Kommunal sabotage af videnskab om sjatpisser-selvhjælp
Forestil dig at dette firkanten , der hjørner som dette H, er et stykke
tyndt, tungt silkestof eller tilsvarende bomuld, og størrelsen er som et
A4-papir dvs 21cmx28 cm, og det gøres til forklæde ved at enderne af en snor
med form som U fæstet til H-toppunkterne.
Du tager dernæst U'et over hovedet, så H hænger ned over din forside og
dækker dine kønsorganer, så ingen kan blufærdighedskrænkes.
Hvis du omgås mennesker, der ser dig bagfra, så hænges et tilsvarende
forklæde ned ad ryggen så ingen nøgen bagdel ses.
Evt forbindes de to toppunkter på forsidens H med bagsidens H'toppunkter
med to snore, der er cirka så lange som H'et er bredt, dvs der af stof og
snor dannes et bælte om livet, der stabiliserer for og bag klæde så de ikke
forskubber sig i en skæv og afslørende position - men tyngden klarer ofte
dette af sig selv, når flexibelt, højdensitet tekstil . anvendes. Derefter
tages skjorte på og man behøver nu ikke at tage egentlige bukser på for at
undgå at være blufærdighedskrænkende ifølge politivedtægten - som faktisk er
blev så liberal for 50 år siden, at det kun er ulovligt at være sexuel
uterlig. På strand er solbadning og svømning i splitternøgen tilstand lovlig
overalt i Danmark, når blot man ikke "promenerer" dvs er ekshibitionistisk
hvilket jo kan have præg af noget erotisk provokerende og dermed krænkende.
Brug af forklæde(r ) , som skitseret, er et projekt jeg har forsket i siden
jeg i oktober 2004 fik optaget artikel om "Urininkontinens Selvhjælp"
(hvilket var overskriften) i Ugeskrift for Læger, og en urologi-overlæge
svarede og roste udførligt i tidsskriftet mit forslag om, at sjatpissere
uden ble har en tom engangsemballage stående på natbordet og aldrig behøver
forlade sengen for at gå på toilettet om natten , men rækker ud efter
plastbæger/(syltetøjs)glas og urinerer i det, så ingen risiko for fald.
Begge mine forældre var døde som følge af fald på badeværelsesgulv om natten
og denne dødsårsag er meget almindelig, og det havde motiveret mig til at
brainstorme om sådan nytænkning.
Færdes man i egen have om sommeren, kan man i stedet for shorts bruge to
forklæder som beskrevet ovenfor, og gå hen til skyggefuldt afsides sted og
urinere der, og ikke en dråbe urin kommer da på tøj eller skridtets hud og
man er derved lykkelig fri for lugt og hudsvamp (Candida Albicans) , som er
et kæmpe problem for ½ mio inkontinente danskere - ikke kun blebrugere (og
disse kan i alle tilfælde undgå ble ved at bruge mine forslag)..
Indendørs kan man tilsvarende bruge forklæderne som eneste bukser og holde
en handy lille emballage op i skridtet skjult under forklædet og urinere
hvor som helst, uden at nogen krænkes.
Ligesom med urinering i emballage i seng om natten, så tømmes helt eller
delvis påfyldt emballage af i toilet ved passende lejlighed , evt. efter at
små portioner er samlet i større emballager, og travle mennesker uden et
egentligt urininkontinensproblem kan faktisk opnå værdifulde _"dovenskabs-fordele"
ved at samle urinportionerne i dunk med lugttæt dæksel (evt glasflasker) ,
og sker dette inden der er gået 3 dage siden vandladning, undgås totalt lugt
i hjemmet, idet den uundgåelige urease-katalyserede nedbrydning af urinstof
til ammoniak ved stuetemperatur sker med eksponentielt stigende
reaktionshastighed og ikke mærkbart for en normal næse før efter 3 dage.
Jeg er helt på det rene med, at Danmark er et uland sammenlignet med Kina
vedr både snerperi og inkontinent-venlig påklædning
Kinesernes børnehaveuniformer og megen anden påklædning er næsten så
fornuftig som en skotte-kilt uden underbukser. De har typisk en forklæde og
en bagsmæk - og har inspireret mig til ovenstående, idet jeg for 16 år siden
giftede mig med en japansk sygeplejerske, hvis brødre arbejder meget i Kina.
Grundet gangbesvær der er væsentligste årsag til min førtidspension, har jeg
i ti år fået udbragt bøger fra biblioteket og pludselig ophørte dette i
nogle måneder, og jeg erfarede, at årsagen blot var, at et bud havde følt
sig krænket ved, at han kunne _gætte_ (ikke se) at jeg modtog bøgerne uden
at have bukser på.
Jeg rakte armen ud gennem dørsprækken og brugte døren som skræmbræt så han
ikke kunne se min bukseløshed, men han kunne gætte, måske fordi der går
hadefulde rygter af mange arter mod mig eftersom mine politiske synspunkter
(DF) er sjældne blandt unge på Nørrebro.
Da jeg i sommers begyndte at få kommunal hjemmehjælp , sørgede jeg derfor
for altid at have nævnte forklædeløsning på, men det har ikke været nok til
at hindre arbejdsnedlæggelse - som bilbliotekschefer ellers fik stoppet i
*deres* tilfælde, idet man dengang erkendte, at der var ingen fejl på min
side.
Rygtedannelse fra biblioteks-episoden har imidlertil ført til "en fjer
bliver til fem høns" hos unge nørrebroere med god tid og meget had.
Det har ført til falskanmeldelse som politiet valgte at tro på, så jeg har
fået bødeforlæg af minimalt omfang, men nok til at internetskriverier har
stemplet mig som pervers.
Til de cirka tyve forskellige hjemmehjælpsafdelings-ansatte, der har besøgt
mit hjem på 6 måneder har jeg derfor oplyst relevante dele af ovenstående
videnskabelige facts, men er næppe blevet troet.
Tværtimod har chefen Lone påbudt , at jeg er " så grænseoverskridende" så
der skal to hjemmehjælpere ved hvert besøg - og dette er et urimeligt
pengespild, som jeg hader at være medskyldig i.
Tilmed har man fået et privat firma "Intervare" til at bryde løfte om at
banke på og vente på dørtrinet op til ti sekunder , indtil jeg åbner døren
og giver dem varer med retur.
En enkelt gang var jeg heldig at "fange" firmaets bud og omsider slap jeg af
med pantflasker, og han har lovet igen at holde løftet, hvis jeg blot har
bukser på - men ingen har nogensinde set kønsorganer eller bar røv så der er
tale om dårlig etik og fortiede aggresssioner.
Fremmøde af to personer har den ulempe at de snakker sammen i mit køkken og
jeg ikke har væsentlige muligheder for at få snakket med dem om vigtige
forhold.
Ligesom med biblioteks-episoden har Københavns Kommunes
hjemmehjælper-afdeling gjort dyd ud af Kafka-proces, dvs man har intet
oplyst til mig om årsag til aggression, dårlig stemmning og løftebrud.
Man kan jo bedre overdrive rygter, når debat om disse er et frysegode for
ansatte, og jeg ikke er vidende om, hvad siges - formodentlig grove
kriminelle æreskrænkende løgne.
Jeg såres ikke af sådanne ligegyldigheder, men andre klienter udsættes
formodentlig for tilsvarende kriminel chikane - og jeg håber at man vedr mig
vil se på de mange løftebrud som er sket, og som nok har en sammenhæng med "heksejagt"
udfra falske sexisme-forlydender.
En børnehave overfor min bopæl har til Politiet skrevet brev med tilsvarende
usandheder, idet rygter vejer tungere end facts i betændte sind. Heller ikke
fra børnehavens matrikel har nogen nogensinde haft mulighed for at se
kønsorganer eller bagdel af mig, , men de der sætter øje til sprækker i mit
plankeværk eller går ind ad havegangen kan undertiden på varme sommerdage se
mig nøgen og 1 fjer bliver 5 høns.
Hvis der var tale om at en kommunalt ansat eller en ansat i et firma, som
kommunen udliciterer til, nogensinde havde set mig på
blufærdighedskrænkende vis fx nøgen, så er naturligvis den eneste etisk
forsvarlige adfærd at personen - hvis sart .- vender ryggen til mig og
kommunikerer uden øjenkontakt. At se mig et kvart sekund eller hvor længe
det kan vare at beslutte sig til at vende på hælen, kan ikke give nogen ondt
i øjnene, og slet ikke al blufærdighedskrænkelse er ulovlig, selvom nogle få
typer er.
De instrukser jeg har brug for at give om medicin, der skal hentes på
apoteket og lignende kan let gives uden øjenkontakt, mens man vender ryggen
til.
Hvis man spillede med åbne kort og talte
*med mig og ikke om mig*,
ville samtlige problemer være løst uden fordobling af kommunens udgifter og
halvering af hjælp til mig.
|