Blufærdighed bør staves bluffærdighed
En sjov skævnæbbet solsort følger venligt med i min færden, fordi jeg
undertiden lægger madrester på havens foderbræt, men går jeg et skridt mod
den, flyver den væk. Den har en *urørligheds-zone*, og alle dyr og mennesker
er utrygge ved at en potentiel fjende er anmassende og for tæt på.
Tilsvarende kan en pige rødme, hvis en fyr siger noget frækt, der antyder,
at hun er lettilgængelig, og man siger da, at hendes "blufærdighed" krænkes.
Ugens Rapport lod en flot journalist spørge piger ved et busstoppested, om
de ville bolle, og ingen sagde "ja" og en tilkaldte politiet, der
irettesatte den krænkende medie-mands brug af sin ytringsfrihed, som værende
på grænsen til at overskride straffelovens §232 om blufærdighedskrænkelse.
I have a dream om at plejehjems-inkontinente i fremtiden ikke vil skamme sig
over pislugten på deres værelse, og når snakken er god over kaffebordet, vil
de adlyde sjatpisseriets krav UDEN at afbryde snakken for at gå på
toilettet - de vil diskret liste et handy lille plastik-syltetøjsglas op af
lommen og lette trykket og skrue låget på, og ingen vil fnise af
ligegyldigheden som sker under bordniveau og evt under rummelige buksers
eller nederdels tekstildække.
Jeg har selv eksperimenteret med at pisse midt under en snak med en gæst i
mit hjem, men uden at sige noget om det, før nogle minutter senere. Nogen
opdagede det ikke - jeg søgte altid at gøre vor snak særlig intens imens.
Nogle havde bemærket det og var klogt ligeglade. Nogen var overrasket over,
at de ikke havde hørt den rislelyd som havde afsløret mig for et opmærksomt
øre.
Nogle havde bemærket det og fundet det pinligt.
Havde jeg jokket på deres fine, sømmelige blufærdighed?
Nej - her har Soya ret - de bluffede at de var generet af en opdigtet
ringeagt mod gæster som har krav på¨normalitet. De var glade over, at kunne
føle sig hævet over unormale mig.
Jeg har nu udspurgt hundeejere om blufærdighed hos hunde, der skal bolle
eller skide, og nogen har kun oplevet at hunde var ligeglade med menneskers
tilstedeværelse - nogen har oplevet at hunden var lidt utilpas ved, at
farlige mennesker var indenfor urørlighedszonen, og de så ynkelige ud, hvis
de ikke kunne slippe hen i et buskads.
Ingen rødmer i mørke. (Ordsprog)
"Der er forskellige arter af oprindelig rødme" Der er den grove
rødstens-rødme.
Det er den romantikerne altid have nok af, når de lader deres Heltinder
rødme, über und über.
Der er den fine rødme der er som Åndens Morgenrøde.
Hos en ung pige er den ubetalelig" skriver Kierkegaard:
|