---

Det er næppe den korrekte gruppe, men det er jeg sådan set ligeglad med.

Har andre set denne, den ultimative serie om Rom omkring år ca (-)50-40?

Jeg synes personligt det er helt utroligt at få sat ansigter på Brutus,
Cicero, Agrippa, Cæsar osv osv. Det er jo typer man mest kender fra
undervisningen, og ens egen "forskning" udi f.eks Georg Brandes, latinske
tekster [det jeg har kunne magte] Grimbergs verdenshistorie og så
naturligvis Politikens pligt-historie, som man præsenteres for på
universitetet.

TV-serien er intet mindre end fabelagtig, for den prøver at gengive faktiske
begivenheder, samtidig med, at den prøver at gengive dem i et faktisk miljø.
Og ydermere prøver den at gengive begivenhederne, sådan man kan antage at
den "psykologiske" atmosfære har været, har været herskende på den tid, rent
faktisk er der.

Et eksempel - vi ville nok finde det underligt, at nogle betalte en 12-årig
dreng for at slikke pi*** af. Det er blot yderpunkterne. Fraværet af ensidig
"god" og "ond!", dvs kristendom (eller islam) er totalt udtalt - meget
gennemført. Istedet er der forskellige guder, som forskellige kan bekende
sig til, i forskellig grad. Det er utrolig godt lavet.

Eller blot det med arbejdsbyrden - hvad man er, hvad er målet i éns
tilværelse? Én af hovedpersonerne får "æren" af at slå Cicero ihjel - han
står og snakker med Cicero forinden, "må jeg tage nogle ferskner med hjem?",
og når han kommer tilbage til sin brutale, onde bror, der har sanktioneret
drabet : "Ham Cicero er en flink fyr, slet ikke arrogant, som man ellers
skulle tro". Det er ikke "mafia" - platte serier som sopranos med spinoffs,
overført til et andet univiers. Det er heller ikke spinoff af en dum film
som Troy. Det er et ægte, unikt forsøg på at overføre romersk historie og
romersk tankegang til et moderne medie. Og der er ikke sparet på noget,
sådan i få sekunder ser man bag over ryggen på en tilfældig, Tiberen med sin
tusinder fiskere, arbejdere og skibe. Det MÅ være computereffekter - men det
er dælen dulme godt lavet!!!

---

"DADK" <dadk@webspeed.dk> skrev i meddelelsen
news:49961473$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
> Det er næppe den korrekte gruppe, men det er jeg sådan set ligeglad med.
>
> Har andre set denne, den ultimative serie om Rom omkring år ca (-)50-40?

Desværre har jeg - trods et ellers positivt indtryk - ikke rigtig orket at
følge med i den på TV3 (var det vist?), hvor den blev lanceret herhjemme, da
min koncentration ikke rigtig kan med at "de gamle romere" og nogle ganske
afgørende, intense magtpolitiske Verdenshistoriske dramaer pludselig skal
vige for adskillige minutters underlødige moderne TV-reklamer hvert kvarter:
Det er mig lidt for anakronistisk, også selv om bemeldte romerske kultur -
ud fra hvad man idag ved om tidlige principper for kommerciel
reklamemarkedsføring midt i Circus - sikkert ville have bifaldet
mentaliteten.

Jeg er nok snarere til at se den koncentreret i evt. "box set"-udgave.

> Jeg synes personligt det er helt utroligt at få sat ansigter på Brutus,
> Cicero, Agrippa, Cæsar osv osv. Det er jo typer man mest kender fra
> undervisningen, og ens egen "forskning" udi f.eks Georg Brandes, latinske
> tekster [det jeg har kunne magte] Grimbergs verdenshistorie og så
> naturligvis Politikens pligt-historie, som man præsenteres for på
> universitetet.
>
> TV-serien er intet mindre end fabelagtig, for den prøver at gengive
> faktiske begivenheder, samtidig med, at den prøver at gengive dem i et
> faktisk miljø.

Ja, jeg kan da såmænd kun som historiestuderende bifalde at man hermed i et
ellers ret hjernedødt overkommercialiseret, realityshow-domineret
fjernsynsunderholdningsmarked faktisk dermed måtte formå at bibringe folk en
relativt lødig "historisk dannelse", for så vidt disse serier - ganske som
andre og endda meget tidligere fremragende filmdramatiserede historiske
dramaer? - ligger i temmelig direkte og logisk forlængelse af dèn
"historiske roman", som dèn historiografi, jeg er delvist uddannnet i,
indtil videre synes at kulminere med:
Efter at man har haft nok så mange teoretiske indgangsvinkler til selve
faget Historie (og herunder alt fra lettere primitiv religiøst-funderet
mytetradition over relativt praktisk faktuel handlingsbeskrivelse videre til
decideret politisk-ideologiske "modelforklaringer" i hjernevasket
massebevægelsesmålestok) synes historieskrivningen - i hvert fald når det
kommer til noget så afsindigt vigtigt som BREDERE FORMIDLING - spændende nok
at have bevæget sig over imod at man på en for så vidt ellers i
udgangspunktet helt sobert teknisk velfunderet baggrund udspændt af
tilstrækkeligt "stramt-etablerede" historiske fakta bliver så "kreativ" at
man indsætter een eller flere /fiktive/ personer i en dramatisk handling
foregående i pågældende fortid og dens præmisser.

Og dèt med det "snedige" formål måske snarere at formidle historie end bare
at "lave teaterdrama":

Umberto Eco's "Rosens Navn" er - i hvert fald som roman - eet af de direkte
nævnte eksempler i nogle af mine fagbøger, for så vidt at de umiddelbare
hovedpersoner og selve romanintrigen om mærkelige mord i et norditaliensk
kloster skam nok er fiktive, men dog rent faktisk fylder relativt LIDT i
forhold til diverse helt oprigtige, længere historiske redegørelser af
Kirkens kætterforfølgelser i 1300-tallet og monastiale magtkampe (herunder
den Franciskanske tiggermunkeordens opgør med Kurien over begrebet
"Ejendomsret"), som direkte inddrages i selve handlingen.

Så vidt så godt...

> Og ydermere prøver den at gengive begivenhederne, sådan man kan antage at
> den "psykologiske" atmosfære har været, har været herskende på den tid,
> rent faktisk er der.

Det er dog heroverfor - set med faghistorikerbriller - afsindigt riskofyldt
måske at begynde at gå for langt "ind i og ned i" faktuelle historiske
personer i kildemæssigt tvivlsomme motivanalyser: Eet er at man ret konkret
kan fastslå at een eller anden romer FAKTUELT måtte have handlet sådan og
sådan, men det begynder alligevel uvilkårligt hurtigt at dreje sig om USIKRE
FORTOLKNINGER, hvis man "overdramatiserer" ud fra sparsomme - og måske endda
helt ensidige? - overleveringer.

Netop heri bør man være sig forskellen mellem hhv. forsigtigt faktabaseret
historieskrivning, intrigant "vinklet" journalistik og decideret dramafiktiv
forfattervirksomhed bare NOGENLUNDE bevidst, da historie jo ikke på nogen
måde kan undsige sig en overordentlig vigtig samtidspolitisk rolle:
Tværtimod kan historieskrivning uhyggeligt hurtigt udarte til
samtidspropaganda for bestemte historiske personer og ideologiske
strømninger og således få en måske utilsigtet politiserende
"agitationsrolle", i værste fald kynisk og overlagt misbruges direkte til
sådanne formål.

Lige fra relativt banale historisk-rammefunderede DR-producerede tv-dramaer
som f.eks. "Matador" og "Krøniken" (der dog heller ikke synes helt
"ligevægtige" i deres ret grove arketype-mytologi om "de dumme rige
borgelige svin og de ærlige fattige socialdemokrater"?) til moderne
Holocaustrevisionisternes desperate forsøg på skønmalerier af Nazityskland,
kommer historie gennem sin latent ladede formidling hurtigt til at spille en
ret direkte og vedkommende rolle i moderne menneskers nutidspolitiske
bevidsthed, hvis folk groft sagt sluger hele lortet råt og ukritisk som
allerselveste "KULTURHISTORIEN om dem selv"...

--
Mvh
Anders Peter Johnsen

---

On Sat, 14 Feb 2009 03:28:33 +0100, in dk.politik "Anders Peter
Johnsen" <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> wrote:

>"DADK" <dadk@webspeed.dk> skrev i meddelelsen
>news:49961473$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
>> Det er næppe den korrekte gruppe, men det er jeg sådan set ligeglad med.
>>
>> Har andre set denne, den ultimative serie om Rom omkring år ca (-)50-40?
>
>Desværre har jeg - trods et ellers positivt indtryk - ikke rigtig orket at
>følge med i den på TV3 (var det vist?),
[...]

> Jeg er nok snarere til at se den koncentreret i evt. "box set"-udgave.

Sæt den øverst på din liste. Jeg er helt enig med Konrad; jeg kan ikke
komme i tanke om bedre tv i _meget_ lang tid. Herhjemme slugte vi den,
så hurtigt Netflix og USPS kunne levere.

>Umberto Eco's "Rosens Navn" er -

Hvis ikke du allerede har læst den, kan Ecos "Foucaults pendul" også
varmt anbefales. Eller "Da Vinci koden" for folk med hjerne, som jeg
grene kalder den. En af de bedste fiktionsbøger, jeg har læst, og som
er øverst på min liste af bøger, der snart skal genlæses.

>> Og ydermere prøver den at gengive begivenhederne, sådan man kan antage at
>> den "psykologiske" atmosfære har været, har været herskende på den tid,
>> rent faktisk er der.
>
>Det er dog heroverfor - set med faghistorikerbriller - afsindigt riskofyldt
>måske at begynde at gå for langt "ind i og ned i" faktuelle historiske
>personer i kildemæssigt tvivlsomme motivanalyser: Eet er at man ret konkret
>kan fastslå at een eller anden romer FAKTUELT måtte have handlet sådan og
>sådan, men det begynder alligevel uvilkårligt hurtigt at dreje sig om USIKRE
>FORTOLKNINGER, hvis man "overdramatiserer" ud fra sparsomme - og måske endda
>helt ensidige? - overleveringer.

Det afgørende, IMHO, er en klar adskillelse i forfatternes bevidsthed
og præsentation mellem de ydre, historisk kendte forhold, og den
artisktiske frihed til spekulation og fortolkning af detaljer omkring
individder, deres motiver og "mikro-handlinger" (i modsætning til
makroforholdene).
Når de blanke områder fyldes ind, skal det ske, så det ikke modsiger
eller er inkonsistent i forhold til de historiske kendsgerninger - det
skal være muligt, plausibelt, og troværdigt. Det lyder lidt som
dobbelt- eller trippelkonfekt, men mon ikke du forstår nuancerne.
Hvis forfatterne overholder dette, så tror jeg, at de fleste begavede
mennesker kan skille de to fra hinanden. Eksempler, hvor dette er
lykkedes er netop Rome og Rosens Navn, som du selv nævner, eller et
andet romer-drama, "I, Claudius". Eksempler, hvor det ikke lykkedes
kan findes i ca. 90% af historiske dramaer fra Hollywood.

---

TL wrote:
> On Sat, 14 Feb 2009 03:28:33 +0100, in dk.politik "Anders Peter
> Johnsen" <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> wrote:
>
>> "DADK" <dadk@webspeed.dk> skrev i meddelelsen
>> news:49961473$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Det er næppe den korrekte gruppe, men det er jeg sådan set ligeglad
>
> Det afgørende, IMHO, er en klar adskillelse i forfatternes bevidsthed
> og præsentation mellem de ydre, historisk kendte forhold, og den
> artisktiske frihed til spekulation og fortolkning af detaljer omkring
> individder, deres motiver og "mikro-handlinger" (i modsætning til
> makroforholdene).
> Når de blanke områder fyldes ind, skal det ske, så det ikke modsiger
> eller er inkonsistent i forhold til de historiske kendsgerninger - det
> skal være muligt, plausibelt, og troværdigt. Det lyder lidt som
> dobbelt- eller trippelkonfekt, men mon ikke du forstår nuancerne.
> Hvis forfatterne overholder dette, så tror jeg, at de fleste begavede
> mennesker kan skille de to fra hinanden. Eksempler, hvor dette er
> lykkedes er netop Rome og Rosens Navn, som du selv nævner, eller et
> andet romer-drama, "I, Claudius". Eksempler, hvor det ikke lykkedes
> kan findes i ca. 90% af historiske dramaer fra Hollywood.

Jeg undrede selv på om det VAR "I, Claudius", men det var det altså ikke.
Man har jo mange breve fra disse kejserfamiliemedlemmer fx, - meget
interessant at se hvordan de diskuterede Claudius' handicap. Masser af
"ting" viste mere empati end man finder mange steder i dag, mens man jo i
historien ofte hører om brutaliteterne. Vel som i aviserne i dag.

Men den lyder interessant, den serie. Jeg husker en meget lang udsendelse om
mordet på Tutankamon?, og jeg blev slået af, at jeg var mere oprørt over det
mord - som vist nu viser sig iKKE at være et mord - end af mange af de
"almindelige" dagligdags mord. Jeg så i går at man i Sverige nu ikke taler
om "enkeltstående tilfælde" - men "enkeltstående klyngemord" - når fx tre
mennesker bliver myrde på tre dage i én by i Sverige. Et nyt ord vi sikkert
får stor brug for de næste mange år: "I´ve seen the future, it is murder",
mon ikke Cohen får ret?

---

Knud Larsen wrote:

Gosh du ikke har set den endnu. Det er virkelig gennemført...Det prækriistne
elememt er eminent. "Vi" har en forestilling om, at ën person reddede hele
verden, inden den som jøderne opfandt..Truer Janus Danmatrk? Den
forestilling "man" har om kristendom er max 200 år gammel. Mel Gibson
tydeliggjorde det i sin Jesus-film. Kristendommen er, i mine øjne, fred og
forsoning., omend livet er også en form for straf.. Man ser det gentaget
mange gange. Og nej, jeg er hverken jøde eller historiker.


> TL wrote:
>> On Sat, 14 Feb 2009 03:28:33 +0100, in dk.politik "Anders Peter
>> Johnsen" <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> wrote:
>>
>>> "DADK" <dadk@webspeed.dk> skrev i meddelelsen
>>> news:49961473$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
>>>> Det er næppe den korrekte gruppe, men det er jeg sådan set ligeglad
>>
>> Det afgørende, IMHO, er en klar adskillelse i forfatternes bevidsthed
>> og præsentation mellem de ydre, historisk kendte forhold, og den
>> artisktiske frihed til spekulation og fortolkning af detaljer omkring
>> individder, deres motiver og "mikro-handlinger" (i modsætning til
>> makroforholdene).
>> Når de blanke områder fyldes ind, skal det ske, så det ikke modsiger
>> eller er inkonsistent i forhold til de historiske kendsgerninger -
>> det skal være muligt, plausibelt, og troværdigt. Det lyder lidt som
>> dobbelt- eller trippelkonfekt, men mon ikke du forstår nuancerne.
>> Hvis forfatterne overholder dette, så tror jeg, at de fleste begavede
>> mennesker kan skille de to fra hinanden. Eksempler, hvor dette er
>> lykkedes er netop Rome og Rosens Navn, som du selv nævner, eller et
>> andet romer-drama, "I, Claudius". Eksempler, hvor det ikke lykkedes
>> kan findes i ca. 90% af historiske dramaer fra Hollywood.
>
> Jeg undrede selv på om det VAR "I, Claudius", men det var det altså
> ikke. Man har jo mange breve fra disse kejserfamiliemedlemmer fx, -
> meget interessant at se hvordan de diskuterede Claudius' handicap.
> Masser af "ting" viste mere empati end man finder mange steder i dag,
> mens man jo i historien ofte hører om brutaliteterne. Vel som i
> aviserne i dag.
> Men den lyder interessant, den serie. Jeg husker en meget lang
> udsendelse om mordet på Tutankamon?, og jeg blev slået af, at jeg var
> mere oprørt over det mord - som vist nu viser sig iKKE at være et
> mord - end af mange af de "almindelige" dagligdags mord. Jeg så i går
> at man i Sverige nu ikke taler om "enkeltstående tilfælde" - men
> "enkeltstående klyngemord" - når fx tre mennesker bliver myrde på tre
> dage i én by i Sverige. Et nyt ord vi sikkert får stor brug for de
> næste mange år: "I´ve seen the future, it is murder", mon ikke Cohen
> får ret?

---

DADK wrote:
> Knud Larsen wrote:
>
> Gosh du ikke har set den endnu. Det er virkelig gennemført...Det
> prækriistne elememt er eminent. "Vi" har en forestilling om, at ën
> person reddede hele verden, inden den som jøderne opfandt..Truer
> Janus Danmatrk? Den forestilling "man" har om kristendom er max 200
> år gammel. Mel Gibson tydeliggjorde det i sin Jesus-film.
> Kristendommen er, i mine øjne, fred og forsoning., omend livet er
> også en form for straf.. Man ser det gentaget mange gange. Og nej,
> jeg er hverken jøde eller historiker.

Jeg vil prøve at huske at låne den som DVD, jeg hader også
reklameafbrydelser, og gider ikke bruge min harddiskoptager til at fikse
det, - jeg har ikke mere tålmodighed til at tæske i manualer.

---

Knud Larsen wrote:
> DADK wrote:
>> Knud Larsen wrote:
>>
>> Gosh du ikke har set den endnu. Det er virkelig gennemført...Det
>> prækriistne elememt er eminent. "Vi" har en forestilling om, at ën
>> person reddede hele verden, inden den som jøderne opfandt..Truer
>> Janus Danmatrk? Den forestilling "man" har om kristendom er max 200
>> år gammel. Mel Gibson tydeliggjorde det i sin Jesus-film.
>> Kristendommen er, i mine øjne, fred og forsoning., omend livet er
>> også en form for straf.. Man ser det gentaget mange gange. Og nej,
>> jeg er hverken jøde eller historiker.
>
> Jeg vil prøve at huske at låne den som DVD, jeg hader også
> reklameafbrydelser, og gider ikke bruge min harddiskoptager til at
> fikse det, - jeg har ikke mere tålmodighed til at tæske i manualer.

Der er IKKE reklameafbrydelser på 6'eren. Det var der i øvrigt heller ikke
da det hed SBS. Så når jeg ser Star Trek ST:TNG, Battlestar Galactica samt
en typisk totalt udvandet, B-sci-fi film, om søndagen, ser jeg kun reklamer
mellem serierne eller filmen.

Og det samme fælder Rome - du ser den i ét stræk.

---

DADK wrote:
> Knud Larsen wrote:
>> DADK wrote:
>>> Knud Larsen wrote:
>>>
>>> Gosh du ikke har set den endnu. Det er virkelig gennemført...Det
>>> prækriistne elememt er eminent. "Vi" har en forestilling om, at ën
>>> person reddede hele verden, inden den som jøderne opfandt..Truer
>>> Janus Danmatrk? Den forestilling "man" har om kristendom er max 200
>>> år gammel. Mel Gibson tydeliggjorde det i sin Jesus-film.
>>> Kristendommen er, i mine øjne, fred og forsoning., omend livet er
>>> også en form for straf.. Man ser det gentaget mange gange. Og nej,
>>> jeg er hverken jøde eller historiker.
>>
>> Jeg vil prøve at huske at låne den som DVD, jeg hader også
>> reklameafbrydelser, og gider ikke bruge min harddiskoptager til at
>> fikse det, - jeg har ikke mere tålmodighed til at tæske i manualer.
>
> Der er IKKE reklameafbrydelser på 6'eren. Det var der i øvrigt
> heller ikke da det hed SBS. Så når jeg ser Star Trek ST:TNG,
> Battlestar Galactica samt en typisk totalt udvandet, B-sci-fi film,
> om søndagen, ser jeg kun reklamer mellem serierne eller filmen.
>
> Og det samme fælder Rome - du ser den i ét stræk.

Nå, for pokker så det er på 6éren, - en eller anden talte om reklamer hvert
15. minut og om 3éren.

Jeg har ikke rigtigt fået taget hul på den kanal, - men nu ER Rom vel ved
at gå under i serien

---

fKnud Larsen <mafishmaskela-snabela-yahoo.invalid> wrote:

> DADK wrote:
> > Knud Larsen wrote:
> >> DADK wrote:
> >>> Knud Larsen wrote:
> >>>
> >>> Gosh du ikke har set den endnu. Det er virkelig gennemført...Det
> >>> prækriistne elememt er eminent. "Vi" har en forestilling om, at ën
> >>> person reddede hele verden, inden den som jøderne opfandt..Truer
> >>> Janus Danmatrk? Den forestilling "man" har om kristendom er max 200
> >>> år gammel. Mel Gibson tydeliggjorde det i sin Jesus-film.
> >>> Kristendommen er, i mine øjne, fred og forsoning., omend livet er
> >>> også en form for straf.. Man ser det gentaget mange gange. Og nej,
> >>> jeg er hverken jøde eller historiker.
> >>
> >> Jeg vil prøve at huske at låne den som DVD, jeg hader også
> >> reklameafbrydelser, og gider ikke bruge min harddiskoptager til at
> >> fikse det, - jeg har ikke mere tålmodighed til at tæske i manualer.
> >
> > Der er IKKE reklameafbrydelser på 6'eren. Det var der i øvrigt
> > heller ikke da det hed SBS. Så når jeg ser Star Trek ST:TNG,
> > Battlestar Galactica samt en typisk totalt udvandet, B-sci-fi film,
> > om søndagen, ser jeg kun reklamer mellem serierne eller filmen.
> >
> > Og det samme fælder Rome - du ser den i ét stræk.
>
> Nå, for pokker så det er på 6éren, - en eller anden talte om reklamer hvert
> 15. minut og om 3éren.
>
> Jeg har ikke rigtigt fået taget hul på den kanal, - men nu ER Rom vel ved
> at gå under i serien

Rom holdt vel officielt fra -753..1453, altså 1453 - (-753) - 1 år [det
manglende år 0]. Medmindre vi inkluderer »det tredie Rom« ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

TL <tl_dp@roadrunner.com> wrote:

> Eksempler, hvor dette er lykkedes er netop Rome og Rosens Navn, som du
> selv nævner, eller et andet romer-drama, "I, Claudius".

»I, Claudius« er netop et dårligt eksempel, idet såvel roman som serie
vil gøre romerne alt for moderne.

Eksempelvis sov kejser Augustus ikke i sin egen enmandsseng. Han sov i
en særlig stor seng sammen med vistnok 16 teenagedrenge og 16
teenagepiger, så han i løbet af natten kunne få tilfredsstillet alle
tænkelige seksuelle lyster.

Han gik dog ikke så vidt som Marcus Aurelius' søn Commodus, der havde to
haremer. Et med 300 drenge og et med 300 piger. Også han havde en
alsidig smag.

Stort set alle moderne europæere væmmes over noget sådant.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" wrote:
> TL <tl_dp@roadrunner.com> wrote:
>
>> Eksempler, hvor dette er lykkedes er netop Rome og Rosens Navn, som
>> du selv nævner, eller et andet romer-drama, "I, Claudius".
>
> »I, Claudius« er netop et dårligt eksempel, idet såvel roman som serie
> vil gøre romerne alt for moderne.
>
> Eksempelvis sov kejser Augustus ikke i sin egen enmandsseng. Han sov i
> en særlig stor seng sammen med vistnok 16 teenagedrenge og 16
> teenagepiger, så han i løbet af natten kunne få tilfredsstillet alle
> tænkelige seksuelle lyster.
>
> Han gik dog ikke så vidt som Marcus Aurelius' søn Commodus, der havde
> to haremer. Et med 300 drenge og et med 300 piger. Også han havde en
> alsidig smag.
>
> Stort set alle moderne europæere væmmes over noget sådant.

Ja, det ville have kostet for meget i statistløn med alle de drenge og
piger.

Jeg går ud fra at heller ikke den nye serie viser sengescener med fx 32
piger og drenge?

---

Knud Larsen <mafishmaskela-snabela-yahoo.invalid> wrote:

> "Per Rønne" wrote:
> > TL <tl_dp@roadrunner.com> wrote:
> >
> >> Eksempler, hvor dette er lykkedes er netop Rome og Rosens Navn, som
> >> du selv nævner, eller et andet romer-drama, "I, Claudius".
> >
> > »I, Claudius« er netop et dårligt eksempel, idet såvel roman som serie
> > vil gøre romerne alt for moderne.
> >
> > Eksempelvis sov kejser Augustus ikke i sin egen enmandsseng. Han sov i
> > en særlig stor seng sammen med vistnok 16 teenagedrenge og 16
> > teenagepiger, så han i løbet af natten kunne få tilfredsstillet alle
> > tænkelige seksuelle lyster.
> >
> > Han gik dog ikke så vidt som Marcus Aurelius' søn Commodus, der havde
> > to haremer. Et med 300 drenge og et med 300 piger. Også han havde en
> > alsidig smag.
> >
> > Stort set alle moderne europæere væmmes over noget sådant.
>
> Ja, det ville have kostet for meget i statistløn med alle de drenge og
> piger.
>
> Jeg går ud fra at heller ikke den nye serie viser sengescener med fx 32
> piger og drenge?

Jeg aner det ikke, da jeg ikke har set andet end lidt småglimt af
serien. I øvrigt er der jo ingen grund til at /udpensle/ tingene, og
gøre en seriøs film til en slags pornofilm [som Caligula-filmen].

Men »I, Claudius«, både i roman og tv-serie, går i den anden grøft. Det
ville jo svare til at man lod de romerske soldater gøre honnør i stedet
for at give »romerhilsen«, som blev overtaget af først Mussolini
derefter Hitler.

I dagens klassiker-opførelser på Det kongelige Teater går man helt over
gevind, og ifører eksempelvis Cæsar en amerikansk generaluniform, mens
de græsk-makedonske soldater i Ptolemæerriget iføres fedayin-tørklæder.
Højst forvirrende når man nu udmærket kender til dragterne i Rom og
Ægypten på Cæsars, Cleopatras og Pompeius tid.

Händels opera Julius Cæser udsat for Kasper Bech Holtens mishandling.
Lige som hans nylige mishandling af Euripides »Iphigeneia i Aulis«,
hvor guderne er skrevet helt ud af handlingen, som i stedet gøres til
noget med at den liderlige Menelaos bare vil have den skønne Helene
tilbage i sengen, også selv om Iphigeneia så skal ofres til Artemis. Da
Artemis er skrevet ud, så må handlingen jo så også skrives om; Euripides
»happy ending« bliver ikke til noget, og Agamemnons datter slagtes.

Noget der jo så ville have været problematisk for Euripides tidligere
drama: »Iphigeneia i Tauris«, hvor hun 20 år efter som Artemis præstinde
skal ofre sin egen bror Orestes ... Holten har fravalgt originalen til
fordel for en »moderne« oversættelse, hvor khiton og antik
soldateruniform er skiftet ud med moderne militæruniform, idet de lange
bukser dog lige er skiftet ud til fordel for lange nederdele!
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" wrote:
> Knud Larsen <mafishmaskela-snabela-yahoo.invalid> wrote:
>
>> "Per Rønne" wrote:
>>> TL <tl_dp@roadrunner.com> wrote:
>>>
>>>> Eksempler, hvor dette er lykkedes er netop Rome og Rosens Navn, som
>>>> du selv nævner, eller et andet romer-drama, "I, Claudius".
>>>
>>> »I, Claudius« er netop et dårligt eksempel, idet såvel roman som
>>> serie vil gøre romerne alt for moderne.
>>>
>>> Eksempelvis sov kejser Augustus ikke i sin egen enmandsseng. Han
>>> sov i en særlig stor seng sammen med vistnok 16 teenagedrenge og 16
>>> teenagepiger, så han i løbet af natten kunne få tilfredsstillet alle
>>> tænkelige seksuelle lyster.
>>>
>>> Han gik dog ikke så vidt som Marcus Aurelius' søn Commodus, der
>>> havde to haremer. Et med 300 drenge og et med 300 piger. Også han
>>> havde en alsidig smag.
>>>
>>> Stort set alle moderne europæere væmmes over noget sådant.
>>
>> Ja, det ville have kostet for meget i statistløn med alle de drenge
>> og piger.
>>
>> Jeg går ud fra at heller ikke den nye serie viser sengescener med fx
>> 32 piger og drenge?
>
> Jeg aner det ikke, da jeg ikke har set andet end lidt småglimt af
> serien. I øvrigt er der jo ingen grund til at /udpensle/ tingene, og
> gøre en seriøs film til en slags pornofilm [som Caligula-filmen].

Det behøvede jo ikke være porno fordi man fx viste 32 piger og drenge i en
seng.

>
> Men »I, Claudius«, både i roman og tv-serie, går i den anden grøft.
> Det ville jo svare til at man lod de romerske soldater gøre honnør i
> stedet for at give »romerhilsen«, som blev overtaget af først
> Mussolini derefter Hitler.

Jeg syntes den var god, utrolig god, - kan ikke huske sådanne "fejl"

>
> I dagens klassiker-opførelser på Det kongelige Teater går man helt
> over gevind, og ifører eksempelvis Cæsar en amerikansk
> generaluniform, mens de græsk-makedonske soldater i Ptolemæerriget
> iføres fedayin-tørklæder. Højst forvirrende når man nu udmærket
> kender til dragterne i Rom og Ægypten på Cæsars, Cleopatras og
> Pompeius tid.

Ja, de hitter jo hele tiden på nye mærkværdigheder. Jeg husker "Aida" med
engelske soldater i Egypten, - som viste lysbilleder af det man plejer at se
på scenen.

---

Knud Larsen <mafishmaskela-snabela-yahoo.invalid> wrote:

> "Per Rønne" wrote:
> > Knud Larsen <mafishmaskela-snabela-yahoo.invalid> wrote:

> >> Jeg går ud fra at heller ikke den nye serie viser sengescener med fx
> >> 32 piger og drenge?
> >
> > Jeg aner det ikke, da jeg ikke har set andet end lidt småglimt af
> > serien. I øvrigt er der jo ingen grund til at /udpensle/ tingene, og
> > gøre en seriøs film til en slags pornofilm [som Caligula-filmen].
>
> Det behøvede jo ikke være porno fordi man fx viste 32 piger og drenge i en
> seng.

Nej, og man kunne sagtens have set ham med teenagerne, når han blev
vækket om morgenen. Der er bare ingen grund til at se de »aktiviteter«
der er foregået i nattens lys.

> > Men »I, Claudius«, både i roman og tv-serie, går i den anden grøft.
> > Det ville jo svare til at man lod de romerske soldater gøre honnør i
> > stedet for at give »romerhilsen«, som blev overtaget af først
> > Mussolini derefter Hitler.
>
> Jeg syntes den var god, utrolig god, - kan ikke huske sådanne "fejl"

Ikke lige netop dér.

> > I dagens klassiker-opførelser på Det kongelige Teater går man helt
> > over gevind, og ifører eksempelvis Cæsar en amerikansk
> > generaluniform, mens de græsk-makedonske soldater i Ptolemæerriget
> > iføres fedayin-tørklæder. Højst forvirrende når man nu udmærket
> > kender til dragterne i Rom og Ægypten på Cæsars, Cleopatras og
> > Pompeius tid.
>
> Ja, de hitter jo hele tiden på nye mærkværdigheder. Jeg husker "Aida" med
> engelske soldater i Egypten, - som viste lysbilleder af det man plejer at se
> på scenen.

Ja, historisk kontekst er 'yt' blandt instruktørerne. Jo sværere
tilgængeligt en opførelse får, des bedre, synes parolen at lyde.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" wrote:

> Jeg aner det ikke, da jeg ikke har set andet end lidt småglimt af
> serien. I øvrigt er der jo ingen grund til at /udpensle/ tingene, og
> gøre en seriøs film til en slags pornofilm [som Caligula-filmen].

Nej, jeg kan kun trække på skuldrene - så har man ikke set serien.

> Men »I, Claudius«, både i roman og tv-serie, går i den anden grøft.
> Det ville jo svare til at man lod de romerske soldater gøre honnør i
> stedet for at give »romerhilsen«, som blev overtaget af først
> Mussolini derefter Hitler.

Præcis! Det er jo netop derfor den er god. "I Claudius" er et slags
teaterstykke, hvor moral, vendinger, handling er "oversat" til kristen
morallære, som vi kender den. En lære vi i dag opfatter som uafvendelig og
"universiel", men som i virkeligheden er måske 150 år gammel -
menneskerettighederne, igen "universielle" og evige, max 60 år gammel, samt
den normale USAnske' forskrækkelse over bandeord, nøgenhed osv.

Den nye Rome ***prøver*** at være fri, ægte fri - ikke "fri" i betydningen
Tarrantino, nu skal vi sige en masse bandeord eller nu skal vi støde en
masse mennesker bevidst - men FRI.

---

"DADK" <dadk@webspeed.dk> skrev i meddelelsen
news:49988715$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
> "Per Rønne" wrote:
>
>> Jeg aner det ikke, da jeg ikke har set andet end lidt småglimt af
>> serien. I øvrigt er der jo ingen grund til at /udpensle/ tingene, og
>> gøre en seriøs film til en slags pornofilm [som Caligula-filmen].
>
> Nej, jeg kan kun trække på skuldrene - så har man ikke set serien.
>
>> Men »I, Claudius«, både i roman og tv-serie, går i den anden grøft.
>> Det ville jo svare til at man lod de romerske soldater gøre honnør i
>> stedet for at give »romerhilsen«, som blev overtaget af først
>> Mussolini derefter Hitler.
>
> Præcis! Det er jo netop derfor den er god. "I Claudius" er et slags
> teaterstykke, hvor moral, vendinger, handling er "oversat" til kristen
> morallære, som vi kender den. En lære vi i dag opfatter som uafvendelig og
> "universiel", men som i virkeligheden er måske 150 år gammel -
> menneskerettighederne, igen "universielle" og evige, max 60 år gammel,
> samt den normale USAnske' forskrækkelse over bandeord, nøgenhed osv.
>
> Den nye Rome ***prøver*** at være fri, ægte fri - ikke "fri" i betydningen
> Tarrantino, nu skal vi sige en masse bandeord eller nu skal vi støde en
> masse mennesker bevidst - men FRI.

Ja, og lige der er det jo netop - uden at jeg ligefrem skal prædike klamt
faghistorisk "behovsskaberi" - POKKERS vigtigt at man blandt andet besinder
sig på den geniale tidlige tyske 1800-tals-historiepionér Leopold von Ranke:

http://da.wikipedia.org/wiki/Leopold_von_Ranke

Igen er historiefaget som sådan præget af en vis nødvendig "dobbelttænkning"
(i op til ADSKILLIGE "dimensioner"!), fordi man ikke bare "fladt" og under
eet kan forholde sig til, hvad givne tidligere historikere rent faktisk
skriver, men nødvendigvis OGSÅ skal og må forholde sig yderligere
reflekterende til, hvornår og ifølge hvilken "intern" historiografisk (altså
"Historievidenskabs-historisk") tradition eller placering, de tilfældigvis
måtte anskue en given problemstilling ud fra...

Her er det dog ifølge min helt oprigtige mening netop også afsindigt vigtigt
at man ved siden af hele det "intern-forsknings-latente selvsvingshysteri"
lige husker sig selv og kolleger på - i fuld overensstemmelse med
Universitets grundliggende formålsparagraffer om "forskning OG folkelig
formidling" - rent faktisk at formulere opnåede forskningsresultater bare
nogenlunde hæderligt udadtil for "ikke-fagnørder" udenfor det snævrere
elitærkonkurrerende sværvægtningsforskermiljø i ph.d.- og
doktorafhandlingsklassen.

Og netop derfor finder jeg det fedt at man muligvis kan lade al mulig
kvalificeret faghistorieforskning komme almenheden til gode gennem sådan
noget som "historisk doku-drama" i fjernsynsformat.

Ellers havner det hele jo i et for stort set alle hæderlige, hårdtarbejdende
skattebetalende samfundsborgere totalt uforståeligt selvindesluttet
supersnobberi af pseudo-selvfedhed ved at ellers strålende hjerner
beskæftiger sig med emner så afsindigt perifære, at det fjernt måtte rage
mere end måske et par andre halvautistisk anlagte asociale assholes i hele
Verden...

(Se for sjov blot hitresultatet fra Det Kongelige Bibliotek over
humanistiske specialer ud fra søgeordet "forskning" på dette link, hvis det
ellers virker:
<https://rex.kb.dk/F/QJ1VFRM872G9DR885KX3XUT3F1RBHXK73Y4C6D56J1PGNYPHTL-01656?func=find-b&find_code=WRD&request=Forskning&adjacent=N&x=13&y=8>)

--
Mvh
Anders Peter Johnsen