Uislamisk revolution:Mozart ikke Robespierre
Tiden var til at gøre storbyernes borgerskab fri af det slaveri, som kirke
og adel havde budt dem, da Mozarts fornyelser mht usnobbede operaer gav os "Figaros
bryllup" om tjeneren der ikke vil lade sig brud bolle med greven før
brylluppet, hvad traditionen foreskrev.Som teaterstykke var handlingen kendt
som revolutionær, skrevet i Paris af Beaumarchais - med vid hånede man den
indbildske, rethaveriske, despotiske greve, der bankes på plads med humor og
klog intrige og kristen tilgivelse.
Den oplyste monark i Wien, kejser Josef var glad for at Mozart lod premieren
ske i hans by, men da han så sin adel blive gjort til grin, undlod han at
klappe og så klappede ingen og næste uge blev operaen derfor taget af
plakaten og intet andet teater tog den op. Prag havde fine orkestre og
sangere, så Mozart lod deres operahuse opføre "Figaros bryllup" og alle
fløjtede melodierne i gaderne i det år.
(i min barndom fløjtede cykelbude og min far altid når de var undervejs i
trafikken - hvor er den mode forsvundet hen? Et bil og bilradioer årsag? )
Snart besøgte kejser Josef Prag for at høre Mozart musik og således gav en
tænksom komponist tigerspring til tidens bedste friheds-ideer. Når Mozart
rejse i diligence med sine børn , kappedes de om at finde sjove kælenavne
til deres hund. )
Paris havde samtidig præcis samme oplyste konge-tradition som Danmark og
Østrig, og Louis16s kone promoverede Rousseaus ideer i sin børneopdragelse.
Men nogle stænderforsamlings-medlemmer blev forrykte af den ny magt som
kongen forsigtigt havde givet dem og lod sig anføre af Robespiere&Marat, der
snart kuppede Bastillen og lod hovederne rullen.
Der var også store sandhedsssøgende kunstnere i stænderforsamlingen fx
opportunisten Jaques Louis David der fornyede oliemaleriet og de
streg-økonomiske Rembrandt-agtige karikatur-kunst skitser.
16 okt 1793 var en stor dag for ham. På Louvre kom alle embedsmænd og så
hans netop malede forgudelse af "Marats død". Denne martyrhelt for de
intellektuelle havde i sit badekar været ved at skrive anti-kongelige
epistler og med fjerpen i hånden dolkedes han af Charlotte Cordoy - en
borgerdatter der indså at guillotinen var ved at forvanske de positive
budskaber som det ny demokrati havde haft i forgrunden, i sine første år.
Samme dag kørte kærren med Marie Antoniette forbi Louvre på vej til
halshugning af denne upopulære dronning, og David lænede sig ud af vinduet
og skitserede den stolte dødsdømte, hvis hår bødlerne havde klippet sjusket
for at gøre halsen utildækket. Få år senere var David hofmaler for den ny
hersker, Napoleon og cirklede kynisk om den ædle menneskenaturs uundgåelige
korrumpering.
Selvfølgelig er Frankrig ikke et dårligere land, fordi de lod sig anføre af
morderiske, autonom-agtige Robespiere, Marat og Napoleon. Landet spillede
højt spil i sine eksperimenter og ønske om at drive udviklingen frem mod en
bedre verden.
Men lad os lære af Østrigs humor og Gandhi-pacifisme i stedet og
Paris-revolutionens skrivebordsteoretiske menneskerettigheder, hvorom gælder
Goyas ord
"Fornuftens drømme skaber uhyrer ." Goya
("Der er uhyggelig kort fra æsteticisme til barbari". Thomas Mann
" If we believe absurdities, we shall commit atrocities"". Voltaire )
|