Ribe+Canada: Nytteløs eftersøgning+Snobberi-som-dræbte-typiske-forskere, 129
stk i 1845-51
John Franklin, UK, og hans 128 medarbejdere drog af sted med den bedst
udstyrede ekspedition nogensinde for at skabe en handelsrute gennemm
Nord-Canadas is og ø hav - hvilket Jens Munk, DK i 1620 og James Cook, UK i
1780, cirka, havde forsøgt, og hvilket ville have haft en Panama kanals
værdi.
De var stolte af at medbringe konserveret kød til flere år, men blev meget
syge af dels bly fra dåserne, dels skørbug fordi medbragt vitamin-C var i
citrus og ikke langtidsholdbart som tørstof.
De to skibe sejlede ind i et sund, hvor det kræver varm sommer for at isen
bryder op, og det var en kold sommer, og skibene kom aldrig videre og
mændene døde langsomt
Da de fleste endnu var i live, blev de fundet af 2 eskimoer der gav dem mad
selvom de var meget langt fra deres boplads, men klogelig flygtede de
indfødte, da de så, at de dumme hvide ikke havde chance for at overleve, da
de ikke evnede at jage rensdyr eller sæler, kun småfugle. Var de blevet
hos dem, var også de døde.
Eskimoerne afgav rapporter tilbage til Washington hvor polarforskere længe
har afskrevet deres af hvide nedskrevne beretninger som upålideligt
vildmands-vås.
Næste forsøg på at finde den - dengang dårlige og uinteressante -
NordWestPassage blev gjort af nordmanden Roald Amundsen, der havde
indfølingsevne i indfødt-psyke a la Cook.
Han indså, at eskimoisk slædehunde-rejseform var eneste mulighed på den tid
(hvor ballonfærd og benzinmotor var uudviklede)
Derved fandt han både 1. vej fra øst til vest over Canada og 2. overgik
Scott, UK, med at finde Sydpolen, hvor Scotts ponyer var dårligere end
slædehunde - men dog en madreserve.
Franklin brugte også at æde transportmidlet - kanibalisme. Mange dyr spiser
egen arts svage når sult ellers dræber alle.
Men havde kun 129 medarbejdere og flere havde været medbragt, hvis de stærke
sku ha spist de svage hele vejen..
Talrige ekspeditioner blev sendt ud efter Franklilnn&Co uden held. De havde
ikke radio så at stedbestemme de overlevende var næsten umuligt i de år.
Der var dog mere fornuft i denne NYTTELØSE EFTERSØGNING end den nuværende i
Ribe Å hvor det handler om ikke at udføre begravelse med en tom kiste
Redning af et levende menneske har der været nul håb om i de seneste døgn.
Pjattet er her på linie med harmen over, at Jane Austens grav forurenes med
fans aske som spredes der ,hvilket kaldes forstyrrelse af gravfred for den
døde forfatterinde.
Hvad der ikke er pjat, et at gennemmtænke at Dr Viktorias fineste
forskningschefer ikke kunne lære af primitive folk at medbringe tørmad,
hvilket kunne have reddet Frankling&128 venner og skabt nyttig geografisk
viden tidligere.
Det er heller ikke pjat at sammenligne Roals Amundsens eskimo-forstandige
MENNESKEHEDENS SIDSTE NYTTIGE OPDAGELSESREJSE med Apollo8 bag månen,
månefærden i 1971 og Mount Everest besejringerne, der alle har været totalt
og forudsigeligtr unyttige og en dumstolt reklame for skatteyderfjendsk
JOBSKABELSE pr grundforskning . "Hvorfor betræde (Everest-toppen) ?- fordi
den er der".
SNOBBERI dræber mange , -
- vedr de 129 så dræbtes de dels af foragt for eskimoers
transportmetode(slædehunde) dels af opreklamering af kød kogt dåser som
betød at samme næringsmængde med mindre vægt, tørmad, ikke overvejedes. Også
hære er gået tabt fordi officererne fandt sig for fine til at spise billig,
let, velsmagende, sund fattigmands vegetarmad.
Napoleons togt til Moskva slæbte ikke kun henkogt kød men også våd
grønsags-konserves!!!
Fint skal det være. Keeping up appearances.
|