---

Hej NG-medlemmer,
jeg har tidligere lovet at fortælle lidt om, hvilke nye erfaringer jeg har
på området "Analsport", som jeg vælger at kalde det nu.

Først lidt teori: Sagen er at alle mennesker har et nervebundt, som forløber
tæt forbi numsen; eller også starter eller ender der, det ved jeg ikke. Men
jeg ved, at hvis de pirres på den rigtige måde, er det så dejligt, at jeg
kunne skrige. Normalt er det min kone, som tager en gummihandske på og
trænger ind med een eller to
fingre. Hun kan bore og bevæge og vende og dreje, så jeg næsten ser måne og
stjerner. Normalt gør vi det, når der er en god film eller formel1 i
fjernsynet
(således også i dag). Det interessante er, at denne tilstand kan trækkes ud
i det uendelige; der ikke er noget egentligt højdepunkt; ingen orgasme og
ingen slaphed bagefter. Der er ren nydelse, så længe det står på, og
bagefter har jeg en vidunderlig ophøjet lykkefornemmelse. Interessant er det
også, at jeg ikke får nogen stådreng, mens vi leger; eller i hvert fald
yderst sjældent.

Derudover har jeg adskillige stykker legetøj, større og mindre dildoer,
hårde og bløde, med eller uden riller på. Når jeg er alene, bruger jeg dem
som tidligere
beskrevet. For nylig fik jeg fat i katalog fra et erotisk postordrefirma,
som beskrev er særlig måde at bruge en analdildo på. Man skal bruge en
"string-of-pearls" eller en dildo med udprægede riller. Man starter som
normalt med at køre ind og ud og nyder følelsen. Når man synes, at tiden er
inde, lader man den sidde oppe i numsen, mens man bringer sig selv til en
orgasme. Tricket er, at når man kan mærke, at man kommer, trækker man
dildoen eller perlekæden ud med et ryk, så nerverne får en ordentlig besked.
Det skal kunne forstærke orgasmen 5-10 gange. Og det gør det også ! Jeg har
aldrig før vredet mig så meget i kramper, mens jeg kom og har aldrig haft en
så intens "sød" følelse, som de gange, jeg har prøvet det. Følelsen kan
komme i benene eller i ryggen eller et andet sted, og den er så overvældende
stærk, at jeg ikke kan sammenligne den med noget andet.

Som nævnt er min kone med i sporten. Vi har kun godt at berette om den. Men
jeg undrer mig ofte over, at dette ikke er alment kendt; man siger da,
at der ikke er noget nyt under solen. Måske er der flere, der gør det, men
vil ikke berette om det. Her i NG er man anonym, så er der andre, der kan
fortælle lignende, er jeg lutter øre.
Carsten

---

Hej Carsten !

Jeg har en kæreste som ja gør (hvis man kan kalde det det) det samme som dig
:)
Jeg sku lige vænde mig til tanken, da han fortalte mig om det, og det tog
ca ½-3/4 år, men det var så ikke min skyld, det var hans, fordi han ikke
havde aksepteret sig selv,( han har prøvet at være sammen med en fyr et par
år tilbage).....jeg har leget lidt med ham et par gange, og nu ja jeg tænder
da på at lege med hans røvhuld, men han er ikke rigtigt med på det..sådan
føler jeg det i hvert fald.....

Andet spørgsmål, kan ens fyr tillade sig at forlange at komme i seng med en
fyr ????
vil bare hør jeres synspunkter

m.v.h.

Britta

---

Hej Britta! *S*

> Jeg har en kæreste som ja gør (hvis man kan kalde det det) det samme som
dig
> :)
> Jeg sku lige vænde mig til tanken, da han fortalte mig om det, og det
tog
> ca ½-3/4 år, men det var så ikke min skyld, det var hans, fordi han ikke
> havde aksepteret sig selv,( han har prøvet at være sammen med en fyr et
par
> år tilbage).....jeg har leget lidt med ham et par gange, og nu ja jeg
tænder
> da på at lege med hans røvhuld, men han er ikke rigtigt med på det..sådan
> føler jeg det i hvert fald.....

Mange mænd kan ikke acceptere, at de finder det dejligt at blive stimuleret
bagi. De tror jo straks, at de er bøsser. Jeg har altid været meget åben
omkring det, fordi jeg synes, det er noget pjat at tro, man er bøsse af den
grund. Det har intet med hinanden at gøre.

> Andet spørgsmål, kan ens fyr tillade sig at forlange at komme i seng med
en
> fyr ????

Nej, jeg synes absolut ikke, han kan _forlange_ at komme i seng med en fyr.
Han kan spørge, om du synes, det er i orden... og hvis du ikke synes det, så
må han respektere det... efter min mening. Man kan ikke _forlange_ noget
imod partnerens vilje. Det bør partneren i hvertfald ikke finde sig i!

K.h.

Allan
aka Tomgirl, Quincy, Hawke m.m. Ja, jeg kan sgu ikke hitte ud af, hvilket
nick jeg skal bruge *GG*
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15 88 35 47

---

"Britta Larsen" <britta@trab.dk> skrev i en meddelelse
news:9k21s7$1s5p$1@news.cybercity.dk...
> Andet spørgsmål, kan ens fyr tillade sig at forlange at komme i seng med
en
> fyr ????
> vil bare hør jeres synspunkter

Hvad tænker du på?? Din fyr og en anden fyr helt alene?? Det er vel op til
din moral...

Hvis man vender situationen om mht kønnene, så ville jeg fx aldrig acceptere
at min kæreste (som jeg pt. ikke har nogen af for tiden) gik i seng med en
anden pige, uden jeg var med.

Havde jeg været en pige ville jeg ligeledes heller ikke acceptere min
kæreste gik i seng med en anden fyr, uden jeg var med..

/Henning

---

Hej Henning!

Det samme forlangte jeg også af min kærestem, for han kunne jo godt tæke sig
at være sammen med 2 tøser på en gang, sagde til ham at hvis han sku være
med der, så ville jeg også være med når han var sammen med en fyr...og så
trak han lige som i land igen ....

/Britta

---

"Britta Larsen" <britta@trab.dk> skrev i en meddelelse
news:9k3q0l$17s3$1@news.cybercity.dk...
> Hej Henning!
>
> Det samme forlangte jeg også af min kærestem, for han kunne jo godt tæke
sig
> at være sammen med 2 tøser på en gang, sagde til ham at hvis han sku være
> med der, så ville jeg også være med når han var sammen med en fyr...og så
> trak han lige som i land igen ....

Tror du misforstod mig...

Det jeg mener er at hvismin (hypotetiske) kæreste er sammen med anden (en
pige eller fyr, det er underordnet) uden jeg deltager, anser jeg det som
utroskab...

Og jeg kan ikke bruge en utro kæreste til noget...

At jeg så ikke vil deltage aktivt i nogen former for sexuelle aktiviteter
hvor fyrene er i overtal, er så en helt anden sag...

/Henning

---

Så har vi oplevet det igen: et tema bliver fuldstædnig afsporet. Allerede i
første svar. Godt gået !
Carsten

---

> Så har vi oplevet det igen: et tema bliver fuldstædnig afsporet. Allerede
i
> første svar. Godt gået !

sorry, det var ikke det der var meningen...der er vel bare for meget jeg har
til at hænge over hovedet for tiden, skal nok holde mig fra at skrive for
eftertiden hvis det er det der nager dig???

> Carsten


/Britta

---

"Carsten" <wagnercarsten@gmx.de> skrev i en meddelelse news:3b6590f5$0$85215$45beb828@newscene.com...
> Så har vi oplevet det igen: et tema bliver fuldstædnig afsporet.
> Allerede i første svar. Godt gået !

Dette er usenet og et offentligt medie alle har ret til at skrive hvad
de vil. Man kan ikke 'styre' e given tråd andet end ved selv at blande
sig.

Hilsen
Tomas O. FUT dk.admin.netikette

---

> Så har vi oplevet det igen: et tema bliver fuldstædnig afsporet. Allerede
i
> første svar. Godt gået !

Velkommen til Usenet.

Mark

---

Britta Larsen skrev i en meddelelse news:9k3q0l$17s3$1@news.cybercity.dk...

Hej Britta

Allerførst vil jeg lige sige, at du ikke skal afholde dig
fra at skrive, fordi nogen ikke synes, du holder tråden.
De fleste tråde udvikler sig udaf flere tangenter ret
hurtigt. Vil man undgå det, må man skrive indlæg, der
holder den i det spor, man selv ønsker. Men det kræver
naturligvis, at der er nogen, der har interesse for emnet
og svarer vedkommende.

> Det samme forlangte jeg også af min kærestem, for han kunne jo godt tæke sig
> at være sammen med 2 tøser på en gang, sagde til ham at hvis han sku være
> med der, så ville jeg også være med når han var sammen med en fyr...og så
> trak han lige som i land igen ....

Det synes jeg er ærgerligt, da det kan være en fed oplevelse.
Vores udgangspunkt er, at _vores_ forhold er det vigtigste.
Det er omdrejningspunktet for alt det, der sker seksuelt
med andre.

Men sådan, som vi har det i dag, er ikke noget, vi er
kommet frem til i løbet af hverken uger eller måneder.
Det har taget ca. 1½ år.
Og det er meget vigtigt, at man snakker en hel masse
om det og bliver enige, før man overhovedet begynder
at praktisere noget som helst.

En af grundene til, at det også har taget så lang tid, er,
at vi har mødt en del mænd, som vi begge eller bare
en af os (for vi har naturligvis vetoret) ikke havde lyst
til at være sammen med.

Og hver gang, vi har mødt en ny, har det givet grund
til uddybende diskussioner om f.eks. udvælgelseskriterier,
steder, det kunne foregå, måden osv osv.

Og så er det svært at finde en biseksuel mand, som,
når det kommer til stykket, tør IRL. De vil så gerne, når
vi chatter, men er alligevel bange for at blive genkendt,
bange for deres egne lyster, bange for, at konen finder
ud af det, fordi hun som hovedregel ikke ved noget.

Det er meget nemmere at finde bøsser, der gerne
vil, men igen: Så kan jeg ikke deltage, selvom der findes
bøsser, der ikke har noget imod at bolle med mig. Jeg
tror bare, det bliver for følelseskoldt for mig.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Mon, 30 Jul 2001 00:19:14 +0200 skrev "Britta Larsen" <britta@trab.dk>

Hej Britta,

>Andet spørgsmål, kan ens fyr tillade sig at forlange at komme i seng med en
>fyr ???? vil bare hør jeres synspunkter

Naturligvis kan han ikke forlange det - der er ikke noget som man kan
forlange af ens partner, blot noget som man kan foreslå og så snakke om
hvis begge parter er med på ideen.

Han kan foreslå dig det, og du er i din ret at afvise det - han kan
prøve igen og du kan overveje det igen - men ingen kan forlange den
slags.


René
www.rene.hjorth.com

---

Britta Larsen <britta@trab.dk> wrote:

> Andet spørgsmål, kan ens fyr tillade sig at forlange at komme i seng med en
> fyr ????
> vil bare hør jeres synspunkter

Det kan han da godt, bare han er indstillet på at al hans kluns og
øvrige ejendele ligger i en bunke ude på gaden og låsen er skiftet ud,
når han vender hjem til dig. :)
--
hilsen claus

---

Britta Larsen skrev i en meddelelse news:9k21s7$1s5p$1@news.cybercity.dk...

Hej Britta

> Jeg har en kæreste som ja gør (hvis man kan kalde det det) det samme som dig
> :)
> Jeg sku lige vænde mig til tanken, da han fortalte mig om det, og det tog
> ca ½-3/4 år, men det var så ikke min skyld, det var hans, fordi han ikke
> havde aksepteret sig selv,( han har prøvet at være sammen med en fyr et par
> år tilbage).....jeg har leget lidt med ham et par gange, og nu ja jeg tænder
> da på at lege med hans røvhuld, men han er ikke rigtigt med på det..sådan
> føler jeg det i hvert fald.....

Tror du ikke bare, han skal vænne sig til det?
At det er en form for blufærdighed?
Da han har været sammen med mænd tidligere, skyldes
det vel ikke, at han er bange for, at du skal tro, han er
bøsse. Eller er han måske selv en smule homofobisk?
Det kan man sagtens være, selvom man ikke kan modstå
trangen til at være sammen med mænd.

Måske skal du bare vente, til han er godt ophidset og
så "overliste" ham ved at begynde at lege med ham.
I den situation kan det jo være svært at sige nej *SSS*.

> Andet spørgsmål, kan ens fyr tillade sig at forlange at komme i seng med en
> fyr ????
> vil bare hør jeres synspunkter

Selvfølgelig kan han ikke det.
Men han kan ønske sig det, fortælle dig det og afvente dit
svar.
Jeg og min kæreste har det på følgende måde:
Han har behov for mandesex en gang imellem, og det synes
jeg er ok, da jeg faktisk tænder ret så meget på det.
Jeg har både hørt ham være sammen med en mand over
telefonen samt set det på webcam.
Og så har vi været sammen med en mand, hvor han og
min kæreste også dyrkede sex. Det var en meget ophidsende
oplevelse, som vi er helt enige om, skal gentages.

Vi har diskuteret frem og tilbage mange gange om, hvordan
hans behov for mænd skal dækkes.
Konklusionen er, at vi begge to gerne vil gøre det sammen
med en anden mand samtidig, hvorfor han helst skal være
biseksuel.
Finder vi så en mand, lærer ham at kende, går i seng
med ham begge to, kan de for min skyld godt dyrke
sex alene sammen ind imellem.

Det duer altså ikke med bøsser, da de jo ikke gider være
sammen med mig *GGG*. Men jeg vil da godt bare kigge
på og måske pille lidt ved min kæreste (og mig selv *SF*),
hvis vi finder en bøsse, vi begge kan lide.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Fri, 3 Aug 2001 22:46:46 +0200 skrev "Hanne L" <maanelys@mail.dk>

Hej Hanne L,

>Det duer altså ikke med bøsser, da de jo ikke gider være
>sammen med mig *GGG*.

Du har ganske ret - min dårlige samvittighed melder sig pludselig

>Men jeg vil da godt bare kigge på og måske pille lidt ved min kæreste
>(og mig selv *SF*), hvis vi finder en bøsse, vi begge kan lide.

Jeg mødte engang et sådant par (der just havde slået op, men var gode
venner), en sød pige der hed Rikke og en vanvittig sød fyr der hed Claus
(Klaus?), der ikke havde prøvet så meget endnu, men lysten var der, og
Rikke fik ham med på det.

Selv var jeg lidt uafklaret ved situationen, da jeg ikke havde lyst til
at en pige var *med*, men hun forklarede at hun *kun* skulle kigge på -
og Claus prøvede meget at lokke...

Nå, vi gik hjem til dem og ind i stuen, og Claus og jeg gik igang med at
lege lidt, mens Rikke kiggede på, og vi nåede at komme godt i gang da
Rikke begyndte at smide tøjet - det var jeg lidt udtryg ved, og da hun
forklarede at hun ville hente nogle dildoer hun kunne bruge selv mens vi
"kiggede på", havde jeg ikke lyst mere.

Det endte med at mens hun hentede sit legetøj, stak Claus og jeg af og
gik ind på badeværrelset, løste døren, og fortsatte dér - Rikke blev sur
og bankede på døren imens, og gik til sidst - mens Claus og jeg fik en
rigtig god oplevelse!!!

Det har jeg bagefter lidt dårligt samvittighed over, men på den anden
side var det også Rikke der forklarede at hun bare skulle sidde stille
og kigge på, der overskred aftalen.

Nå, det var min oplevelse med en biseksuel fyr i et parforhold...


René
www.rene.hjorth.com

---

Rene' Hjorth skrev i en meddelelse news:3srnmt4q5a03uqbvj81vpr2n96g9qgt17i@4ax.com...

Hej Rene´

> >Det duer altså ikke med bøsser, da de jo ikke gider være
> >sammen med mig *GGG*.

> Du har ganske ret - min dårlige samvittighed melder sig pludselig

Jamen Rene´dog, vil du fluks holde op med det *GGG*.
Der er vel ikke noget mere naturligt for en bøsse end
_ikke_ at have lyst til at være sammen med kvinder.
Selvom jeg fra flere bøsser har hørt, at der er mange
bøsser, der rent faktisk har været sammen med en kvinde.
De er bare ikke meget for at indrømme det *SSS*.

> >Men jeg vil da godt bare kigge på og måske pille lidt ved min kæreste
> >(og mig selv *SF*), hvis vi finder en bøsse, vi begge kan lide.

> Jeg mødte engang et sådant par (der just havde slået op, men var gode
> venner), en sød pige der hed Rikke og en vanvittig sød fyr der hed Claus
> (Klaus?), der ikke havde prøvet så meget endnu, men lysten var der, og
> Rikke fik ham med på det.

Strålende ide´ *S*

> Selv var jeg lidt uafklaret ved situationen, da jeg ikke havde lyst til
> at en pige var *med*, men hun forklarede at hun *kun* skulle kigge på -
> og Claus prøvede meget at lokke...

Og det lykkedes ham åbenbart *S*

> Nå, vi gik hjem til dem og ind i stuen, og Claus og jeg gik igang med at
> lege lidt, mens Rikke kiggede på, og vi nåede at komme godt i gang da
> Rikke begyndte at smide tøjet - det var jeg lidt udtryg ved, og da hun
> forklarede at hun ville hente nogle dildoer hun kunne bruge selv mens vi
> "kiggede på", havde jeg ikke lyst mere.

Var du bange for, at hun også ville pille ved dig?
Eller bryder du dig ikke om synet af en nøgen kvinde?

> Det endte med at mens hun hentede sit legetøj, stak Claus og jeg af og
> gik ind på badeværrelset, løste døren, og fortsatte dér - Rikke blev sur
> og bankede på døren imens, og gik til sidst - mens Claus og jeg fik en
> rigtig god oplevelse!!!

Godt for jer , surt for hende

> Det har jeg bagefter lidt dårligt samvittighed over, men på den anden
> side var det også Rikke der forklarede at hun bare skulle sidde stille
> og kigge på, der overskred aftalen.

Det var klart hende, der overskred aftalen.
Men samtidig kan jeg da godt forstå, at hun fik lyst til
at deltage på et eller andet plan, da det er temmelig
ophidsende at se to fyre sammen *SF*. At hun så kun
havde tænkt sig at pille ved sig selv, var åbenbart alligevel
for meget for dig.

> Nå, det var min oplevelse med en biseksuel fyr i et parforhold...

Det er jo også det, jeg ikke gider opleve. Vi kender en
bøsse, der gerne vil være sammen med os begge, men
jeg er, som tidligere skrevet, bange for, at det ville blive
en oplevelse, jeg vil være ked af bagefter, fordi jeg ikke
tror, der kan være den intimitet og varme i det, som jeg
kræver af en seksuel oplevelse med trediepart, da han
med garanti vil være noget mere interesseret i min
kæreste end i mig.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Mon, 6 Aug 2001 03:35:11 +0200 skrev "Hanne L" <maanelys@mail.dk>

Hej Hanne L,

>> Du har ganske ret - min dårlige samvittighed melder sig pludselig
>Jamen Rene´dog, vil du fluks holde op med det *GGG*.

Tak, det har jeg hermed stoppet med

>Selvom jeg fra flere bøsser har hørt, at der er mange
>bøsser, der rent faktisk har været sammen med en kvinde.
>De er bare ikke meget for at indrømme det *SSS*.

Jeg skal gerne indrømme at jeg har prøvet det, en gang, og at det var en
sød pige - ligegyldig sexuel oplevelse, men lidt interessant at I det
mindste prøve én gang.

>> og Claus prøvede meget at lokke...
>Og det lykkedes ham åbenbart *S*

Ja, for pokker! Han var smuk og fræk som jeg meget sjældent har oplevet
det - måske også fordi han var lidt uskyldig ved siden af?

>> Rikke begyndte at smide tøjet - det var jeg lidt udtryg ved, og da hun
>> forklarede at hun ville hente nogle dildoer hun kunne bruge selv mens vi
>> "kiggede på", havde jeg ikke lyst mere.
>Var du bange for, at hun også ville pille ved dig?
>Eller bryder du dig ikke om synet af en nøgen kvinde?

Hvis hun havde "pillet" ved jeg at jeg var gået med det samme, men det
tror jeg ikke hun kunne finde på - men det var nok nærmere tanken om
synet - sådan i "detaljer" - jeg lod mig skræmme af...

Måske også fordi hun overskred vores aftalte regler, så jeg vidste ikke
længere hvor vi havde hende?

Måske havde jeg også en lille-bitte frygt for at Klaus pludselig skulle
få lyst til hende istedet?

>Det er jo også det, jeg ikke gider opleve. Vi kender en
>bøsse, der gerne vil være sammen med os begge, men
>jeg er, som tidligere skrevet, bange for, at det ville blive
>en oplevelse, jeg vil være ked af bagefter, fordi jeg ikke
>tror, der kan være den intimitet og varme i det, som jeg
>kræver af en seksuel oplevelse med trediepart, da han
>med garanti vil være noget mere interesseret i min
>kæreste end i mig.

Uden at kende fyren og dig - tror jeg nu alligevel godt at du kan have
ret i din "frygt"...


René
www.rene.hjorth.com

---

Rene' Hjorth skrev i en meddelelse news:1s1jntokg34if08hn5hcsmho8n0g424rkr@4ax.com...

Hej Rene´

> >> Du har ganske ret - min dårlige samvittighed melder sig pludselig
> >Jamen Rene´dog, vil du fluks holde op med det *GGG*.

> Tak, det har jeg hermed stoppet med

Godt, for der er jo ingen grund til at overtage den dårlige
samvittighed, vi kvinder har kæmpet så rigeligt med i alt
for mange år *GGG*

> >Selvom jeg fra flere bøsser har hørt, at der er mange
> >bøsser, der rent faktisk har været sammen med en kvinde.
> >De er bare ikke meget for at indrømme det *SSS*.

> Jeg skal gerne indrømme at jeg har prøvet det, en gang, og at det var en
> sød pige - ligegyldig sexuel oplevelse, men lidt interessant at I det
> mindste prøve én gang.

Så ved du i hvert fald, at i.f.t. kvinder synes du ikke,
du går glip af noget.Og kan alligevel snakke lidt med
om det *S*.

> >> og Claus prøvede meget at lokke...
> >Og det lykkedes ham åbenbart *S*

> Ja, for pokker! Han var smuk og fræk som jeg meget sjældent har oplevet
> det - måske også fordi han var lidt uskyldig ved siden af?

Aha, bøsser har det altså ikke anderledes end andre mænd
m.h.t. at tage en jomfrudom? *GGG*

> Hvis hun havde "pillet" ved jeg at jeg var gået med det samme, men det
> tror jeg ikke hun kunne finde på - men det var nok nærmere tanken om
> synet - sådan i "detaljer" - jeg lod mig skræmme af...

Jeg har en fornemmelse af, at de fleste bøsser synes,
at nøgne kvinder, og ikke mindst deres kønsdele, er en
grimmer affære. Passer det? (jeg ved godt, du ikke kan
svare på jer alles vegne)

> Måske også fordi hun overskred vores aftalte regler, så jeg vidste ikke
> længere hvor vi havde hende?

Næh, overskrider hun en del af aftalen, kunne hun måske
finde på yderligere at overskride dine grænser.

> Måske havde jeg også en lille-bitte frygt for at Klaus pludselig skulle
> få lyst til hende istedet?

Uha da, det ville ikke være godt for en bøsse. På den
anden side vidste du jo godt, at de havde været sammen
før, så der således var en "fare" for, at den lyst i ham kunne
vækkes i en seksuel situation.

> >Det er jo også det, jeg ikke gider opleve. Vi kender en
> >bøsse, der gerne vil være sammen med os begge, men
> >jeg er, som tidligere skrevet, bange for, at det ville blive
> >en oplevelse, jeg vil være ked af bagefter, fordi jeg ikke
> >tror, der kan være den intimitet og varme i det, som jeg
> >kræver af en seksuel oplevelse med trediepart, da han
> >med garanti vil være noget mere interesseret i min
> >kæreste end i mig.

> Uden at kende fyren og dig - tror jeg nu alligevel godt at du kan have
> ret i din "frygt"...

Ja, så det prøver vi at undgå.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Sun, 19 Aug 2001 15:25:06 +0200 skrev "Hanne L" <maanelys@mail.dk>

Hej Hanne L,

>Så ved du i hvert fald, at i.f.t. kvinder synes du ikke,
>du går glip af noget.Og kan alligevel snakke lidt med
>om det *S*.

Jeps, i dag er hun VVS-mester, måske ikke er tærligt kvinde-typisk fag


>Aha, bøsser har det altså ikke anderledes end andre mænd
>m.h.t. at tage en jomfrudom? *GGG*

Nogle af os, bl.a. mig, er faktisk lidt værre: Det er en suverend
oplevelse at "tage" jomfrueligheden fra en (ung) fyr og give ham hans
første suverene oplevelse - MEN det er faktisk endnu mere suverent at
lokke en hetero til lidt banal sex...

Ja, jeg *burde* skamme mig...

>Jeg har en fornemmelse af, at de fleste bøsser synes,
>at nøgne kvinder, og ikke mindst deres kønsdele, er en
>grimmer affære. Passer det? (jeg ved godt, du ikke kan
>svare på jer alles vegne)

Helt så slemme er vi faktisk ikke - kan kan godt se på en nøgen
kvindekrop og synes at den er smuk og at pigen/kvinden er smuk - ingen
problemer i det...

Jeg synes dog ikke at pigen/kvinden er sexet - over hovedet ikke - og
jeg må indrømme at jeg synes at skeden er ret grim (for ikke at bruge et
værre udtryk).

Men, den nøgne kvindekrop kan sagtens være utrolig flot.

>> Måske havde jeg også en lille-bitte frygt for at Klaus pludselig skulle
>> få lyst til hende istedet?
>
>Uha da, det ville ikke være godt for en bøsse.

Nej præcist!

>På den anden side vidste du jo godt, at de havde været sammen
>før, så der således var en "fare" for, at den lyst i ham kunne
>vækkes i en seksuel situation.

Præcist igen!


René
www.rene.hjorth.com

---

Rene' Hjorth skrev i en meddelelse news:0qs2otg14hg0n0jh6em35ake3f0mualj9e@4ax.com...

Hej Rene´

> >Så ved du i hvert fald, at i.f.t. kvinder synes du ikke,
> >du går glip af noget.Og kan alligevel snakke lidt med
> >om det *S*.

> Jeps, i dag er hun VVS-mester, måske ikke er tærligt kvinde-typisk fag
>

Men det bliver hun vel ikke mand af? *GGG*

> >Aha, bøsser har det altså ikke anderledes end andre mænd
> >m.h.t. at tage en jomfrudom? *GGG*

> Nogle af os, bl.a. mig, er faktisk lidt værre: Det er en suverend
> oplevelse at "tage" jomfrueligheden fra en (ung) fyr og give ham hans
> første suverene oplevelse - MEN det er faktisk endnu mere suverent at
> lokke en hetero til lidt banal sex...

Uha da da *GGG*. Det lyder lidt ligesom de kvinder, der
tror, de kan omvende en bøsse.
Men jeg har nu også hørt, at enhver mand, OGSÅ de
heteroseksuelle, på et eller andet tidspunkt i deres liv i
hvert fald FORESTILLER sig, hvordan det måtte være at
være sammen med en anden mand. Jeg ved så ikke, om de
vil indrømme det? *SSS*

> Ja, jeg *burde* skamme mig...

Det synes jeg nu stadig ikke *GGG*. Jeg forstår den
udfordring, der ligger i det.

> >Jeg har en fornemmelse af, at de fleste bøsser synes,
> >at nøgne kvinder, og ikke mindst deres kønsdele, er en
> >grimmer affære. Passer det? (jeg ved godt, du ikke kan
> >svare på jer alles vegne)

> Helt så slemme er vi faktisk ikke - kan kan godt se på en nøgen
> kvindekrop og synes at den er smuk og at pigen/kvinden er smuk - ingen
> problemer i det...

Dejligt, at du ikke har det der totalt afstandstagende syn
på kvinder. Der er jo bøsser, som næsten ikke engang kan
holde ud at omgås kvinder, har jeg set på TV

> Jeg synes dog ikke at pigen/kvinden er sexet - over hovedet ikke - og
> jeg må indrømme at jeg synes at skeden er ret grim (for ikke at bruge et
> værre udtryk).

Det er naturligt nok, at du ikke synes det.
Jeg synes nu, en kusse kan være meget smuk og
ophidsende at se på.

> >På den anden side vidste du jo godt, at de havde været sammen
> >før, så der således var en "fare" for, at den lyst i ham kunne
> >vækkes i en seksuel situation.

> Præcist igen!

Tænkte det nok *GGG*

Kærlig hilsen
hanne L

---

Wed, 22 Aug 2001 02:34:30 +0200 skrev "Hanne L" <maanelys@mail.dk>

Hej Hanne L,

>> - MEN det er faktisk endnu mere suverent at
>> lokke en hetero til lidt banal sex...
>Uha da da *GGG*. Det lyder lidt ligesom de kvinder, der
>tror, de kan omvende en bøsse.

For lige at præcisere: Fantasien bliver lidt spoleret hvis fyren rent
faktisk bliver omvendt, for kan han omvendes - ja, så var han jo reelt
set ikke hetero til at starte med...

Den banale fantasi består egentlig blot at lokke en ung hetero til at
lade sig sutte af, ganske pasivt - uendelig simpel fantasi, faktisk. Men
alligevel en fantasi som mange bøsser sidder med (især undertegnede).

Det er dog også en fantasi der sjældent engang imellem kan realiseres.

>> Helt så slemme er vi faktisk ikke - kan kan godt se på en nøgen
>> kvindekrop og synes at den er smuk og at pigen/kvinden er smuk - ingen
>> problemer i det...
>Dejligt, at du ikke har det der totalt afstandstagende syn
>på kvinder. Der er jo bøsser, som næsten ikke engang kan
>holde ud at omgås kvinder, har jeg set på TV

Det er heldigvis meget meget få bøsser der har det sådan - og de er
indskrænkede stakler uden stor værdi i livet - hvis de eneste mennesker
de kan betro sig til og kommunikere med, er andre (opskruede) bøsser, er
det da en utrolig smal begrebsverden de lever i...


René
www.rene.hjorth.com

---

Rene' Hjorth skrev i en meddelelse news:u648ot8s185a4qiecq6ohn0341jj6a1u92@4ax.com...

Hej Rene´

> >> - MEN det er faktisk endnu mere suverent at
> >> lokke en hetero til lidt banal sex...
> >Uha da da *GGG*. Det lyder lidt ligesom de kvinder, der
> >tror, de kan omvende en bøsse.

> For lige at præcisere: Fantasien bliver lidt spoleret hvis fyren rent
> faktisk bliver omvendt, for kan han omvendes - ja, så var han jo reelt
> set ikke hetero til at starte med...

Det kan jeg godt se. På den anden side ved du det jo
ikke før efter oplevelsen *S*.

> Den banale fantasi består egentlig blot at lokke en ung hetero til at
> lade sig sutte af, ganske pasivt - uendelig simpel fantasi, faktisk. Men
> alligevel en fantasi som mange bøsser sidder med (især undertegnede).

Og skal man, som heteroseksuel mand, have styret sin
nysgerrighed efter, hvordan det er at være sammen med
en anden mand, er det nok den mest acceptable måde for
mange at gøre det på fremfor selv at skulle slikke eller
ligefrem bolle med en mand.

> Det er dog også en fantasi der sjældent engang imellem kan realiseres.

Men det sker, ved jeg *S*.

> >> Helt så slemme er vi faktisk ikke - kan kan godt se på en nøgen
> >> kvindekrop og synes at den er smuk og at pigen/kvinden er smuk - ingen
> >> problemer i det...
> >Dejligt, at du ikke har det der totalt afstandstagende syn
> >på kvinder. Der er jo bøsser, som næsten ikke engang kan
> >holde ud at omgås kvinder, har jeg set på TV

> Det er heldigvis meget meget få bøsser der har det sådan - og de er
> indskrænkede stakler uden stor værdi i livet - hvis de eneste mennesker
> de kan betro sig til og kommunikere med, er andre (opskruede) bøsser, er
> det da en utrolig smal begrebsverden de lever i...

Helt enig.
Det er temmelig indskrænket at tage afstand fra halvdelen
af jordens befolkning.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Hej Hanne :)

> Tror du ikke bare, han skal vænne sig til det?

Jo det tror jeg, men det er jo også svært at vente :)

> At det er en form for blufærdighed?

Nej det tror jeg ikke, tror nu nærmer det er tilvænding.

> Da han har været sammen med mænd tidligere, skyldes
> det vel ikke, at han er bange for, at du skal tro, han er
> bøsse. Eller er han måske selv en smule homofobisk?

Det ved jeg ikke så meget om det er, men hvad......:)

M.v.h.

Britta Larsen

---

Britta Larsen skrev i en meddelelse news:9kmjpo$2sul$1@news.cybercity.dk...

Hej Britta

> > Tror du ikke bare, han skal vænne sig til det?

> Jo det tror jeg, men det er jo også svært at vente :)

Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, da jeg selv elsker
de samme lege. Lige i øjeblikket er min kæreste syg,
så vi ikke kan lege på den måde. Og det lige, når jeg
er blevet så glad for det. Det ærgrer os begge.

> > At det er en form for blufærdighed?

> Nej det tror jeg ikke, tror nu nærmer det er tilvænding.

Er det ikke også en form for blufærdighed, at han skal
vænne sig til, at du leger med ham? Eller er det, fordi
han så at sige mister styringen over, hvad der foregår,
og i stedet for skal have tillid til, at du gør det "rigtigt"?
Altså hverken for hurtigt eller hårdt. Eller lige omvendt *S*.

> > Da han har været sammen med mænd tidligere, skyldes
> > det vel ikke, at han er bange for, at du skal tro, han er
> > bøsse. Eller er han måske selv en smule homofobisk?

> Det ved jeg ikke så meget om det er, men hvad......:)

Ja hvad? Bliver du ikke nysgerrig og snakker med ham
om det? Det kan jo være ret så befriende og forløse
en hel masse.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Hej Carsten,

> Som nævnt er min kone med i sporten. Vi har kun godt at berette om den.
Men
> jeg undrer mig ofte over, at dette ikke er alment kendt; man siger da,
> at der ikke er noget nyt under solen. Måske er der flere, der gør det, men
> vil ikke berette om det. Her i NG er man anonym, så er der andre, der kan
> fortælle lignende, er jeg lutter øre.
> Carsten

Min kæreste og jeg har leget lidt med det, men ikke meget. Men emnet tænder
mig utroligt meget, og da forhåbeligt også noget vi kommer til at dyrke i
fremtiden.

Jeg havde/har selv den fornemelse, at såsnart at man bliver nusseret med
omme bag i, så føler man straks at man er bøsse, efterhånden er det dog gået
op for mig (og forhåbeligt min kæreste) at sådan er det ikke. Det har nok
også noget at gøre med, at man tror at ens kæreste, tror at man er bøsse.

Jeg tror (ved) at grunden til at vi ikke rigtig er kommet igang, er at min
kæreste nok ikke helt har vændet til tanken, om at tage fyren bagi.(så kunne
man jo håbe på at hun læser dette indlæg)

Mvh.

Dan Andersen

---

"Andersen" <an@an.an> skrev i en meddelelse
news:MUd97.110$WS1.19171@news.get2net.dk...
> Jeg tror (ved) at grunden til at vi ikke rigtig er kommet igang, er at min
> kæreste nok ikke helt har vændet til tanken, om at tage fyren bagi.(så
kunne
> man jo håbe på at hun læser dette indlæg)

Du kan vel bare vise det til hende?

--
John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/

---

> Du kan vel bare vise det til hende?

hehe, Jeps, det gør jeg skam også.

Mvh.

Dan Andersen

---

On 29 Jul 2001 16:03:09 -0500, "Carsten" <wagnercarsten@gmx.de> wrote:

Hej Carsten,

>fingre. Hun kan bore og bevæge og vende og dreje, så jeg næsten ser måne og
>stjerner. Normalt gør vi det, når der er en god film eller formel1 i
>fjernsynet

Jeg er lidt nysgerrig - sådan rent praktisk, hvordan ligger du så, for
at hun kan komme til.

>Interessant er det
>også, at jeg ikke får nogen stådreng, mens vi leger; eller i hvert fald
>yderst sjældent.

Der må jeg indrømme, at jeg som regel bliver ret liderlig og pikken
temmelig stiv.

Har du nogle gode links, eller noveller? Så vil jeg meget gerne have
dem til min side.

Den bedste historie jeg har fundet er
http://pervers.diaper.dk/numsehistorie1.htm, men den har det lille
tvist at det er en baby det sker ved. Dog vil jeg være den baby

Mange hilsner
Per

---

"Per Vers" <pervers@bledreng.dk.spam.no> wrote in message news:52hbmtoq7gu2l41nnbqdhd9h9rkhmmojmn@4ax.com...
> Den bedste historie jeg har fundet er
> http://pervers.diaper.dk/numsehistorie1.htm, men den har det lille
> tvist at det er en baby det sker ved. Dog vil jeg være den baby


For en gangs skyld kan jeg kun sige at jeg er ked af at jeg ikke kan
slette noget fra nettet ;-( Nok er det fiktion, men jeg kan IKKE li det!

--
John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/

---

On Mon, 30 Jul 2001 22:43:39 +0200, "John Sahl"
<johnsahl@worldonline.dk> wrote:

>For en gangs skyld kan jeg kun sige at jeg er ked af at jeg ikke kan
>slette noget fra nettet ;-( Nok er det fiktion, men jeg kan IKKE li det!

Det er så din mening. Men som du selv skriver, det er fiktion. Og
historien er skrevet fra babyens rolle. Og jeg er sikker på at der
ikke er nogen der har lidt overlast da den blev skrevet.

Så lad være med at læse det, hvis du ikke kan lide det.

Hvis nogle syge individer ikke kan skelne mellem fiktion og
virkelighed, så burde de få behandling. Men det er ikke årsag nok til
at censurere noget som helst.

/Per

--
http://infantilism.org - Yes, diapers and sex do mix!
http://babylai.infantilism.org - personal pics, movies & info

---

"Per Vers" <pervers@bledreng.dk.spam.not> wrote in message news:0iibmt4nb7a28leoo9kiv2dkpe6286og69@4ax.com...
> Hvis nogle syge individer ikke kan skelne mellem fiktion og
> virkelighed, så burde de få behandling. Men det er ikke årsag nok til
> at censurere noget som helst.


Jeg gjorde heller ikke andet end udtrykke min foragt for det. Thats all.

--
John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/

---

On Mon, 30 Jul 2001 23:00:19 +0200, "John Sahl"
<johnsahl@worldonline.dk> wrote:

>Jeg gjorde heller ikke andet end udtrykke min foragt for det. Thats all.

Dine mails til mig, og især T'abula R'asa har overrasket mig meget. Ud
fra det du skriver både her og i andre grupper, havde jeg et særdeles
positivt indtryk af dig. Det må jeg indrømme er forsvundet.

Du får det til at lyde som om jeg er pædofil, så lad mig lige én gang
til, ikke mindst for din skyld, understrege: DET ER JEG IKKE. JEG VIL
SELV VÆRE BABY, IKKE HAVE NOGET MED BABYER AT GØRE.

Min hjemmeside overholder gældende dansk lovgivning. Der er
(heldigvis) ikke nogen der kan begrænse det skrevne ord.

Tanken om at foretage mig noget som helst med mindreårige falder mig
særdeles fjernt. Så spar mig for din galde!

Jeg gider personligt ikke deltage yderligere i en diskussion om dette
emne. Så ha' det så godt!

/Per

---

"Per Vers" <pervers@bledreng.dk.spam.not> wrote in message news:asvdmtohbi9sufrtn9ohhgs2clu2k099vm@4ax.com...
> Dine mails til mig, og især T'abula R'asa har overrasket mig meget. Ud
> fra det du skriver både her og i andre grupper, havde jeg et særdeles
> positivt indtryk af dig. Det må jeg indrømme er forsvundet.
>
> Du får det til at lyde som om jeg er pædofil, så lad mig lige én gang
> til, ikke mindst for din skyld, understrege: DET ER JEG IKKE. JEG VIL
> SELV VÆRE BABY, IKKE HAVE NOGET MED BABYER AT GØRE.


Jeg har på intet tidspunkt skrevet nogen steder at du var pædofil?

Jeg er fuldt ud klar over at det ikke er det der tænder dig.

Der ud over skriver jeg ikke kun til jer, da dette er en debat-GRUPPE.

--
John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/

---

> Jeg er lidt nysgerrig - sådan rent praktisk, hvordan ligger du så, for
> at hun kan komme til.
>
Det er meget forskelligt. Som regel på ryggen med benene i en eller anden
retning. Det er ikke noget problem.
>
> Har du nogle gode links, eller noveller? Så vil jeg meget gerne have
> dem til min side.

Jeg har ingen links, for det lader til at være enten et tabutema eller
temmelig ukendt. Mærkeligt, ikke ?
Carsten

---

John Sahl skrev:

>> For en gangs skyld [Man tvivler. PSW] kan jeg kun sige at
>> jeg er ked af at jeg ikke kan slette noget fra nettet ;-(
>> Nok er det fiktion, men jeg kan IKKE li det!

Per skrev:

> (a) Det er saa din mening. Men som du selv skriver, det er fiktion.
> Og historien er skrevet fra babyens rolle. Og jeg er sikker paa, at
> der ikke er nogen der har lidt overlast, da den blev skrevet.

> (b) Saa lad vaere med at laese det, hvis du ikke kan lide det.

> (c) Hvis nogle syge individer ikke kan skelne mellem fiktion og
> virkelighed, saa burde de faa behandling. Men det er ikke aarsag nok
> til at censurere noget som helst.

Jeg slutter mig selvfoelgelig til alle tre her, Per. Og har i oevrigt
ikke set omtalte tekst, eftersom det alene er en principiel diskussion.

Problemet med den saakaldte ytringsfrihed, er, som J.S. illustrerer, at
den for flertallets vedkommende gaar til, hvor man selv maatte vaere
uenig, tage afstand eller foele sig frastoedt. Hvad den sidste angaar,
burde det med blot en minimal sans for den menneskelige psyke vaere
svaert for modtager at tage udtalelserne til efterretning.

Men J.S. finder det tilsyneladende bekymrende, at der ligger flere
ting paa Internettet, som afviger fra, hvad denne og flertallet
umiddelbart bekender sig til - men som dog demonstrerer, hvad mennesket
indeholder. Personligt finder jeg det kun bekymrende, at der eksisterer
individer med holdninger som praecis dem John Sahl giver udtryk for.

Peter S. Winding, antipaedagog og cand. paedofil.
TabulaRasa@nym.alias.net

---

"T'abula R'asa" <tabularasa@nym.alias.net> wrote in message news:20010731032907.785.qmail@nym.alias.net...
> Men J.S. finder det tilsyneladende bekymrende, at der ligger flere
> ting paa Internettet, som afviger fra, hvad denne og flertallet
> umiddelbart bekender sig til - men som dog demonstrerer, hvad mennesket
> indeholder. Personligt finder jeg det kun bekymrende, at der eksisterer
> individer med holdninger som praecis dem John Sahl giver udtryk for.


Jeg er GLAD for at personer som du med dine sexuelle preferencer er
bekymret for at der findes personer som jeg i denne verden.

Uanset at det er fiktion så er pædofili formentig det eneste der ville gøre
mig i stand til at begå overlagt mord.

Det er meget muligt at du og andre nyder fiktion om at mishandle små
børn, men for mig danner det kun billeder af ting som er forkerte og
udsættes mine børn for noget i den stil er jeg ret sikker på at en
fængselsstraf ikke er det eneste der tilkommer udøveren.

Gør det mig syg i nogens øjen. So be it!

Heldigvis er fængselssystemet i DK og andre lande indrettet med en
temmelig god justits overfor børnemishandlere, så min overlagte
mordteori vil forblive det den er, nemlig fiktion

--
John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/

---

Undertegnede skrev:

>> Men J.S. finder det tilsyneladende bekymrende, at der ligger flere
>> ting paa Internettet, som afviger fra, hvad denne og flertallet
>> umiddelbart bekender sig til - men som dog demonstrerer, hvad
>> mennesket indeholder. Personligt finder jeg det kun bekymrende, at
>> der eksisterer individer med holdninger som praecis dem John Sahl
>> giver udtryk for.

John Sahl skrev:

> Jeg er GLAD for at personer som du med dine sexuelle preferencer er
> bekymret for at der findes personer som jeg i denne verden.

Det kunne man forestille sig, for dine holdninger efterlader bestemt
ogsaa det indtryk, at du er langt mere menneskelig og civiliseret end jeg.

> Uanset at det er fiktion saa er paedofili formentig det eneste der
> ville goere mig i stand til at begaa overlagt mord.

Hvilket blot understreger, hvem der potentielt er farligst af os to.

> Det er meget muligt at du og andre nyder fiktion om at mishandle smaa
> boern, men for mig danner det kun billeder af ting som er forkerte og
> udsaettes mine boern for noget i den stil er jeg ret sikker paa at en
> faengselsstraf ikke er det eneste der tilkommer udoeveren.

Hvis du ellers laeste og forstod mine indlaeg, som de er skrevet og ment,
ville du vide, at jeg ligesom andre paedofile ikke finder tilfreds-
stillelse i nogen form for overgreb paa boern.

Finder du selv nydelse i mishandling af kvinder?

Her kommer dobbeltmoralen saamaend ind, fordi heterosexuelle maend
tilsynesladende kan snyde og bedrage, opfatte og behandle kvinder
paa den vaerst taenkelige maade, medens paedofile, som jeg selv,
naermest skal staa paa hovedet og gaa paa line, foer folk blot
anerkender vores medfoedte ret til egne, ikke-voldsfikserede tanker.

> Heldigvis er faengselssystemet i DK og andre lande indrettet med en
> temmelig god justits overfor boernemishandlere, saa min overlagte
> mordteori vil forblive det den er, nemlig fiktion

Hvilket i mine oejne er et udtryk for en ekstrem primitiv tankegang,
og som blot paapeger det fornuftige i Kriminalforsorgens kommende
projekt med at lave saerskilte afdelinger for svage fanger,
herunder sexualforbrydere.

Men ellers er logik og retfaerdighed til at faa oeje paa. Det er
selvfoelgelig en fornem forsamling bestaaende af narkohandlere,
bankroevere, mordere og voldsmaend, som skal opstille etiske regler
for, hvordan mennesker i oevrigt skal omgaas hinanden.

Det er et meget, meget fint budskab, synes jeg nok.

Peter S. Winding, antipaedagog og cand. paedofil.
TabulaRasa@nym.alias.net

---

"T'abula R'asa" <tabularasa@nym.alias.net> wrote in message news:20010731132507.12843.qmail@nym.alias.net...
> Det kunne man forestille sig, for dine holdninger efterlader bestemt
> ogsaa det indtryk, at du er langt mere menneskelig og civiliseret end jeg.

Du nyder det når du kan sidde og tale ned til folk, over hvem du føler
dig mere intelligent hva?

> Hvilket blot understreger, hvem der potentielt er farligst af os to.

Det håber jeg da klart at jeg er. For jeg håber så sandelig ikke du/andre
nogen sinde bringer dine tanker omkring pædofili til handling. (Det at
du/andre bragte jeres tanker til handling ville jo være en nødvendighed
for at jeg skulle reagere som påstået)

> Hvis du ellers laeste og forstod mine indlaeg, som de er skrevet og ment,
> ville du vide, at jeg ligesom andre paedofile ikke finder tilfreds-
> stillelse i nogen form for overgreb paa boern.

Anerkender du at pædofili er overgreb mod børn hvis det kommer til
udførsel?

> Finder du selv nydelse i mishandling af kvinder?

Jeg finder faktisk nydelse i at påføre min kæreste smerte/dominere hende,
heldigvis er hun en voksen kvinde der nyder at jeg gør det for hende.
Voksne er som regle i stand til at sige fra.. Og jeg og andre VED at min
kæreste i hvert fald sagtens kan svare for sig selv.

> Her kommer dobbeltmoralen saamaend ind, fordi heterosexuelle maend
> tilsynesladende kan snyde og bedrage, opfatte og behandle kvinder
> paa den vaerst taenkelige maade, medens paedofile, som jeg selv,
> naermest skal staa paa hovedet og gaa paa line, foer folk blot
> anerkender vores medfoedte ret til egne, ikke-voldsfikserede tanker.

Anerkender du at pædofili er overgreb mod børn hvis det kommer til
udførsel?

> Hvilket i mine oejne er et udtryk for en ekstrem primitiv tankegang,
> og som blot paapeger det fornuftige i Kriminalforsorgens kommende
> projekt med at lave saerskilte afdelinger for svage fanger,
> herunder sexualforbrydere.

Klart fornufigt at beskytte dem der begår de værste former for
kriminalitet. Meget logisk tænkning.

> Men ellers er logik og retfaerdighed til at faa oeje paa. Det er
> selvfoelgelig en fornem forsamling bestaaende af narkohandlere,
> bankroevere, mordere og voldsmaend, som skal opstille etiske regler
> for, hvordan mennesker i oevrigt skal omgaas hinanden.

Så længe det de opponerer og handler mod er: mishandling af børn.
Så har jeg ikke noget problem med det. Det er et underligt
æreskodeks, men det er der. Praktisk udført f.eks. ved at
fangevogterne vender ryggen til så de andre fanger kan læse
journalen for børnemishandlerne. (Og ja, dette sker!)

> Det er et meget, meget fint budskab, synes jeg nok.

Tak skal du have.

--
John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/

---

"John Sahl" <johnsahl@worldonline.dk> skrev i en meddelelse news:6By97.2233$V53.294992@news000.worldonline.dk...

Hej John

Hvis du læste lidt historie om homoseksualitet for 50 år siden
vil du se at alt det du siger er ok mod pædofile er nøjagtigt det
samme man synes var ok at gøre mod homoseksuelle mænd.

Der ligger to ting i det jeg ikke bryder mig om:
Selvtægt, det er nemlig generelt noget lort fordi lynchning
aldrig har løst nogen problemer, ligesom dødstraf ikke afskaffer
mord.

Og så netop det at man overlader det til røvere, moredre og andre
socio og psykopater at dømme andre menesker og straffe dem.

Dette var hvad der skete i Tyskland for ikke så længe siden. Der
gik det udover jøder, homoseksuelle, folk af anden politisk
mening, zigeunere, evnesvage, psykisk syge og jeg kunne blive
ved.

At lade almindelige mennesker som ikek har det om job at udøfre
dom og straf i IMO noget af det værste der kan ske i et
retssamfund. Dette vil nemlig gøre at mange flere end i dag vil
blive 'dømt' uskyldigt og straffet og måske vil man så forsent
opdage at man tog fejl, men personen hænger allertede og dingler
død i et træ.

Jeg foretrækker helt klart at samfundet påtager sig den opgave
det er et gøre nogte ved forbrydelser. Der er en meget større og
mere retfærdig chance for at uskyldige ikke kommer op at dingle.

Det kan ikke være rigtigt at man skal overlade den slags til
mordere røvere og andet godtfolk.

Det er derfor vi i Danmark har den lovgivende mag, den udøvende
magt og den dømmende magt. Det er netop for at forhuindre
justitsmord.

Desuden er man ikke et hak bedre end en pædofil der har begået
overgreb, når man selv begår overgreb, uanset hvem man begår det
overgreb imod.

Og at tæske en pædofil i et fængsel med et jernrør er et overgreb
også. Det er endda forbudt!

Hilsen
Tomas O.

---

"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message news:9k6dfn$om1$1@sunsite.dk...
> Og at tæske en pædofil i et fængsel med et jernrør er et overgreb
> også. Det er endda forbudt!


Strafferammerne for overgreb mod børn burde forbydes i stedet. Jeg
har aldrig sagt at mine tanker og følelser er korrekte på det her område,
lige som jeg heller aldrig har forbudt andre deres tanker og følelser.
Jeg debatterer bare. Verden er ikke optimal på mange områder.

Jeg går endda ind for dødsstraf, så ja, jeg er nok både uintelligent, rå,
primitiv og hvad folk ellers kan finde på at sige. So be it.

Jeg tror faktisk på princippet med et øje for et øje, en tand for en tand.

Som man gør mod andre skal man selv forvente at få igen.

Så jeg velkommer billedet i mit hoved af en pædofil med føromtalte
jernrør langt oppe i røven!

--
John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/

---

"John Sahl" <johnsahl@worldonline.dk> skrev i en meddelelse news:__y97.5980$lh7.318834@news010.worldonline.dk...
SNIP

Hej John
> Strafferammerne for overgreb mod børn burde forbydes i stedet.
> Jeg har aldrig sagt at mine tanker og følelser er korrekte på
> det her område, lige som jeg heller aldrig har forbudt andre
> deres tanker og følelser.

Din reaktion på den der novelle som du har læst via det link fik
dig da til at reagere endog meget kraftigt.

Samtidig siger du at du ikke vil forbyde andres tanker..

> Jeg debatterer bare. Verden er ikke optimal på mange områder.

Det er vi enige om!

> Jeg går endda ind for dødsstraf, så ja, jeg er nok både
> uintelligent, rå, primitiv og hvad folk ellers kan finde på at
> sige. So be it.

Det sagde jeg ikke. Jeg siger at dødstraf aldrig har forhindret
mord. Lige så lidt som loven mod overgreb mod alle forhindrer
overgreb i at ske daglit selv i vores lille smørhul.

> Jeg tror faktisk på princippet med et øje for et øje, en tand
> for en tand.

Det gør jeg ikke. Jeg tror ikke på at man ford man nakker e der
har nakket en anden for andre til at holde op med at nakke nogen.

Historien viser at øje for øje og tand for tand ikke virker.

> Som man gør mod andre skal man selv forvente at få igen.

Ja. Men så er det vel ofret der skal udøve dommen? Ikke
tilfældige mennesker.

I følge øje for øje er det så barnet der skal smadre en pædofils
liv på samme måde som den pædofile har smadret barnets?

Du kan godt se den ikke holder ikke? Barnet har ikke brug for
hævn, men hjælp.

> Så jeg velkommer billedet i mit hoved af en pædofil med
> føromtalte jernrør langt oppe i røven!

Ja, det er nu ikke et billede jeg synes er særligt smukt.

Hilsen
Tomas O.

---

"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message news:9k6ek3$r5s$1@sunsite.dk...
> Hej John

Hej Tomas, tænd dog for din icq

> Din reaktion på den der novelle som du har læst via det link fik
> dig da til at reagere endog meget kraftigt.

Yup, viser vel bare hvad jeg føler?

> Samtidig siger du at du ikke vil forbyde andres tanker..

Det vil jeg faktisk ikke, jeg tænkte nok bare lige længere end som så.

Nogen af mine tanker var:

Hvor stor sandsynlighed er der for at det kun er tanker?
Hvor stor sandsynlighed er der for at det kun forbliver tanker?.
Hvor stor sandsynlighed er der for at en der går så meget op i
emnet har børneporno på sin maskine?
Hvor stor sandsynlighed er der for at politiet vil kigge nærmere
på personer med udtalelser om pædofili som vi ser her i gruppen?
(Eller udtalelser om selvtægt for den sags skyld?)
Hvad hvis det var mine børn der blev udsat for det?

Det skal der til siges at jeg kun kan sige at jeg i den ultimative
situation ville gøre akkurat som Tomas: Nemlig være der for barnet.

Mine tanker og ønsker for hvad der skulle ske med den pædofile
ville dog være som beskrevet.

> Det er vi enige om!

Wow

> Det sagde jeg ikke. Jeg siger at dødstraf aldrig har forhindret
> mord. Lige så lidt som loven mod overgreb mod alle forhindrer
> overgreb i at ske daglit selv i vores lille smørhul.

Det tror jeg ikke vi skal debattere, for vi vil aldrig blive enige.
Så dødsstrafsdebatten ender her for mig.

> Barnet har ikke brug for hævn, men hjælp.

Enig!

> Ja, det er nu ikke et billede jeg synes er særligt smukt.

Kunne du bedre lide billedet af barnet med barnepigens fingre
oppe i røven?

Og ja, jeg ved godt jeg sætter tingene på spidsen i denne tråd.
Emnet pisser mig nemlig af

--
John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/

---

"John Sahl" <johnsahl@worldonline.dk> skrev i en meddelelse news:Rgz97.6092$lh7.320080@news010.worldonline.dk...
Hej John
> Hej Tomas, tænd dog for din icq

Den får min kværn til at crashe i tide og utide *G*

> > Din reaktion på den der novelle som du har læst via det link fik
> > dig da til at reagere endog meget kraftigt.
>
> Yup, viser vel bare hvad jeg føler?

Ja da og jeg reagerer også på at læse ting med børn. Jeg reagere
med mistro væmmelse og angst.

> > Samtidig siger du at du ikke vil forbyde andres tanker..
>
> Det vil jeg faktisk ikke, jeg tænkte nok bare lige længere end
> som så.

OK.. fantasier har vi alle og det skal vi have lov at have. Det
er når nogen udlever fantasier som ikke er genet at det går galt.
Nogen kan måske ligefrem ikke se forskel.. og så er den sgu gal!

En ting er at udleve fantasier med en anden voksne som er med på
den.

> Nogen af mine tanker var:
>
> Hvor stor sandsynlighed er der for at det kun er tanker?

Forhåbentlig store. Takket være mediernes årvågenhed med dette
emne. Det får vel flere til liiige at tænke sig om.

> Hvor stor sandsynlighed er der for at det kun forbliver
> tanker?.

Se ovenstående.

> Hvor stor sandsynlighed er der for at en der går så meget op i
> emnet har børneporno på sin maskine?

ja se der er risikoen nok ret stor.

> Hvor stor sandsynlighed er der for at politiet vil kigge
> nærmere på personer med udtalelser om pædofili som vi ser her i
> gruppen?

Hmm.. jeg ved ikke hvor meget polisen læser med her, men det er
da sandsynligt at man hvis man her indrømmer ulovligheder så er
der måske en nidkær person der anmelder og så bliver der vel
efterforsket....

> (Eller udtalelser om selvtægt for den sags skyld?)

Ja ... det lige det..

> Hvad hvis det var mine børn der blev udsat for det?

Så er du i din fulde ret til at blive vred og ked af det, men
ikke til selvtægt. Du har da ret til at, hvis du griber
vedkommende i akten, udøve det der er nødvendigt for at pågribe
vedkommende og holde fast til politiet kommer.

Men du har ikke lod til lige at stikke svinet et par på hovedet
og sparke om nosserne selvom du har lyst. Udiover det tror jeg
bestemt ikke det ville være psykisk sundt for barnet at overvære
at man går over i ultravold!

> Det skal der til siges at jeg kun kan sige at jeg i den
> ultimative situation ville gøre akkurat som Tomas: Nemlig være
> der for barnet.

Det er nemlig det der er det vigtigste.. selvom vedkommende
naturligtvis skal pågribes og stilles til retslig ansvar for sine
handlinger, som alle forbrydere.

> Mine tanker og ønsker for hvad der skulle ske med den pædofile
> ville dog være som beskrevet.

Tanker er toldfri.

SNIP
> Kunne du bedre lide billedet af barnet med barnepigens fingre
> oppe i røven?

Jeg læste ikke den pågældende novelle.

> Og ja, jeg ved godt jeg sætter tingene på spidsen i denne tråd.
> Emnet pisser mig nemlig af

Forståeligt! Men lad være med at se det så.

Jeg ser heller ikke ulækre film med splatter fordi jeg bliver syg
i sjælen af at se det.

Hilsen
Tomas O.

---

> Som man gør mod andre skal man selv forvente at få igen.
>
> Så jeg velkommer billedet i mit hoved af en pædofil med føromtalte
> jernrør langt oppe i røven!

Også hvis den vedkommende "pædofile" selv er blevet misbrugt som barn, og
derved er socialt disfungerende og ikke kender grænserne, og derfor selv
udfører overgreb der minder om dem han(hun) selv blev udsat for som barn???

Skal han(hun) også straffes via selvtægten i fængslerne???

Pia


ps. undskyld den private mail - jeg sidder ikke på min normale compuer

---

"Pia" <pia@larholm.dk> wrote in message news:W%N97.3357$V53.336003@news000.worldonline.dk...
> Også hvis den vedkommende "pædofile" selv er blevet misbrugt som barn, og
> derved er socialt disfungerende og ikke kender grænserne, og derfor selv
> udfører overgreb der minder om dem han(hun) selv blev udsat for som barn???
>
> Skal han(hun) også straffes via selvtægten i fængslerne???

Vedkommende vil da slet ikke havne i fængslet hvis vores velfungerende
retssystem er klar over at vedkommende har gjort fordi han/hun er psykisk syg.

> ps. undskyld den private mail - jeg sidder ikke på min normale compuer

Det gør skam ingenting

--
John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/

---

> > Skal han(hun) også straffes via selvtægten i fængslerne???
>
> Vedkommende vil da slet ikke havne i fængslet hvis vores velfungerende
> retssystem er klar over at vedkommende har gjort fordi han/hun er psykisk
syg.

Men det sker en hel masse gange.
Mange gange bliver den slags personer slet ikke opdaget før de selv udfører
overgreb. Og straffen er straffen - man bliver smidt i fængsel, måske
kombineret med en psykologisk behandling.
(jeg snakker ikke om personer der egentligt er klar til den lukkede)

Nu er jeg selv misbrugt barn og har studeret emnet ret meget. Og hvad jeg
har fundet ud af, så er de fleste misbrugere folk, som selv er blevet
misbrugt i deres barndom.
Altså det er et mønster de fører videre, fordi de faktisk tror det er
normalt (fx. at en far vasker datterens mis indvendigt o.lign.)

Jeg skelner mellem to slags misbrugere.
1) Dem der har det som seksuel præference (ligesom homoseksualitet, sm osv
osv.)

2) Dem der selv er blevet udsat for overgreb i barndommen.

Gruppe nr. 1 udfører ret sjældent deres lyster, fordi de ved at det er
forkert set i forhold til samfundet og strafbart.

Gruppe nr. 2 er dem der udfører de fleste overgreb, for de viderefører deres
egen arv - der har ikke været nogen til at lære dem om grænser og hvad der
er normalt.

Gruppe nr. 1 kan man ikke andet end at straffe i.flg. loven
Gruppe nr. 2 burde istedet for bare fængsel og en tur på seksologisk klinik,
tilbydes en psykologisk behandling der fjerner de gamle reaktionsmønstre og
få lært alt de de ikke lærte da de var børn.

Og så for at gøre det hele lidt mere komplekst, så tror jeg der findes en 3.
gruppe af misbrugere. Dem som ikke kan sige fra overfor et barn, der som en
del af sin seksuelle opvågnen bliver "forelsket" i sine
forældre/forældrerollemodeller, og derfor lægger an på dem.
Altså personer med "svag" karakter - der ikke kan sige fra - selv om de ved
at det er forkert.

Da jeg er blevet misbrugt som barn, ligger der en latent fare for, at jeg
selv kan komme til at misbruge andre børn. Jeg har faktisk som ung (ca.
14-15 år) krænket et familiemedlem som var et par år yngre end jeg selv.

Hvordan står jeg så i den situation - skal jeg også smides for løverne i
dagens fængsler, og misbruges endnu en gang, fordi jeg som barn ikke lærte
hvad der var normalt og ikke normalt, hvad der var accepteret og ikke
accepteret?

Pia


> > ps. undskyld den private mail - jeg sidder ikke på min normale compuer
>
> Det gør skam ingenting
>
> --
> John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
> Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
> MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/
>

---

"Pia" <pia@larholm.dk> wrote in message news:PfO97.3360$V53.336627@news000.worldonline.dk...
> Men det sker en hel masse gange.
> Mange gange bliver den slags personer slet ikke opdaget før de selv udfører
> overgreb. Og straffen er straffen - man bliver smidt i fængsel, måske
> kombineret med en psykologisk behandling.
> (jeg snakker ikke om personer der egentligt er klar til den lukkede)

Nu har jeg i et tidligere indlæg sagt at jeg satte tingene på spidsen i denne tråd.
Da jeg valgte at gøre dette valgte jeg samtidig at se bort fra de sager hvor der
er åbenlyse ting som gør at den pædofile bør behandles i stedet.

De udsagn jeg tidligere har kommet med omkring selvtægt har været tanker
jeg fik ved at forestille mig, at det gik ud over mine børn. Nu har jeg aldrig
haft det tættere på livet end, at mine niecer gik i en børnehave hvor der blev
slået alarm, om en mulig mishandling af flere af børnene, der i blandt min
ene niece.

> Nu er jeg selv misbrugt barn og har studeret emnet ret meget. Og hvad jeg
> har fundet ud af, så er de fleste misbrugere folk, som selv er blevet
> misbrugt i deres barndom.
> Altså det er et mønster de fører videre, fordi de faktisk tror det er
> normalt (fx. at en far vasker datterens mis indvendigt o.lign.)

Det tror jeg du har ret i. Ikke noget underligt i det. Sygt, ment sandt.

> Jeg skelner mellem to slags misbrugere.

Det gør jeg ikke. Jeg ser på at det er misbrug af BØRN. Det er nok for
mig til at det er forkert og nok til at der skal handles mod den pædofile.
På den ene eller den anden måde, det være sig behandling, fængsel eller
hvad straf/hjælp vedkommende nu vil få.

> Da jeg er blevet misbrugt som barn, ligger der en latent fare for, at jeg
> selv kan komme til at misbruge andre børn. Jeg har faktisk som ung (ca.
> 14-15 år) krænket et familiemedlem som var et par år yngre end jeg selv.
>
> Hvordan står jeg så i den situation - skal jeg også smides for løverne i
> dagens fængsler, og misbruges endnu en gang, fordi jeg som barn ikke lærte
> hvad der var normalt og ikke normalt, hvad der var accepteret og ikke
> accepteret?

Det ved du vist bedre end jeg? Fortjener du det?

Efterhånden tror jeg debatten her hører til i dk.videnskab.jura?

--
John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/

---

> Det ved du vist bedre end jeg? Fortjener du det?

Nej - det mener jeg ikke at jeg fortjener :) Men jeg skulle have været i
psykologisk behandling (ikke indlæggelse eller medicin) længe før jeg selv
indså nødvendigheden af samtaleterapi.

> Efterhånden tror jeg debatten her hører til i dk.videnskab.jura?

Ikke helt, for det var dine følelser jeg efterlyste, ikke lovens tekster :)

Pia

---

"Pia Klit Larholm" <pia@larholm.dk> skrev i en meddelelse
news:y5ua7.1113$xn.100132@news010.worldonline.dk...
> Nej - det mener jeg ikke at jeg fortjener :) Men jeg skulle have været i
> psykologisk behandling (ikke indlæggelse eller medicin) længe før jeg selv
> indså nødvendigheden af samtaleterapi.

Hvem har så fejlet i den sag? Samfundet, din omgangskreds eller familie?
Jeg ved godt jeg er temmelig rabiat i denne tråd, sorry!

> Ikke helt, for det var dine følelser jeg efterlyste, ikke lovens tekster
:)

Helt ok, så bliver vi her

--
John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/

---

> > Nej - det mener jeg ikke at jeg fortjener :) Men jeg skulle have været i
> > psykologisk behandling (ikke indlæggelse eller medicin) længe før jeg
selv
> > indså nødvendigheden af samtaleterapi.
>
> Hvem har så fejlet i den sag? Samfundet, din omgangskreds eller familie?

Samfundet har ikke fejlet, forstået på den måde, at hvad de ikke ved, kan de
ikke gøre noget ved.
Og så alligevel.
Det at jeg blev krænket har ikke været nogen hemmelighed - måske man skulle
uddele et "gavekort" med ret til behandling hos en valgfri
psykolog/psykoterapeut til brug for en selv på et valgfrit tidspunkt.

De 10.000 kr. jeg fik i erstatning rækker ikke særligt langt hos en
psykoterapeut til 500 i timen, altså kun 20 timers terapi for de penge.
På den anden side var jeg ikke klar til den dybe analyse, da sagen kom frem,
og min krænker blev dømt. Jeg fik som 17-årig smidt en børnepsykolog i
hovedet som skulle snakke med mig. Det første hun startede med, at hun ville
have mig til at tegne et billede af min familie! Hvor dum tror hun jeg har
været - jeg havde haft psykologi i gymnasiet, og kunne allerede da hun
foreslog at jeg skulle tegne familien, se hvordan hun ville tolke de
forskellige situationer jeg kunne komme i tanke om. Så den psykolog var ikke
til meget hjælp.

Som jeg skrev et andet sted, så burde psykologisk hjælp være gratis, også
uden at man skulle gå omkring sin læge eller socialkontoret og forklare
hvordan og hvorledes og hvorfor man kunne trænge til hjælp.

Jeg ved ikke hvem der har fejlet - jeg har masser af skyldsfølelse overfor
min krænker.
Og da jeg for nylig blev klar over, at jeg egentlig også selv er krænker, så
har jeg endnu mere skyldsfølelse.
Men om det var en krænkelse jeg udførte i sin tid, det kommer an på øjnene
der ser - for det ville også have kunnet ligne to børn der udforsker
seksualiteten sammen.
Jeg ved bare, at jeg gjorde noget mod den krænkedes vilje, men han har
aldrig sladret eller fortalt det, og har kun nævnt det for mig en gang siden
vi begge blev voksne, så om han ser det som en krænkelse, det ved jeg ikke.

> Jeg ved godt jeg er temmelig rabiat i denne tråd, sorry!

Det er helt iorden - bare du ikke bliver følelseskold og låser dig fat på
dine meninger, uden at kunne se tingene fra en anden side...

Pia

---

"Pia KL" <pia@larholm.dk> skrev i en meddelelse
news:CKva7.783$PZ4.93348@news000.worldonline.dk...
> Jeg ved ikke hvem der har fejlet - jeg har masser af skyldsfølelse overfor
> min krænker.
> Og da jeg for nylig blev klar over, at jeg egentlig også selv er krænker,
så
> har jeg endnu mere skyldsfølelse.
> Men om det var en krænkelse jeg udførte i sin tid, det kommer an på øjnene
> der ser - for det ville også have kunnet ligne to børn der udforsker
> seksualiteten sammen.
> Jeg ved bare, at jeg gjorde noget mod den krænkedes vilje, men han har
> aldrig sladret eller fortalt det, og har kun nævnt det for mig en gang
siden
> vi begge blev voksne, så om han ser det som en krænkelse, det ved jeg
ikke.

Grænserne for hvornår det er hvad er aldrig helt nemme at tyde ;-(

> > Jeg ved godt jeg er temmelig rabiat i denne tråd, sorry!
>
> Det er helt iorden - bare du ikke bliver følelseskold og låser dig fat på
> dine meninger, uden at kunne se tingene fra en anden side...

Det prøver jeg jo på ikke at være, nogen gange er jeg det så alligevel i
selve
situationen, men retter så op på det bag efter når tankerne er kommet på
plads.

--
John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/

---

"Pia" <pia@larholm.dk> skrev i en meddelelse
news:W%N97.3357$V53.336003@news000.worldonline.dk...
> > Som man gør mod andre skal man selv forvente at få igen.
> >
> > Så jeg velkommer billedet i mit hoved af en pædofil med føromtalte
> > jernrør langt oppe i røven!
>
> Også hvis den vedkommende "pædofile" selv er blevet misbrugt som barn, og
> derved er socialt disfungerende og ikke kender grænserne, og derfor selv
> udfører overgreb der minder om dem han(hun) selv blev udsat for som
barn???

Man skulle jo tro at en person der selv har været udsat for ubehageligheder
i barndommen er i stand til at forstå omkostningerne for det lille barn, og
derfor også er istand til at forstå at børn er nogen man holder sig fra.
Uanset hvad ens seksuelle præferance så end er.
Jeg ved såmænd godt at virkeligheden ikke altid er så idealistisk, men man
må jo gøre forsøget på at rette op på den sociale arv, som Søs så flot
beskriver, at hun har kæmpet for. Jeg mener i hvert fald ikke, at man bare
kan dække sig/sin adfærd ind under sine barndomsoplevelser og dermed frasige
sig ansvaret - den går bare ikke i min verden.

> Skal han(hun) også straffes via selvtægten i fængslerne???

Nej, det synes jeg ikke, men det er sgu svært at have sympati for en person,
der har gjort noget så forfærdeligt, velvidende at det var dybt forkert, og
dermed ødelagt et eller flere menneskers liv. Og det er for så vidt
ligegyldigt om det er voldtægt af børn eller voksne.

Men jeg kan da godt se problemet i at sætte alle sex-forbryderne sammen i ét
fængsel.... så kan de rigtigt sidde og berette for hinanden af alle deres
grusomheder :-/

/Anita

---

> Man skulle jo tro at en person der selv har været udsat for
ubehageligheder
> i barndommen er i stand til at forstå omkostningerne for det lille barn,
og
> derfor også er istand til at forstå at børn er nogen man holder sig fra.
> Uanset hvad ens seksuelle præferance så end er.

Desværre er fortrængelse en meget stærk ting.
Desuden er det kendte altid mere tillokkende end det ukendte.
Hvis du kun har kendt til smerte og depression hele livet, så vil du jo tro
det er normalt, og sådan skal det være.
Det kan ske, at det først er senere, at man opdager at det faktisk gjorde en
ondt, og at der findes en smertefri hverdag.

> Jeg ved såmænd godt at virkeligheden ikke altid er så idealistisk, men man
> må jo gøre forsøget på at rette op på den sociale arv, som Søs så flot
> beskriver, at hun har kæmpet for. Jeg mener i hvert fald ikke, at man bare
> kan dække sig/sin adfærd ind under sine barndomsoplevelser og dermed
frasige
> sig ansvaret - den går bare ikke i min verden.

Det siger jeg heller ikke, at ansvaret forsvinder.
Det jeg er så træt af, er denne lynch-stemning der så let rejser sig overfor
krænkere. Folk stopper næsten aldrig op, og tænker på, om vedkommede måske
havde mere brug for hjælp end hængning.
Alt jeg forsøger med dette, er at skabe forståelse for, at krænkere måske
ikke gør det i ment ond vilje. At de selv kan have nogle smerter og psykiske
sår der påvirker dem i sådan en grad, at de ikke kan gøre andet.
En del af behandlingen er jo netop at få dem til at se deres ansvar i
øjnene, men samtidig få behandlet deres psykiske sår, så de ikke går ud og
begår endnu et overgreb.

> Nej, det synes jeg ikke, men det er sgu svært at have sympati for en
person,
> der har gjort noget så forfærdeligt, velvidende at det var dybt forkert,
og
> dermed ødelagt et eller flere menneskers liv. Og det er for så vidt
> ligegyldigt om det er voldtægt af børn eller voksne.

Men ikke alle ved, at det er så dybt forkert.
Jeg vidste ikke, at det var forkert (jeg følte det i al fald ikke forkert),
da jeg som 14-årig krænkede et 2 år yngre familiemedlem.
Nu (flere år senere) ved jeg selvfølgelig at det var forkert og er forkert,
men jeg havde på det tidspunkt "lært" at sådan var det. Autoritetspersoneres
reaktioner og aktioner påvirker et barn meget strærkt, og det, at jeg var
blevet krænket gennem flere år på det tidspunt, fjernede mine
"rigtigt/forkert" følelser.

Et eller andet sted vidste jeg intelektuelt at det der foregik overfor mig
var forkert - men jeg kunne ikke FØLE at det var forkert.
Forstår du forskellen? Vi reagerer som oftest ud fra vores følelser, især
når man stadig er barn.

> Men jeg kan da godt se problemet i at sætte alle sex-forbryderne sammen i
ét
> fængsel.... så kan de rigtigt sidde og berette for hinanden af alle deres
> grusomheder :-/

Desværre hjælper fængsel ikke ret meget. For når de 2-3-4 år er afsonet, så
kommer de ud igen, og lidt tid senere kan de fortsætte deres ugerninger. Det
eneste der for alvor vil hjælpe, vil være en meget lang og dyb psykologisk
behandling - men det har vores samfund desværre ikke råd eller tid til.

Pia - (som ville ønske, at alle psykologer og psykoterapeuter var gratis for
alle)

---

Kære Pia...

"Pia Klit Larholm" <pia@larholm.dk> skrev i en meddelelse
news:x5ua7.1112$xn.100152@news010.worldonline.dk...

> Desværre er fortrængelse en meget stærk ting.
> Desuden er det kendte altid mere tillokkende end det ukendte.
> Hvis du kun har kendt til smerte og depression hele livet, så vil du
jo tro
> det er normalt, og sådan skal det være.
> Det kan ske, at det først er senere, at man opdager at det faktisk
gjorde en
> ondt, og at der findes en smertefri hverdag.

Hvordan smertefri?
Jeg spørger, fordi jeg kan gribes af en følelse af - at når det er
gået så galt, så tidligt i ens liv - kan man så nogensinde leve, uden
at skulle være i en konstant bearbejdning af fortiden, af alle de
mønstre man lærte, som var forkerte, og alle de mønstre man _ikke_
lærte.

Jeg hænger mig i ordet "hverdag"..... jeg ved godt, at jeg kommer fra
et andet sted, og at de overgreb der blev begået mod mig, er af en
anden karakter. Men overgrebene fratager en noget, i en fase i livet,
hvor det skulle til at dannes. Det forvrider normalitetsbegrebet, det
får jorden til at forsvinde og himlen til at være sort. Hvis der
aldrig i løbet af ens barndom kommer et menneske forbi, der viser et
barn, der lever i sådan en virkelighed - at virkeligheden _kan_ (som i
at der er en mulighed, en udvej) se anderledes ud, så tror jeg
oprigtigt, at barnet (og senere den voksne) er fortabt...

Jeg er sikker på, at det der drive mig, er min indre følelse af - at
det _kan_ være anderledes, jeg fik lov at opleve og se det i glimt
gennem min barndom, gennem mennesker, gennem hændelser, gennem bøger.
At min "virkelighed", ikke er andres "virkelighed" - og derfor er jeg
også på sin vis ensom, fordi andres verden er ikke min - og helt
ærlig, så tror jeg aldrig det bliver sådan. Levet liv kan jo ikke
leves forfra - jeg vil aldrig kunne mærke i min ryggrad, at når mine
børn græder, så skal der trøstes... men jeg _ved_ med mit intellekt,
at sådan _kan_ verden se ud, og det giver jeg dem så, fordi jeg har en
dyb tro på, at det er det bedste...

Problemerne vælter så ind over mig, når intellektet ikke er på forkant
med udviklingen, når tingene går for stærkt og man falder tilbage på
rutiner, på det velkendte, på det tillærte - det gør alle mennesker.
Når korthuset vælter, og det gør det indimellem - især når man har
børn, for så er det umuligt at styre en evt. udvikling - så har
mennesker brug for noget at "gribe" i...... og det vil uværgeligt være
det man _har_. Og hvad har man reelt - når "alt" hvad der burde være
der, ikke var der - og det der var der, ikke burde være der...

Kan du følge mig?

Når jeg er rigtig træt, når dagen virkelig koger og tingene kører på
fuld speed - hvordan skulle jeg så mentalt, være så meget "ovenpå", at
jeg kan handle imod mine umiddelbare indskydelser - og det der
umiddelbart kommer til mig, det er alt det lort, som blev fyldt ind i
mig gennem 17 år, som intens hjernevask... hverdag - det var min
hverdag, min virkelighed. Det var had, det var vrede, det var kulde og
dødstrusler og angst så overvældende, at hjernen kortslutter og
pludselig ikke kan andet end tælle vejrtrækninger... Og det er svært
at vende på hovedet, og få noget brugbart ud af - når man ikke kan
tage time-out, og trække vejret når behovet er der.. og sådan er det
netop at have børn, der er ingen flugtmuligheder, ingen tid, ingen
ro - der er bare her og nu, her og nu - og det danner så deres
barndom.

Jeg tror, at havde jeg kunne "arbejde" med mig selv i fred og ro - så
ville jeg være nået langt/længere. Men jeg tror også, at lige meget
hvor langt man når, må man nok sande, at der er tidspunkter hvor
verden vælter, og så er det man så nøjsomt har klinket - stadigvæk
klinket, og derfor ikke så bæredygtigt og robust som man kunne ønske
sig.

En smertefri hverdag... hmmm.... så tror jeg ikke, at man har børn.
Det er netop i samværet med egne børn, at gentagelsestvangen er
størst, at faldgruberne er flest, at stressniveauet er højest osv.
osv. Ja, ret mig bare hvis jeg tager fejl.

Jeg har tidligere været så stolt af, også/måske især som barn, at lige
meget hvor stor angst jeg oplevede - så ville ingen vide det. For jeg
kunne styre både min "facade", såvel som mit hjerteslag og min
vejrtrækning... Jeg kan til enhver tid på rekordtid, tvinge min puls
ned... jeg kan agerer stik modsat det jeg føler, og derved "beskytte"
mig selv, jeg kan lukke totalt af for smerte, både fysisk og psykisk,
i så lang tid jeg føler det kræves... og hvad kan jeg bruge det til?
Når jeg ikke kan græde, når det er det jeg trænger til. Når jeg ikke
kan se den jeg elsker i øjnene og sige, at min sjæl gør ondt... Det
hjælper jo ikke meget, at sige det to dage efter, at jeg nærmest har
truet med at slå ham ihjel, fordi jeg ikke kunne sige, jeg var ked af
det, følte mig såret og skræmt og bange - og auto-piloten slog til, og
jeg så reagerede med had i stedet...


> > Jeg ved såmænd godt at virkeligheden ikke altid er så idealistisk,
men man
> > må jo gøre forsøget på at rette op på den sociale arv, som Søs så
flot
> > beskriver, at hun har kæmpet for. Jeg mener i hvert fald ikke, at
man bare
> > kan dække sig/sin adfærd ind under sine barndomsoplevelser og
dermed
> frasige
> > sig ansvaret - den går bare ikke i min verden.

Nej, men man kan heller ikke lade som om, at der ikke er en
årsagssammenhæng. For det er der. Pia har tilgivet sin "krænker",
sådan som jeg læser det, men hun har stadig ondt i sjælen. Eller måske
læser jeg noget der ikke er der, fordi sådan føles det for mig selv. I
dag har jeg ondt af min mor, jeg synes det er synd for hende - hendes
liv er forfærdeligt, hendes fortid er forfærdelig, hendes ensomhed og
hendes misbrug er forfærdelig... jeg forstår, hvor hun kommer fra, og
hvorfor det hele blev som det blev - og jeg kan også "tilgive" hende
(ved ikke helt, hvad og hvor meget, der skal lægges i det ord - ved
ikke om jeg nogensinde får styr på det). Men jeg har stadig ondt i
sjælen, hver eneste gang jeg "falder" i og alligevel i mindre
målestok, gør lidt af det der blev gjort mod mig - simpelthen fordi
jeg ikke altid kan nå at smække bremsen i... nogle gange kører toget
sgu' for stærkt.

Jeg har kæmpet, og gør det stadig, og alligevel tror jeg aldrig, at
det vil lykkes til fulde - dertil er jeg nok for smadret indvendigt -
men jeg er da kommet "langt". Mit håb er, at når mine børn skal til at
"flyve" - så vil de være så stærke, og så tilpas meget bedre rustet -
at de bryder den onde cirkel fuldt og helt. Jeg håber at vise dem en
vej, og at bane noget af den - simpelthen ved at gøre mit absolut
bedste, men der er tidspunkter, hvor mit absolut bedste _ikke_ er godt
nok. Som f.eks. når jeg bliver _virkelig_ bange, så reagerer jeg
nemlig med vrede den dag i dag (til tider HADER jeg min auto-pilot).
Som når mit barn er besvimet på toilettet, som hun gjorde i går
morges - og jeg bliver ringet op mens jeg står på Rådhuspladsen, og
børnene er alene hjemme (jeg var på vej til arbejde).... så kommer jeg
til at lyde vred og brysk og kommanderende. I stedet for støttende og
trøstende... og det er den smerte jeg skal bære, hver dag - uden at gå
ned på det, så jeg ikke formår at give dem mit bedste...

Er det at jeg _ved_ det, erkender mine fejl og mangler, og lider under
dem, lider under at leve med dem... er det ikke straf nok? Kunne jeg
ikke få noget hjælp i stedet for, så jeg kan gøre det bedre....

Et eller andet sted - får jeg en følelse af, at det er det - Pia
mener.
Men jeg er lige uden af balance nu og her, bl.a. pga. overvældende
træthed, så jeg kan meget vel tage fuldstændigt fejl.

> Det siger jeg heller ikke, at ansvaret forsvinder.
> Det jeg er så træt af, er denne lynch-stemning der så let rejser sig
overfor
> krænkere. Folk stopper næsten aldrig op, og tænker på, om vedkommede
måske
> havde mere brug for hjælp end hængning.

Jeg ved godt, hvad du mener.
"Hængning" løser jo ikke noget, det er bare svært at forholde sig bare
nogenlunde til - og det bliver endnu sværere, når der er tale om
børn/voksne og sex... jeg mærker det da også i mig selv, og min
"intolerance" rammer også mig selv, den gør det meget svært at tilgive
mig selv, når jeg begår fejl.

> Alt jeg forsøger med dette, er at skabe forståelse for, at krænkere
måske
> ikke gør det i ment ond vilje. At de selv kan have nogle smerter og
psykiske
> sår der påvirker dem i sådan en grad, at de ikke kan gøre andet.
> En del af behandlingen er jo netop at få dem til at se deres ansvar
i
> øjnene, men samtidig få behandlet deres psykiske sår, så de ikke går
ud og
> begår endnu et overgreb.

Og det er også reelt den eneste vej frem (synes jeg), at "opbevare"
mennesker i fængsler, og tro de kommer ud som bedre mennesker, bare
fordi de har været "opbevaret" er tåbeligt IMO. Men fordi der er så
meget på spil, og en krænker kan gøre så megen skade, så synes jeg der
er megen mening i, at de er "et sted" - mens de får behandling....

Og her ser jeg bort fra at min umiddelbare lyst, i situationen - nok
ville være meget lig John's. Jeg ved dog godt, at jeg ville
koncentrere mig om at være der for barnet, og ikke agere ud fra denne
lyst - men lysten til at beskytte/forsvare vil være stor, og sikkert
også hævntørsten... (det er jo også det John skriver).

> > Nej, det synes jeg ikke, men det er sgu svært at have sympati for
en
> person,
> > der har gjort noget så forfærdeligt, velvidende at det var dybt
forkert,
> og
> > dermed ødelagt et eller flere menneskers liv. Og det er for så
vidt
> > ligegyldigt om det er voldtægt af børn eller voksne.

Men ser du på det menneske, det udyr som du føler han/hun er - og ser
igennem facaden og kulden, og ser igennem egen antipati, og ser
drengen der led dag ud og dag ind - hele hans barndom. Som selv blev
tvunget til sex, nat efter nat - og hvor der måske ikke en eneste gang
i hans opvækst, var en eneste der tog hånd om ham, beskyttede ham,
viste ham - at livet rummede andet, andre muligheder. Ser du den unge
mand, med døde øjne, fordi hans sjæl blev "slået ihjel"... og forstår,
at hans øjne ser ingen anden virkelighed, han fornemmer intet håb, han
ejer ingen blå himmel i sit univers - han er fanget i et liv, der er
et helvede af ting og situationer og mennesker han ikke forstår... alt
det han ikke kan nå, ikke kan genkende, ikke kan mærke - fordi smerten
ville have slået ham ihjel som lille, og derfor blev han så forkert
indeni, at han ikke kan se smerten i andre... for smerten i andre,
ville repræsentere smerten i ham selv, og den kan han ikke - ikke
engang i lille målestok åbne for, for den er så ufattelig og så
inderlig og så grotesk og voldsom... og så gentager den nu voksne
mand, det mønster han fik i vuggegave, fordi sådan er
"virkeligheden" - og han gør det måske endda nænsomt, og ikke nær så
voldsomt, som det blev gjort mod ham - han elsker barnet, som han
gerne ville være blevet elsket selv som barn - uden at forstå, at det
seksuelle ikke er en del af denne kærlighed, for i hans virkelighed er
det seksuelle "rigtigt"... det ligger i hans rygmarv, det er hans
"sandhed", deri kan han finde en følelse af noget velkendt, noget
trygt (så mærkeligt det end må lyde, men det er trygt, for det er
"hjemme"). Og han ser at andre tager afstand fra ham, og han hører med
sine ører, at det er forkert - men indeni, indeni ham - det føles det
jo godt, og rigtigt, og dejligt - som kærlighed, den eneste kærlighed
han kender... den eneste han ejer at give, så forskruet den end er.


Kære Pia.

Du skriver i et andet indlæg, at du har skyldfølelser overfor din
krænker, og også overfor den du selv krænkede.

Jeg kan ikke gøre det for mig selv (jeg ville ønske, jeg kunne), men
jeg har en dyb tro på, at det er rigtigt - nemlig at unde sig selv den
samme tilgivelse, som man under andre. Jeg ville sådan ønske, at du
tilgav dig selv, og selv kunne se og mærke, at du har lov at begå
fejl, du skal ikke bedømmes på dine fejl, men på din store evne og
vilje til at _ville_. På din måde at arbejde med det på, og dine
forsøg på at hele og komme videre.

Når jeg læser dine indlæg, så ripper det helt vildt op i mig - du
behøver ikke engang skrive ret meget. Jeg ved ikke helt hvorfor...

Tusinde knus og kram
Søs

---

Kæreste Søs

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3b6b0bc7$0$38949$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Hvordan smertefri?
> Jeg spørger, fordi jeg kan gribes af en følelse af - at når det er
> gået så galt, så tidligt i ens liv - kan man så nogensinde leve, uden
> at skulle være i en konstant bearbejdning af fortiden, af alle de
> mønstre man lærte, som var forkerte, og alle de mønstre man _ikke_
> lærte.

På et tidspunkt har du (man, jeg) bearbejdet så meget, at det ikke er noget
der påvirker i de daglige situationer, men kun kommer frem i stressede
situationer, når noget påvirker det.
Jeg har prøvet at rende ind i sådan en blokade.
Jeg skulle prøve 2 fyre på en gang i en s/m-leg, men ligepludseligt var jeg
altså en lille pige igen, og ikke den voksne kvinde. Men der er længere og
længere mellem de situationer der trigger mig negativt, og jo, jeg har en
klar forventning om, at en dag - måske om 10 år - hvor jeg meget sjældet
overhovedet vil komme ind i negative mønstre.
Men jeg er også født optimist :)

Et sted hvor mønstre måske altid vil hænge ved, er i min intensive kamp mod
uretfærdigheden. Ikke at jeg er så aktiv igen, men forsvar mod de svage, få
folk til at se en ting fra flere sider, kæmpe mod diskrimination osv.
Men dette er jo ikke negativt. Den uretfærdighed der blev begået mod mig,
vender jeg til konstruktiv energi og handling.
Det tror jeg også er ret vigtigt, at man kan vende de dårlige oplevelser til
positive handlinger og mønstre.

> Jeg hænger mig i ordet "hverdag"..... jeg ved godt, at jeg kommer fra
> et andet sted, og at de overgreb der blev begået mod mig, er af en
> anden karakter. Men overgrebene fratager en noget, i en fase i livet,
> hvor det skulle til at dannes. Det forvrider normalitetsbegrebet, det
> får jorden til at forsvinde og himlen til at være sort. Hvis der
> aldrig i løbet af ens barndom kommer et menneske forbi, der viser et
> barn, der lever i sådan en virkelighed - at virkeligheden _kan_ (som i
> at der er en mulighed, en udvej) se anderledes ud, så tror jeg
> oprigtigt, at barnet (og senere den voksne) er fortabt...

Men mon ikke de fleste af os har haft et eller andet lyspunkt.

Jeg ønskede altid kærlighed fra stjerneskudene jeg så - og nu en hel del år
senere er det noget af det, jeg har mest af :)

Men jeg kan stadig begrave mig i fantasiernes verden, som jeg fik fra
bøgerne. Magien, eventyret, det gode der sejrer over det onde, kærligheden
osv.
Og det eneste jeg egentligt mangler at finde, er den ægte magi - men måske
kærligheden er den ægte magi - who knows.

> Jeg er sikker på, at det der drive mig, er min indre følelse af - at
> det _kan_ være anderledes, jeg fik lov at opleve og se det i glimt
> gennem min barndom, gennem mennesker, gennem hændelser, gennem bøger.

Drømmen og håbet er også den stærkeste motivator. Uden drømme og håb er
livet bare gråt og trist. Nogle gange tror jeg det er det, der er symptomet
på den kedelige gennemsnits borgerlige familie, hvor der kun er job,
karriere, bil, villa, vovhund og ikke andet i livet.
De har glemt at drømme og håbe at det kan blive anderledes.
Vi har en stor fordel i kraft af vores baggrund. Vi er stærkere end
gennemsnittet - vi er "survivers". Vi har overlevet vores barndom, og alt
andet hvad livet kan finde på at smide i hovedet af os, vil automatisk være
lettere end det svigt vi oplevede i barndommen.

> At min "virkelighed", ikke er andres "virkelighed" - og derfor er jeg
> også på sin vis ensom, fordi andres verden er ikke min - og helt
> ærlig, så tror jeg aldrig det bliver sådan. Levet liv kan jo ikke
> leves forfra - jeg vil aldrig kunne mærke i min ryggrad, at når mine
> børn græder, så skal der trøstes... men jeg _ved_ med mit intellekt,
> at sådan _kan_ verden se ud, og det giver jeg dem så, fordi jeg har en
> dyb tro på, at det er det bedste...

Jeg tror ikke to mennesker har to ens virkeligheder. Vi er alle forskellige
og ser tingene forskellige. Vi reagerer alle forskelligt på forskellige
situationer, netop i kraft af vores bagage og baggrund.
Men det er jo ikke nogen dårlig ting. Det er jo det, der gør at vi kan
udvikle os som mennesker, at vi kan hjælpe andre, ved at se tingene fra en
anden vinkel, at vi kan tolerere og acceptere hinandens forskelligheder.

Vi vil altid være lidt alene, føle os lidt alene, for ingen har ens egen
unikke baggrund. Det gælder for alle mennesker i verden, og den der følelse
med at føle sig helt alene, at man er anderledes, den tror jeg alle
mennesker når at opleve gennem livet, netop fordi vi alle er forskellige.

Man kan ikke forlange mere end at man prøver sit bedste, sødeste søs :)

> Problemerne vælter så ind over mig, når intellektet ikke er på forkant
> med udviklingen, når tingene går for stærkt og man falder tilbage på
> rutiner, på det velkendte, på det tillærte - det gør alle mennesker.
> Når korthuset vælter, og det gør det indimellem - især når man har
> børn, for så er det umuligt at styre en evt. udvikling - så har
> mennesker brug for noget at "gribe" i...... og det vil uværgeligt være
> det man _har_. Og hvad har man reelt - når "alt" hvad der burde være
> der, ikke var der - og det der var der, ikke burde være der...
>
> Kan du følge mig?

Jeg kan sagtens følge dig, og jeg kan kun sige, at jeg er glad for at have
haft tid og ro til mig selv, uden det store ansvar, der kunne tvinge mig ud
i dårlige reaktionsmønstre overfor andre mennesker.
Til gengæld, så kan jeg sagtens smide mig selv ud i dårlige reaktioner
overfor mig selv. Gå totalt ind i mig selv i et ønske om at flygte fra livet
og livets opgaver. Det sker især hvis de fysiske rammer bliver ustabile, så
som økonomi o.lign.
Her er jeg utroligt glad for det besøg jeg havde hos min mor for en måneds
tid siden. Vi fik for første gang rigtigt snakket om alt muligt, jeg fik
ting at vide om hende jeg ikke vidste og jeg fik fortalt ting om mig selv.
Resultatet blev, at vi (især jeg) fik lavet en handlingsplan for mig selv,
med punkter såsom at elske mig selv ligeså meget som jeg elsker andre, at
gøre ting når jeg får ideen istedet for at udsætte det uendeligt osv. osv.
osv. Samtidig blev der også sat små lette punkter på listen, så jeg kunne
fokusere på de små ting der lykkes - du ved - mange bække små...
Jeg kom hjem meget stærk, og parat til at ændre de ting i mig, der har fået
mit liv til at blive det modsatte af en succes, set med mine øjne.

[SNIP en hel masse rigtigt stærkt og smukt]
> Jeg tror, at havde jeg kunne "arbejde" med mig selv i fred og ro - så
> ville jeg være nået langt/længere. Men jeg tror også, at lige meget
> hvor langt man når, må man nok sande, at der er tidspunkter hvor
> verden vælter, og så er det man så nøjsomt har klinket - stadigvæk
> klinket, og derfor ikke så bæredygtigt og robust som man kunne ønske
> sig.

Der vil altid være en fare for, at det hele vælter. Men så er det, at man
skal fokusere på de ting der lykkes, de ting der går godt, og så vil man
opdage, at der er langt flere successer end ikke-successer.
Jeg begynder at sætte mere og mere pris på den tid jeg har haft til mig selv
uden det store ansvar.

> En smertefri hverdag... hmmm.... så tror jeg ikke, at man har børn.
> Det er netop i samværet med egne børn, at gentagelsestvangen er
> størst, at faldgruberne er flest, at stressniveauet er højest osv.
> osv. Ja, ret mig bare hvis jeg tager fejl.

Jeg tror godt, man kan opleve en hverdag uden at falde i fortidens huller,
hvis man har haft tid til sig selv først, hvis man har fået sat de mest
markante ting på plads.
Men faren for at gentage fortidens "synder" vil altid være der, især hvis
man ikke er klar over sine egne reationsmønstre.
Men dette fornemmer jeg klart at du er, så faren er ikke så stor som du selv
ser den.
Jeg fornemmer at du fokuserer lidt for meget på det som går galt, istedet
for på det som faktisk lykkes.
Du elsker dine unger, og så længe du viser dem det, så kan det ikke gå helt
galt, også selv om du måske farer i flint en gang i mellem og kommer til at
skade dem psykisk eller fysisk.

> Jeg har tidligere været så stolt af, også/måske især som barn, at lige
> meget hvor stor angst jeg oplevede - så ville ingen vide det. For jeg
> kunne styre både min "facade", såvel som mit hjerteslag og min
> vejrtrækning... Jeg kan til enhver tid på rekordtid, tvinge min puls
> ned... jeg kan agerer stik modsat det jeg føler, og derved "beskytte"
> mig selv, jeg kan lukke totalt af for smerte, både fysisk og psykisk,
> i så lang tid jeg føler det kræves... og hvad kan jeg bruge det til?

Det var din måde at overleve på som barn.
Nu kan du bruge noget af det til noget, og andet skal smides væk.
Det med at tvinge din puls ned, må da være et kanon middel mod alle
stressrelaterede sygdomme???

> Når jeg ikke kan græde, når det er det jeg trænger til. Når jeg ikke
> kan se den jeg elsker i øjnene og sige, at min sjæl gør ondt... Det
> hjælper jo ikke meget, at sige det to dage efter, at jeg nærmest har
> truet med at slå ham ihjel, fordi jeg ikke kunne sige, jeg var ked af
> det, følte mig såret og skræmt og bange - og auto-piloten slog til, og
> jeg så reagerede med had i stedet...

Første skridt er jo netop at sige det til ham to dage efter at det skete, og
forklare omstændighederne. Næste gang kan det være at der kun går en dag før
du kan sige det.
Hvis du vil lære at fortælle og vise dine følelser spontant (altså her de
positive følelser), så gælder det om at øve sig, at sige tingene ligeså
snart du kan sige dem.
Hvad med at skrive, er det lettere for dig?
Eller hvad med at lave en seddel, hvor du skriver at du føler dig såret,
bange, skræmt, magtesløs osv. som du kan vise ham, eller endnu bedre have
hængende.
Og øv dig i at sige tingene, fx. foran spejlet hver morgen, men husk at
tilføje de positive føleser samtidig, at du elsker, holder af, er stærk osv.
(netop så du ikke kommer til at køre en negativ assertion)
Øv dig på den rolle, hvor du er en person der sagtens kan fortælle om sine
følelser, i det øjeblik de opstår - for på et tidspunt vil rollen blive dig,
for du er OGSÅ den person der kan fortælle om dine følelser, samtidig med at
du er en person der reagerer efter auto-piloten. Du har begge sider i dig,
du skal bare (jeg ved det er så let sagt) øve dig på den anden side af dig
selv.

> Nej, men man kan heller ikke lade som om, at der ikke er en
> årsagssammenhæng. For det er der. Pia har tilgivet sin "krænker",
> sådan som jeg læser det, men hun har stadig ondt i sjælen.

Du har fuldstændig ret - selv om smerten nu kun kommer frem i specielle
situationer, og ikke findes i hverdagen længere.

> Eller måske
> læser jeg noget der ikke er der, fordi sådan føles det for mig selv. I
> dag har jeg ondt af min mor, jeg synes det er synd for hende - hendes
> liv er forfærdeligt, hendes fortid er forfærdelig, hendes ensomhed og
> hendes misbrug er forfærdelig... jeg forstår, hvor hun kommer fra, og
> hvorfor det hele blev som det blev - og jeg kan også "tilgive" hende
> (ved ikke helt, hvad og hvor meget, der skal lægges i det ord - ved
> ikke om jeg nogensinde får styr på det). Men jeg har stadig ondt i
> sjælen, hver eneste gang jeg "falder" i og alligevel i mindre
> målestok, gør lidt af det der blev gjort mod mig - simpelthen fordi
> jeg ikke altid kan nå at smække bremsen i... nogle gange kører toget
> sgu' for stærkt.

Det er da helt i orden at fejle - husk på, man skal jo også lære at tilgive
sig selv og tilgive sig selv sine fejl. Og det har du vist lidt problemer
med?
Husk at fokusere på de situationer hvor det går godt, hvor du holder dig
ovenvande, hvor det kunne have gået galt, men hvor det lykkedes dig at bryde
fortidens mønstre.

> Jeg har kæmpet, og gør det stadig, og alligevel tror jeg aldrig, at
> det vil lykkes til fulde... [Snip endnu en masse stærke ord]

Kæreste søs, husk at bevare håbet og troen på at ting kan lykkedes - at
"prinsen på den hvide hest kommer", at "godheden vinder over ondskaben".

> Jeg ved godt, hvad du mener.
> "Hængning" løser jo ikke noget, det er bare svært at forholde sig bare
> nogenlunde til - og det bliver endnu sværere, når der er tale om
> børn/voksne og sex... jeg mærker det da også i mig selv, og min
> "intolerance" rammer også mig selv, den gør det meget svært at tilgive
> mig selv, når jeg begår fejl.

Jeps - når områderne bliver tabu...
Vi må bare gøre vores bedste for at ændre det, skabe mere åbenhed omkring
emnet.
Men det er måske for farligt for "gennemsnittet" - tænk at se sig selv i
øjnene og finde ud af, at fordi jeg er blevet krænket, så er jeg potentiel
krænker - uhadada - sikke en røre der ville komme i andedammen.
Så vil det ikke kun være dømte pædofile der ikke kan få arbejde med børn,
men også folk som er blevet krænket....
Yikes - sikke en verden vi er på vej ind i :))

> Og det er også reelt den eneste vej frem (synes jeg), at "opbevare"
> mennesker i fængsler, og tro de kommer ud som bedre mennesker, bare
> fordi de har været "opbevaret" er tåbeligt IMO. Men fordi der er så
> meget på spil, og en krænker kan gøre så megen skade, så synes jeg der
> er megen mening i, at de er "et sted" - mens de får behandling....

Nemmerlig - ikke at de skal smides på den lukkede afdeling - men nok snarere
noget der minder om den måde alkoholikere får behandling på - altså et sted
under opsyn, og en masse selvransagelse og selverkendelse, ved hjælp fra
proffesionelle behandlere.
Måske gælder det også her, som hos AA (o.lign steder), at den eneste
behandler der kan komme igennem, er en der selv har været det hele igennem?

> Og her ser jeg bort fra at min umiddelbare lyst, i situationen - nok
> ville være meget lig John's. Jeg ved dog godt, at jeg ville
> koncentrere mig om at være der for barnet, og ikke agere ud fra denne
> lyst - men lysten til at beskytte/forsvare vil være stor, og sikkert
> også hævntørsten... (det er jo også det John skriver).

Beskyttelsesinstinktet er meget stærkt - og det kan være det, at man
fokuserer ud fra, hvis det nu skete med mine egne børn, så ville jeg...
Måske er det derfor, at debatterne bliver så følelsesladede.

> Men ser du på det menneske, det udyr som du føler han/hun er - og ser
> igennem facaden og kulden, og ser igennem egen antipati, og ser
> drengen der led dag ud og dag ind - hele hans barndom. Som selv blev
> tvunget til sex, nat efter nat - og hvor der måske ikke en eneste gang
> i hans opvækst, var en eneste der tog hånd om ham, beskyttede ham,
> viste ham - at livet rummede andet, andre muligheder. Ser du den unge
> mand, med døde øjne, fordi hans sjæl blev "slået ihjel"... og forstår,
> at hans øjne ser ingen anden virkelighed, han fornemmer intet håb, han
> ejer ingen blå himmel i sit univers - han er fanget i et liv, der er
> et helvede af ting og situationer og mennesker han ikke forstår... alt
> det han ikke kan nå, ikke kan genkende, ikke kan mærke - fordi smerten
> ville have slået ham ihjel som lille, og derfor blev han så forkert
> indeni, at han ikke kan se smerten i andre... for smerten i andre,
> ville repræsentere smerten i ham selv, og den kan han ikke - ikke
> engang i lille målestok åbne for, for den er så ufattelig og så
> inderlig og så grotesk og voldsom... og så gentager den nu voksne
> mand, det mønster han fik i vuggegave, fordi sådan er
> "virkeligheden" - og han gør det måske endda nænsomt, og ikke nær så
> voldsomt, som det blev gjort mod ham - han elsker barnet, som han
> gerne ville være blevet elsket selv som barn - uden at forstå, at det
> seksuelle ikke er en del af denne kærlighed, for i hans virkelighed er
> det seksuelle "rigtigt"... det ligger i hans rygmarv, det er hans
> "sandhed", deri kan han finde en følelse af noget velkendt, noget
> trygt (så mærkeligt det end må lyde, men det er trygt, for det er
> "hjemme"). Og han ser at andre tager afstand fra ham, og han hører med
> sine ører, at det er forkert - men indeni, indeni ham - det føles det
> jo godt, og rigtigt, og dejligt - som kærlighed, den eneste kærlighed
> han kender... den eneste han ejer at give, så forskruet den end er.

Så smukt skrevet - det fortjener at blive gentaget.

> Jeg kan ikke gøre det for mig selv (jeg ville ønske, jeg kunne), men
> jeg har en dyb tro på, at det er rigtigt - nemlig at unde sig selv den
> samme tilgivelse, som man under andre. Jeg ville sådan ønske, at du
> tilgav dig selv, og selv kunne se og mærke, at du har lov at begå
> fejl, du skal ikke bedømmes på dine fejl, men på din store evne og
> vilje til at _ville_. På din måde at arbejde med det på, og dine
> forsøg på at hele og komme videre.

Takker - jeg ved det - tilgivelsen af sig selv er det allersværeste.
Den da jeg skrev indlægget, var det for alvor gået op for mig, at jeg rent
faktisk har været krænker. Jeg følte den da, at jeg havde været det - så mit
humør lå noget længere nede en stueniveau.
Jeg tror ikke jeg har så langt fra tilgivelsen, jeg skal "bare" have snakket
med den jeg krænkede, ikke for at undskylde, men snarere for at få et par
ting på plads. For min egen skyld.

> Når jeg læser dine indlæg, så ripper det helt vildt op i mig - du
> behøver ikke engang skrive ret meget. Jeg ved ikke helt hvorfor...

Mon ikke det hænger sammen med, at vi har det med at løfte et spejl for
hinanden, og tvinge os til at se os selv i øjnene.

Alle mine skriverier omkring emnet misbrug, pædofili og krænkelse, hjælper
mig til at få klaret mine tanker på området, hjælper mig med at komme i
kontakt med mine egne følelser og se ting i mig selv jeg måske ikke helt var
klar over.

Det er ret pudsigt, at jeg opdager denne tråd, 3-4 dage efter jeg havde en
virkelig dyb samtale med en pige som både var blevet krænket og selv havde
krænket. Det tager mig lige nogle dage, for at sådanne ting kan bundfælde
sig.
Det satte gang i en hel masse, gav mig lidt mere forståelse og accept, og
fik mig til at se mig selv i øjnene. Og det få du (og I andre) så glæde af,
når jeg trænger til at få sat struktur og klarhed over mine egne tanker og
følelser.

Milliarder af knus tilbage

Pia

---

Kære Pia :0)

"Pia KL" <pia@larholm.dk> skrev i en meddelelse
news:CGPb7.4128$xn.259345@news010.worldonline.dk...

> På et tidspunkt har du (man, jeg) bearbejdet så meget, at det ikke
er noget
> der påvirker i de daglige situationer, men kun kommer frem i
stressede
> situationer, når noget påvirker det.

Jamen, som enlig mor med tre børn og nyt "arbejde",
hvor jeg er så heldig pga. mine evner, at få tildelt både
arbejdsopgaver og ansvar, der ligger langt ude over det
forventede - så rummer mit liv mere meget stress *G*

(jeg nyder både arbejdsopgaverne og ansvaret og
udfordringerne - men for pokker jeg er bombet,
når jeg kommer hjem til indkøb, opvask, rod,
vasketøj, hund og børn)

> Jeg har prøvet at rende ind i sådan en blokade.
> Jeg skulle prøve 2 fyre på en gang i en s/m-leg, men ligepludseligt
var jeg
> altså en lille pige igen, og ikke den voksne kvinde. Men der er
længere og
> længere mellem de situationer der trigger mig negativt, og jo, jeg
har en
> klar forventning om, at en dag - måske om 10 år - hvor jeg meget
sjældet
> overhovedet vil komme ind i negative mønstre.
> Men jeg er også født optimist :)

Jeg "falder" ikke tilbage i ret mange henseender,
hovedsageligt kun i forbindelse med en partner
og så en sjælden gang imellem i relation til børnene.
Jeg har bearbejdet dette siden '91, rimeligt målrettet
og meget stædigt. Jeg har fjernet mig fra miljøet,
fra menneskerne, højnet uddannelsesniveauet og
bedret forholdene generelt, og så har jeg også
samtidigt forsøgt at tage hånd om den psykiske side
af det hele, og ikke villet "tabe" børnene på vejen...

Langt det meste i mit liv, er således blevet meget
- rigtigt meget forbedret.

Lige for tiden er jeg vist træt, og har lyst til bare
"at være", sådan har jeg faktisk haft det længe,
nu jeg tænker over det. Jeg har lyst til at lade mine
dårlige sider, få lov at være dårlige sider - jeg orker
ikke andet, også fordi det er en konstant prøvelse for
min selvtillid, at blive ved med at skulle tage fat på nye
forandringer. Hvis jeg hele tiden skal bekæmpe sider
af mig selv, bliver det også tilsvarende sværere at fastholde,
at holde af mig selv...

> Det tror jeg også er ret vigtigt, at man kan vende de dårlige
oplevelser til
> positive handlinger og mønstre.

Det lyder også rigtigt godt

> Men mon ikke de fleste af os har haft et eller andet lyspunkt.

Jow - det tror jeg da, det er jo også de færreste
der ender op som totalt afstumpede og forråede.

> Jeg ønskede altid kærlighed fra stjerneskudene jeg så - og nu en hel
del år
> senere er det noget af det, jeg har mest af :)

Hvor er det dejligt at høre *S*

> Og det eneste jeg egentligt mangler at finde, er den ægte magi - men
måske
> kærligheden er den ægte magi - who knows.

Det har jeg altid betragtet kærligheden som værende

> Vi har en stor fordel i kraft af vores baggrund. Vi er stærkere end
> gennemsnittet - vi er "survivers". Vi har overlevet vores barndom,

Det har også været mig en stor kilde til glæde, at tænke sådan.
Men indimellem tænker jeg så: Jeg vil ikke bare overleve,
jeg vil leve!
For mig er det at leve (og bare have det godt "hver dag")
- langt vanskeligere end at overleve.

> og ser tingene forskellige. Vi reagerer alle forskelligt på
forskellige
> situationer, netop i kraft af vores bagage og baggrund.

Det er selvfølgelig rigtigt. Jeg har mine vanskeligheder
med at få sat ord på, det jeg mener. Det er noget med
fremmedgørelse, noget med at se i "mandens" øjne,
at han overhovedet ikke kan forholde sig til mig.

Det er f.eks. meget ensomt, når pludselig bunden ryger
ud af mig, og jeg "bryder sammen" og græder meget,
i meget lang tid - og så trækker "manden" sig væk,
fordi reaktionen er så voldsom, fordi gråden ikke
stilner af - efter et eller andet stykke tid, hvor gråden
åbenbart burde stoppe... lidt ligesom med vreden,
det forventes åbenbart at vare max. et vist stykke tid,
og at nå en max højde - og når jeg så kommer ud over det,
har det i alle mine forhold resulteret i denne fremmedgørelse,
som jeg set i bakspejlet faktisk tror, at forholdet aldrig
kommer sig over.

> Vi vil altid være lidt alene, føle os lidt alene,
[Snip]

Ok.

> Man kan ikke forlange mere end at man prøver sit bedste, sødeste søs
:)

Jeg ved det.
Jeg er lidt træt af at skulle prøve mit bedste - jeg ville nyde
at kunne have den luksus, at kunne slå hjernen fra indimellem
og køre på rutinerne, mens batterierne lader op.

> Til gengæld, så kan jeg sagtens smide mig selv ud i dårlige
reaktioner
> overfor mig selv. Gå totalt ind i mig selv i et ønske om at flygte
fra livet
> og livets opgaver. Det sker især hvis de fysiske rammer bliver
ustabile, så
> som økonomi o.lign.

Jeg har aldrig haft en stabil økonomi. Jeg har altid måtte søge
legater, lån og f.eks. tøj- og julehjælp sådan at det kunne løbe
rundt. Jeg er så også vokset op med det sådan, så jeg lige fra mine
tidlige teenage-år vidste, hvor og hvordan det kan gøres... Jeg har
altid levet i ustabile fysiske rammer, med usikkerhed vedr. forhold,
boligforhold, manglende planlægning, dårlig økonomi osv. osv.

Jeg tror faktisk, at hvis "tingene" sådan bare virkede, så ville jeg
blive frygtelig sårbar/trist - for hvordan skal jeg så forholde mig,
hvad skal jeg så gøre/ikke gøre, hvad skal der så til?
Hvordan lever man, når dagene fungerer og "tingene" virker?
Hvor gør man af sig selv, opleves det ikke som tomhed?

> Resultatet blev, at vi (især jeg) fik lavet en handlingsplan for mig
selv,
> med punkter såsom at elske mig selv ligeså meget som jeg elsker
andre, at
> gøre ting når jeg får ideen istedet for at udsætte det uendeligt
osv. osv.
> osv. Samtidig blev der også sat små lette punkter på listen, så jeg
kunne
> fokusere på de små ting der lykkes - du ved - mange bække små...
> Jeg kom hjem meget stærk, og parat til at ændre de ting i mig, der
har fået
> mit liv til at blive det modsatte af en succes, set med mine øjne.

Jeg tror, at det var min umiddelbare oplevelse, da jeg første gang
læste Louise L. Hays bog "helbred dit liv"... sådan som du beskriver
det. Det varede ikke ved for mit vedkommende.

Der er ikke megen glæde i at små ting lykkes, når der hele tiden er
ting, der vælter ind over en. Såsom ekstraregninger, eller børn der
kommer til skade.

> Der vil altid være en fare for, at det hele vælter. Men så er det,
at man
> skal fokusere på de ting der lykkes, de ting der går godt, og så vil
man
> opdage, at der er langt flere successer end ikke-successer.

Det fjollede i det er nok, at hvor successerne bliver til:
"Åh, hvor dejligt" - og så går livet videre.
Der bliver ikke-successerne til:
"Åh, hvad pokker gør jeg nu, og hvad så med, kunne
jeg evt., måske om tre måneder..."
- og så lever ikke-successen i hvert fald de næste tre
måneder, og med sikkerhed længere end successen.

Det er åndsvagt, at det er sådan.
Jeg har selv et drøngodt eksempel.

Jeg var virkelig glad for, at jeg blev den bedste på HH.
Det var en success, men efter ret kort tid, tænkte jeg
ikke rigtigt på det mere... da jeg måtte stoppe på
datamatikerstudiet, der gik jeg helt ned med flaget i
omkring et halvt år... jeg følte mig virkelig som en
fiasko, tænk - at jeg sådan "gav op" og smed håndklædet
i ringen. Og tanker som, kunne jeg ikke have fået det
til at hænge sammen, var det reelt ikke bare dovenskab
fra min side osv. Dem får jeg stadig.

> Jeg tror godt, man kan opleve en hverdag uden at falde i fortidens
huller,
> hvis man har haft tid til sig selv først, hvis man har fået sat de
mest
> markante ting på plads.

Jeg har aldrig haft tid til mig selv først, men jeg er ved at
lære, at tage mig tid til mig selv nu... jeg synes selv, at jeg
er blevet gradvist bedre til det med årene.

> Du elsker dine unger, og så længe du viser dem det, så kan det ikke
gå helt
> galt,

Det siger jeg også til mig selv - og heldigvis giver de mig
disse oplevelser, hvor jeg næsten ikke kan forstå, at de
virkelig er mine, og at jeg er så heldig, at få lov at have
dem i mit liv :0)

> Det var din måde at overleve på som barn.
> Nu kan du bruge noget af det til noget, og andet skal smides væk.
> Det med at tvinge din puls ned, må da være et kanon middel mod alle
> stressrelaterede sygdomme???

Det er faktisk aller-bedst i relation til spædbørn.
Hvis du er vred eller ked - så bliver barnet uroligt.
Men kan du tvinge din puls ned, og derved "simulere"
ro, så falder barnet også til ro. Jeg brugte det til min
mindste søster, da jeg var 13, når min far og mor
gik amok på hinanden - og det har været rigtigt godt
at kunne, da jeg fik mine egne.

> Første skridt er jo netop at sige det til ham to dage efter at det
skete, og
> forklare omstændighederne. Næste gang kan det være at der kun går en
dag før
> du kan sige det.

Det hjælper ikke så meget, når jeg har slået skår i "hans"
psyke... og mine forklaringer og undskyldninger, fjerner
jo ikke hans smerte og forvirring og afmagt og ambivalens.

> Hvis du vil lære at fortælle og vise dine følelser spontant (altså
her de
> positive følelser), så gælder det om at øve sig, at sige tingene
ligeså
> snart du kan sige dem.

Hvilket jeg rent faktisk går og gør, bl.a. fordi du skrev det.
Jeg har vel også gjort det før, måske bare i mindre målestok.

> Hvad med at skrive, er det lettere for dig?

Ja, det ville det nok være, det har i hvert fald været
nemmere at skrive herind - end det ville have været
at tale om det. Sådan oplever jeg det - for nu kan jeg
da sætte ord på ting, som jeg ikke kunne for blot få
år siden, heller ikke sammen med f.eks. en søster
eller en terapeut.

> Eller hvad med at lave en seddel, hvor du skriver at du føler dig
såret,
> bange, skræmt, magtesløs osv. som du kan vise ham, eller endnu bedre
have
> hængende.

Jeg kunne i hvert fald ikke lave en sådan seddel,
mens jeg var vred - heller ikke selvom det er netop
sådanne følelser, vreden "dækker" over. Når vreden
tager over, kan jeg ikke engang selv nå indtil følelserne
nedenunder... det kan godt tage lang tid.

> for du er OGSÅ den person der kan fortælle om dine følelser,
samtidig med at
> du er en person der reagerer efter auto-piloten. Du har begge sider
i dig,
> du skal bare (jeg ved det er så let sagt) øve dig på den anden side
af dig
> selv.

Det gør jeg så

> Det er da helt i orden at fejle - husk på, man skal jo også lære at
tilgive
> sig selv og tilgive sig selv sine fejl. Og det har du vist lidt
problemer
> med?

Ja, det har jeg. Det hænger nok sammen med min arrogance.
Jeg ved, at jeg er intelligent, og jeg kan så meget....
Når jeg nu er det, hvorfor laver jeg så sådan noget lort!
Det får mig til at føle mig dum, og jeg bliver helt utroligt vred
på mig selv - nogen gange synes jeg, at mine fejl er så tåbelige,
at jeg mister respekt for mig selv. De burde slet ikke forekomme.

> Husk at fokusere på de situationer hvor det går godt, hvor du holder
dig
> ovenvande, hvor det kunne have gået galt, men hvor det lykkedes dig
at bryde
> fortidens mønstre.

Jeg prøver.

> Kæreste søs, husk at bevare håbet og troen på at ting kan lykkedes -
at
> "prinsen på den hvide hest kommer", at "godheden vinder over
ondskaben".

Jeg lever på dette håb, det er mange gange det eneste, der får
mig op om morgenen (altså når jeg lige er røget i et sort hul for
en stund)...

Og jeg drømmer også stadig om "prinsen" *SS*

> Nemmerlig - ikke at de skal smides på den lukkede afdeling - men nok
snarere
> noget der minder om den måde alkoholikere får behandling på - altså
et sted
> under opsyn, og en masse selvransagelse og selverkendelse, ved hjælp
fra
> proffesionelle behandlere.

Det lyder fornuftigt i mine ører, det kunne jeg godt tilslutte
mig. Det ville være spændende at se "resultaterne"...

> Måske gælder det også her, som hos AA (o.lign steder), at den eneste
> behandler der kan komme igennem, er en der selv har været det hele
igennem?

Det er nok meget sandsynligt. Når jeg ser en af mine
søstre, tale uhæmmet grimt til en kæreste, så kan jeg
jo f.eks. i modsætning til deres kæreste, se at de har
ondt indeni, og at de reelt ikke er vrede, men sårede
og kede af det. Og jeg kan omgærde dem med sympati
og forståelse og omsorg, på trods af deres grimme ord,
og vrede stemmer (også når vreden er rettet mod mig)
- fordi jeg er/har været der selv...

Præcis ligesom de kan med mig.

> humør lå noget længere nede en stueniveau.

Ja, det kender jeg jo

> Jeg tror ikke jeg har så langt fra tilgivelsen, jeg skal "bare" have
snakket
> med den jeg krænkede, ikke for at undskylde, men snarere for at få
et par
> ting på plads. For min egen skyld.

Husk at være varsom, måske er han/hun ikke parat.
Du kunne måske nøjes med, som oplæg, at melde ud
at du er der, og gerne vil have en snak om det, når/hvis
den krænkede bliver parat til det.

> Mon ikke det hænger sammen med, at vi har det med at løfte et spejl
for
> hinanden, og tvinge os til at se os selv i øjnene.

Jow *S*

> Alle mine skriverier omkring emnet misbrug, pædofili og krænkelse,
hjælper
> mig til at få klaret mine tanker på området, hjælper mig med at
komme i
> kontakt med mine egne følelser og se ting i mig selv jeg måske ikke
helt var
> klar over.

Det er også sådan jeg oplever det, at skrive herinde.
I hvert fald i perioder.

> fik mig til at se mig selv i øjnene. Og det få du (og I andre) så
glæde af,
> når jeg trænger til at få sat struktur og klarhed over mine egne
tanker og
> følelser.

Det er jo dejligt :0)

Knus
Søs

---

---

---

"Pia" <pia@larholm.dk> skrev i en meddelelse
news:W%N97.3357$V53.336003@news000.worldonline.dk...
> > Som man gør mod andre skal man selv forvente at få igen.
> >
> > Så jeg velkommer billedet i mit hoved af en pædofil med føromtalte
> > jernrør langt oppe i røven!
>
> Også hvis den vedkommende "pædofile" selv er blevet misbrugt som barn, og
> derved er socialt disfungerende og ikke kender grænserne, og derfor selv
> udfører overgreb der minder om dem han(hun) selv blev udsat for som
barn???

Man skulle jo tro at en person der selv har været udsat for ubehageligheder
i barndommen er i stand til at forstå omkostningerne for det lille barn, og
derfor også er istand til at forstå at børn er nogen man holder sig fra.
Uanset hvad ens seksuelle præference så end er.
Jeg ved såmænd godt at virkeligheden ikke altid er så idealistisk, men man
må jo gøre forsøget på at rette op på den sociale arv, som Søs så flot
beskriver, at hun har kæmpet for. Jeg mener i hvert fald ikke, at man bare
kan dække sig/sin adfærd ind under sine barndomsoplevelser og dermed frasige
sig ansvaret - den går bare ikke i min verden.

> Skal han(hun) også straffes via selvtægten i fængslerne???

Nej, det synes jeg ikke, men det er sgu svært at have sympati for en person,
der har gjort noget så forfærdeligt, velvidende at det var dybt forkert, og
dermed ødelagt et eller flere menneskers liv. Og det er for så vidt
ligegyldigt om det er voldtægt af børn eller voksne.

Men jeg kan da godt se problemet i at sætte alle sex-forbryderne sammen i ét
fængsel.... så kan de rigtigt sidde og berette for hinanden af alle deres
grusomheder :-/

/Anita

---

> [...] hvad jeg har fundet ud af, saa er de fleste misbrugere folk,
> som selv er blevet misbrugt i deres barndom.

Du skriver ikke hvilke undersoegelser og indsamlingsdata, du baserer
din udlaegning paa, men jeg forbeholder mig alligevel retten til at
vaere uenig.

Afdeling Q i Anstalten ved Herstedvester huser konstant otte mennesker,
som er doemt for saedelighedsforbrydelser, og her modtager psyko-
terapeutisk og/eller medicinsk behandling for samme. Foer en saadan
foranstaltning saettes i vaerk, sluses indsatte igennem en saakaldt
visitationsafdeling, hvor denne vurderes i forhold til motivation og
egnethed; hvilket bl.a. indbefatter den paagaeldendes udlaegning af
sagen og vurdering af egen person, vedkommendes intelligens og evne til
at reflektere over egne handlinger.

Af de forholdsvis mange sager, jeg har kendskab til, hvor folk er doemt
for sexuel omgang med mindreaarige og har modtaget omtalte behandlings-
tilbud, tegner der sig ikke et billede af mennesker, som gentager
handlinger, disse selv har oplevet paa egen krop. Derimod finder man
andre faellestraek, som bestaar i (a) tidlige omsorgssvigt med ringe
foelelsesmaessig kontakt til andre, (b) hash- og alkoholmisbrug samt
(c) personlighedsforstyrrelser og psykosociale problemer i form af lavt
selvvaerd, manglende indlevelsesevne og selvforstaaelse, ingen tiltro
til eget individ og ressourcer samt en gennemgaaende mistillid til andre.

Med andre ord:

Sexuelle overgreb begaaet mod kvinder, piger og drenge udspringer
yderst sjaeldent af sexuel orientering og/eller sexuelt traumatiserende
oplevelser. Den primaere aarsag skal derimod findes i indsattes misbrug
af alkohol og/eller euforiserende stoffer samt daarlige opvaekst-
betingelser i socialt belastede miljoeer. Samme miljoe, bemaerker jeg
gerne, som hovedparten af vore voldelige modstandere paradoksalt nok
selv befinder sig i og raaber fra.

Hvad mon Freud ville have sagt?

> Altsaa det er et moenster, de foerer videre, fordi de faktisk tror
> det er normalt (fx. at en far [...])

Jeg haelder ikke personligt til denne teori. Og mener i oevrigt, at den
indeholder en psykologisk frikendelse af gerningsmand og indirekte
dennes adfaerd og handling, hvorfor der kan vaere mindre objektive
grunde til dens opstaaen.

Faenomenet, du beskriver her, betragter jeg derimod som resultatet af
den psykologiske mekanisme, der kaldes for gentagelsestvang/revanchisme.
Og som kort beskrevet gaar ud paa, at vi for at lindre egen smerte
*haevner*, hvad andre tidligere har paafoert os. Problemet bestaar
selvsagt i, at modtageren for vreden og det fysiske overgreb ikke var
den person, som i sin tid nedgjorde, slog eller voldtog os.

Taenk over det naeste gang, du hoerer frasen " Mit barn har aldrig
taget skade af [indsaet selv fysiske overgreb] ". Alle er saamaend
bevidste om, at boern tager psykisk skade af vold - det er baade
afsender og udtalelsen begge et kedeligt bevis for.

> Jeg skelner mellem to slags misbrugere.
> 1) Dem der har det som seksuel praeference (ligesom [...] SM osv.)
> 2) [...]

Paedofili og S/M betragtes ikke som sexuelle praeferencer, men
tilskrives af flere en personlighedsforstyrrelse. Selv vurderer jeg,
at mennesker med lyst rettet mod sidstnaevnte maa baere paa flere ting
i bagagen. Men det er for saa vidt udenfor diskussionen her.

Selv misforstod jeg umiddelbart din formulering, hvorfor jeg gerne vil
understrege, at paedofile ikke *pr. definition* er misbrugere, men
*kan* vaere det i den forstand, at visse paedofile maatte overtraede
straffeloven - dog uden et bevidst oenske om at paafoere barnet skade.

Hovedparten af dem du finder i behandling paa Anstalten ved
Herstedvester er derimod ikke paedofile, hvilket foerst og fremmest
skyldes, at de fleste misbrugere ikke *er* paedofile, som tidligere
pointeret. Dernaest, at mange af os ikke finder paedofile foelelser
forkerte, hvorfor motivationen for at ville aendre personlighed,
herunder tanker, naturligvis helt udebliver.

Til ovenstaaende skal det tilfoejes, at jeg ikke selv er doemt og/eller
har udlevet forhold af omtalte karakter, saafremt du ikke allerede
maatte vaere bekendt med min person og skriverier i dette forum.

> Og saa for at goere det hele lidt mere komplekst, saa tror jeg, der
> findes en 3. gruppe af misbrugere. Dem som ikke kan sige fra overfor
> et barn, der som en del af sin seksuelle opvaagnen bliver "forelsket"
> i sine foraeldre/foraeldrerollemodeller, og derfor laegger an paa dem.
> Altsaa personer med "svag" karakter - der ikke kan sige fra - selv om
> de ved at det er forkert.

Af filosofiske og rent principielle grunde sp°rger jeg gerne:

" Forkert i forhold til hvad? / Ud fra hvilke forudsaetninger? "
" Underkender man i grunden ikke baade barnets psyke og rettigheder,
naar man ikke tillader en adfaerd, den paagaeldende giver udtryk for
at ville udleve? "

Den "seksuelle opvaagnen", du omtaler, betragter jeg personligt som en
kliche, og mener, at den alene tages i anvendelse, naar afsender
oensker at lukke oejnene for, at boerns sexualitet ikke blot er en
realitet, men ogsaa skal karakteriseres som lystbetonet.

Som (a) undertegnede og dennes bekendte er levende eksempler paa,
(b) flere skribenter i gruppen giver udtryk for og (c) videnskablige
undersoegelser foretaget af Freud, Malinowski m.fl. understoetter,
spirrer menneskets sexualitet ca. 15 aar tidligere end landets
lovgivning fastsaetter. Men den forstyrres, forhaanes og afbrydes i al
offentlighed, fordi alt for mange voksne baerer paa sexuelle traumer
fra egen barndom, hvorfor de faerreste netop oensker at blive
konfronteret med andre boerns sexuelle udtryk og vaesen.

Slangen bider sig selv i halen, hvis ellers nogen maatte vaere i tvivl,
saa genopfandt man i stedet en fri, alene og med andre sexuelt aktiv,
ikke-koensopdelt boernekultur, ville vi maaske ikke producere naer saa
mange misbrugere og mennesker med parafilier - herunder personer med
fikseringer i forhold til barnets vaesen og noegne krop.

Helt konkret saa jeg gerne, at faellesbadning og anvisning i onani
allerede fra 1. kl. stod paa skoleskemaet. Du og andre burde maaske
se i spejlet, hvis tanken forekommer helt forrykt.

Hilsener
Peter S. Winding, antipaedagog og cand. paedofil.
TabulaRasa@nym.alias.net

---

"T'abula R'asa" <tabularasa@nym.alias.net> skrev i en meddelelse
news:20010802171930.16234.qmail@nym.alias.net...

> Du skriver ikke hvilke undersoegelser og indsamlingsdata, du baserer
> din udlaegning paa, men jeg forbeholder mig alligevel retten til at
> vaere uenig.

Mine erfaringer er baseret på samtaler med folk, som selv er blevet krænket
i deres barndom, og en del af dem har selv været krænkere.
Det grummeste eksempel er en bedstemor som blev krænket som barn, hun
krænkede sine børn, og nu krænker børnene børnebørnene.
Ingen i familien (ud over bedstemoren nu) har indset, at det var forkert
osv.

> [...]Derimod finder man
> andre faellestraek, som bestaar i (a) tidlige omsorgssvigt med ringe
> foelelsesmaessig kontakt til andre, (b) hash- og alkoholmisbrug samt
> (c) personlighedsforstyrrelser og psykosociale problemer i form af lavt
> selvvaerd, manglende indlevelsesevne og selvforstaaelse, ingen tiltro
> til eget individ og ressourcer samt en gennemgaaende mistillid til andre.

Punkt c er så typisk et eksempel på hvordan en person som er blevet krænket
har det. Alle disse ting har jeg været igennem.
Jeg kender personer, som først efter en længere psykologisk
samtalebehandling blev klar over, at der lå en krænkelse i barndommen bag
alle disse følelser.
Psyken er meget god til det der med fortrængning.

> Sexuelle overgreb begaaet mod kvinder, piger og drenge udspringer
> yderst sjaeldent af sexuel orientering og/eller sexuelt traumatiserende
> oplevelser. Den primaere aarsag skal derimod findes i indsattes misbrug
> af alkohol og/eller euforiserende stoffer samt daarlige opvaekst-
> betingelser i socialt belastede miljoeer. Samme miljoe, bemaerker jeg
> gerne, som hovedparten af vore voldelige modstandere paradoksalt nok
> selv befinder sig i og raaber fra.

Socialt belastede miljøer indeholder ofte krænkelse, fysiske overgreb og den
slags...

> Jeg haelder ikke personligt til denne teori. Og mener i oevrigt, at den
> indeholder en psykologisk frikendelse af gerningsmand og indirekte
> dennes adfaerd og handling, hvorfor der kan vaere mindre objektive
> grunde til dens opstaaen.

Jeg slår ikke på tromme for frikendelse, men snarere for en slags
forståelse.
Ved at kende baggrunden, kan personen hjælpes. Og derved undgår man at
personen bliver krænker igen. Hvis en sådan person bare bliver smidt i
fængsel, får den overfladiske behandling på seksologisk klinik, og kommer ud
i samfundet igen, så er der jo meget stor sandsynlighed for at vedkommende
begår endnu en krænkelse, ligeså snart erindringen om fængselsopholdet har
fortonet sig.

> Taenk over det naeste gang, du hoerer frasen " Mit barn har aldrig
> taget skade af [indsaet selv fysiske overgreb] ". Alle er saamaend
> bevidste om, at boern tager psykisk skade af vold - det er baade
> afsender og udtalelsen begge et kedeligt bevis for.

Nu har jeg heldigvis aldrig hørt den frase. Men selvfølgelig taget et barn
skade af fysiske overgreb.
Det gjorde jeg også.

Men hvordan forholder det sig, i samfund, hvor det er fuldt ud accepteret og
normalt at far ell. onkel opdrager en pige i den seksuelle verden, og
mor/tante opdrager drengebørn i sex.
De samfund findes blandt indfødte hist og her.
Fordi samfundet til fulde accepterer det, og der ingen hemmeligheder er, så
bliver barnet jo ikke traumatiseret.

Så spørgsmålet er vel egentligt, om det er omgivelserne og hemmeligholdelsen
der er skyld i traumerne.

> Paedofili og S/M betragtes ikke som sexuelle praeferencer, men
> tilskrives af flere en personlighedsforstyrrelse. Selv vurderer jeg,
> at mennesker med lyst rettet mod sidstnaevnte maa baere paa flere ting
> i bagagen. Men det er for saa vidt udenfor diskussionen her.

S/M beskrives herhjemme IKKE som en psykisk "sygdom". S/M blev sammen med
andre ting som fetish mv. fjernet fra listen i 92 så vidt jeg husker.
At WHO stadig mener at alle seksuelle alternativer til missionærstillingen
(lige med undtagelsen af homoseksualitet) er sygdomme, er en anden sag.
Det kan godt være, at hvis man undersøgte alle der er interesseret i S/M, at
der viser sig et mønster med psykiske problemer, men jeg kender nu flere,
som hverken har problemer med psyken, har overgreb i barndommen, har
misbrugsproblemer og den slags, og som er velfungerende mennesker lige efter
dette samfunds bog.

> Selv misforstod jeg umiddelbart din formulering, hvorfor jeg gerne vil
> understrege, at paedofile ikke *pr. definition* er misbrugere, men
> *kan* vaere det i den forstand, at visse paedofile maatte overtraede
> straffeloven - dog uden et bevidst oenske om at paafoere barnet skade.

Det var jo det jeg forsøgte at sige.

Desuden kan jeg overhovedet ikke se logikken eller følelserne i, at være
seksuelt tiltrukket af et barn, der ikke har udviklet de fysiske seksuelle
kendetegn (for piger bryster og kønsbehåring, for drenge kønsbehåring og den
slags).
Rent dyreracemæssigt er der jo ikke noget formål ved at være sammen med en,
som ikke er kønsmoden og kan føre racen videre.

> Af filosofiske og rent principielle grunde sp°rger jeg gerne:
>
> " Forkert i forhold til hvad? / Ud fra hvilke forudsaetninger? "

Samfundets normer, selvfølgelig.

> " Underkender man i grunden ikke baade barnets psyke og rettigheder,
> naar man ikke tillader en adfaerd, den paagaeldende giver udtryk for
> at ville udleve? "

Men spørgsmålet er jo, om barnet kender til den voksnes seksualitet, og ved
hvad den indebærer.
Dertil vil jeg svare nej, barnet kender ikke til voksnes seksualiteter og
hvad det medfører.
Derfor mener jeg at børn der vågner seksuelt, skal udleve deres spirende
seksualitet med andre børn, der er på samme stadie, og at voksne ikke bør
indblandes i dette.
Voksne er for meget af en autoritetspersonlighed til at barnet ville kunne
sige nej til dem, hvis barnet føler sine grænser overtrådt. Hvorimod en
legekammerat kan man sige nej til, og hvis legekammeraten ikke stopper, kan
man rende til mor/far/pædagog ect. og få denne voksne til at stoppe legen og
få kammeraten til at respektere grænserne.

> Den "seksuelle opvaagnen", du omtaler, betragter jeg personligt som en
> kliche, og mener, at den alene tages i anvendelse, naar afsender
> oensker at lukke oejnene for, at boerns sexualitet ikke blot er en
> realitet, men ogsaa skal karakteriseres som lystbetonet.

Selvfølgelig er et barns spirrende seksualitet da også lystbetonet, ellers
ville barnet jo slet ikke udforske det i første omgang. Og selvfølgelig er
den spirende seksualitet en realitet, men det betyder ikke, at en voksen
skal drages med ind i det. Måske som en passiv rolle ville det kunne gå an,
men overhovedet ikke som en aktiv rolle, af de grunde som jeg har givet
ovenfor.

>[...] Men den forstyrres, forhaanes og afbrydes i al
> offentlighed, fordi alt for mange voksne baerer paa sexuelle traumer
> fra egen barndom, hvorfor de faerreste netop oensker at blive
> konfronteret med andre boerns sexuelle udtryk og vaesen.

Jeg vil give dig ret i, at vores samfunds måde at se på seksualitet på, er
ret forrykt. At man bliver fremmedgjort i forhold til egne lyster og egen
krop.
Der findes personer derude der ikke tør vise sig nøgen pga. "den pæne
opdragelse", folk der ikke kan give slip og nyde sex fuldt ud pga. "den pæne
opdragelse" osv osv osv.

Det kan ændres, men ikke før vi alle får set os selv i øjnene og tør se hvem
vi virkelig er. Og det er den svære part.
Hvis vi ikke kan det, så viderefører vi vores forældres lærdom til vore
børn, for det virkede jo ...

Pia

---

> Til ovenstaaende skal det tilfoejes, at jeg ikke selv er doemt og/eller
> har udlevet forhold af omtalte karakter, saafremt du ikke allerede
> maatte vaere bekendt med min person og skriverier i dette forum.

Et eller andet sted ville jeg ønske du var.
Ikke for at køre hetz mod dig, eller rette min egen vrede imod dig.
Men for at få en forståelse for og en forklaring på, hvad der får
potentielle krænkere til at overskride grænsen og udføre det, de
intelektuelt ved er forkert.
Måske får svar fra den person som krænkede mig i sin tid, selv om det ikke
kan lade sig gøre i virkeligheden.
Hvis du forstår.

Pia

---

Carsten skrev i en meddelelse news:3b647958$0$72321$45beb828@newscene.com...

Hej Carsten

> Først lidt teori: Sagen er at alle mennesker har et nervebundt, som forløber
> tæt forbi numsen; eller også starter eller ender der, det ved jeg ikke. Men
> jeg ved, at hvis de pirres på den rigtige måde, er det så dejligt, at jeg
> kunne skrige.

Jeg kender ikke den nøjagtige fysiologiske forklaring,
den kan min kæreste meget bedre give *S*, men mænd
har noget, kvinder ikke har, nemlig prostata. Når den
stimuleres, giver det en lystfølelse, som kan medføre
orgasme, hvis man tør give slip og nyde det og ikke
tror, man er bøsse af den grund.

> Normalt er det min kone, som tager en gummihandske på og
> trænger ind med een eller to
> fingre. Hun kan bore og bevæge og vende og dreje, så jeg næsten ser måne og
> stjerner.

Hvorfor har hun gummihandske på?
Jeg elsker at gøre det på min kæreste med først en, så
flere fingre uden handsker. Det giver en meget større
føling med, hvad jeg gør. Min kæreste nyder det også
i allerhøjeste grad.
Han elsker også, at jeg bruger dildo, men så synes jeg,
jeg mister følingen med, hvad jeg gør. Om det er for
hurtigt eller langsomt. For blødt eller hårdt.

> Normalt gør vi det, når der er en god film eller formel1 i
> fjernsynet
> (således også i dag).

Det tror jeg nu, ville virke meget distraherende på os
begge her i huset.

> Interessant er det
> også, at jeg ikke får nogen stådreng, mens vi leger; eller i hvert fald
> yderst sjældent.

Det får min kæreste heller aldrig.
Han er biseksuel og får heller ikke stådreng, når han
bliver bollet af mænd. Han siger, at der er mange, der har
det på den måde. Jeg kan bare sige, at på en del af de
billeder, jeg har, af analsex mellem mænd, har ham, der
bliver bollet, slap pik.

> Derudover har jeg adskillige stykker legetøj, større og mindre dildoer,
> hårde og bløde, med eller uden riller på. Når jeg er alene, bruger jeg dem
> som tidligere beskrevet.

Her i huset foretrækker vi de bløde *S*.

> For nylig fik jeg fat i katalog fra et erotisk postordrefirma,
> som beskrev er særlig måde at bruge en analdildo på. Man skal bruge en
> "string-of-pearls" eller en dildo med udprægede riller. Man starter som
> normalt med at køre ind og ud og nyder følelsen. Når man synes, at tiden er
> inde, lader man den sidde oppe i numsen, mens man bringer sig selv til en
> orgasme. Tricket er, at når man kan mærke, at man kommer, trækker man
> dildoen eller perlekæden ud med et ryk, så nerverne får en ordentlig besked.
> Det skal kunne forstærke orgasmen 5-10 gange. Og det gør det også ! Jeg har
> aldrig før vredet mig så meget i kramper, mens jeg kom og har aldrig haft en
> så intens "sød" følelse, som de gange, jeg har prøvet det. Følelsen kan
> komme i benene eller i ryggen eller et andet sted, og den er så overvældende
> stærk, at jeg ikke kan sammenligne den med noget andet.

Det har jeg også hørt, og vi har da også tænkt os at
efterprøve det.

> Som nævnt er min kone med i sporten. Vi har kun godt at berette om den. Men
> jeg undrer mig ofte over, at dette ikke er alment kendt; man siger da,
> at der ikke er noget nyt under solen. Måske er der flere, der gør det, men
> vil ikke berette om det. Her i NG er man anonym, så er der andre, der kan
> fortælle lignende, er jeg lutter øre.

Jamen, jeg holdt kun igen et par dage, fordi jeg synes, de
øvrige i gruppen har fået gentaget til bevidstløshed, at min
kæreste er biseksuel. Og vist også, at jeg elsker at lege
med hans røv.

Venlig hilsen
Hanne L

---

>> Men vrede og modstand er altid sekundaere foelelser, og personligt
>> er jeg ikke sikker paa, at de i forbindelse med emnet her udspringer
>> af omsorg for og reel kaerlig til boern.

> Jeg tror, at overgrebet paa mit barn, ville vaere udloesende faktor -
> men ellers har du ret i, at min maade at udtrykke (maaden at have
> lyst til at udtrykke) min vrede og modstand - ville vaere betinget af
> mange andre ting.

Jeg begik en mindre fejl her, da jeg ikke beskrev, hvordan teorierne
naturligvis gaar paa, hvad der faar folk til at reagere vredt mod
sexuelle overgreb paa *andres* boern og paedofile generelt.

Naar det omhandler egne boern, er sagen naturligvis mere oplagt,
men du er jo kvik, og forstod alligevel budskabet.

>> Faktisk virker det langt mere sandsynligt, at vreden enten
>> (a) bunder i egen latent paedofili,

> Det virker som en noget soegt forklaring i mine oejne. Lidt a la
> maends angst for selv at vaere homoseksuelle osv. Den er for
> letkoebt, saadan som jeg ser det.

Hvad teorien om den latente paedofili angaar, mener jeg ikke, at man
automatisk kan afvise den, blot fordi den nu engang er saa anvendt i
homosexuelle kredse. Der er intet argument for, at mekanismen skulle
vaere betinget af een bestemt sexuel orientering.

Selv er jeg sikker paa, at de homosexuelle fra tid til anden har ret,
naar folk giver udtryk for ubehag ved tanken om, at to noegne maend
maatte dele samme seng. Men jeg er endnu mere overbevist om, at den i
forbindelse med den paedofiles opfattelse af noegne saavel paaklaedte
piger, finder sit ophav i netop disse foelelser eller angsten for at
indeholde samme.

Med det hysteri, der har bredt sig blandt befolkningen i dag, for
saadan har det ikke altid vaeret, oensker de faerreste maend og kvinder
at indroemme, i det hele taget konfronteres med det faktum, at visse
boern, specielt i rette "kostume", kan vaere saerdeles sexede.

Du faar min garanti for, at maend, som i debatten har modsat sig de
mindreaariges nye let paaklaedte toejtrend, alle uden undtagelse er
ofre for samme benaegten og selvbebrejdelse. Thank God, i oevrigt,
for den [laes: toejmoden].

>> (b) fungerer som daekke for egne perversioner,

> Mener du - at det tilfredsstiller eget behov for at udoeve ondskab
> mod et andet menneske? Det kunne godt taenkes at vaere en medvirkende
> faktor, men at kalde det perversioner, er nok at drive det for vidt.

Nej, jeg taler om, at man hetzer andre sexuelle minoriteter, fordi man
ubevidst foeler skam over egne parafilier -

det vaere sig lysten til heste, sorte sko, et helt bestemt scenarie,
sexuel sadisme/masochisme, urin, affoering og hvad der ellers maatte
frembringe sexuelle lyster, men ikke indeholde en sammenfoering af
maend og kvinders genitaler, implicit, ikke udfoeres med forplantning
for oeje - som Freud saa tungt formulerede det.

>> (c) er et forsvar mod skammen forbundet med egne sexuelt
>> traumatiserende oplevelser eller

> Jeg mener, at fortiden taler sit eget sprog. Har man selv vaeret
> udsat for saadan en traumatiseret handling, vil man med stor
> sandsynlighed ikke udoeve aggressiv adfaerd, men snarere vaere
> handlingslammet og/eller saa meget i fortraengning, at der bliver
> lagt laag paa, og saa faar hverken barnet, som er blevet kraenket
> eller kraenkeren - nogen synderlig reaktion.

" Egne sexuelt traumatiserende oplevelser " refererer i denne
sammenhaeng til de psykiske skader, som flertallet har paadraget sig
i forbindelse med bevidstliggoerelse og udstilling af egen krop og
sexualitet i barndommen.

Der tales konstant om, hvordan boern paadrages psykiske skader efter
voksnes sexuelle omgang med disse, men ligesaa vigtigt er det, at
fordoemmelsen i praksis fungerer som en naesten ligesaa selvdestruktiv
stoerrelse.

I flere tilfaelde kan man faktisk konstatere, hvordan personens
negative selvopfattelse, hvad krop og sexualitet angaar, fungerer som
katalysator for eftervirkningerne af sexuelt misbrug. Psykiske skader
som foelge af sexuelle overgreb betinges ikke blot af forholdets
karakter og efterfoelgende omgivelsernes reaktion, men i hoej grad
ogsaa af, hvordan vedkommende foer episoden har opfattet sin egen
krop og sexuelle foelelser.

Og ud fra foernaevnte forudsaetning giver teorien mening:

At mange mennesker ikke vil forholde sig til kombinationen af boern og
sexuelle aktiviteter, fordi den bringer mindet tilbage om en tid, hvor
disse blev gjort opmaerksom paa, at de var " forkerte og ulaekre i
forhold til egen naturlige, instinktive adfaerd ".

Jeg var omkring dette tidligere i indlaegget " Sexualitet og Selvbedrag ".

>> (d) kan henfoeres til afsenders sociale tilhoers-forhold,
>> middelmaadige intelligens og ringe evne til verbalt at udtrykke
>> foelelser.

> Hvilket fint kunne vaere i traad med (b).
> Hvad nu hvis man som jeg, har det sociale tilhoersforhold, men er
> langt fra at vaere middelmaadig intellektuelt og har en udemaerket
> evne til verbalt at udtrykke foelelser.

Du fremstaar ikke just som et typisk billede paa mennesker i det miljoe,
hvorfra du kommer. Ligesom ingen beskylder dig for at vaere kandidat
til IQ75-faenomenet -

Men du har flere lig i lasten, som vi har talt om, og disse vil
naturligvis ogsaa paavirke din maade at reagere paa i forhold til egen
person og omgivelser. Det er ingen kritik, men blot en konstatering,
selvom den maatte vaekke irritation.

>> Hvem bliver oproerte over, at betjente i Mexico City dagligt toemmer
>> deres magasiner i lim-skaeve boern og unge? Hvem bekymrer sig for,
>> at lokale og multinationale firmaer i den 3. verden, for at vi andre
>> kan koebe varer, ingen reelt har brug for, tvinger boern til at
>> arbejde 16 timer i doegnet under umenneskelige forhold? Hvem
>> interesserer sig overhovedet for, hvordan naboens boern trives
>> derhjemme og i daginstitutionen?

> Hvem bliver IKKE oproerte af ovenstaaende?

Paa den konto, mener jeg faktisk, at flertallet staar med et
forklaringsproblem. Om ikke andet, over for dem selv.

De eneste mennesker som reelt set interesserer sig for og
* udtaler sig negativt om * boerns rettigheder og oevrige
vilkaar i fattige 3. verdens lande, er missionaere, paedofile og
venstrefloejsaktivister.

Og det bekraefter min tese, synes jeg, at ingen reelt bekymrer sig for
boern, men raaber ud fra egne tvivlsomme motiver, naar en soergelig
person maatte have forulempet et enkelt barn her i landet.

I oevrigt er det irrelevant, hvad der ligger ligefor og langt vaek i
den sammenhaeng; at disse boern og unge maatte befinde sig tusinder af
kilometer vaek i forhold til et barn i nabolaget, som er blevet
paafoert et sexuel traume. Mennesket er det samme, hvad enhver
burde kunne se, ikke mindst foele.

>> Spoerger man undertegnede, er den almene reaktion et udtryk for
>> hykleri og selvbedrag af aller vaerste skuffe.

> Som jeg ser indlaeggene i denne traad, har John svaert ved at rumme
> overgreb mod boern, hvorfor han reagerer meget kraftigt - i hvert
> fald verbalt (slet ikke ulig mig).
> Mens baade du og Per Vers har svaert ved at rumme, at nogle altsaa
> synes at et overgreb paa at barn, kan udloese en endog meget voldsom
> aggressiv reaktion - saa det reagerer I kraftigt paa i hvert fald
> verbalt. Saa reaktionerne er ikke saa forskellige endda, det er bare
> hvad der er udloesende faktor, der varierer - som jeg ser det.

Jeg mener faktisk, at der er en vaesentlig forskel paa min og
omtaltes reaktion - hvad havde du forventet?

Modsat den evigt hoejtraabende gruppe af mennesker, som reagerer
aggressivt i forhold til sexuelle forbrydelser mod boern og kvinder
samt paedofiles blotte tilstedevaerelse, ville jeg personligt aldrig
udoeve vold, slaa nogen ihjel eller ytre oenske om samme paa baggrund
af egne holdninger og vaerdier, som i mere end 10 aar primaert har
staaet paa kamp for menneskets selvforvaltning - selvom sprogbrug og
forskellige referencer, som her, til den yderste, ekstreme venstrefloej
til tider maatte efterlade et andet indtryk.

Og jeg mener heller ikke, at man paa nogen maade, hverken juridisk
eller psykologisk, boer legitimere disse voldspraegede udtryk, fordi de,
som jeg fremfoerer, udspringer af alt andet end sagens kerne;
kaerlighed til og omsorg for de, som hovedregel og i enhver henseende,
dejligste mennesker her paa planeten.

Det lyder faktisk - som naevnt, Soes - baade propaganderende og naivt,
men uanset hvad folk maatte mene om mennesker som jeg, er det praecis
den virkelighed, flere af os staar op til hver morgen.

Hilsener
Peter S. Winding, antipaedagog og cand. paedofil.
TabulaRasa@nym.alias.net

---

>> Faktisk virker det langt mere sandsynligt, at vreden enten (a)
>> bunder i egen latent paedofili, (b) fungerer som daekke for egne
>> perversioner, (c) er et forsvar mod skammen forbundet med egne
>> sexuelt traumatiserende oplevelser eller (d) kan henfoeres til
>> afsenders sociale tilhoersforhold, middelmaadige intelligens og
>> ringe evne til verbalt at udtrykke foelelser.

> b og d maa jeg indroemme er meget soegte forklaringer, og det samme
> gaelder tildels for a.

Foerst og fremmest boer du ikke " indroemme noget ", som du efter alt
at doemme ikke har et dybere indblik i.

Fremfoerte teorier understoettes af fagfolk med en laegefaglig baggrund,
og jeg betvivler, at din egen paastaaede, subjektive oplevelse samt
overfladiske kendskab til menneskets psyke fra gymnasietiden maatte
veje tungere.

Og det sidste maa du saamaend have fortraengt, for dine tvivlsomme
teorier omkring emnet her, det vaere sig psykologiske mekanismer,
boerns sexualitet og mennesker som jeg, udspringer alle af en
pseudovidenskablig misbrugsindustri, hvis eneste bevaeggrund
er profit og endeloese sensationer.

>> Hvem bliver oproerte over, at betjente i Mexico City dagligt toemmer
>> deres magasiner i lim-skaeve boern og unge? Hvem bekymrer sig for,
>> at lokale og multinationale firmaer i den 3. verden, for at vi andre
>> kan koebe varer, ingen reelt har brug for, tvinger boern til at
>> arbejde 16 timer i doegnet under umenneskelige forhold? Hvem
>> interesserer sig overhovedet for, hvordan naboens boern trives
>> derhjemme og i daginstitutionen?

> Mange tror jeg - og isaer jeg.

Det ville maaske vaere mere hensigtsmaessigt, om du tog udgangspunkt i
min senere uddybning af ovenstaaende afsnit. Men for andre og princippets
skyld, gentager jeg gerne min udlaegning; at flertallet faktisk er
bedoevende ligeglade med andres boern. Hvorfor der netop er tale om
hykleri og selvbedrag, naar dette raaber op om sexuelle kraenkelser
af mindreaarige.

>> Spoerger man undertegnede, er den almene reaktion et udtryk for
>> hykleri og selvbedrag af aller vaerste skuffe.

> Og jeg faar fornemmelsen af, at du har behov for at retfaerdiggoere
> dig selv og dine tanker. Som om du ved, at de er forkerte, eller saa
> daekker du over noget i dig selv, som du ikke toer se i oejnene.

Paradoksalt nok, er du den eneste af os to, som lider af en egentlig
vrangforestilling. Det er dig, som ikke ser tingene i oejnene, naar du,
som i dette forum, fraskriver dig ansvaret for egen, ulovlig handling.

Og hvad den angaar, dit paastaaede overgreb, skal du vaere opmaerksom
paa, at jeg paataenker at indgive en politianmeldelse.

Peter S. Winding, antipaedagog og cand. paedofil.
TabulaRasa@nym.alias.net

---

"T'abula R'asa" <tabularasa@nym.alias.net> skrev i en meddelelse news:20010809051734.10736.qmail@nym.alias.net...
SNIP

> Og hvad den angaar, dit paastaaede overgreb, skal du vaere
> opmaerksom paa, at jeg paataenker at indgive en
> politianmeldelse.

Ahva?

Gider du lige klappe hesten.

Hvad er det for en trussel/løfte at lufte herinde og hvad skal
det gøre godt for?

Hvad vil du sige til politiet? At en der nu er i midten af 20'erne lavede et overgreb (du ikke ved en skid om) da hun var
mindrerårig selv?

Er du faldet og har slået hovedet?

Hilsen
Tomas O.

---

> Foerst og fremmest boer du ikke " indroemme noget ", som du efter alt
> at doemme ikke har et dybere indblik i.
>
> Fremfoerte teorier understoettes af fagfolk med en laegefaglig baggrund,
> og jeg betvivler, at din egen paastaaede, subjektive oplevelse samt
> overfladiske kendskab til menneskets psyke fra gymnasietiden maatte
> veje tungere.

Mine overvejelser stammer nu ikke kun fra et lille grundlag, men over et
halvt liv hvor jeg har beskæftiget mig med emnet.
Masser af samtaler både med folk som er blevet krænket, og også med nogle
som har krænket. Og hvad jeg personligt har hørt, så bekræftiger alle jeg
har snakket med om emnet mit synspunkt - lige med undtagelse af dig.

Det kan da godt være, der findes folk som du beskriver dem, men jeg ved også
at der findes krænkere med baggrund i en krænkelse af sig selv.
Ikke at det fratager dem ansvaret for handlingen eller gør handlingen bedre,
men snarere som en slags forståelse, og mulig løsning af problemet.

> Det ville maaske vaere mere hensigtsmaessigt, om du tog udgangspunkt i
> min senere uddybning af ovenstaaende afsnit. Men for andre og princippets
> skyld, gentager jeg gerne min udlaegning; at flertallet faktisk er
> bedoevende ligeglade med andres boern. Hvorfor der netop er tale om
> hykleri og selvbedrag, naar dette raaber op om sexuelle kraenkelser
> af mindreaarige.

Det er så ikke mit indtryk - mange af dem som jeg har mødt røres dybt af den
slags skrækkelige begivenheder. De viser det ikke altid, for der er alt for
meget i nyhederne til at man kan tage personligt stilling til det hele.

> Paradoksalt nok, er du den eneste af os to, som lider af en egentlig
> vrangforestilling. Det er dig, som ikke ser tingene i oejnene, naar du,
> som i dette forum, fraskriver dig ansvaret for egen, ulovlig handling.

Jeg fraskriver mig ikke ansvaret for hvad der jeg gjorde i min barndom. Men
fortiden kan ikke ændres, og nu kan jeg ikke gøre andet, end det som der
står i det 9 trin af AA's 12: Gå direkte til de mennesker som man har gjort
skade og siger undskyld, såfremt dette ikke skader dem.b

> Og hvad den angaar, dit paastaaede overgreb, skal du vaere opmaerksom
> paa, at jeg paataenker at indgive en politianmeldelse.

Men det vil jo glæde mig.

1) For det første kunne det være rart at familien for en gangs skyld blev
nødt til at få øjnene op for hvad der egentligt skete i sin tid og blev nødt
til at tage stilling til det.

2) Jeg blev selv misbrugt på det tidspunkt, så jeg tvivler på at der vil ske
så meget.

3) Jeg var under den kriminelle lavalder, så hvad vil politiet kunne gøre

4) Der findes en 10 års forældelsesfrist på denne type sager, og den er
længe overskredet

5) Og jeg vil mene, at indicierne ikke er stærke nok til at køre en sag, med
mindre den jeg krænkede selv indgiver anmeldelse

Pia

---

>> Og hvad den angaar, dit paastaaede overgreb, skal du vaere
>> opmaerksom paa, at jeg paataenker at indgive en politianmeldelse.

> Ahva?

> Gider du lige klappe hesten.

> Hvad er det for en trussel/loefte at lufte herinde og hvad skal det
> goere godt for?

> Hvad vil du sige til politiet? At en der nu er i midten af 20'erne
> lavede et overgreb (du ikke ved en skid om) da hun var mindreraarig
> selv?

> Er du faldet og har slaaet hovedet?

Jeg afholder mig fra at besvare nogen af ovenstaaende spoergsmaal.
Men lad mig stille dig eet -

Hvorfor reagerer ingen tilsyneladende paa, at vedkommende her
indroemmer at have begaaet et sexuelt overgreb? Det er acceptabelt,
naar blot denne tager afstand fra handlingen, ikke mindst, mennesker
som undertegnede? I saa fald "laaner" jeg prompte genboens Porsche,
for senere at fortryde og poste negative indlaeg om biltyve.

Jeg synes, det bekraefter, hvad jeg og andre paedofile siger; at det
ikke handler om " kaerlighed til boern ", men " had til paedofile ",
som filosoffen Arno Viktor Nielsen vendte den for aar tilbage i
forbindelse med medlemmer af Dyrenes Beskyttelse.

Lad os vende den om -

Havde jeg, med min person og signatur, omtalt ulovlige forhold, skulle
du se, hvordan folk med det samme ville fare i flint og ringe til
politiet. Det er den eneste grund til, garanterer jeg, at flere
ikke har sat mig i deres kill-filter.

Hilsener
Peter S. Winding, sexualkritisk antipaedagog og cand. paedofil.
TabulaRasa@nym.alias.net

---

"T'abula R'asa" <tabularasa@nym.alias.net> skrev i en meddelelse news:20010809160808.19296.qmail@nym.alias.net...
SNIP
> Jeg afholder mig fra at besvare nogen af ovenstaaende
> spoergsmaal.

Du forholder dig ikke til at vedkommende selv var mindreårig
dengang! Derfor kan vedkommende ikke straffes.

> Men lad mig stille dig eet -
>
> Hvorfor reagerer ingen tilsyneladende paa, at vedkommende her
> indroemmer at have begaaet et sexuelt overgreb? Det er
> acceptabelt, naar blot denne tager afstand fra handlingen,
> ikke mindst, mennesker som undertegnede? I saa fald "laaner"
> jeg prompte genboens Porsche, for senere at fortryde og poste
> negative indlaeg om biltyve.

Nu kender jeg dne person du omtaler og kender hende godt. Jeg ved
præcist hvad hun var udsat fo rsom barn. Ikke fordi det
undskylder hendes handling som sådan, men hvis du nu læste hendes
indlæg igen ville du se at det først senere gik op for hende at
det var et overgreb hun var i gang med den gang.

> Jeg synes, det bekraefter, hvad jeg og andre paedofile siger;
> at det ikke handler om " kaerlighed til boern ", men " had til
> paedofile ",

Den kan du sgu da ikke skyde mig i skoene! Jeg har på intet
tidpunkt givet udtryk for den slags had!

SNIP
> Lad os vende den om -
>
> Havde jeg, med min person og signatur, omtalt ulovlige forhold,
> skulle du se, hvordan folk med det samme ville fare i flint og
> ringe til politiet. Det er den eneste grund til, garanterer
> jeg, at flere ikke har sat mig i deres kill-filter.

Og hvad har det lige med det hele at gøre at du som pædofil vil
anmelde en der begik overgreb dengang vedkommende var mindreråig
i lovens øjne. Jeg vil godt se dig gå ind og anmelde en sag på
det grundlag specielt fordi du ville blive nødt til at fortælle
lovens håndlangere at du er pædofil og at du har fundet ud af det
herindefra fordi du deltager i en debat om pædofili.

Med andre ord, hvad med at klappe hesten?

Hilsen
Tomas o.

---

> Jeg synes, det bekraefter, hvad jeg og andre paedofile siger; at det
> ikke handler om " kaerlighed til boern ", men " had til paedofile ",
> som filosoffen Arno Viktor Nielsen vendte den for aar tilbage i
> forbindelse med medlemmer af Dyrenes Beskyttelse.

Nu har jeg aldrig givet udtryk for had til de pædofile, men snarere en søgt
en fortåelse for hvorfor det sker.

Pia

---

Tomas O. skrev:

> Du forholder dig ikke til at vedkommende selv var mindreaarig dengang!
> Derfor kan vedkommende ikke straffes.

Jeg forholder mig til flere ting her.

Foerst og fremmest, at omtalte person kan have opdigtet sin alder, for
at ingen netop skulle reagere som jeg. Selv fandt jeg det maaske
paafaldende, at de "14" ligger lige under den kriminelle lavalder.

Og havde hun, som jeg, i dag vedkendt sig paedofile foelelser, er jeg
ogsaa temmelig sikker paa, at de fleste ville mistaenke hende for endnu
flere overgreb.

Paa den maade forholder jeg mig i saerdeleshed til gruppens reaktion
paa omtaltes paastaaede forbrydelse.

Undertegnede skrev:

>> Men lad mig stille dig eet -
>>
>> Hvorfor reagerer ingen tilsyneladende paa, at vedkommende her
>> indroemmer at have begaaet et sexuelt overgreb? Det er acceptabelt,
>> naar blot denne tager afstand fra handlingen, ikke mindst, mennesker
>> som undertegnede? I saa fald "laaner" jeg prompte genboens Porsche,
>> for senere at fortryde og poste negative indlaeg om biltyve.

> Nu kender jeg den person, du omtaler, og kender hende godt.
> [fortsaettes]

Jeg haaber, at du refererer til en virkelig menneskelig relation;
at du ikke taler om et venskab/kendskab her paa Internettet til
paagaeldende - for det giver jeg personligt ingenting for.

Faktisk ville det glaede mig, om du kunne bekraefte hendes historie,
fordi jeg saa udelukkende skulle forholde mig til, hvad hun fortaeller,
og ikke opfatte det som et muligt forsoeg paa at goere sig interessant
eller staa staerkere i diskussionen her - hvad jeg og andre " cand.
paedofile " desvaerre har flere daarlige erfaringer med.

> [fortsaettes her]
> Jeg ved praecist hvad hun var udsat for som barn. Ikke fordi det
> undskylder hendes handling som saadan, men hvis du nu laeste hendes
> indlaeg igen ville du se at det foerst senere gik op for hende at det
> var et overgreb hun var i gang med den gang.

Nej, det undskylder ikke omtaltes handling, gentager jeg gerne, men det
giver heller ikke en logisk forklaring, man kan bruge til noget.

Nu gaar det nemt hen og bliver en strid om ord, men rent filosofisk -
for at bringe en ny synsvinkel - er teorien uholdbar, fordi et reelt
overgreb paa et andet menneske netop forudsaetter, at forulemper(a)
i sit forhold til forurettede(b) er bevidst om forholdets karakter.

Saafremt (a) og (b) ikke maatte vaere bevidste om " alm. omgang med
andre mennesker ", vil (b) pr. definition heller ikke vaere i stand til
at opleve den sexuelle aktivitet som et overgreb - med mindre der er
tale om fysisk tvang eller aktiviteter, som goer decideret ondt.

Saafremt (b), modsat (a), maatte vaere bevidst om " alm. omgang med
andre mennesker ", vil denne fysisk eller verbalt goere (a) opmaerksom
paa dette, hvorfor (a) med det samme vil naa til anden erkendelse
omkring det paagaeldende forhold.

>> Jeg synes, det bekraefter, hvad jeg og andre paedofile siger;
>> at det ikke handler om " kaerlighed til boern ", men " had til
>> paedofile ",

> Den kan du sgu da ikke skyde mig i skoene! Jeg har paa intet
> tidspunkt givet udtryk for den slags had!

Den var slet, slet ikke minded paa dig, men paa den almene reaktion,
man oplever i forhold til sexuelle overgreb paa mindreaarige og
mennesker med et paedofilt foelelsesregister.

Du har selv, blandt flere her, behandlet mig fair, synes jeg nok.

>> Lad os vende den om -
>>
>> Havde jeg, med min person og signatur, omtalt ulovlige forhold,
>> skulle du se, hvordan folk med det samme ville fare i flint og
>> ringe til politiet. Det er den eneste grund til, garanterer
>> jeg, at flere ikke har sat mig i deres kill-filter.

> Og hvad har det lige med det hele at goere at du som paedofil vil
> anmelde en der begik overgreb dengang vedkommende var mindreraaig
> i lovens oejne. Jeg vil godt se dig gaa ind og anmelde en sag paa
> det grundlag specielt fordi du ville blive noedt til at fortaelle
> lovens haandlangere at du er paedofil og at du har fundet ud af det
> herindefra fordi du deltager i en debat om paedofili.

Jeg bryder mig *virkelig* ikke om det, du skriver her.

Nu forholder det sig ikke saadan, at det er kriminelt at vaere
paedofil, at paedofile derfor ikke kan henvende sig til politiet -
at paedofile i det hele taget maatte vaere retsloese i dette samfund.

Og skulle det finde sted, at vagthavende i en given sag ikke tager
paagaeldende henvendelse serioest, garanterer jeg for, at hoejere
instanser samt dele af pressen nok skal se anderledes og mere objektivt
paa en saadan anmeldelse.

Naar du selv bringer emnet paa bane, skal jeg i oevrigt gerne fortaelle,
at jeg tilbage i '98 fik een doemt efter straffelovens paragraf 266,
som bl.a. omhandler trusler. Disse var dengang fremsat alene paa baggrund
af min sexuelle orientering.

Maatte der derfor sidde nogen og naivt tro, at de uden omkostninger kan
fremsaette/maile trusler eller eventuelt afsloere, hvor undertegnede
befinder sig rent geografisk her i landet, og derved potentielt bringe
dennes liv i fare, kan de paagaeldende godt tro om igen.

I oevrigt, Thomas, er der slet ingen grund til at rette henvendelse til
politiet i forbindelse med omtalte overgreb. De er med rimelig stor
sandsynlighed allerede opmaerksomme paa sagen og gruppen her, ud fra
den betragtning, at visse aandsamoeber i sin tid maatte have kontaktet
dem pga. min blotte tilstedevaerelse.

Det er aergeligt, at det ikke er kriminelt at vaere idiot.

Hilsener
Peter S. Winding, sexualkritisk antipaedagog og cand. paedofil.
TabulaRasa@nym.alias.net

---

> Foerst og fremmest, at omtalte person kan have opdigtet sin alder, for
> at ingen netop skulle reagere som jeg. Selv fandt jeg det maaske
> paafaldende, at de "14" ligger lige under den kriminelle lavalder.

Jeg var selv mit i mit eget misbrug på det tidspunkt... Så jeg er knap nok
sikker på alderen.
Jeg var blevet misbrugt flere år før, og det stoppede først da jeg blev 16.

> Og havde hun, som jeg, i dag vedkendt sig paedofile foelelser, er jeg
> ogsaa temmelig sikker paa, at de fleste ville mistaenke hende for endnu
> flere overgreb.

Nu vil jeg ikke kalde et barn der er sammen seksuelt med et andet barn for
pædofile følelser...
Det som skete dengang var snarere seksuelle følelser der skulle udleves.
Det overgreb jeg selv blev udsat på det tidspunkt, indeholdt alt med
undtagelse af samleje, og som min krop vågnede seksuelt, havde jeg behov for
at føle noget inden i mig. Dette behov fik jeg ved en enkelt lejlighed
dækket ved at "tvinge" et familiemedlem til at dyrke samleje med mig.

Pædofile følelser - nope...

Mulighed for at komme til at krænke igen, jo - den mulighed er til stede.
Ikke fordi jeg tænder på børn og unge mennesker (jeg tænder snarere på dem
som er 10-20 år ældre en jeg), men fordi jeg har nogle psykiske mekanismer
som til tider kan gå på autopilot (tak søs, skønt udtryk)

> Faktisk ville det glaede mig, om du kunne bekraefte hendes historie,
> fordi jeg saa udelukkende skulle forholde mig til, hvad hun fortaeller,
> og ikke opfatte det som et muligt forsoeg paa at goere sig interessant
> eller staa staerkere i diskussionen her - hvad jeg og andre " cand.
> paedofile " desvaerre har flere daarlige erfaringer med.

Jeg takker så meget for tilliden.
Jeg har intet behov for at gøre mig selv interessant.

Mit egen fortid som "krænker", er en erkendelse jeg fik i løbet af den
sidste uge, efter en dyb og filosofisk samtale med en veninde, og har intet
med gruppen her at gøre som sådan.
Denne gruppe bruger jeg så som sparingspartner ind imellem, når jeg har
behov for at få sat ord og system i mine følelser og tanker. Såre simpelt.

> Nu gaar det nemt hen og bliver en strid om ord, men rent filosofisk -
> for at bringe en ny synsvinkel - er teorien uholdbar, fordi et reelt
> overgreb paa et andet menneske netop forudsaetter, at forulemper(a)
> i sit forhold til forurettede(b) er bevidst om forholdets karakter.

Er det en følelsesmæssig bevisthed, eller en intelektuel bevisthed vi
snakker om her???
Hvis det er det første, så var det ikke en krænkelse efter din defination.
Hvis det var det sidste, så er den meget tvivlsom, for jeg havde måske vage
fornemmelser af, at sex mellem familiemedlemmer ikke var helt normalt, men
at det var direkte forkert, det lærte jeg først for alvor senere.

Men ligemeget hvordan definationen er, så _føler_ jeg mig som krænker nu, og
det har jeg det ærligt talt ikke specielt godt med. Om jeg er det, set med
lovens og samfundets øjne, det aner jeg ikke, men jeg _føler_ det selv.

> Saafremt (a) og (b) ikke maatte vaere bevidste om " alm. omgang med
> andre mennesker ", vil (b) pr. definition heller ikke vaere i stand til
> at opleve den sexuelle aktivitet som et overgreb - med mindre der er
> tale om fysisk tvang eller aktiviteter, som goer decideret ondt.

Det her er fuldstændig løgn.
Det kan godt være, det ikke betragtes som et overgreb mens det står på. Men
hemmeligholdesen af det hele, omgivelsernes reaktioner bagefter, de psykiske
problemer man kæmper med i mange år bagefter gør det til et overgreb.

> Saafremt (b), modsat (a), maatte vaere bevidst om " alm. omgang med
> andre mennesker ", vil denne fysisk eller verbalt goere (a) opmaerksom
> paa dette, hvorfor (a) med det samme vil naa til anden erkendelse
> omkring det paagaeldende forhold.

I det fleste tilfælde af incest, kan den krænkede ikke gøre opmærksom på
det, og jeg ved også, at det gælder for en del overgreb udenfor familens
rammer. Familien tror ikke på det, man bliver truet til tavshed, tilliden
til den voksne er stærkere end den fornemmelse man har af, at der er
forkert. Eller endeligt, barnet aner ikke det er forkert, og kan derfor ikke
sige fra. Også selv om der indgår fysisk tvang og vold.

Pia

---

"T'abula R'asa" <tabularasa@nym.alias.net> skrev i en meddelelse news:20010810044706.8285.qmail@nym.alias.net...

Jeg vil bare lige sige at, ja jeg kender Pia personligt. Hun er
en personlig ven af mig.

Det med at du ville stp i et dårligt lys ved en evt. anmeldelse,
var noget jeg skrev for at vise dig at du nok ville få svært ved
at blive taget seriøst.

Hilsen
Tomas O.