikke var specielt
meget - den særlige beklædning medlemmerne har på og et enkelt at de
hemmelige/hellige håndtryk og lidt af det plidder-pladder der skal til for
at man kan få lov til at komme i himlen efter døden. Alt sammen blev vist på
en pæn måde efter min mening.
For at gøre mit til opfyldelse af en profeti i Mormons Bog - Nefis anden bog
kap. 30, vers 17:
--
Der er intet, der er hemmeligt, som ikke skal blive åbenbaret; der er ingen
mørkets gerning, som ikke skal blive bragt frem i lyset; og der er intet,
der er beseglet på jorden, som ikke skal blive løst.
--
.... vil jeg nu poste et par links i denne forbindelse.
Mormonkirkens pressemeddelelse:
http://newsroom.lds.org/ldsnewsroom/eng/commentary/the-publicity-dilemma
Tempel-scenen fra søndagens afsnit:
http://www.yidio.com/hbo-big-love-mormon-temple-ceremony-scene/id/2876003496
Andreas
Husk: "Pay no attention to that man behind the curtain!"