www.youtube.com/watch?v=pF7Y7pAMtFk&feature=PlayList&p=F789C456F08FB1D4&index=0&playnext=1
Dokumentarfilm -
»Som I sikkert har gættet nu, så er jeg fortaler for dødsstraf. Jeg er
i hvert fald ikke fortaler for tortur. Vi skal altid huske og må
aldrig glemme, at personen, som bliver henrettet, er et menneske.«
Han ser ikke ud af meget, Fred A. Leuchter, Jr., som han sidder dér,
halvskaldet, med sine store briller, iført slips og et anonymt
jakkesæt. Han ligner mest af alt en kedelig kontormand, der lever et
kedeligt liv. Men det er han bare ikke. Leuchter er hovedpersonen i
den amerikanske dokumentarist Errol Morris’ seneste film, Mr. Death –
The Rise and Fall of Fred A. Leuchter, Jr. (’99), og han har bl.a. –
som citatet ovenfor antyder – ernæret sig som udvikler, konstruktør og
restaureringsekspert af henrettelsesudstyr.
Leuchter blev interesseret i henrettelsesudstyr, fortæller han selv,
»fordi jeg blev opmærksom på den kritisable stand udstyret var i.« Og
snart var han i gang med at bygge og restaurere både elektriske stole,
sindrige dødssprøjtemaskiner, gaskamre og galger. Hele tiden ud fra
devisen om, at skal folk dø, så må det godt foregå på en ordentlig
måde. Leuchter er præcis en af den slags excentriske typer, som Errol
Morris har specialiseret sig i at portrættere gennem sin efterhånden
mere end 20 år lange karriere som dokumentarfilmskaber.
Det er umuligt ikke at blive fascineret af Fred Leuchter, men
efterhånden bliver fascinationen forvandlet til vantro. Leuchter blev
i slutningen af 80’erne hyret af revisionisten Ernst Zündler, der
ville bruge Leuchter som vidne i en sag, hvor Zündler stod anklaget
for at hævde, at nazisterne aldrig havde gasset jøder i
koncentrationslejre.
Så med hammer og mejsel i hånd drog den selvbestaltede ekspert af til
Auschwitz for at tage prøver af de påståede gaskamre, som han ville
lade analysere i et laboratorium. Resultatet blev den såkaldte
Leuchter-rapport, hvori Leuchter konkluderede, at gaskamre havde der
aldrig været i Auschwitz. En berygtet rapport, som ikke overraskende
ødelagde Leuchters liv og gjorde ham ganske upopulær i USA.
Morris dømmer ikke, han udstiller heller ikke, og han lader ikke sin
egen mening om tingene gennemsyre sine film. I stedet lader han
personerne fortælle deres historier direkte til kameraet, gerne
ledsaget af billeder og musik. »Det er nemt at latterliggøre Fred, og
latterliggørelse og fordømmelse spiller da en rolle i Fred Leuchter-
historien, men så overser man noget meget mere interessant« siger 53-
årige Errol Morris om Mr. Death i telefonen fra sit hovedkvarter i
Cambridge, Massachusetts.
»Man overser spørgsmålet om hvem Fred er.
Jeg fortryder, at jeg har kaldt filmen Mr. Death, den burde have
heddet Fred eller Hvad Fred sagde, fordi den prøver at kigge ind i
Freds hoved og finde hoved og hale i noget, der i virkeligheden er
underligt, latterligt, fjollet – hvordan du nu vil beskrive det.
Det sæt ideer, han lægger frem, er foruroligende, vanvittigt, og
alligevel gør han det med et smil. Han bruger en logik, der ikke er
totalt blottet for mening, om det så er med hensyn til sine
henrettelsesmaskiner eller konklusionen om, at der ikke blev brugt
giftgas i Auschwitz.« »Men ved et nærmere eftersyn bliver fornuften
selvfølgelig en karikatur af sig selv. Den bliver absurd,« siger Errol
Morris, der ikke vil kalde sine film for freakshows.
http://www.information..dk/59165
http://video.google.com/videoplay?docid=654178281151939378