hej Stille.....
Jeg er ny til dette news-groups så det kan være jeg skriver dte
forkerte sted... bær over med mig....
Jeg skriver bare for at fortælle at du ikke er alene....
Da jeg læste hva du havde skrevet var det som at læse om mig selv....
Jeg går dog til psykolog..... det kan jeg ikke tyde om du gør...
Samtidig vil jeg også lige sige til Birthe at jeg synes det er rigtig
godt det du har skrevet selvom man nogle dage ikke ville synes om
det.... Det er jo op og ned *s*
Mvh GJ
On Mon, 30 Jul 2001 23:52:06 +0200, Birthe Hansen
<bihans@post.cybercity.dk> wrote:
>"Stille" <smileyco@hotmail.com> skrev:
>
>Hej "Stille"
>
>>jeg er en ganske almindelig (set udefra) ung mand på 23, som vil prøve at
>>fortælle hvad jeg var udefor, for ca 3 år siden.
>
>Det hjælper mange mennesker at fortælle andre om hvad de har
>oplevet - også selv om de ikke får den helt store respons: De tog
>trods alt springet og fremstillede deres historie for nogle andre
>(og ukendte) mennesker.
>
>Tillykke med det!
>
>>april, for 3 år siden, flyttede jeg hjemmefra til en lille lejlighed. det er
>>jo noget man gerne vil (ikke noget man skal eller bør gøre). ville flytte
>>hjemmefra sådan jeg kunne invitere vennerne over uden de skulle køre mange
>>kilometer, og fordi min far mente jeg skulle flytte. ikke fordi han pressede
>>mig til det, men en dag hvor vi diskuterede, sagde han jeg skulle, hvor jeg
>>sagde jeg havde fundet et sted, hvor han sagde at det var godt. jeg tror han
>>fortrød hvad han sagde, men det endte med jeg flyttede.
>
>Hm. Her kommer jeg i tvivl. Er du ked af at din far syntes det
>var en god ide at du flyttede hjemmefra, selvom du egentlig selv
>havde lyst til det?
>
>>derhjemme havde jeg mere eller mindre altid været stille af natur, familien
>>vidste godt jeg var rolig og påpasselig. gik aldrig i byen og røg ikke. var
>>stille i skolen, og havde nogle gode venner der i de sidste skoleår af
>>folkeskolen. fik ikke vedligeholdt kontakten og mistede dem hurtigt efter
>>jeg læste videre i en anden ende af landet. det er nok fordi jeg ikke er
>>opsøgende af natur.
>
>Men behøver man have en masse venner?
>
>Hvis det ikke er din natur at opsøge og vedligeholde venskaber,
>ønsker du så at andre skal opsøge dig?Vil du gerne have mange
>venner? Eller har du det i virkeligheden fint med at være alene
>med dig selv?
>
>>det er en grund til jeg ikke har så mange venner.
>
>Hvilken grund synes du selv der er?
>
>Er du ikke en god ven og et godt menneske, som andre burde holde
>af? - Hvis de altså kendte dig?
>
>>men dem jeg har, snakker
>>jeg ikke bag ryggen om, lyver om dem, eller snakker ondt om dem. mig kan de
>>regne med. jeg snakker aldrig alvorligt med vennerne, men prøver da at komme
>>ind på livet af dem for at få dem til at kalde mig for en ven. prøver at
>>gøre mine venner tjenester så tit jeg kan. så kan de forhåbentligt måske
>>også lide mig bedre når jeg er kørt.
>
>Her synes jeg at læse noget, der signalerer noget andet end det
>jeg hidtil har læst...
>
>Forsøger du i virkeligheden meget intensivt at få dig nogle gode
>og fortrolige(mandlige) venner?
>
>>har ingen pigeveninder, da jeg er for genert til at snakke med dem. og måske
>>dømmer de mig inden jeg når at snakke med dem,
>
>Hvorfor tror du det?
>
>Jeg synes du virker meget ydmyg og selvudslettende - men noget
>siger mig, at du måske fremtryller en helt anden personlighed,
>der er påtrængende og appelerende, når du , fysisk, er sammen med
>andre?
>
>Det kan jeg naturligvis *intet* vide om - men det du skriver
>giver mig nogle associationer.
>
>> og så vil jeg helst lade
>>være. men det kunne være rart med en pigeven til at snakke alvorlige ting
>>med, da jeg ikke kan (eller ikke har valgt) gøre det med vennerne.
>
>Så du trænger til kærlighed opmærksomhed og omsorg - og til at
>give det samme? Du savner måske en kæreste?
>
>> min mor
>>er ingen undtagelse. hende tør jeg heller ikke snakke alvorligt med, om mine
>>følelser, for jeg har valgt ikke at snakke om dem med nogen. jeg ville dog
>>ønske jeg kunne.
>
>Jeg tror det de fleste mødre ønsker allermest er deres børns, og
>måske specielt deres sønners fortrolighed. Så klø du bare på!
>
>>det første brev jeg skrev til min mor og far, var da jeg boede i min
>>lejlighed. deri forklarede jeg alle mine følelser, og hvorfor jeg ville tage
>>mit liv.
>
>Hov! Hvor kom den ide fra?
>
>Hvorfor vil du pludselig ikke leve længere?
>
>>skrev endda at jeg elskede dem. det har jeg hverken sagt eller
>>skrevet før.
>
>For mig betyder det, at du rækker en hånd ud imod dine forældre.
>Du føler du har brug for deres hjælp og støtte?
>
>Hvad er du egentlig så ked af?
>
>>jeg kørte ud med brevet, og skønt min mor var hjemme, lagde jeg
>>bare brevet stille og kørte igen. senere på dagen da jeg havde låst mig inde
>>i min lejlighed, havde min mor kontaktet min bror som kom forbi med hans
>>kæreste. han snakkede dog ikke rigtig med mig, og mente bare jeg skulle tage
>>med hjem. men jeg kender ham jo og vidste han nok var bekymret for mig, så
>>jeg sagde jeg kom senere.
>
>Alle mennesker bliver jo usikre, når nogen i deres omgangskreds,
>eller nogen af dem de holder af, pludselig bliver trætte af
>livet. Man aner simpelthen ikke hvordan man skal gribe sagen an,
>da man er både vred og bekymret - og specielt bange for at såre!
>
>>jeg var rigtig flov da jeg kom hjem, for jeg havde jo ikke gjort som der
>>stod i brevet, og holdt hovedet lavt, sagde hej og kørte så igen.
>
>Hør nu her: Du skal ikke være flov over at have meddelt at du vil
>begå selvmord. For mig at se var det et råb om hjælp.
>
>Men det du bør gøre er at tænke over, *hvorfor* du er ked af det,
>og *hvorfor* du har selvmordstanker.
>
>Hvordan ønsker du dit liv skal forme sig fremover?
>Skal det være slut?
>
>Hvad ønsker du af din familie og dine omgivelser?
>
>Og hvordan opnår du det du ønsker?
>
>>et par måneder senere da jeg kom hjem fra sommerferie, flyttede jeg hjem
>>igen, dog kun pga at jeg ikke havde råd til at bo ude og så kunne jeg hjælpe
>>forældrene lidt økonomisk.
>
>Var det i virkeligheden det du ønskede?
>
>Jeg tror du lyver for dig selv...
>
>>så gik tiden, og jeg tog mere og mere overarbejde, for at glemme alt i
>>hverdagen, og udfylde den med noget jeg mente var meningsfyldt. var rigtig
>>træt, sov meget i weekenderne og i min fritid sad jeg ved computeren og
>>tv'et. det var et sted hvor jeg kunne være mig selv, så der kunne jeg da
>>slappe af. lavede også aftaler af og til med vennerne, men det var det samme
>>med at jeg skulle kontakte dem og ikke omvendt,
>
>Dine venner er altså ikke "ordentlige venner"?
>De svigter og forventer at du skal tage initiativet til alt? De
>giver intet igen?
>
>>så jeg blev mere og mere hjemme.
>
>Fint nok. Du kunne også have forsøgt at være ærlig og oprigtig -
>være dig selv - og finde nogle venner som kunne lide dig som du
>er.
>
>Hvorfor forsøger du hele tiden at leve op til et ideal?
>
>Vi har da allesammen fejl og mangler!
>
>[Nye selvmordstanker]
>
>>tidligt på morgenen kørte jeg ind til byen og købte piller. det var den
>>bedste måde, da hvis det skulle mislykkes fik jeg da ingen mén af noget. og
>>svineri kunne jeg ikke byde nogen.
>
>Abahva?
>
>Du kan tro man kan få - endog alvorlige - men af at tage piller!
>
>>spiste derefter en halv kop og lagde mig
>>til at sove i det håb om at jeg ikke ville opleve mere skidt. der var jeg
>>glad.
>
>Glad? Hvorfor var du glad? På dine egne vegne? Eller fordi du nu
>endelig kunne ramme nogle af dem du ikke kunne få til at makke
>ret?
>
>>slog øjnene op kl 14 ca, og troede de første sekunder at jeg var i himlen.'
>
>Hvor herligt... Hvad laver man i himlen? Og hvor længe skal man
>være der?
>
>>men kiggede mig så rundt og så uret, tvet og andre ting og blev virkelig
>>skuffet. jeg skulle jo være død og have det rart. jeg vidste ikke hvad jeg
>>skulle gøre, og tog bare på arbejde.
>
>På arbejde!?!
>
>Du burde være taget til lægen.
>
>>i dag er jeg stadig indelukket og genert og bruger megen tid hjemme, og går
>>ikke meget ud. jeg ved jo ikke om nogen af dem jeg gerne vil besøge er glade
>>for mit besøg. jeg taler høfligt til alle og fungerer normalt udadtil i
>>verden, er tolerant og ærlig.
>
>Prøv at være dig selv og være ærlig (overfor dig selv og andre) i
>stedet for at prøve på at tilfredsstille Gud og hver mand. Du kan
>ikke være venner med alle - men du er ganske givet et menneske
>med lige så mange positive sider og kvaliteter som alle andre.
>
>Tro på dig selv.
>
>Elsk dig selv.
>
>Kun meget få kan respektere et menneske, der hader og afskyr sig
>selv.
>
>> indadtil har jeg det skidt, og hvis jeg kunne
>>lave om på fortiden, ville jeg have spist det dobelte antal piller dengang.
>
>Du skal nok dø engang, det kan du være evig forvisset om. Vent
>med døden til den kommer af sig selv, og tag livet som en
>udfordring. Hvis du kan hjælpe bare ét andet menneske til at få
>et bedre liv eller en bedre dag, har du gjort noget godt i dit
>liv. Det er i hvert fald min indstilling.
>Tænk på andre i stedet for dig selv. Så kommer andre automatisk
>til at holde af dig.
>
>>jeg har valgt at skrive min historie, da jeg måske kan finde nogen som har
>>haft lignende oplevelser og som har lyst til at skrive sammen.
>
>Jeg synes det er fint du skriver om dine oplevelser og følelser.
>Du kan sagtens få respons - som f.eks. min - som du ikke bryder
>dig om, men jeg håber alligevel at du (eller andre) vil lagre
>nogle af mine ord og tanker, og på et eller andet tidspunkt kan
>bruge dem til et eller andet.
>
>
>
>Mvh Birthe