Gale konger og bumser set som menneskeofringer
Når Chr7 smed kunstgenstande ud af vinduerne var der nogle, der sultede af
den grund. Måske Danmark havde brug for derved at begrænse sit folketal.
Storbyerne var begyndt at producere disse kunstgenstande fordi håndværkere
kunne lide at være kreative og køberne var statusjagtende snobber.Uanset om
der var spild pga hærværk, var det udviklende for samfundets åndsevner at
efterspørgslen øgedes - incl. pga .hærværk.
Samfundets havde brug for centraliserede beslutningsprocesser pga ny typer
indusrialiseret krig. Før var adelen en vigtig decentral magt. Med ny
skydevåben og med Stormen på København 1660 som vendepunkt for Danmarks
vedkommmende, skulle enevælde give os bedre krigsduelighed og da konger kan
være dumme - og Chr7 slægten var det - så behøvedes Rewentlov.Bernsdorff
bureaukrater og kongen var i vejen og skulle passiviseres for ikke at stå i
vejen og det gjorde den ny "paryk-magt" og om Chr7 fik er rigere eller
fattigere liv end ellers, er ikke nemt at gøre op. Han fik lejlighed til at
eksperimentere med druk og elskerinder og gjorde det klogere end sin far og
blev så sær at han kaldes sindssyg -et begreb som jeg mener er poppet,dumt
og bør afskaffes. Der er jo aldrig påvist sygt væv i psykosepatienters
hjerne - eller kun ved upålidelig skanning. Ikke ved pålidelig kemi og
mikroskopi, som når cancer og infektion påvises.
HVIS den ulykkelige "gale konge" havde et dårligere liv end sine tjenere, så
er det et offer han gjorde for sit land.
Udfra et størst mulig lykke for flest mulig mennesker tænkning er det OK at
nogle mænd er frontsoldater og kanonføde og sikrer kvinders og børns
overlevelse, og nogle kvinder brændes som Jean d'Arc for at deres land kan
opnå selvstændighed.
Et sådant offer gjorde Chr7 - og Struensee - og jeg tror de fik det rimeligt
godt betalt ved at opleve at være et fremtidens menneske - hippier ,
promiskuøse atesister - der søgte ny veje i sin rationelle egoisme, hvor han
ikke forkrøbledes af hensynttagen til fx sin kone
Rousseausk børneopdragelse var oppe i tiden og Struensee søgte at hjælpe Fr6
(som barn og ung) til et bedre liv ad den vej, næppe med held.
Chr7 fik - som sin far - en prygle-opdragelse og reagerede mod den med
livsnydelse og ved at ignorere sin empati med sine nærmeste. Han skabte
positiv fornyelse ved at onanere, når han havde lyst i sin egen husstand,
også når hans tjenestefolk var i nærheden. Han gik ny veje mht åbenhed. Ved
taflet kunne han finde på at smide et glas vand (indholdet) i hovedet på sin
søster og hoffet ignorerede det som pinligt.
Han gjorde hvad han havde lov til, fordi han ejede Danmark, men han dræbte
ikke nogen. Han lemlestede ikke nogen. Så store beslutninger var han for
usikker og uerfaren til at blande sig i. Dem der forvaltede hans kongemagt
gjorde det forstandigere end han selv kunne have gjort, og de styrede
intuitivt mod Slaget på Reden og Bombardementet af København, der havde små
ofre - men bemærkelsesværdigt små og Danmarks (og Norges) ry som
fredelskende civiliseret nation i dag er i høj grad skabt at de nordtyske
adelsmænds tradition i Rewentlov-Bernsdorff-perioden. Chr7s bidrag til dette
gode var, at han indså, at han ikke skulle insistere på at bruge sin magt,
men underskrive Struensees dødsdom m.m.
Og når en stor ny Chr7-biografi kritiserer Ditlev REventlov er det
overfladisk. Han gjorde hvad var hans rolle. Og det kunne han kun gøre via
selvbedrag om, at han ikke havde medskyld i Struensee-henrettelsen - at den
skyldes kongens hævngerrige sindsyge!
Københavnerpøblen var et villigt redskab for både
1.det had der gjorde Chr7 sær og for
2. det had der krævede Struensse halshugget.
Chr7 kan ses som en stor nyskabende kunstner der udviklede ny måder at
lege - bl.a. SM.
Intolerante dømmesyge fjolser - og jobskabende overlæger - har opdyrket ny
psykose-diagnoser ud af den uskyldige ikkevoldelige leg, som han og hans
domina-elskerinde eksperimenterede med og som vægterne taklede klogt ved at
møde op, så den stoppedes -
- men da lighed for loven var ukendt, straffede de ikke kongen for hans
tingsbeskadigelser
Menneskeofringer er især når naturfolk slår udstødte og krigsfanger ihjel -
fx begraver en taber fra stammen under et brofundament for at opnå gudernes
velvilje, så broen holder
Allerede før romerne kristnedes, fandt de på at kræve af undertvungne folk,
at de skulle afskaffe menneskeofringer.
Når madproduktion øgedes godtog man for første gang i 1800-tallet , ikke 1.
at de mindst attrraktive børn fik sidst af kødet eller 2. sattes i dårlige "englemager"plejehjem
I dag kan tvangsfjernelse af narkomaners børn kaldes en menneskeofring - og
tvangsindlæggelse af psykiatriske afvejere kan være en meget grusom ofring
med bæltefiksering og tvangsmedicinering , der gør sindssyg. Årsag og
virkning har videnskaben ikke styr på, når bortses fra enkle veldefinerede
symptomer, især af rent kropslig type. Alle individer er jo forskellig og
har ofte forskellig response på psykofarmaka.
|