Hej.
Er der mon nogen, der ved noget om G-dage - hvordan beregnes de og hvad skal 
der betales.
Jeg laver løn i en mindre privat virksomhed med kun månedslønnede 
funktionærer (og der er ingen i firmaet, der kan hjælpe mig videre).
Lønnen køres via DataLøn/MultiData. Telefonisk henvendelse blev opgivet, da 
jeg var nr. 47 i køen, og henvendelse via E-mail har jeg heller ikke haft 
held med tidligere.
Jeg har haft ringet til HK, men det hjalp mig ikke videre. Der blev jeg 
henvist til en hjemmeside, som jeg har gransket, men uden at jeg herefter 
kan sige: Nå sådan 
 
Jeg har aldrig tidligere hørt om G-dage, men det er altså sket nu  i.f.m. at 
en kontorfunktionær (A) blev sat ned i tid fra 1. januar fra 31 timer 
ugentlig til 18,5 timer ugentlig - altså 12,5 time mindre pr. uge. 
Vedkommende får herefter suppleret op, og i den forbindelse har 
fagforeningen sagt, at arbejdsgiveren skal betale 3 G-dage.
Indtil 1. januar arbejdede A 4 hele arbejdsdage og havde fri om torsdagen. 
Efter 1. januar arbejder A hele mandag og tirsdag og så de sidste timer 
onsdag formiddag. Timelønnen er 150,- kr. Fast månedsløn.
Skal jeg bare sige, at når A har 12,5 time mindre pr. uge, vil det 
gennemsnitlig sige 2,5 time mindre pr. dag, og for 3 dage altså 7,5 time. Og 
så gange det med timelønnen på 150,-?
Eller skal man ind og se på kalenderdage og ikke bare tage det 
gennemsnitlige timetal. D.v.s. fredag d. 2. januar mødte A ikke på arbejde. 
Mandag og tirsdag, 5. og 6. januar, arbejdede A fuldtids. Onsdag d. 7. 
januar arbejdede A 2,5 time. Torsdag og fredag d. 8. og 9. januar arbejdede 
A ikke.
Synes også, jeg har læst noget om en fast takst, der skal betales, og at der 
ikke skal betales Arbejdsmarkedsbidrag af G-dage.
Umiddelbart vil jeg jo synes, at en arbejdsgiver ikke skal betale mere i 
G-dage, end hvad han ellers skulle have betalt til lønmodtageren, hvis 
vedkommende havde fået løn som normalt.
Kunne heller i DataLøn finde vejledning til G-dage, og heller ikke en 
tekstboks med G-dage. G-dage beløbet bør vel tydeligt fremgå af lønsedlen af 
hensyn til A´s opsupplering. Men hvis det er rigtigt, at der ikke skal 
betales AMBI, hvordan får man lønsystemet til at lade være med at trække 
dette?
Gad vidst, om man kan få A´s fagforening til at regne ud, hvilket beløb A 
skal have for 3 G-dage (hvis ellers A vil spørge herom).
Ja, som I nok kan se, er jeg da kommet noget på Herrens Mark 
 
Og min tekst fylder alt for meget, men kunne ikke forklare problemerne på 
anden måde - sorry.
Håber virkelig, der sidder en derude, som bare har helt styr på de der 
G-dage, og som vil være sød og hjælpe mig.
På forhånd tak for enhver hjælp.
Hilsen, Birte