Jeg ved godt at det lyder dyrt, men det giver desværre ikke rigtigt den helt
store mening at købe en ST-E2 til blot at trigge en enkelt ekstern flash
(uanset om det er en 580EX-II'er eller 430EX-II'er). (Men det er dog et
vigtigt skridt på vejen til at udforske ekstern flash, og du kan stadig lære
en masse af det, og du kan tage billeder som ikke var muligt tidligere.)
Køb i stedet to stk 580EX-II eller alternativt en enkelt 580EX-II og en
enkelt 430EX-II som slave. Du når længere på denne måde, og kan senere
udvide med en ekstra 430EX-II'er eller med en ST-E2.
Det med at få flashen væk fra kameraet bliver først virkelig interessant når
du kan "producere lys" to forskellige steder fra på en gang. Det ene "sted"
kan være 580EX-II flashen monteret direkte på kameraet og det andet "sted"
kan være en ekstern slave som styres fra 580EX-II masteren. Det er dog ikke
super optimalt at master flashen er "lænket" til kameraet, men her kan du
anvende et forlænger kabel (eller en tredie flash eller en flash
transmitter.)
Det som virkelig er interessant/vigtigt når vi taler flash fotografi med
eksterne slave enheder, er, at du kan styre forholdet imellem "A" flashen og
"B" flashen, således at du kan belyse dit motiv på en måde så fx. den ene
side af ansigtet er lidt kraftigere belyst end den anden side. Dette kræver
desværre tre flash enheder. Der er nødt til at være en master, som fx. kan
være en 580EX-II eller en ST-E2. Ud over masteren kan du så styre to
eksterne slaver som fx. kunne være 430EX-II'ere eller 580EX-II'ere. (Som
nævnt kan et kompromis være et forlængerkabel så kan du måske klare dig med
to flashes)
Det er et meget svært valg om du skal springe direkte på at købe
580EX-II'ere eller om du evt. vil nøjes med at købe en enkelt 580EX-II'er og
så resten som en mindre model (eller en ældre brugt model).
Når alt dette er sagt, så findes der andre løsninger end de originale Canon
flashes, fx. pocketwizard radio basseret flash transmitter og ældre brugte
flash enheder som man konfigurerer manuelt. Det infrarøde system som Canon
bruger har sine svagheder, men det fungerer dog udmærket i mange situationer
(specielt indendørs), men der er bestemt også situationer hvor teknologien
ikke rækker. (afhængigt af hvilket formål du skal bruge dem til).
Konklusion: Køb en 580EX-II og en 430EX-II i stedet for at købe en enkelt af
disse og en ST-E2. Prisen for at få en 430EX-II i stedet for en ST-E2 er ca.
600 kr ekstra.
Konklusion 2: Der findes alternative måder at trigge sin slave flash på end
Canons infrarøde system. Disse har forskellige fordele og ulemper.
Hvis du har mod på at læse tunge artikler om dette på Engelsk så findes der
et fantastisk website
www.strobist.com som forklarer alt hvad der er værd at
vide, men det tager lang tid at læse sitet igennem.
Mvh.
Anja