> Nu er det jo sådan at størstedelen af dem der ikke er boligejer ikke er 
> det fordi de har *valgt* ikke at være boligejere, men derimod fordi de 
> ikke har *mulighed* for at blive boligejere.
Har du noget statistik på det ?
Jeg erindrer ganske tydeligt min boligjagt i kbh i 1996 - Man blev nærmest 
grinet ud når man spurgte til ventelister i boligselskaber. Og privat 
udlejninger jo ikke ligefrem kendetegnet ved at være billigt ...
> Det store problem er at folk der har mulighed for at købe egen bolig 
> kommer til at tjene penge på det i det lange løb. Den profit er det 
> absolut rimeligt at beskatte; det gælder bare om at finde en snedig måde 
> at gøre det på, sådan at man undgår at folk bliver hængende i ejerboliger 
> hvis størrelse ikke passer til deres aktuelle situation.
Det er jo først når man forlader ejerboligmarkedet at man kan indkassere 
denne fortjeneste. Og jeg kan da godt ærge mig over at jeg ikke købte en 
ejerbolig i 1996 - Den ville med sikkerhed have indbragt en stor fortjeneste 
i 2002 da vi da flyttede "langt væk".
Den anden vej ville det ikke have hjulet stort at have ejet noget "langt 
væk" fra 96-02 og så sælge for at flytte til kbh... Husker godt balladen da 
forsvaret lukkede ned i nordjylland og tilbød medarbejderne arbejde tæt på 
kbh. Selvom de havde gode store ejerboligere ville de kun få råd til mindre 
lejlighder ved det skifte.
Men enig i at det ikke bliver nemt at lave en model der øger beskatningen af 
boliger på en retfærdig måde.
Ejendomsværdiskatten er nok det nemmeste sted at skrue for at det bliver 
mindre attraktivt at eje - men det ser jeg nu ikke som et mål i sig selv. 
Dem der køber "dyre" boliger er jo for det meste familier der bare skal have 
et sted at bo. Og med de priser der er i de større byer er det oftest folk 
der betaler ganske meget i skat der har råd (stor indtægt= mange penge i 
skat trods lille fradrag for renterne )
> I en ideel verden er der kun én grund til at man køber hus eller 
> lejlighed, og det er at man ønsker et sted at bo.
Enig
> En helt anden ting er, hvor stor en rolle rentefradraget egentlig spiller 
> for studiegæld?
Hvis skatten på arbejde blev sat ned kunne jeg nok også sagtesn acceptere at 
nogle fradrag forsvandt i samme omgang (i.e rentefradrag og kørselfradrag)- 
bare jeg samlet set i skat & afgifter ikke skulle betale mere end nu og min 
købekraft derfor blev bevaret. Men det er jo politiske instrumenter ...
Og når der kommer omlægninger vil det altid ramme nogen. Jeg købte bil i 
2007 lige før omlægningen af bilafgifterne. Min bil faldt en del i pris ved 
den omlægning da jeg havde valgt en økomomisk diesel med partikelfilter og 
maks stjerner i crashtests.  Så det giver en ekstraordinær afskrivning ... 
Havde jeg derimod købt en stor benzinsluger ville brugtpriserne måske have 
holdt bedre - hvis der altså er købere til en politisk ukorrekt bil ...
Så jeg ser gerne topskatten helt afskaffet - Den var tiltænkt som ekstra for 
de mest velbjærgede men det er idag en meget stor del af befolkningen der 
betaler topskat. Godt nok kun 21% af alle skatteydere
http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1288.html Men det er 
stadig 980.000 (2008) danskere der betaler topskat.
Selv med en flad skat på f.eks 50% af alt indkomst over et bundfradrag vil 
de bredeste skuldre bære mest.
Der skal penge i kassen for at drive landet - og så er det mest politik 
hvordan byrden skal fordeles ...
/A