---

Hej alle.

Så lige denne her:
<http://ing.dk/artikel/94007-astronomer-opdager-lysekko-fra-tycho-brahes-supernova>
Hvor man snakker om lys ekko fra Tycho Brahes supernova.

Nede i artiklen står der:
.....
Samtidig spiller de vigtig rolle udmålingen af de kosmiske afstande, da
deres lysniveau altid er det samme.
.....

Hvad menes der med denne sætning ?
Er niveaut det samme for alle supernovaer, det samme over tid, eller hvad?

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

Stig Johansen <wopr.dk@gmaill.com> writes:

> Samtidig spiller de vigtig rolle udmålingen af de kosmiske afstande, da
> deres lysniveau altid er det samme.

> Hvad menes der med denne sætning ? Er niveaut det samme for alle
> supernovaer, det samme over tid, eller hvad?

Det er lysintensiteten der altid er den samme for en bestemt type
supernovaer, da de bliver udløst under de samme omstændigheder. Der
findes to forskellige typer, så det er ikke helt korrekt hvad de står
i artiklen.

Og ved at sammenligne den tilsyneladende intensitet, af forskellige
supernovaer, kan man bruge supernovaerne som nogle temmeligt præcise
afstandsmarkører.

<http://en.wikipedia.org/wiki/Type_Ia_supernova>

--
/Wegge

---

Stig Johansen:

>Nede i artiklen står der:
>....
>Samtidig spiller de vigtig rolle udmålingen af de kosmiske afstande, da
>deres lysniveau altid er det samme.
>....
>
>Hvad menes der med denne sætning ?
>Er niveaut det samme for alle supernovaer, det samme over tid, eller hvad?

Ja.

For en type Ia supernova eksplosion sker, når en hvid dværg har fået
tilført masse indtil en bestemt størrelse. Derfor bliver
eksplosionernes forløb, og dermed lyskurverne, meget ens fra gang til
gang.

Generelt kendskab til sådanne lyskurver i flere bølgelængder giver
mulighed for at bestemme maksimum på en ny supernova, selvom man ikke
lige får observeret lysmaksimum. Man kan også eliminere effekten af
støv og gas, som ellers svækker lyset på vejen fra objektet til
observatøren.

Metoden er anvendelig næsten så langt ud i rummet, som vi kan se
galakser, fordi en enkelt supernova lyser som et par hundrede
milliarder stjerner og dermed fordobler sin galakses lysstyrke.

Mvh

Niels Foldager

---

N. Foldager wrote:

> Metoden er anvendelig næsten så langt ud i rummet, som vi kan se
> galakser, fordi en enkelt supernova lyser som et par hundrede
> milliarder stjerner og dermed fordobler sin galakses lysstyrke.

Tak for svaret.
Jeg har en anden en, som driller lidt i hovedet, inspiret af en diskussion
ovre på ing.dk.
Det er et lidt interessant 'tanke eksperiment'.

Jeg kan selvfølgelig ikke finde linket, men det gik ud på man havde
observeret den fjerneste supernova (angiveligt 7,5 mia lysår væk).

Her er der så en der skriver bla.
Hvordan kan man snakke om afstand, da Jorden slet ikke eksisterede da
begivenheden indtraf.
Og i og med universet udvider sig, så var det slet ikke sikkert universet
havde en udstrækning på 7,5 mia lysår - dengang.

Det er nogle ting jeg ikke rigtig kan få på plads i mit hovede, sikkert
fordi jeg (kun kan) tænker i 3 dimensionel 'kugleform'.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

> Jeg kan selvfølgelig ikke finde linket, men det gik ud på man havde
> observeret den fjerneste supernova (angiveligt 7,5 mia lysår væk).

> Her er der så en der skriver bla.
> Hvordan kan man snakke om afstand, da Jorden slet ikke eksisterede da
> begivenheden indtraf.
> Og i og med universet udvider sig, så var det slet ikke sikkert universet
> havde en udstrækning på 7,5 mia lysår - dengang.

Svaret er at finde på siden:

http://www.astro.ucla.edu/~wright/cosmo_02.htm

Der er flere forskellige definitioner på afstand, som er praktisk
anvendelige indenfor den fysiske kosmologi. Kun hvis man blander dem
sammen på forkert vis, får man noget tilsyneladende umuligt ud af det.

Med venlig hilsen Sven.