---

Hvor får jeg fat på en kvalitets-line til 2 hunde ,må gerne være i nylon og
semi-robust .
Hilsen Kim

--
Westie og snart Cairn ejer.........fordi alle kan kalde en labrador til sig
!!!

---

"kim rasmussen" <kim@lechef.dk> writes:

> Hvor får jeg fat på en kvalitets-line til 2 hunde ,må gerne være i nylon og
> semi-robust .

Hvorfor i nylon? Jeg ville aldrig have nylon. Hvis hunden pludselig
trækker giver det sådan nogle grimme brændmærker i hænderne. Jeg er
mest til læder eller den grønne en, de har i supermarkederne.

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> wrote in message
news:uvds8x5uk.fsf@trinekc.dk...
> "kim rasmussen" <kim@lechef.dk> writes:


Du har selvfølgelig ret.....
Det vil jeg lede efter
Hilsen Kim

---

"kim rasmussen" <kim@lechef.dk> skrev i meddelelsen
news:49770378$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Hvor får jeg fat på en kvalitets-line til 2 hunde ,må gerne være i nylon
> og semi-robust .
> Hilsen Kim
>

Jeg har noget i den her stil til alle mine 3(2 Boxere og en Cairn terrier)
http://loppetjansen.dk/halsbaand_seler_og_snore/til_hunde/snore_og_liner/nylon_stof/classis_foereliene_200_1cm_7278_da.html
jeg har nu aldrig fået brændmærker af dem, og det skal siges at sådanne et
par boxere kan rykke ganske eftertrykkeligt i sådan en line!.
Jeg kan dog også varmt anbefale en i læder, dog synes jeg at der er lige
lovligt meget line at have i hænderne når der er mere end en hund, det er
noget tykkere og tungere end dem i stof/nylon, og kan være ret klamme i vådt
vejr, synes jeg.. dem jeg har kører på 4 år, og de holder fint.

> --
> Westie og snart Cairn ejer.........fordi alle kan kalde en labrador til
> sig !!!

Det er nemmerlig rigtigt! (-;

Mvh. Marie

---

"ager" <big@city.dk> skrev i en meddelelse
news:gl7lvc$2777$1@newsbin.cybercity.dk...
> > --
>> Westie og snart Cairn ejer.........fordi alle kan kalde en labrador til
>> sig !!!
>
> Det er nemmerlig rigtigt! (-;
>
> Mvh. Marie

Ja, det gælder for mange labbers vedkommende, men desværre ikke for min den
yngste af slagsen

mvh Anelise

---

"A. S. Nielsen" <nilleFJERNDETTE@jubii.dk> skrev i meddelelsen
news:4977a509$0$15893$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "ager" <big@city.dk> skrev i en meddelelse
> news:gl7lvc$2777$1@newsbin.cybercity.dk...
>> > --
>>> Westie og snart Cairn ejer.........fordi alle kan kalde en labrador til
>>> sig !!!
>>
>> Det er nemmerlig rigtigt! (-;
>>
>> Mvh. Marie
>
> Ja, det gælder for mange labbers vedkommende, men desværre ikke for min
> den yngste af slagsen
>

fortvivl ikke.. på "mit" hvalpe og unghundehold, hvor jeg er ass. træner,
plejer der altid at være nogen hunde der skal trække tænder ud og være
udenfor pædagogisk rækkevidde, og sjovt nok så er labberne i overtalt i den
gruppe -altid! (-;
så de kan altså godt være sådan lidt ud over normen (-;

Mvh. Marie

---

"ager" <big@city.dk> skrev i en meddelelse
news:gl90oa$2p67$1@newsbin.cybercity.dk...
> >
> fortvivl ikke.. på "mit" hvalpe og unghundehold, hvor jeg er ass. træner,
> plejer der altid at være nogen hunde der skal trække tænder ud og være
> udenfor pædagogisk rækkevidde, og sjovt nok så er labberne i overtalt i
> den gruppe -altid! (-;
> så de kan altså godt være sådan lidt ud over normen (-;
>
> Mvh. Marie

Ja, men Sia er lige fyldt 2 år og kan vel ikke kaldes hverken hvalp eller
unghund mere. Hun er en ren engel hjemme, sød, rolig, legesyg og kærlig, men
ude trækker hun i sin flexline, dog mindre udtalt i den senere tid.
Det værste er, at hun, når hun er løs på stranden, stikker af fra mig, op
over de laveste skrænter, hen over flere pløjemarker og ender som regel
flere hundrede meter væk i en have, hvor hun guffer nedfaldsæbler i sig. Jeg
kan hverken kalde eller fløjte hende hjem, det virker, som om hun helt har
slået hørelsen fra, hvilket gør, at jeg ikke tør slippe hende ret mange
steder.
Alle mine tre tidligere labber har altid kunnet gå løse overalt, sådan som
den ældste lab Sally også gør det, de har altid holdt øje med mig og holdt
sig i nærheden.
Jeg synes, Sia har et meget ringere hundeliv, end de andre har haft, fordi
hun næsten altid er i line, og jeg er også ked af, at jeg føler, jeg ikke
kan stole på hende, når hun endelig er fri.
Så hvis du har nogle gode trænerråd til mig, tager jeg imod dem med kyshånd

Jeg _har_ prøvet at belønne hende med ekstra lækre godbidder, når hun tager
spontan kontakt, eller når hun kommer til mig ved hjemkald.

Venlig hilsen
Anelise

---

"A. S. Nielsen" <nilleFJERNDETTE@jubii.dk> skrev i meddelelsen
news:497834fe$0$15889$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "ager" <big@city.dk> skrev i en meddelelse
> news:gl90oa$2p67$1@newsbin.cybercity.dk...
>> >
>> fortvivl ikke.. på "mit" hvalpe og unghundehold, hvor jeg er ass. træner,
>> plejer der altid at være nogen hunde der skal trække tænder ud og være
>> udenfor pædagogisk rækkevidde, og sjovt nok så er labberne i overtalt i
>> den gruppe -altid! (-;
>> så de kan altså godt være sådan lidt ud over normen (-;
>>
>> Mvh. Marie
>
> Ja, men Sia er lige fyldt 2 år og kan vel ikke kaldes hverken hvalp eller
> unghund mere. Hun er en ren engel hjemme, sød, rolig, legesyg og kærlig,
> men ude trækker hun i sin flexline, dog mindre udtalt i den senere tid.
> Det værste er, at hun, når hun er løs på stranden, stikker af fra mig, op
> over de laveste skrænter, hen over flere pløjemarker og ender som regel
> flere hundrede meter væk i en have, hvor hun guffer nedfaldsæbler i sig.
> Jeg kan hverken kalde eller fløjte hende hjem, det virker, som om hun helt
> har slået hørelsen fra, hvilket gør, at jeg ikke tør slippe hende ret
> mange steder.
> Alle mine tre tidligere labber har altid kunnet gå løse overalt, sådan som
> den ældste lab Sally også gør det, de har altid holdt øje med mig og holdt
> sig i nærheden.
> Jeg synes, Sia har et meget ringere hundeliv, end de andre har haft, fordi
> hun næsten altid er i line, og jeg er også ked af, at jeg føler, jeg ikke
> kan stole på hende, når hun endelig er fri.
> Så hvis du har nogle gode trænerråd til mig, tager jeg imod dem med
> kyshånd
> Jeg _har_ prøvet at belønne hende med ekstra lækre godbidder, når hun
> tager spontan kontakt, eller når hun kommer til mig ved hjemkald.
>

Du skal have dig en laaaang line (og et par solide handsker), det er bøvlet
at gå med, men sådan får det være. Og sådan træner du indkald det næste
lange stykke tid, hun må ikke få succes med at stryge fra dig i den periode.
og gode godbidder som belønning kender du jo alt til, legetøj eller andet
hun virkelig er super glad for. Måske gem legetøj væk derhjemme, så det
eneste tidspunkt der foregår sådan noget på, er når i er på tur og hun er
løs, så skulle der være en god chanse for at hun vælger dig i stedet for alt
andet.
Måske du kunne få en ven med dig på turene, som kan mandsopdække Sia, altså
være et skridt foran hendes tanker om at smutte sin vej, afskære hende vejen
og drive hende tilbage mod dig, når hun vægrer et indkald, og du
selvfølgelig roser i stor stil når hun kommer mod dig, den metode har vi
brugt meget med de hunde der har haft de tendenser. evt. med en vandflaske
som forlænget arm og ordforstærker.

Alternativt er at lægge de frie løbeture på steder hvor der ikke er så meget
der kan trække opmærksomheden væk.
men det afhjælper ikke problemet.

Men tro mig, jeg ved hvordan det er, jeg har en af samme skuffe,
møgirriterende!, men det er så jagtindstinktet der vælter op i ham.

feks. har vi en strand, men meget høje skrænter i en meget lang strækning,
der kan jeg have terrieren løs uden problemer, han orker nemlig ikke at
bestige skrænterne, boxerne gør det heller ikke.
men det er det eneste sted jeg med sindsro kan slippe ham, ellers er han
pludselig gået på jagt, og hører INTET.

Mvh. Marie

---

"A. S. Nielsen" <nilleFJERNDETTE@jubii.dk> skrev i meddelelsen
news:497834fe$0$15889$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Det værste er, at hun, når hun er løs på stranden, stikker af fra mig, op
> over de laveste skrænter, hen over flere pløjemarker og ender som regel
> flere hundrede meter væk i en have, hvor hun guffer nedfaldsæbler i sig.
> Jeg kan hverken kalde eller fløjte hende hjem, det virker, som om hun helt
> har slået hørelsen fra, hvilket gør, at jeg ikke tør slippe hende ret
> mange steder.

tænkte lige.. hvad gør du når hun skrider? i ord og handlinger?


Mvh. Marie

---

"ager" <big@city.dk> skrev i en meddelelse
news:gl9dhb$2tln$1@newsbin.cybercity.dk...
>
> "A. S. Nielsen" <nilleFJERNDETTE@jubii.dk> skrev i meddelelsen
> news:497834fe$0$15889$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> Det værste er, at hun, når hun er løs på stranden, stikker af fra mig, op
>> over de laveste skrænter, hen over flere pløjemarker og ender som regel
>> flere hundrede meter væk i en have, hvor hun guffer nedfaldsæbler i sig.
>> Jeg kan hverken kalde eller fløjte hende hjem, det virker, som om hun
>> helt har slået hørelsen fra, hvilket gør, at jeg ikke tør slippe hende
>> ret mange steder.
>
> tænkte lige.. hvad gør du når hun skrider? i ord og handlinger?
>
>
> Mvh. Marie

Mange tak for dine gode råd. Men jeg går næsten altid alene med hundene på
stranden, og når jeg endelig har en veninde med derned, har hun selv to
hunde med, som hun skal være meget opmærksom på.

Jeg må indrømme, at når Sia er stukket af og fuldstændig er ude af syne på
de vidtstrakte marker (fordi det tager mig en vis tid at få mig kæmpet op ad
de skrænter, som hun så let løber op ad), og når jeg så ved hjælp af Sally
har fået hende lokaliseret, så er jeg nærmest hvidglødende af raseri, fordi
hun endnu en gang har taget fusen på mig. Så går jeg direkte hen til hende,
tager ublidt fat i hende, (naturligvis uden at være voldelig), siger ikke et
ord til hende, men sætter hende i kort snor, anbringer hende i buret i
bilen, og går så en tur med den artige Sally, mens Sia brokker sig inde i
bilen, når hun ser os forsvinde ned på stranden igen uden hende.

Jeg har glemt at fortælle, at Sia har gået løs allevegne, siden hun var 8
uger gammel og lige ankommet hertil.
Problemet med, at hun bliver "døv", når hun får en fært i næsen, har stået
på det sidste halve-trekvarte år. Jeg håber sådan, det skyldes, at hun er
sent moden, sådan at tiden arbejder på sagen for mig

Jeg har gået til træning med hende, siden hun var ca. 10 uger, og vi har
senest i efteråret taget "Kørekort til hund" på bronzeniveau i DKK-regi, og
da klarede hun en travl lørdag eftermiddag indkaldet på gågaden i Faaborg i
fineste stil - men når hun får en interessant fært i næsen, bliver hun døv


mvh Anelise

---

"A. S. Nielsen" <nilleFJERNDETTE@jubii.dk> skrev i meddelelsen
news:497860ac$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "ager" <big@city.dk> skrev i en meddelelse
>> tænkte lige.. hvad gør du når hun skrider? i ord og handlinger?
>>
> Jeg må indrømme, at når Sia er stukket af og fuldstændig er ude af syne på
> de vidtstrakte marker (fordi det tager mig en vis tid at få mig kæmpet op
> ad de skrænter, som hun så let løber op ad), og når jeg så ved hjælp af
> Sally har fået hende lokaliseret, så er jeg nærmest hvidglødende af
> raseri, fordi hun endnu en gang har taget fusen på mig. Så går jeg direkte
> hen til hende, tager ublidt fat i hende, (naturligvis uden at være
> voldelig), siger ikke et ord til hende, men sætter hende i kort snor,
> anbringer hende i buret i bilen, og går så en tur med den artige Sally,
> mens Sia brokker sig inde i bilen, når hun ser os forsvinde ned på
> stranden igen uden hende.
>
Hmm der kan du godt forbedre det, jeg kan ikke forestille mig, at Sia
(egentligt et rigtig sødt navn) er til fare for nogen eller noget, hvad tror
du hun vil gøre, hvis du i stedet for at komme til hende når hun stryger,
bare går din vej ad jeres vante rute som hun med garanti kender fuldt ud?
det vil gøre hende usikker og komme tilbage når hun finder ud af at mor og
Sally ikke kommer og henter hende, det vil jeg næsten vædde på hun vil.
tror ikke at hun er så selvstændig at hun vil ski.. jer et stykke i længere
tid, eller tager jeg fejl? du kender hende selvfølgelig best.
gør det nogle gange, gå tilbage til hvalpestadiet og gem dig når hun ikke
ser dig, og lav indkald, selvfølgelig inden der går fært i næsen på hende,
gør det mange gange, så vil hun på sigt holder mere focus på dig som 1.
prioritet.

Det kan også være at hun er i en fase af sin udvikling hvor selektiv hørelse
finder sted..
vores unghundehold starter ved 9mdr -24-25mdr, der er individuelle
forskelle, så det er da muligt, speciel med tanke på at hun tidligere har
været nok så lydig! -bare en tanke.

Mvh. Marie -hvis hunde bestemt også lider af selektiv hørelse til tider..

---

"ager" <big@city.dk> skrev i en meddelelse
news:gl9um2$2cd$1@newsbin.cybercity.dk...
>
> "A. S. Nielsen" <nilleFJERNDETTE@jubii.dk> skrev i meddelelsen
> news:497860ac$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> "ager" <big@city.dk> skrev i en meddelelse
>>> tænkte lige.. hvad gør du når hun skrider? i ord og handlinger?
>>>
>> Jeg må indrømme, at når Sia er stukket af og fuldstændig er ude af syne
>> på de vidtstrakte marker (fordi det tager mig en vis tid at få mig kæmpet
>> op ad de skrænter, som hun så let løber op ad), og når jeg så ved hjælp
>> af Sally har fået hende lokaliseret, så er jeg nærmest hvidglødende af
>> raseri, fordi hun endnu en gang har taget fusen på mig. Så går jeg
>> direkte hen til hende, tager ublidt fat i hende, (naturligvis uden at
>> være voldelig), siger ikke et ord til hende, men sætter hende i kort
>> snor, anbringer hende i buret i bilen, og går så en tur med den artige
>> Sally, mens Sia brokker sig inde i bilen, når hun ser os forsvinde ned på
>> stranden igen uden hende.
>>
> Hmm der kan du godt forbedre det, jeg kan ikke forestille mig, at Sia
> (egentligt et rigtig sødt navn) er til fare for nogen eller noget, hvad
> tror du hun vil gøre, hvis du i stedet for at komme til hende når hun
> stryger, bare går din vej ad jeres vante rute som hun med garanti kender
> fuldt ud? det vil gøre hende usikker og komme tilbage når hun finder ud af
> at mor og Sally ikke kommer og henter hende, det vil jeg næsten vædde på
> hun vil.
> tror ikke at hun er så selvstændig at hun vil ski.. jer et stykke i
> længere tid, eller tager jeg fejl? du kender hende selvfølgelig best.
> gør det nogle gange, gå tilbage til hvalpestadiet og gem dig når hun ikke
> ser dig, og lav indkald, selvfølgelig inden der går fært i næsen på hende,
> gør det mange gange, så vil hun på sigt holder mere focus på dig som 1.
> prioritet.
>
> Det kan også være at hun er i en fase af sin udvikling hvor selektiv
> hørelse finder sted..
> vores unghundehold starter ved 9mdr -24-25mdr, der er individuelle
> forskelle, så det er da muligt, speciel med tanke på at hun tidligere har
> været nok så lydig! -bare en tanke.
>
> Mvh. Marie -hvis hunde bestemt også lider af selektiv hørelse til tider..

hej Marie

det er lige netop det råd, som Jytte (JB her i gruppen) har givet mig, at
jeg bare skal gå videre.
Men jeg er bange for, at Sia (der er opkaldt efter sin hundemor, der hedder
O´Sofinas Ambrosia) er så optaget af at æde æbler, at hun er ligeglad med
mig, eller alternativt måske bliver "hugget" af en fremmed person, for hun
hilser glad og gerne på alle nye mennesker.

Jeg har tit og ofte gemt mig bag et træ i skoven el.lign., men indtil nu er
det Sally, der hver gang er kommet susende og har fundet mig, med Sia et
godt stykke bagved.

Jeg må vist arbejde lidt med mig selv, så jeg får mod til blot at afvente,
at hun kommer tilbage. Men en af de sidste gange tog det i hvert fald over
10 minutter, før jeg fandt hende, og da havde hun slet ikke øje for mig, da
jeg og Sally dukkede op.
mvh Anelise

---

"A. S. Nielsen" <nilleFJERNDETTE@jubii.dk> skrev i meddelelsen
news:4978856a$0$15879$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> det er lige netop det råd, som Jytte (JB her i gruppen) har givet mig, at
> jeg bare skal gå videre.
> Men jeg er bange for, at Sia (der er opkaldt efter sin hundemor, der
> hedder O´Sofinas Ambrosia) er så optaget af at æde æbler, at hun er
> ligeglad med mig, eller alternativt måske bliver "hugget" af en fremmed
> person, for hun hilser glad og gerne på alle nye mennesker.
>
jamen jeg forstår din angst, men jeg ved også, via vores træning, at det er
en god metode at indlære det på.
vi har haft adskillige hunde der er gået i skoven, eller åen, eller ud på
markerne som ligger og omkranser vores træningsplads, men pludselig går det
op for dem, at de altså går glip af noget, og der altså ikke er nogen der
kommer og henter dem, det er ikke noget der giver pote første dag, men sådan
er det jo alt sammen, dårlige vaner er nemme at lære, men sværere at slippe
af med.

og så må du havde noget der er bedre end æbler med i lommen!, frikadeller?
og sørg for at hun ved du har dem i lommen før du tager dem ud af bilen, en
lille appetitvækker kan hun lige få, men så heller ikke mere, og giv hende
så lidt ind i mellem, og især hvis hun lægger an til at lade sig destrahere
af omverden.

> Jeg har tit og ofte gemt mig bag et træ i skoven el.lign., men indtil nu
> er det Sally, der hver gang er kommet susende og har fundet mig, med Sia
> et godt stykke bagved.

måske du skulle lade Sally blive hjemme så du bedre kan indøve disse ting?,
det er også min erfaring når der er flere, at de yngre hunde og "er fri for
ansvar og arbejde" og derved gør hvad de lyster? kan der være noget om det?.

>
> Jeg må vist arbejde lidt med mig selv, så jeg får mod til blot at afvente,
> at hun kommer tilbage. Men en af de sidste gange tog det i hvert fald over
> 10 minutter, før jeg fandt hende, og da havde hun slet ikke øje for mig,
> da jeg og Sally dukkede op.

Hvad hvis du går tilbage til bilen og starter den?

Mvh. Marie

---

"ager" <big@city.dk> skrev i en meddelelse
news:gla2nl$4dt$1@newsbin.cybercity.dk...
>
> "A. S. Nielsen" <nilleFJERNDETTE@jubii.dk> skrev i meddelelsen
> news:4978856a$0$15879$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> det er lige netop det råd, som Jytte (JB her i gruppen) har givet mig, at
>> jeg bare skal gå videre.
>> Men jeg er bange for, at Sia (der er opkaldt efter sin hundemor, der
>> hedder O´Sofinas Ambrosia) er så optaget af at æde æbler, at hun er
>> ligeglad med mig, eller alternativt måske bliver "hugget" af en fremmed
>> person, for hun hilser glad og gerne på alle nye mennesker.
>>
> jamen jeg forstår din angst, men jeg ved også, via vores træning, at det
> er en god metode at indlære det på.
> vi har haft adskillige hunde der er gået i skoven, eller åen, eller ud på
> markerne som ligger og omkranser vores træningsplads, men pludselig går
> det op for dem, at de altså går glip af noget, og der altså ikke er nogen
> der kommer og henter dem, det er ikke noget der giver pote første dag, men
> sådan er det jo alt sammen, dårlige vaner er nemme at lære, men sværere at
> slippe af med.
>
> og så må du havde noget der er bedre end æbler med i lommen!, frikadeller?
> og sørg for at hun ved du har dem i lommen før du tager dem ud af bilen,
> en lille appetitvækker kan hun lige få, men så heller ikke mere, og giv
> hende så lidt ind i mellem, og især hvis hun lægger an til at lade sig
> destrahere af omverden.
>
>> Jeg har tit og ofte gemt mig bag et træ i skoven el.lign., men indtil nu
>> er det Sally, der hver gang er kommet susende og har fundet mig, med Sia
>> et godt stykke bagved.
>
> måske du skulle lade Sally blive hjemme så du bedre kan indøve disse
> ting?, det er også min erfaring når der er flere, at de yngre hunde og
> "er fri for ansvar og arbejde" og derved gør hvad de lyster? kan der være
> noget om det?.
>
>>
>> Jeg må vist arbejde lidt med mig selv, så jeg får mod til blot at
>> afvente, at hun kommer tilbage. Men en af de sidste gange tog det i hvert
>> fald over 10 minutter, før jeg fandt hende, og da havde hun slet ikke øje
>> for mig, da jeg og Sally dukkede op.
>
> Hvad hvis du går tilbage til bilen og starter den?
>
> Mvh. Marie

hej igen Marie
allerførst skal du have mange tak, fordi du gider prøve at hjælpe mig

Det med bilen er afprøvet en dag, hvor jeg kunne se hende, og hun altså også
kunne se bilen. Jeg kørte afsted ca. 50 meter og holdt så og ventede i hvert
fald 10 min., så var min tålmodighed opbrugt, og jeg stod ud og hentede
hende - måske jeg skal tage en god bog med og så blive siddende i bilen
noget længere .

De superlækre godbidder er også afprøvet med kortvarig effekt, i et forsøg
på at få hende til spontant at tage kontakt til mig på stranden. Men det er
noget, jeg vil afprøve igen.

Jeg ved godt, at jeg fra begyndelsen burde have taget Sia med på tur uden at
Sally var med, og gjorde det da også, da hun var helt lille og ikke måtte gå
så langt, ligesom jeg tog hende alene med på gågaden i den nærmeste større
by (30 km væk) for at socialisere hende i nye og ukendte omgivelser.
Jeg går hver dag ca. 1½ time ved stranden om formiddagen og knapt en time om
eftermiddagen i skoven med begge hunde, og har desværre ikke helbred (har
kronisk slidgigt i lænderyggen) til, at jeg kan gå lige så langt med én hund
ad gangen. Og så synes jeg altså også, at det ville være synd for Sally, der
elsker at gå tur og altid går løs og holder øje med mig på turen, hvis hun
skulle "straffes" med at blive hjemme, fordi hun har fået en uvorn
lillesøster, som hun iøvrigt er meget glad for.

venlig hilsen
Anelise

---

Hej Anelise.

Lige et lille råd fra mig her i gruppen, selvom vi jo snakker selv.

10 til 15 min. alm lydighedstræning med søde Sia hver dag.
Lineføring stå, sit , dæk og indkald fra sit eller dæk. Selvom Sia kan det,
så er det godt at gentage. Det styrker samarbejdet. Og selvfølgelig masser
af ros og godbidder, når hun gør det rigtigt. Evt. bold eller andet legetøj.

Jeg arbejder selv hårdt med min grå tornado. Jeg håber på, hun bliver 100%
lydig på et tidspunkt.

Hilsen
Jytte

---

"A. S. Nielsen" <nilleFJERNDETTE@jubii.dk> skrev i meddelelsen
news:49789ace$0$15886$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
..
> Jeg går hver dag ca. 1½ time ved stranden om formiddagen og knapt en time
> om eftermiddagen i skoven med begge hunde, og har desværre ikke helbred
> (har kronisk slidgigt i lænderyggen) til, at jeg kan gå lige så langt med
> én hund ad gangen. Og så synes jeg altså også, at det ville være synd for
> Sally, der elsker at gå tur og altid går løs og holder øje med mig på
> turen, hvis hun skulle "straffes" med at blive hjemme, fordi hun har fået
> en uvorn lillesøster, som hun iøvrigt er meget glad for.
>

2,5 times gå tur dagligt og så med smerter.. det er flot!..jeg kan godt se
at det står sløjt til med mig selv.. mine får ikke så lange ture, jeg er ude
i en god time med dem dagligt, nogle gange alle 3, andre gange når jeg har
det rigtigt skidt, hver for sig, og så kortere ture, den store for sig, og
de "to små" for sig. og så selvfølgelig træning når tiden til det er der
igen. alternativt en tur på stranden med noget legetøj de kan få krudtet af
med i stedet for en lang tur, eller en gang intensiv lydighedstræning
og/eller spor, som heller ikke kræver de vilde fysiske udfoldelser for mit
vedkommende.

Jeg tror godt du med sindsro kan gøre det i en periode, at tage dem med hver
for sig, det styrker også jeres indbyrdes forhold, så måske det vil være en
gevinst for dig på sigt. Tænk ikke på det som straf, lad den hjemmeværende
få noget lækkert at hygge sig med i mellem tiden, så bliver den også
forfordelt på sin måde.

Mvh. Marie

---

"ager" <big@city.dk> skrev i en meddelelse
news:glafcc$9d4$1@newsbin.cybercity.dk...
>
> "A. S. Nielsen" <nilleFJERNDETTE@jubii.dk> skrev i meddelelsen
> news:49789ace$0$15886$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> .
>> Jeg går hver dag ca. 1½ time ved stranden om formiddagen og knapt en time
>> om eftermiddagen i skoven med begge hunde, og har desværre ikke helbred
>> (har kronisk slidgigt i lænderyggen) til, at jeg kan gå lige så langt med
>> én hund ad gangen. Og så synes jeg altså også, at det ville være synd for
>> Sally, der elsker at gå tur og altid går løs og holder øje med mig på
>> turen, hvis hun skulle "straffes" med at blive hjemme, fordi hun har fået
>> en uvorn lillesøster, som hun iøvrigt er meget glad for.
>>
>
> 2,5 times gå tur dagligt og så med smerter.. det er flot!..jeg kan godt se
> at det står sløjt til med mig selv.. mine får ikke så lange ture, jeg er
> ude i en god time med dem dagligt, nogle gange alle 3, andre gange når jeg
> har det rigtigt skidt, hver for sig, og så kortere ture, den store for
> sig, og de "to små" for sig. og så selvfølgelig træning når tiden til det
> er der igen. alternativt en tur på stranden med noget legetøj de kan få
> krudtet af med i stedet for en lang tur, eller en gang intensiv
> lydighedstræning og/eller spor, som heller ikke kræver de vilde fysiske
> udfoldelser for mit vedkommende.
>
> Jeg tror godt du med sindsro kan gøre det i en periode, at tage dem med
> hver for sig, det styrker også jeres indbyrdes forhold, så måske det vil
> være en gevinst for dig på sigt. Tænk ikke på det som straf, lad den
> hjemmeværende få noget lækkert at hygge sig med i mellem tiden, så bliver
> den også forfordelt på sin måde.
>
> Mvh. Marie

Tak for hjælpen, Marie og Jytte. Jeg vil afprøve jeres forslag og håber, de
hjælper.
mvh Anelise