Jesper wrote:
> Jødisk FN-udsending: »Gaza vækker minder om Warszawas ghetto«
>
> Israel begik krigsforbrydelser ved at bombe skoler, hjem og
> infrastruktur, siger FNs ledende efterforsker i Gaza til Berlingske.
> Gazas eneste fortilfælde er Warszawa-ghettoen, siger han, fordi Gazas
> civile var spærret inde i en krigszone.
> Af Louise Stigsgaard Nissen
> Sidst opdateret fredag den 23. januar 2009, 22:15
> Der er beviser for, at Israel begik krigsforbrydelser under sin 22
> dage lange krig i Gaza-striben, og en uafhængig undersøgelse bør
> derfor sættes i gang. Sådan lyder vurderingen fra Richard Falk, FNs
> ledende menneskerettighedsefterforsker i Gaza og på Vestbredden. Falk
> fremhæver, at Israel tilsyneladende målrettet angreb civile bygninger:
> »Mange civile mål, såsom FN-skoler, private hjem, regeringens
> infrastruktur og Det islamiske Universitet blev angrebet. Det er i
> strid med international lov og kan være krigsforbrydelser,« siger
> Richard Falk til Berlingske Tidende fra sin bopæl i Californien.
> Falk fremhæver også, at Israel ikke gjorde noget forsøg på at lade
> civile undslippe krigen:
> »At lukke folk inde i en krigszone vækker de værste internationale
> minder. Det eneste tidligere eksempel er Warszawa-ghettoen,« siger
> Falk. Den såkaldte »special rapporteur«, der selv er jøde, refererer
> til udsultningen af og mordet på Warszawas jøder under Anden
> Verdenskrig. Problemet i Gaza er, som mange eksperter påpeger, at
> civile ikke havde nogen mulighed for at flygte overhovedet. De
> beboere, der ikke havde stemt på Hamas (knapt halvdelen,red.), blev
> også bombet og beskudt. »Israel kunne have skabt en midlertidig
> ordning, i det mindste for børnene, de handicappede og syge til at
> undslippe, selv hvis de kun kunne flygte til det sydlige Israel,«
> lyder det fra Richard Falk.
> Han mener heller ikke, at Israel kan påberåbe sig, at de handlede i
> selvforsvar.
> »En nærlæsning af forløbet viser, at det især var Israels angreb i
> Gaza den 4. november, der dræbte seks palæstinensere, som brød
> våbenhvilen. Derefter forsøgte Hamas at forlænge våbenhvilen mod at
> Israel løftede den ulovlige blokade af Gaza. Angrebet den 27. er
> derfor i strid med FNs charter og international lov,« siger Falk.
> For ham at se er der ingen tvivl om, at Israels 18 måneder lange
> blokade af Gaza i sig selv er i strid med Geneve Konventionerne.
> »Israel har med blokaden både afstraffet Gazas beboere kollektivt og
> nægtet indbyggere, der de facto er under israelsk besættelse, mad og
> medicin,« siger Falk. »Velkendt Israel-hader«
> En talsmand for Israels militær afviser imidlertid beskyldningerne:
> »Der er ingen grund til at hidse sig op. Falk er en velkendt
> Israel-hader,« siger han til Israels Army Radio. IDF (Israeli Defence
> Forces) havde overfor Berlingske ingen yderligere kommentarer i går.
> Men Israel forbereder sig allerede på anklagerne. Den israelske
> Militære Censor holder navne på officerer, der deltog i krigen,
> hemmelige, af frygt for, at det vil få retslige følger for dem i
> udlandet, hvis de offentliggøres. Der er i forsvarsministeriet og
> justitsministeriet stigende bekymring for, at officererne vil blive
> retsforfulgt for menneskerettighedskrænkelser, skriver avisen Haaretz.
> Det forlyder også, at premierminister Ehud Olmert har udnævnt en
> komite med højtstående medlemmer, blandt andre justitsministeren, der
> skal håndtere eventuelle anklager om krigsforbrydelser.
> FNs højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, har udtalt, at
> Israels handlinger under offensiven »ser ud til at have alle elementer
> af krigsforbrydelser.« Kommissæren hæftede sig især ved, at Israel
> ifølge Røde Kors og FN forhindrede medicinske hold i at hjælpe sårede
> civile under offensiven og selv forsømte at tage sig af sårede. Røde
> Kors udsendte 8. januar en sjældent skarp pressemeddelelse, hvor de
> beskrev, at redningshold fandt »fire små børn liggende ved siden af
> deres døde mødre i et af husene« i Zaytun området. Røde Kors uddybede,
> at israelske soldater befandt sig 73 meter væk.
Ja, og det er jo ikke fordi vi andre er idioter eller sådan noget. De siger
det samme, hele raden rundt, journalister chokeres, læger "har aldrig set
noget lignende", FN, EU, WHO de særlige udsendinge - alle. Så der må jo et
eller andet sted være noget om det. Der går ikke brand af en ild der ikke
kommer røg af, eller hvordan man nu formulererer det. Når andre ikke kan
vide, hvorfor de skulle de - så kunne jeg her opfinde et galleri:
Så kan man jo nuancere.
Vidnesbyrdene indikerer, at nogle af Israels soldater gik over stregen
Vidnesbyrd indikerer, at IDF gik over stregen
Vidnesbyrd indikerer, at din deling, ham du gerne vil forsvare, dræbte
civile
Vidnesbyrd beviser at du dræbte en civil
Vidnesbyrd beviser at i alle skød på en gruppe mennesker
Vidnesbyrd beviser at du blot fulgte ordre
Vidnesbyrd beviser at i alle tog hjem og var sikre på sejren
Vidnesbyrd beviser at ingen fattede hvad det handlede om, kun at alle tabte
Husk i øvrigt at se min blog senest om Adam Holm
http://davidkonrad.blogspot.com/2009/01/adam-holm-burde-have-ytringsfrihed.html
mvh