Jeg hører tit at folks hunde er åhh så omgængelige og finder
sig i alt fra hvalpe, sådan er mine hunde ikke
Mødte idag en Irsk Setter på 4 mdr, ejeren spurgte fornuftigt
nok om hun bare kunne slippe sin hvalp løs til mine.
Det kunne hun roligt gører sagde jeg, de ville ikke gører den ondt,
men sikkert heller ikke gide lege med den.
Den var så noget overgearet og blev ved med at springe op af dem,
Angel gider slet ikke hvalpe og knurrer ret hurtigt af dem, men heller ikke mere.
Tyson gider godt hvalpe, bare ikke de overgearede, så han knurrede også lidt.
Damen blev så lidt betænkelig, men jeg forsikrede hende om at mine højst
ville sætte den på plads hvis den blev ved, og at den kun ville lærer noget af det.
Det gik heller ikke værre eller bedre end at Tyson gav den en tur hen af græsset,
hvalpen lød self som om den skulle dø
Jeg sørgede så for at kalde den hen så den straks kunne hilse på Tyson igen,
det var den ikke meget for, men det gik da.
Som jeg ser det er hunde nu engang bedst til at opdrage hinanden i indbyrdes sprog,
ejeren havde sagt samtlige gange at den skulle slappe af, Tyson sagde det med
store bogstaver en gang, og det fattede den
Det skal dertil siges at damen faktisk var glad for Tysons opdragelse af hendes hvalp.
/Jens