> Okay - Det må jeg prøve. Skyder normalt på enten Tv, Av eller M - Så skal
> da have lært hvordan man justerere sådan en blitz manuelt.
Faktisk er blitzen på "automatik" når du bruger denne metode. Det er kun
kameraets eksponerings indstillinger som er på manual, dvs. ISO, blænde og
lukketid. Det "magiske" består i at næsten uanset hvordan du indstiller
kameraet (inden for rimelighedens grænser), så ender du altid med et korrekt
eksponeret billede. (dvs. nogenlunde korrekt, da ETTL ikke er prefekt).
Dette gælder også uanset om blitzen bouncer på vægge eller loft.
Med andre ord giver blitzen et kraftigere blink hvis du fx. skifter fra ISO
400 til ISO 100, eller fra F8.0 til F4.0. Indtil den går af med sit maximum
vil dine billeder altid bliver korrekt belyst. Men du kan selvfølgelig løbe
tør for lys når du når den øvre grænse for din flash. Denne ligger ca.
omkring F11-F13 indendørs ved ISO 400. (når du bouncer på loftet). Dette er
bare sådan cirka, afhængigt af forholdene.
Du kan selvfølgelig også vælge at justere blitzen manuelt. Her kan du tage
nogen prøvebilleder og benytte histogram funktionen til at ekspirementere
dig frem til den korrekte eksponering, men det er meget let at komme til at
overeksponere. Disse billeder kan du ikke redde, heller ikke med RAW.
Hvis du sætter alle indstillingerne på fuldt manual, dvs. ISO, lukketid,
blænde OG flash styrken, så får du et meget varierende resultat når du
bevæger dig rundt i rummet, så dette virker bedst i et studie med statiske
forhold. Det er ikke så anvendeligt under dynamiske forhold hvor tingene
ikke er fast opstillede.
Men man kan lære en masse af at øve sig med alle 4 indstillinger på manual.
(og få en masse dårlige billeder
Mvh.
Anja