Vores regering har skabt den laveste arbejdsløshed i mands minde. Fint. Det
ser godt ud på papiret og giver flere mennesker brød på bordet.
Vi har, procentmæssigt, den største offentlige sektor på hele kloden. Vi
bliver, med andre ord, administreret mere, end noget andet folk i verden.
(Jeg vil gætte på, at det regnes blandt de vestlige lande... Nordkorea er
nok ikke medregnet).
Jeg er blot bange for, at det er på bekostning af mine og jeres friheder.
Jeg er sgu' faktisk lidt bange for, at jeg er skidt ved at have været
medvirkende til, at bringe den siddende regering til magten.
.... og det er ikke fordi den er socialdemokratisk eller liberalistisk. Den
er ingen af delene.
Den sætter en helt ny dagsorden for politisk korrekthed, og det er dens
egen.. uden at jeg, der var med til at vælge 'dem', har noget som helst at
sige, når de opfører sig åndsvagt. Jeg er klar over, at det er spillets
regeler, og at jeg må ligge, som jeg har redt!
Det tager jeg så til mig!
Anders Fogh Rasmussen er simpelthen et for kedeligt og ligegladt menneske
til at styre et land. Politisk korrekthed har aldrig floreret så meget,
eller været så udtalt, som den er nu... under den nuværende regering.
Jeg taler her ikke om Danmarks engagement i Irak krigen, eller vores forhold
til USA. Jeg taler om, at vi dagligt indskrænkes som individer, af nye
regler og love... og vel at mærke ikke regler, der kan bruges til noget
fornuftigt. Blot udvidelser af bureaukratiet.
Jeg er bange for, at det ikke kun er den siddende regering, der kan skældes
ud, men at det gælder hele folketinget. Det er generalisering af rang, når
jeg siger, at samtlige politikere er styrede af medierne, men jeg er bange
for, at det er korrekt.
Fortæl en hjerteblødende historie til medierne, og politikerne stå nærmest i
kø (uanset parti/farve) for at være den første der lover stramninger og nye
regler. Det går rigtig godt
/Tim