---

Kære Kloge Hoveder:

Hvis I nu ser lidt bort fra den måske pudsige formulering er
nedenstående så ikke en udmærket principiel indramning af hvordan
man dyrker naturvidenskab?. - men mangler der noget? - altså udover
detaljerne.


1 Al videnskabs kim er iagtagelsen af sanseindtryk, tanker og følelser

2 En sådan iagttagelse er født privat, dele af den kan vise sig at være
almengyldig.

3 Almengyldigheden kan konstateres ved at vejlede andre mennesker i
hvorledes tilsvarende iagttagelser kan gøres – og se hvilke iagttagelser
de så kan rapportere.

4 Fra erfaringerne i pkt 3 processen kan filteres almengyldige
iagttagelse ud.

5 Fra almengyldige iagttagelser kan via tænkning dannes et mønster der
kæder disse iagttagelser sammen – herved er en lovmæssighed konstateret.
Men denne lovmæssighed kan være fejlagtig, idet den altid først erkendes
af et menneske. Lovmæssigheden er i sig selv opstået ud fra iagttagelsen
af en række af tanker.

6 Ved at vejlede andre mennesker i at følge samme tankerække kan det
konstateres om de kan nå samme konstatering af en lovmæssighed. (simpelt
eksempel er en matematisk beviskæde).

7 Fra erfaringerne i 6 når man frem til almengyldige lovmæssigheder.

8 Denne viden/lovmæssighed kan, så vise sig at være brugbar, idet den
muligvis kan beskrive, altså forudsige resultatet af nogle handlinger.
Et resultat, der når det er indtruffet, kan iagttages som
overensstemmende med det forudsagte.
Muligvis stemmer forudsigelsen ikke, der er da tale om et indre svigt i
den eller en anvendelse ud over dens indre forudsætninger.
Lovmæssigheden kan også vise sig ikke at være brugbar idet den ikke kan
anvendes til en sådan forudsigelse – jeg vil så kalde lovmæssigheden en
hypotetisk lovmæssighed, for den kan ikke afprøves.

mvh og god jul

Søren

---

fjern" <"skogstadNielsen(fjern) wrote:
> Kære Kloge Hoveder:
>
> Hvis I nu ser lidt bort fra den måske pudsige formulering er
> nedenstående så ikke en udmærket principiel indramning af hvordan
> man dyrker naturvidenskab?. - men mangler der noget? - altså udover
> detaljerne.
>
>
> 1 Al videnskabs kim er iagtagelsen af sanseindtryk, tanker og følelser
>
> 2 En sådan iagttagelse er født privat, dele af den kan vise sig at
> være almengyldig.
>
> 3 Almengyldigheden kan konstateres ved at vejlede andre mennesker i
> hvorledes tilsvarende iagttagelser kan gøres – og se hvilke
> iagttagelser de så kan rapportere.
>
> 4 Fra erfaringerne i pkt 3 processen kan filteres almengyldige
> iagttagelse ud.
>
> 5 Fra almengyldige iagttagelser kan via tænkning dannes et mønster der
> kæder disse iagttagelser sammen – herved er en lovmæssighed
> konstateret. Men denne lovmæssighed kan være fejlagtig, idet den
> altid først erkendes af et menneske. Lovmæssigheden er i sig selv
> opstået ud fra iagttagelsen af en række af tanker.
>
> 6 Ved at vejlede andre mennesker i at følge samme tankerække kan det
> konstateres om de kan nå samme konstatering af en lovmæssighed.
> (simpelt eksempel er en matematisk beviskæde).
>
> 7 Fra erfaringerne i 6 når man frem til almengyldige lovmæssigheder.
>
> 8 Denne viden/lovmæssighed kan, så vise sig at være brugbar, idet den
> muligvis kan beskrive, altså forudsige resultatet af nogle handlinger.
> Et resultat, der når det er indtruffet, kan iagttages som
> overensstemmende med det forudsagte.
> Muligvis stemmer forudsigelsen ikke, der er da tale om et indre svigt
> i den eller en anvendelse ud over dens indre forudsætninger.

Der mangler et led, nemlig tilbagekoblingen. Naturvidenskaben søger hele
tiden at efterprøve de lovmæssigheder der er konstateret (jeg kan ikke lide
det ord, det antyder at man bilder sig ind at have fundet en endegyldig
sandhed) og man vender derfor jævnligt tilbage og gentager processen.

> Lovmæssigheden kan også vise sig ikke at være brugbar idet den ikke
> kan anvendes til en sådan forudsigelse – jeg vil så kalde
> lovmæssigheden en hypotetisk lovmæssighed, for den kan ikke afprøves.

Jeg tror du er ude på overdrevet her. Hvis en lovmæssighed ikke kan
efterprøves, hvordan kan man da vide at det er en lovmæssighed? Kan du komme
med et eksempel på hvad du taler om her?

--
Venlig hilsen/Best regards
Kristian Damm Jensen

"Let's have no fighting, please. This is, after all, a council of war."
-- Terry Pratchett, The patrician in Jingo

---

Kristian Damm Jensen wrote:
> fjern" <"skogstadNielsen(fjern) wrote:
>> Kære Kloge Hoveder:
>>
>> Hvis I nu ser lidt bort fra den måske pudsige formulering er
>> nedenstående så ikke en udmærket principiel indramning af hvordan
>> man dyrker naturvidenskab?. - men mangler der noget? - altså udover
>> detaljerne.
>>
>>
>> 1 Al videnskabs kim er iagtagelsen af sanseindtryk, tanker og følelser
>>
>> 2 En sådan iagttagelse er født privat, dele af den kan vise sig at
>> være almengyldig.
>>
>> 3 Almengyldigheden kan konstateres ved at vejlede andre mennesker i
>> hvorledes tilsvarende iagttagelser kan gøres – og se hvilke
>> iagttagelser de så kan rapportere.
>>
>> 4 Fra erfaringerne i pkt 3 processen kan filteres almengyldige
>> iagttagelse ud.
>>
>> 5 Fra almengyldige iagttagelser kan via tænkning dannes et mønster der
>> kæder disse iagttagelser sammen – herved er en lovmæssighed
>> konstateret. Men denne lovmæssighed kan være fejlagtig, idet den
>> altid først erkendes af et menneske. Lovmæssigheden er i sig selv
>> opstået ud fra iagttagelsen af en række af tanker.
>>
>> 6 Ved at vejlede andre mennesker i at følge samme tankerække kan det
>> konstateres om de kan nå samme konstatering af en lovmæssighed.
>> (simpelt eksempel er en matematisk beviskæde).
>>
>> 7 Fra erfaringerne i 6 når man frem til almengyldige lovmæssigheder.
>>
>> 8 Denne viden/lovmæssighed kan, så vise sig at være brugbar, idet den
>> muligvis kan beskrive, altså forudsige resultatet af nogle handlinger.
>> Et resultat, der når det er indtruffet, kan iagttages som
>> overensstemmende med det forudsagte.
>> Muligvis stemmer forudsigelsen ikke, der er da tale om et indre svigt
>> i den eller en anvendelse ud over dens indre forudsætninger.
>
> Der mangler et led, nemlig tilbagekoblingen. Naturvidenskaben søger hele
> tiden at efterprøve de lovmæssigheder der er konstateret (jeg kan ikke lide
> det ord, det antyder at man bilder sig ind at have fundet en endegyldig
> sandhed) og man vender derfor jævnligt tilbage og gentager processen.
Ja rigtigt nok
>
>> Lovmæssigheden kan også vise sig ikke at være brugbar idet den ikke
>> kan anvendes til en sådan forudsigelse – jeg vil så kalde
>> lovmæssigheden en hypotetisk lovmæssighed, for den kan ikke afprøves.
>
> Jeg tror du er ude på overdrevet her. Hvis en lovmæssighed ikke kan
> efterprøves, hvordan kan man da vide at det er en lovmæssighed? Kan du komme
> med et eksempel på hvad du taler om her?

mange tak ! - I mit lovmæssighedsbegreb ligger jo implicit en
forudsigelse om
resultatet af en årsagsvirkningskæde indenfor sanse, tænke, føleområdet.
og den kan derfor altid prøves, omend det kan være dyrt eller besværligt
- higgs partiklen eller tilgivelses processen f.eks.
mvh
Søren

---

On 22 Dec., 13:39, fjern <"skogstadNielsen(fjern)"@ddf.dk> wrote:
> Kære Kloge Hoveder:
>
> Hvis I nu ser lidt bort fra den måske pudsige formulering er
> nedenstående så ikke en udmærket principiel indramning af hvordan
> man dyrker naturvidenskab?. - men mangler der noget? - altså udover
> detaljerne.

Hellere end blot at kommentere dine enkelt punkter, så vil jeg kort
skitsere hvad naturvidenskab er.

Naturvidenskaben opstiller modeller (ofte matematiske) til beskrivelse
af den fysiske verden. Dvs. modeller der kan forklare nuværende
observationer og forudsige fremtidige observationer. En models
præcision og gyldighedsområde efterprøves netop ved at foretage nye
observationer og sammenholde dem med modelles forudsigelser.

Den man efterstræber er, at opstille modeller der ud fra så få og
enkle antagelser som muligt (princippet Ochams razzor) giver så
præcise forudsigelser som muligt inden for et så stort
gyldighedsområde som muligt.

Bemærk at naturvidenskabens modeller gennem denne stadige
efterprøvelse vil blive løbende erstattet af bedre modeller, med
større gyldighedsområde og bedre præcision. Bemærk også at dette ikke
betyder, at de tidligere modeller var forkerte,..de var blot mindre
generelle/præcise.

> 1 Al videnskabs kim er iagtagelsen af sanseindtryk, tanker og følelser

Følelser? Måske hvis du mener, at det er følelser der giver
inspiration til hvilke iagttagelser man ønsker at arbejde med.

> 2 En sådan iagttagelse er født privat, dele af den kan vise sig at være
> almengyldig.

Født privat? Alle nye iagttagelser vil i sagens natur først være
foretaget at et enkelt individ.

> 3 Almengyldigheden kan konstateres ved at vejlede andre mennesker i
> hvorledes tilsvarende iagttagelser kan gøres – og se hvilke iagttagelser
> de så kan rapportere.
>
> 4 Fra erfaringerne i pkt 3 processen kan filteres almengyldige
> iagttagelse ud.
>
> 5 Fra almengyldige iagttagelser kan via tænkning dannes et mønster der
> kæder disse iagttagelser sammen – herved er en lovmæssighed konstateret.

Det er vigtigt at bemærke, at andre naturvidenskabsfolk ikke blot vil
forsøge at gøre samme iagtagelse. De vil efterprøve modellen ved at
gøre iagtagelser inden for andre dele af modellens postulerede
gyldighedsområde.

> Men denne lovmæssighed kan være fejlagtig, idet den altid først erkendes
> af et menneske. Lovmæssigheden er i sig selv opstået ud fra iagttagelsen
> af en række af tanker.

Hvis modellens forudsigelser passer med det iagttagede så er modellen
god. Dette er helt uafhængigt af den tankeproces der har frembragt
modellen.

> 6 Ved at vejlede andre mennesker i at følge samme tankerække kan det
> konstateres om de kan nå samme konstatering af en lovmæssighed. (simpelt
> eksempel er en matematisk beviskæde).

Matematik er ikke naturvidenskab. Matematik er undersøgelse af
formelle aksiomatiske systemer. Men mange af naturvidenskabens
modeller kan formuleres ved brug af matematik.
Naturvidenskabens modeller efterprøves ved at teste iagttagelser mod
forudsigelser,...ikke ved tankerækker.

> 7 Fra erfaringerne i 6 når man frem til almengyldige lovmæssigheder.
>
> 8 Denne viden/lovmæssighed kan, så vise sig at være brugbar, idet den
> muligvis kan beskrive, altså forudsige resultatet af nogle handlinger.
> Et resultat, der  når det er indtruffet, kan iagttages som
> overensstemmende med det forudsagte.
> Muligvis stemmer forudsigelsen ikke, der er da tale om et indre svigt i
> den eller en anvendelse ud over dens indre forudsætninger.
> Lovmæssigheden kan også vise sig ikke at være brugbar idet den ikke kan
> anvendes til en sådan forudsigelse – jeg vil så kalde lovmæssigheden en
> hypotetisk lovmæssighed, for den kan ikke afprøves.
>
> mvh og god jul
>
> Søren

J.O.

---

jenspolsen@hotmail.com wrote:
> On 22 Dec., 13:39, fjern <"skogstadNielsen(fjern)"@ddf.dk> wrote:
>> Kære Kloge Hoveder:
>>
>> Hvis I nu ser lidt bort fra den måske pudsige formulering er
>> nedenstående så ikke en udmærket principiel indramning af hvordan
>> man dyrker naturvidenskab?. - men mangler der noget? - altså udover
>> detaljerne.
>
> Hellere end blot at kommentere dine enkelt punkter, så vil jeg kort
> skitsere hvad naturvidenskab er.
>
> Naturvidenskaben opstiller modeller (ofte matematiske) til beskrivelse
> af den fysiske verden. Dvs. modeller der kan forklare nuværende
> observationer og forudsige fremtidige observationer. En models
> præcision og gyldighedsområde efterprøves netop ved at foretage nye
> observationer og sammenholde dem med modelles forudsigelser.
>
> Den man efterstræber er, at opstille modeller der ud fra så få og
> enkle antagelser som muligt (princippet Ochams razzor) giver så
> præcise forudsigelser som muligt inden for et så stort
> gyldighedsområde som muligt.
>
> Bemærk at naturvidenskabens modeller gennem denne stadige
> efterprøvelse vil blive løbende erstattet af bedre modeller, med
> større gyldighedsområde og bedre præcision. Bemærk også at dette ikke
> betyder, at de tidligere modeller var forkerte,..de var blot mindre
> generelle/præcise.

ganske enig
>
>> 1 Al videnskabs kim er iagtagelsen af sanseindtryk, tanker og følelser
>
> Følelser? Måske hvis du mener, at det er følelser der giver
> inspiration til hvilke iagttagelser man ønsker at arbejde med.
Jeg mener yderligere at der til enhver tankerække eller
sanseiagtagelse knyttes en følelse som anvendes til at afgøre om
sanseiagtagelsen er troværdig eller tanken er ok(meningsmæssigt og
logisk) og derfor værd at gå videre med
>
>> 2 En sådan iagttagelse er født privat, dele af den kan vise sig at være
>> almengyldig.
>
> Født privat? Alle nye iagttagelser vil i sagens natur først være
> foretaget at et enkelt individ.
netop
>
>> 3 Almengyldigheden kan konstateres ved at vejlede andre mennesker i
>> hvorledes tilsvarende iagttagelser kan gøres – og se hvilke iagttagelser
>> de så kan rapportere.
>>
>> 4 Fra erfaringerne i pkt 3 processen kan filteres almengyldige
>> iagttagelse ud.
>>
>> 5 Fra almengyldige iagttagelser kan via tænkning dannes et mønster der
>> kæder disse iagttagelser sammen – herved er en lovmæssighed konstateret.
>
> Det er vigtigt at bemærke, at andre naturvidenskabsfolk ikke blot vil
> forsøge at gøre samme iagtagelse. De vil efterprøve modellen ved at
> gøre iagtagelser inden for andre dele af modellens postulerede
> gyldighedsområde.
ok medtaget
>
>> Men denne lovmæssighed kan være fejlagtig, idet den altid først erkendes
>> af et menneske. Lovmæssigheden er i sig selv opstået ud fra iagttagelsen
>> af en række af tanker.
>
> Hvis modellens forudsigelser passer med det iagttagede så er modellen
> god. Dette er helt uafhængigt af den tankeproces der har frembragt
> modellen.
ja - det kommer lidt senere

>> 6 Ved at vejlede andre mennesker i at følge samme tankerække kan det
>> konstateres om de kan nå samme konstatering af en lovmæssighed. (simpelt
>> eksempel er en matematisk beviskæde).
>
> Matematik er ikke naturvidenskab. Matematik er undersøgelse af
> formelle aksiomatiske systemer. Men mange af naturvidenskabens
> modeller kan formuleres ved brug af matematik.
> Naturvidenskabens modeller efterprøves ved at teste iagttagelser mod
> forudsigelser,...ikke ved tankerækker.

joe - men matematikken er vel også en videnskab - hvor man arbejder
med symboler og logiske domme for at afdække nye lovmæssigheder -
matematiske og finde nye grundlæggende aksiomer f.eks. hvordan man skal
omgås begrebet en uendelig brøk , kvadratroden af - 2 etc.
Det specielle er her at der kun arbejdes i tankens og følelsens verden.
>
>> 7 Fra erfaringerne i 6 når man frem til almengyldige lovmæssigheder.
>>
>> 8 Denne viden/lovmæssighed kan, så vise sig at være brugbar, idet den
>> muligvis kan beskrive, altså forudsige resultatet af nogle handlinger.
>> Et resultat, der når det er indtruffet, kan iagttages som
>> overensstemmende med det forudsagte.
>> Muligvis stemmer forudsigelsen ikke, der er da tale om et indre svigt i
>> den eller en anvendelse ud over dens indre forudsætninger.
>> Lovmæssigheden kan også vise sig ikke at være brugbar idet den ikke kan
>> anvendes til en sådan forudsigelse – jeg vil så kalde lovmæssigheden en
>> hypotetisk lovmæssighed, for den kan ikke afprøves.
>>
>> mvh og god jul
>>
>> Søren
>
> J.O.

---

fjern" <"skogstadNielsen(fjern) wrote:
> joe - men matematikken er vel også en videnskab - hvor man arbejder
> med symboler og logiske domme for at afdække nye lovmæssigheder -
> matematiske og finde nye grundlæggende aksiomer f.eks. hvordan man
> skal omgås begrebet en uendelig brøk , kvadratroden af - 2 etc.
> Det specielle er her at der kun arbejdes i tankens og følelsens
> verden.

Matematik er bestemt en videnskab, men ikke en naturvidenskab i den forstand
at den forholder sig til vores omverden. Du er i det hele taget lidt uklar i
formuleringen (muligvis med vilje): Taler du om videnskab i almindelighed
eller kun om naturvidenskab?


--
Venlig hilsen/Best regards
Kristian Damm Jensen

Universities are truly storehouses of knowledge: Students arrive from
school confident that they know very nearly everything, and they leave
years later certain that they know practically nothing. Where did the
knowledge go in the meantime? Into the university, of course, where it
is carefully dried and stored. -- Terry Prachett, Ian Steward & Jack
Cohen: The Science of Discworld

---

Kristian ...

Jeg mener at have svaret i min sidetråd, indsat som mit eget svar på det
indledende spørgsmål- der lavede jeg en reformulering ud fra
kommentarerne - Hvad synes du om den? ident: fjern 26-12-2008 12:59
Hvis du gider kan du fortsætte i denne tråd, og her tales om videnskab
ikke kun naturvidenskab.

Kristian Damm Jensen wrote:
> fjern" <"skogstadNielsen(fjern) wrote:
>> joe - men matematikken er vel også en videnskab - hvor man arbejder
>> med symboler og logiske domme for at afdække nye lovmæssigheder -
>> matematiske og finde nye grundlæggende aksiomer f.eks. hvordan man
>> skal omgås begrebet en uendelig brøk , kvadratroden af - 2 etc.
>> Det specielle er her at der kun arbejdes i tankens og følelsens
>> verden.
>
> Matematik er bestemt en videnskab, men ikke en naturvidenskab i den forstand
> at den forholder sig til vores omverden. Du er i det hele taget lidt uklar i
> formuleringen (muligvis med vilje): Taler du om videnskab i almindelighed
> eller kun om naturvidenskab?
>
>

---

fjern wrote:
> Kære Kloge Hoveder:
>
> Hvis I nu ser lidt bort fra den måske pudsige formulering er
> nedenstående så ikke en udmærket principiel indramning af hvordan
> man dyrker videnskab?. - men mangler der noget? - altså udover
> detaljerne.

Snip af resten - erstattet af følgende

> Vejledt af kommentarerne i de to sidetråde har jeg her en ny formulering som
jeg mener dækker al videnskab overhovedet også humaniora - tror I på den?

0 Formålet med videnskab i min opfattelse er at finde lovmæssigheder.

1 Al videnskabs kim er et menneskes iagttagelse af sanseindtryk, tanker
og følelser.

2 En sådan iagttagelse er født privat, dele af den kan vise sig at være
almengyldig.

3 Almengyldigheden kan konstateres ved at vejlede andre mennesker i
hvorledes tilsvarende iagttagelser kan gøres – og se hvilke iagttagelser
de så kan rapportere.

4 Fra erfaringerne i pkt 3 processen kan filteres almengyldige
iagttagelse ud.

5 Fra almengyldige iagttagelser kan via tænkning dannes et mønster der
kæder disse iagttagelser sammen – herved er en lovmæssighed fastlagt.
Dette mønster dannes ved at viljen vejledt af følelsens reaktioner (her
en indre oplevelse af rigtigt eller forkert) styrer tanken.
Denne lovmæssighed kan vise sig at være fejlagtig, idet den altid først
erkendes af et enkelt menneske og er underlagt dettes begrænsninger,

6 Ved at vejlede andre mennesker i at følge samme tankerække kan det
konstateres om de kan nå samme konstatering af en lovmæssighed. (simpelt
eksempel er en matematisk beviskæde).

7 Fra erfaringerne i 6 når man frem til almengyldige lovmæssigheder.

8 En sådan viden/lovmæssighed vil være ’brugbar’, idet den beskriver,
altså forudsiger, resultatet af nogle viljesmæssige handlinger. Et
resultat, der når det er indtruffet, kan iagttages som overensstemmende
med det forudsagte. Muligvis stemmer forudsigelsen dog ikke, der er da
tale om et indre svigt i lovmæssigheden eller en anvendelse ud over dens
indre forudsætninger.

9 I den ideelle videnskabelige tradition foregår der derfor en stadig
afprøvning af sådanne nye lovmæssigheder hvor mennesker afprøver
lovmæssighedernes gyldighed, og gyldighedsområdet, (via en gentagelsse
af trin 1 til 8). Lovmæssigheden kan da blive ændret – ofte i en form
hvor lovmæssigheden omformes og derved får udvidet sit gyldighedsområde.

mvh
Søren

---

On 26 Dec., 12:59, fjern <"skogstadNielsen(fjern)"@ddf.dk> wrote:
>    joe - men matematikken er vel også en videnskab -

Ja en videnskab, men ikke en naturvidenskab.
Faktisk er det rimeligt at sige, at naturvidenskaben og matematikken
udgøre hver sin epistemologisk kategori.

> hvor man arbejder
> med symboler og logiske domme for at afdække nye lovmæssigheder -

Matematikken arbejder med logisk tankeslutninger. Symbolerne er blot
et redskab hertil. De muligører en meget kondenseret skrivemåde af
matematikkens udsagn, og hermed med til at muliggøre en
"automatisering" af den logiske udledning i form af regler for
manipulation af disse symboler.

> matematiske og finde nye grundlæggende aksiomer f.eks. hvordan man skal
> omgås begrebet en uendelig brøk , kvadratroden af - 2 etc.

Matematikken finder ikke nye grundlæggende aksiomer. Matematikken
definerer nye grundlæggende aksiomer.
En matematisk struktur kan frit defineres som ønsket ved at beslutte
sig for hvilke aksiomer der skal være gældende.
Det står således enhver frit for at definere så mange nye matematiske
strukturer man måtte ønske. Det vanskelig er naturligvis at definere
matematiske strukturer der er "nyttige".

Når det er sagt, så skal det siges. At aksiomerne naturligvis basalt
set opnår mening ved at sproget (som aksiomerne jo er udtrykt i)
referer til en fælles fysisk kropslig erfaring.

> Det specielle er her at der kun arbejdes i tankens og følelsens verden.

Der er sgu ikke meget følelser i formelle aksiomatiske systemer.

J.O.

---

J.O. ...

Jeg mener at have svaret i min sidetråd, indsat som mit eget svar på det
indledende spørgsmål- der lavede jeg en reformulering ud fra
kommentarerne - Hvad synes du om den? ident: fjern 26-12-2008 12:59
Hvis du gider kan du fortsætte i denne tråd.

jenspolsen@hotmail.com wrote:
> On 26 Dec., 12:59, fjern <"skogstadNielsen(fjern)"@ddf.dk> wrote:
>> joe - men matematikken er vel også en videnskab -
>
> Ja en videnskab, men ikke en naturvidenskab.
> Faktisk er det rimeligt at sige, at naturvidenskaben og matematikken
> udgøre hver sin epistemologisk kategori.
>
>> hvor man arbejder
>> med symboler og logiske domme for at afdække nye lovmæssigheder -
>
> Matematikken arbejder med logisk tankeslutninger. Symbolerne er blot
> et redskab hertil. De muligører en meget kondenseret skrivemåde af
> matematikkens udsagn, og hermed med til at muliggøre en
> "automatisering" af den logiske udledning i form af regler for
> manipulation af disse symboler.
>
>> matematiske og finde nye grundlæggende aksiomer f.eks. hvordan man skal
>> omgås begrebet en uendelig brøk , kvadratroden af - 2 etc.
>
> Matematikken finder ikke nye grundlæggende aksiomer. Matematikken
> definerer nye grundlæggende aksiomer.
> En matematisk struktur kan frit defineres som ønsket ved at beslutte
> sig for hvilke aksiomer der skal være gældende.
> Det står således enhver frit for at definere så mange nye matematiske
> strukturer man måtte ønske. Det vanskelig er naturligvis at definere
> matematiske strukturer der er "nyttige".
>
> Når det er sagt, så skal det siges. At aksiomerne naturligvis basalt
> set opnår mening ved at sproget (som aksiomerne jo er udtrykt i)
> referer til en fælles fysisk kropslig erfaring.
>
>> Det specielle er her at der kun arbejdes i tankens og følelsens verden.
>
> Der er sgu ikke meget følelser i formelle aksiomatiske systemer.
>
> J.O.

---

---