|
| Händels Messias Fra : Henrik Münster |
Dato : 18-12-08 02:15 |
|
Nu er det jo snart jul, og som det moderne menneske, man jo er, tænkte
jeg, at jeg burde købe Händels Messias på iTunes Music Store. Vores
grammofon er nemlig pensioneret, om man så må sige. Der er bare en
forfærdelig masse udgaver af Messias på iTunes Music store. Nogle er
lidt rigeligt populære, men andre er måske lidt tunge og varer i timevis
med lange recitationer - på tysk! Jeg tænkte, at der her i gruppen er så
mange kloge og kulturelle personer, at nogen måske kunne hjælpe mig til
at vælge den rigtige.
Jeg er vant til en lp fra DECCA, hvor Sir Adrian Boult dirigerer
London Symphony Orcestra og tilhørende kor. Indspilningen er vist fra
1962, og min plade er udgivet i 1984. Begge årstal står i hvert fald på
omslaget. Den er på engelsk, og med al respekt, så er det vel ikke helt
forkert at høre Händel på engelsk. Jeg har indtryk af, at det er en
ganske god indspilning, men jeg ved ikke, hvor komplet den er. Der er
kun 12 numre i alt. Måske var man lidt presset af den begrænsede plads
på lp'erne før i tiden. På iTunes Music Store er der f.eks. en
indspilning med London Philharmonic Orcestra & Choir med 43 numre til
kun kr. 48,-. Andre indspilninger koster fire gange så meget. Det er
lidt mærkeligt med den prisforskel, for priserne skulle jo netop være
ens på iTunes Music Store.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark
| |
Erik Richard Sørense~ (18-12-2008)
| Kommentar Fra : Erik Richard Sørense~ |
Dato : 18-12-08 04:34 |
|
Henrik Münster wrote:
> Nu er det jo snart jul, og som det moderne menneske, man jo er, tænkte
> jeg, at jeg burde købe Händels Messias på iTunes Music Store. Vores
> grammofon er nemlig pensioneret, om man så må sige. Der er bare en
> forfærdelig masse udgaver af Messias på iTunes Music store. Nogle er
> lidt rigeligt populære, men andre er måske lidt tunge og varer i timevis
> med lange recitationer - på tysk! Jeg tænkte, at der her i gruppen er så
> mange kloge og kulturelle personer, at nogen måske kunne hjælpe mig til
> at vælge den rigtige.
> Jeg er vant til en lp fra DECCA, hvor Sir Adrian Boult dirigerer
> London Symphony Orcestra og tilhørende kor. Indspilningen er vist fra
> 1962, og min plade er udgivet i 1984. Begge årstal står i hvert fald på
> omslaget. Den er på engelsk, og med al respekt, så er det vel ikke helt
> forkert at høre Händel på engelsk. Jeg har indtryk af, at det er en
> ganske god indspilning, men jeg ved ikke, hvor komplet den er. Der er
> kun 12 numre i alt. Måske var man lidt presset af den begrænsede plads
> på lp'erne før i tiden. På iTunes Music Store er der f.eks. en
> indspilning med London Philharmonic Orcestra & Choir med 43 numre til
> kun kr. 48,-. Andre indspilninger koster fire gange så meget. Det er
> lidt mærkeligt med den prisforskel, for priserne skulle jo netop være
> ens på iTunes Music Store.
Helt ærlig, så bør du købe en komplet indspilning, og så kan du jo
'klippe' en highlights udgave selv. - Men du har ret... Der findes et
hav af forskelige mer eller mindre gode indspilninger. - Jeg nævner
nogle stykker af de bedste - i prioriteret rækkefølge. - Desværre kan
jeg ikke huske alle de medvirkende og orkestre, så jeg nævner dem først
og fremmest efter dirigent og pladeselskab, - hvis jeg kan huske dem...
- Jeg har selv flere forskellige på både LP og CD, men orker ikke at gå
det hele igennem...
1, Neville Marriner & Academy of St. Martin-in-the-Fields,
Philips, 1965
1, Neville Marriner & Academy of St. Martin-in-the-Fields,
Philips, 1982/83
2, Deutsche Bach Orchester,, Philips, 1968(?)
Kan ikke huske dirigenten, men bl.a. Elisabeth Schwarzkopf
medvirker som på Neville Marriners første indspilning
3, Adrian Boult, DECCA
Findes både som komplet og highlights
3, Neil Hennoch & English Chamber Orchestra,
EMI, 1975
4, Adrian Boult & Berliner Rundfunk Orchester, 1976,
Live optagelse fra Sender Freies Berlin.
4, Lehmann & Stuttgarter Kammerorchester, 1956,
DG, kun highlights er udg. på LP/CD
5, Karl Bóhm, Berliner Philharmoniker, 1965, DG
Kun highlights
6, Colin Davis, London Philharmonic, 1966/67,
Philips. Findes både som komplet og highlights
7, Czechische Philharmonie, 1960.
Det tjekkoslovakiske statsforlag.
Meget speciel men flot indspilning, uden dirigent!
8, Levi Ethàn & Israels Symfoniorkester, Erato,
ca. 1970-71. Live indspilning fra israelsk radio
9, Rubinstein, Melodia, 19??
10, Chambrè de Paris, Hernancourt, Erato, 19??,
Plus vel omk. 20-25 andre indspilninger...
Er du til det mere 'rockede', findes der 3 forskellige særdeles
hårdtslående rockudgaver, - "Young Messiah" - hvoraf de to er kommet på
plademærket Myrrah i hhv. 1988 og 1991. - Jeg brugte dem en del i min
tid som radiovært...
mvh. Erik Richard
--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| |
Flemming Rubini (18-12-2008)
| Kommentar Fra : Flemming Rubini |
Dato : 18-12-08 07:49 |
|
Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
> 5, Karl Bóhm, Berliner Philharmoniker, 1965, DG
> Kun highlights
Den er god, husker jeg. Lidt knirkende. Ikke så stift og pedantisk
dirrigeret.
Har du styr på hvilke af versionerne som spiller efter A 423? Og på
gamle instrumenter?
--
Venlig hilsen
Flemming Rubini
| |
Erik Richard Sørense~ (18-12-2008)
| Kommentar Fra : Erik Richard Sørense~ |
Dato : 18-12-08 14:02 |
|
Flemming Rubini wrote:
> Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
>> 5, Karl Bóhm, Berliner Philharmoniker, 1965, DG
>> Kun highlights
>
> Den er god, husker jeg. Lidt knirkende. Ikke så stift og pedantisk
> dirrigeret.
Nej, det fornægter sig ikke, at Böhm er mre Mozart specialist end
Bach/Händel, men jeg vil nu ikke kalde den 'knirkende'. - Jeg vil
nærmere sige 'flydende', men ikke så livlig som især de engelske
indspilninger...
> Har du styr på hvilke af versionerne som spiller efter A 423? Og på
> gamle instrumenter?
Nu er jeg ikke helt med på, hvad du mener med A 423 her, men ihvertfald
er disse spillet på originalinstrumenter...
3, Neil Hennoch & English Chamber Orchestra,
EMI, 1975
10, Chambrè de Paris, Hernancourt, Erato, 19??,
- Og så er jeg kommet i tanker om lidt 'rettelser' til disse to...
2, Deutsche Bach Orchester,, Philips, 1968(?)
Kan ikke huske dirigenten, men bl.a. Elisabeth Schwarzkopf
medvirker som på Neville Marriners første indspilning
De hedder selvfølgelig "Deutsche Bach Solisten", og dirigenten er Karl
Münzinger...
9, Rubinstein, Melodia, 19??
Orkestret er Leningrad Symfonikerne med både russiske og tyske solister.
Og så har jeg faktisk her i sommers fået en hel boxset med samtlige
Händels store oratorier og større orkesterværker spillet af især Prags
Symfoniorkester. Det står desværre så småt, at jeg ikke kan læse, hvem
der dirigerer og synger, men det er ganske dynamiske og ret livlige
indspilninger, - lidt 'engelsk' i tonen vil jeg kalde det.
mvh. Erik Richard
--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| |
Flemming Rubini (18-12-2008)
| Kommentar Fra : Flemming Rubini |
Dato : 18-12-08 18:43 |
|
Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
> Flemming Rubini wrote:
> > Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
> >> 5, Karl Bóhm, Berliner Philharmoniker, 1965, DG
> >> Kun highlights
> >
> > Den er god, husker jeg. Lidt knirkende. Ikke så stift og pedantisk
> > dirrigeret.
>
> Nej, det fornægter sig ikke, at Böhm er mre Mozart specialist end
> Bach/Händel, men jeg vil nu ikke kalde den 'knirkende'. - Jeg vil
> nærmere sige 'flydende', men ikke så livlig som især de engelske
> indspilninger...
>
> > Har du styr på hvilke af versionerne som spiller efter A 423? Og på
> > gamle instrumenter?
>
> Nu er jeg ikke helt med på, hvad du mener med A 423 her, men ihvertfald
> er disse spillet på originalinstrumenter...
>
> 3, Neil Hennoch & English Chamber Orchestra,
> EMI, 1975
> 10, Chambrè de Paris, Hernancourt, Erato, 19??,
>
> - Og så er jeg kommet i tanker om lidt 'rettelser' til disse to...
> 2, Deutsche Bach Orchester,, Philips, 1968(?)
> Kan ikke huske dirigenten, men bl.a. Elisabeth Schwarzkopf
> medvirker som på Neville Marriners første indspilning
>
> De hedder selvfølgelig "Deutsche Bach Solisten", og dirigenten er Karl
> Münzinger...
>
> 9, Rubinstein, Melodia, 19??
>
> Orkestret er Leningrad Symfonikerne med både russiske og tyske solister.
>
> Og så har jeg faktisk her i sommers fået en hel boxset med samtlige
> Händels store oratorier og større orkesterværker spillet af især Prags
> Symfoniorkester. Det står desværre så småt, at jeg ikke kan læse, hvem
> der dirigerer og synger, men det er ganske dynamiske og ret livlige
> indspilninger, - lidt 'engelsk' i tonen vil jeg kalde det.
Tusind tak!
Gad vide om den knirkende fornemmelse jeg tænker på, netop er knirk, da
man har kunnet stemme op, eftersom moderne instrumenterne bedre kunne
tåle en hårde strengespænding? Jeg kan ikke huske det. Men det er netop
hvad jeg lytter efter når jeg skal vurdere lyd på stereohøjtalere, især
violinbuens start og stop på strengen. Jo blødere streng desto længere
tid tager dette. (I dag kan man teknisk lave bløde tykke strenge som
holder den høje stemning.)
Måske virker musikken mindre livlig på nogen. Mindre kvikt afviklet i
anslaget.
Jeg tror nok det er sådan det hænger sammen.
Hos mig efterlader det tilgengæld et indtryk af, det virker lidt hårdt i
klangen når man spænder op, det får for meget pling pling
--
Venlig hilsen
Flemming Rubini
| |
Erik Richard Sørense~ (18-12-2008)
| Kommentar Fra : Erik Richard Sørense~ |
Dato : 18-12-08 20:07 |
|
Flemming Rubini wrote:
> Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
>> Flemming Rubini wrote:
>>> Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
>>>> 5, Karl Bóhm, Berliner Philharmoniker, 1965, DG
>>>> Kun highlights
>>> Den er god, husker jeg. Lidt knirkende. Ikke så stift og pedantisk
>>> dirrigeret.
>> Nej, det fornægter sig ikke, at Böhm er mre Mozart specialist end
>> Bach/Händel, men jeg vil nu ikke kalde den 'knirkende'. - Jeg vil
>> nærmere sige 'flydende', men ikke så livlig som især de engelske
>> indspilninger...
>>
>>> Har du styr på hvilke af versionerne som spiller efter A 423? Og på
>>> gamle instrumenter?
>> Nu er jeg ikke helt med på, hvad du mener med A 423 her, men ihvertfald
>> er disse spillet på originalinstrumenter...
>>
>> 3, Neil Hennoch & English Chamber Orchestra,
>> EMI, 1975
>> 10, Chambrè de Paris, Hernancourt, Erato, 19??,
>>
>> - Og så er jeg kommet i tanker om lidt 'rettelser' til disse to...
>> 2, Deutsche Bach Orchester,, Philips, 1968(?)
>> Kan ikke huske dirigenten, men bl.a. Elisabeth Schwarzkopf
>> medvirker som på Neville Marriners første indspilning
>>
>> De hedder selvfølgelig "Deutsche Bach Solisten", og dirigenten er Karl
>> Münzinger...
>>
>> 9, Rubinstein, Melodia, 19??
>>
>> Orkestret er Leningrad Symfonikerne med både russiske og tyske solister.
>>
>> Og så har jeg faktisk her i sommers fået en hel boxset med samtlige
>> Händels store oratorier og større orkesterværker spillet af især Prags
>> Symfoniorkester. Det står desværre så småt, at jeg ikke kan læse, hvem
>> der dirigerer og synger, men det er ganske dynamiske og ret livlige
>> indspilninger, - lidt 'engelsk' i tonen vil jeg kalde det.
>
> Tusind tak!
> Gad vide om den knirkende fornemmelse jeg tænker på, netop er knirk, da
> man har kunnet stemme op, eftersom moderne instrumenterne bedre kunne
> tåle en hårde strengespænding? Jeg kan ikke huske det. Men det er netop
> hvad jeg lytter efter når jeg skal vurdere lyd på stereohøjtalere, især
> violinbuens start og stop på strengen. Jo blødere streng desto længere
> tid tager dette. (I dag kan man teknisk lave bløde tykke strenge som
> holder den høje stemning.)
> Måske virker musikken mindre livlig på nogen. Mindre kvikt afviklet i
> anslaget.
>
> Jeg tror nok det er sådan det hænger sammen.
Det kan meget vel hænge sådan sammen. - Jeg kan huske, hvordan Anker
Bukh demonstrerede sine violiner for os i gymnasiet. - Og der er altså
en kæmpeforskel på, hvordan en Stradivarius, Belini eller en Kreuznach
lyder, selvom der er mindre end 100 år forskel i alder på de tre.
> Hos mig efterlader det tilgengæld et indtryk af, det virker lidt hårdt i
> klangen når man spænder op, det får for meget pling pling
Det er samme 'teknik', jeg bruger, når jeg skal teste højttalere, men i
modsætning til dig, så bruger jeg som reference nogle bestemte orgler
med nogle helt specifikke værker, - og alle spillet af samme organist -
nemlig Daniel Chorzempa, hvor han spiller værker af Bach, Händel og
Widor på både et tysk (Arp snittger barokorgel), et fransk orgel fra
midten af 1700-tallet og et hollandsk Arp Snittger kopi fra ca. 1850. -
Kan højttalerne klare både de fine lyse toner og den kraftige dynamik i
fx. Bachs Toccata og Fuga i G mol og Widors orgelsymfoni nr. 5, så kan
de klare alt.
Desuden kan du selv 'kompensere' de moderne og noget hårdere
strygerinstrumenter ved at vælge højttalere med såkaldt 'engelsk' lyd -
altså en noget blødere og mere afrundet gengivelse. - Og så gælder det
bare om at finde det bedste kompromis mellem lyd, størrelse og pris.
Jeg er fx. så heldig, at jeg har både et godt sæt JBL L85 og et sæt
Tannoy Saturn 8. Tannoy'en er klart bedst til klassisk musik, men
mangler en anelse i dybden, når det skal være de store orgelmestre. -
Det kan mine L85 derimod klare som en mis, - til gengæld kniber det lidt
med de gamle originalinstrumenter. - Det hænger sammen med, at de
højttalere kræver en uhyggelig høj driftseffekt og meget kraftig
dynamisk forstærker, der er en smule mere hård og kontant i lyden end
min Sansui. - Jeg overvejer da også at bytte rundt, så mine JBL kommer
på min Nakamichi forstærker, der er lidt hurtigere i dynamisk
acceleration og så sætte Tannoy højttalerne på Sansui'en....
mvh. Erik Richard
--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| |
Flemming Rubini (18-12-2008)
| Kommentar Fra : Flemming Rubini |
Dato : 18-12-08 20:14 |
|
Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
> Flemming Rubini wrote:
> > Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
> >> Flemming Rubini wrote:
> >>> Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
> >>>> 5, Karl Bóhm, Berliner Philharmoniker, 1965, DG
> >>>> Kun highlights
> >>> Den er god, husker jeg. Lidt knirkende. Ikke så stift og pedantisk
> >>> dirrigeret.
> >> Nej, det fornægter sig ikke, at Böhm er mre Mozart specialist end
> >> Bach/Händel, men jeg vil nu ikke kalde den 'knirkende'. - Jeg vil
> >> nærmere sige 'flydende', men ikke så livlig som især de engelske
> >> indspilninger...
> >>
> >>> Har du styr på hvilke af versionerne som spiller efter A 423? Og på
> >>> gamle instrumenter?
> >> Nu er jeg ikke helt med på, hvad du mener med A 423 her, men ihvertfald
> >> er disse spillet på originalinstrumenter...
> >>
> >> 3, Neil Hennoch & English Chamber Orchestra,
> >> EMI, 1975
> >> 10, Chambrè de Paris, Hernancourt, Erato, 19??,
> >>
> >> - Og så er jeg kommet i tanker om lidt 'rettelser' til disse to...
> >> 2, Deutsche Bach Orchester,, Philips, 1968(?)
> >> Kan ikke huske dirigenten, men bl.a. Elisabeth Schwarzkopf
> >> medvirker som på Neville Marriners første indspilning
> >>
> >> De hedder selvfølgelig "Deutsche Bach Solisten", og dirigenten er Karl
> >> Münzinger...
> >>
> >> 9, Rubinstein, Melodia, 19??
> >>
> >> Orkestret er Leningrad Symfonikerne med både russiske og tyske solister.
> >>
> >> Og så har jeg faktisk her i sommers fået en hel boxset med samtlige
> >> Händels store oratorier og større orkesterværker spillet af især Prags
> >> Symfoniorkester. Det står desværre så småt, at jeg ikke kan læse, hvem
> >> der dirigerer og synger, men det er ganske dynamiske og ret livlige
> >> indspilninger, - lidt 'engelsk' i tonen vil jeg kalde det.
> >
> > Tusind tak!
> > Gad vide om den knirkende fornemmelse jeg tænker på, netop er knirk, da
> > man har kunnet stemme op, eftersom moderne instrumenterne bedre kunne
> > tåle en hårde strengespænding? Jeg kan ikke huske det. Men det er netop
> > hvad jeg lytter efter når jeg skal vurdere lyd på stereohøjtalere, især
> > violinbuens start og stop på strengen. Jo blødere streng desto længere
> > tid tager dette. (I dag kan man teknisk lave bløde tykke strenge som
> > holder den høje stemning.)
> > Måske virker musikken mindre livlig på nogen. Mindre kvikt afviklet i
> > anslaget.
> >
> > Jeg tror nok det er sådan det hænger sammen.
>
> Det kan meget vel hænge sådan sammen. - Jeg kan huske, hvordan Anker
> Bukh demonstrerede sine violiner for os i gymnasiet. - Og der er altså
> en kæmpeforskel på, hvordan en Stradivarius, Belini eller en Kreuznach
> lyder, selvom der er mindre end 100 år forskel i alder på de tre.
>
> > Hos mig efterlader det tilgengæld et indtryk af, det virker lidt hårdt i
> > klangen når man spænder op, det får for meget pling pling
>
> Det er samme 'teknik', jeg bruger, når jeg skal teste højttalere, men i
> modsætning til dig, så bruger jeg som reference nogle bestemte orgler
> med nogle helt specifikke værker, - og alle spillet af samme organist -
> nemlig Daniel Chorzempa, hvor han spiller værker af Bach, Händel og
> Widor på både et tysk (Arp snittger barokorgel), et fransk orgel fra
> midten af 1700-tallet og et hollandsk Arp Snittger kopi fra ca. 1850. -
> Kan højttalerne klare både de fine lyse toner og den kraftige dynamik i
> fx. Bachs Toccata og Fuga i G mol og Widors orgelsymfoni nr. 5, så kan
> de klare alt.
>
> Desuden kan du selv 'kompensere' de moderne og noget hårdere
> strygerinstrumenter ved at vælge højttalere med såkaldt 'engelsk' lyd -
> altså en noget blødere og mere afrundet gengivelse. - Og så gælder det
> bare om at finde det bedste kompromis mellem lyd, størrelse og pris.
>
> Jeg er fx. så heldig, at jeg har både et godt sæt JBL L85 og et sæt
> Tannoy Saturn 8. Tannoy'en er klart bedst til klassisk musik, men
> mangler en anelse i dybden, når det skal være de store orgelmestre. -
> Det kan mine L85 derimod klare som en mis, - til gengæld kniber det lidt
> med de gamle originalinstrumenter. - Det hænger sammen med, at de
> højttalere kræver en uhyggelig høj driftseffekt og meget kraftig
> dynamisk forstærker, der er en smule mere hård og kontant i lyden end
> min Sansui. - Jeg overvejer da også at bytte rundt, så mine JBL kommer
> på min Nakamichi forstærker, der er lidt hurtigere i dynamisk
> acceleration og så sætte Tannoy højttalerne på Sansui'en....
I dag hører jeg mest musik fra computeren, men at høre squirk squirk
anslaget fra violinbuen når den rammer strengen, over en rørforstærker,
så smelter jeg. Det virker så naturligt. Jeg har et par billige NAD2 der
bedre kan gengive dette, end mine 43 kg pyramide formede MM
TV-dagligstue-reference-højtalere.
--
Venlig hilsen
Flemming Rubini
| |
Morten Lind (18-12-2008)
| Kommentar Fra : Morten Lind |
Dato : 18-12-08 16:19 |
|
Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:
> Har du styr på hvilke af versionerne som spiller efter A 423? Og på
> gamle instrumenter?
Har A været på 423? - Flippet , hvornår er den blevet flyttet til
440?
M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]
| |
Erik Richard Sørense~ (18-12-2008)
| Kommentar Fra : Erik Richard Sørense~ |
Dato : 18-12-08 16:47 |
|
Morten Lind wrote:
> Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:
>> Har du styr på hvilke af versionerne som spiller efter A 423? Og på
>> gamle instrumenter?
>
> Har A været på 423? - Flippet , hvornår er den blevet flyttet til
> 440?
Nååå. /den/ 'A', - så er jeg også med. - Jeg kan ikke huske, hvornår
temporeringen blev officiel, men Händel og J.S.Bach brugte meget den
temporerede notationsteknik, men de var ikke konsekvente...
Det er tydeligst at høre i Bachs og Händels orgelmusik, hvor Bach
konsekvent bruger den temporerede, bruger Händel mest den gamle. Det gør
Händels orgelmusik lidt 'tungere', hvis det spilles på et barokorgel,
men utrolig livlig, hvis det spilles på et moderne koncertorgel.
Hvorimod der stort set ingen forskel er på J.S.Bachs orgelmusik uanset,
hvilken orgeltype, det spilles på.
mvh. Erik Richard
--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| |
Jesper Juellund Jens~ (19-12-2008)
| Kommentar Fra : Jesper Juellund Jens~ |
Dato : 19-12-08 10:16 |
|
Morten Lind skrev:
> Har A været på 423? - Flippet , hvornår er den blevet flyttet til 440?
Det er tilsyneladende sket i løbet af starten af det 20. århundrede.
Selv om 440 Hz blev en ISO-standard i 1955, bruges i øvrigt også i dag
forskellige stemninger af tonen a, fx 442 Hz eller 445 Hz. Så der er en
klart stigende tendens. Går man tilbage i tiden, kan man nævne, at den
østrigske regering i 1885 anbefalede, at man brugte 435 Hz til tonen a,
mens stemmegafler fra det 18. århundrede åbenbart kunne have tonen a så
lavt som 409 Hz.
Nu vi er ved standarder og toner, så er det korrekte egentlig at skrive
toner med små bogstaver på dansk. Men det er nu ret almindeligt at bruge
store bogstaver.
For nu at bringe Mac på banen igen er der vist enighed om at bruge 440
Hz i computersammenhæng (med mindre andet nævnes).
--
Jesper Juellund Jensen
| |
Morten Lind (19-12-2008)
| Kommentar Fra : Morten Lind |
Dato : 19-12-08 15:51 |
|
Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:
> Morten Lind skrev:
>
> > Har A været på 423? - Flippet , hvornår er den blevet flyttet til 440?
>
> Det er tilsyneladende sket i løbet af starten af det 20. århundrede.
> Selv om 440 Hz blev en ISO-standard i 1955, bruges i øvrigt også i dag
> forskellige stemninger af tonen a, fx 442 Hz eller 445 Hz. Så der er en
> klart stigende tendens. Går man tilbage i tiden, kan man nævne, at den
> østrigske regering i 1885 anbefalede, at man brugte 435 Hz til tonen a,
> mens stemmegafler fra det 18. århundrede åbenbart kunne have tonen a så
> lavt som 409 Hz.
>
> Nu vi er ved standarder og toner, så er det korrekte egentlig at skrive
> toner med små bogstaver på dansk. Men det er nu ret almindeligt at bruge
> store bogstaver.
>
> For nu at bringe Mac på banen igen er der vist enighed om at bruge 440
> Hz i computersammenhæng (med mindre andet nævnes).
Tak, Jesper Som falleret rockmusiker er jeg vant til at skrive
akkorderne med stort, og det rammer åbenbart også tonerne - jeg skal
prøve at huske at skrive toner med småt
M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]
| |
Erik Richard Sørense~ (19-12-2008)
| Kommentar Fra : Erik Richard Sørense~ |
Dato : 19-12-08 16:07 |
|
Morten Lind wrote:
> Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:
>
>> Morten Lind skrev:
>>
>>> Har A været på 423? - Flippet , hvornår er den blevet flyttet til 440?
>> Det er tilsyneladende sket i løbet af starten af det 20. århundrede.
>> Selv om 440 Hz blev en ISO-standard i 1955, bruges i øvrigt også i dag
>> forskellige stemninger af tonen a, fx 442 Hz eller 445 Hz. Så der er en
>> klart stigende tendens. Går man tilbage i tiden, kan man nævne, at den
>> østrigske regering i 1885 anbefalede, at man brugte 435 Hz til tonen a,
>> mens stemmegafler fra det 18. århundrede åbenbart kunne have tonen a så
>> lavt som 409 Hz.
>>
>> Nu vi er ved standarder og toner, så er det korrekte egentlig at skrive
>> toner med små bogstaver på dansk. Men det er nu ret almindeligt at bruge
>> store bogstaver.
>>
>> For nu at bringe Mac på banen igen er der vist enighed om at bruge 440
>> Hz i computersammenhæng (med mindre andet nævnes).
>
> Tak, Jesper Som falleret rockmusiker er jeg vant til at skrive
> akkorderne med stort, og det rammer åbenbart også tonerne - jeg skal
> prøve at huske at skrive toner med småt
Det behøver du ikke. - I alle de lærebøger, jeg har med nodeangivelser i
bogstaver står det med store bogstaver. - Og selvom jeg på sæt og vis
også er 'falleret', hvad musik angår - i og med, at jeg ikke kan se
noderne længere, men skal lære det hele udenad, - er jeg faktisk delvis
klassisk uddannet inden for orgel...
mvh. Erik Richard
--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| |
Morten Lind (19-12-2008)
| Kommentar Fra : Morten Lind |
Dato : 19-12-08 16:35 |
|
Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
> Det behøver du ikke. - I alle de lærebøger, jeg har med nodeangivelser i
> bogstaver står det med store bogstaver. - Og selvom jeg på sæt og vis
> også er 'falleret', hvad musik angår - i og med, at jeg ikke kan se
> noderne længere, men skal lære det hele udenad, - er jeg faktisk delvis
> klassisk uddannet inden for orgel...
>
> mvh. Erik Richard
Glædelig jul, Erik...
M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]
| |
Erik Richard Sørense~ (19-12-2008)
| Kommentar Fra : Erik Richard Sørense~ |
Dato : 19-12-08 16:39 |
|
Morten Lind wrote:
> Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
>> Det behøver du ikke. - I alle de lærebøger, jeg har med nodeangivelser i
>> bogstaver står det med store bogstaver. - Og selvom jeg på sæt og vis
>> også er 'falleret', hvad musik angår - i og med, at jeg ikke kan se
>> noderne længere, men skal lære det hele udenad, - er jeg faktisk delvis
>> klassisk uddannet inden for orgel...
>
> Glædelig jul, Erik...
Jamen i lige måde da.
mvh. erik richard
--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| |
Jesper Juellund Jens~ (21-12-2008)
| Kommentar Fra : Jesper Juellund Jens~ |
Dato : 21-12-08 14:25 |
|
Morten Lind skrev:
> Som falleret rockmusiker er jeg vant til at skrive akkorderne med stort,
> og det rammer åbenbart også tonerne - jeg skal prøve at huske at skrive
> toner med småt
Der er ingen grund til at gå alt for meget op i det - de fleste forstår
jo fint meningen, og som sagt er det efterhånden helt almindeligt at
skrive toner med store bogstaver, også i lærebøger m.m.
Retskrivningsordbogen angiver: "I sammensætninger skrives tonernes navne
som regel med stort, fx C-trompet, Es-klarinet, F-nøgle, E-streng. Uden
for sammensætninger skrives de som regel med lille, fx enstreget a, det
høje c, treklangen d-fis-a."
<
http://sproget.dk/raad-og-regler/retskrivningsregler_mv/retskrivningsreg
ler/a7-11-14/a7-14-store-og-sma-bogstaver-i-forkortelser-og-lign >
--
Jesper Juellund Jensen
| |
Morten Lind (21-12-2008)
| Kommentar Fra : Morten Lind |
Dato : 21-12-08 14:47 |
|
Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:
> Morten Lind skrev:
>
> > Som falleret rockmusiker er jeg vant til at skrive akkorderne med stort,
> > og det rammer åbenbart også tonerne - jeg skal prøve at huske at skrive
> > toner med småt
>
> Der er ingen grund til at gå alt for meget op i det - de fleste forstår
> jo fint meningen, og som sagt er det efterhånden helt almindeligt at
> skrive toner med store bogstaver, også i lærebøger m.m.
>
> Retskrivningsordbogen angiver: "I sammensætninger skrives tonernes navne
> som regel med stort, fx C-trompet, Es-klarinet, F-nøgle, E-streng. Uden
> for sammensætninger skrives de som regel med lille, fx enstreget a, det
> høje c, treklangen d-fis-a."
> <
> http://sproget.dk/raad-og-regler/retskrivningsregler_mv/retskrivningsreg
> ler/a7-11-14/a7-14-store-og-sma-bogstaver-i-forkortelser-og-lign >
Hæ, & tak - jeg er glad for, du klapper min kæphest Glædelig
jul...
M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]
| |
Flemming Rubini (19-12-2008)
| Kommentar Fra : Flemming Rubini |
Dato : 19-12-08 19:50 |
|
Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:
> Nu vi er ved standarder og toner, så er det korrekte egentlig at skrive
> toner med små bogstaver på dansk. Men det er nu ret almindeligt at bruge
> store bogstaver.
Tak for det. Det tror jeg slet ikke jeg er helt bevidst om. Hvilket jeg
burde, da jeg er læreruddannet i musik på Zahles Seminarium.
Men jeg tænker også mest i funktionsharmonik og akkorder.
Godt at du er på banen i den slags stadigvæk, for ved du hvad: den bog
jeg oftest har i hånden, bare for at beundre hvor dygtigt et bogværk kan
laves, er din bog Rockharmonik. Det er den mest "simple" bog i ordets
dyreste forstand jeg nogesinde har set. Fantastik bravissimo. Du er gud!
--
Venlig hilsen
Flemming Rubini
| |
Per Rønne (18-12-2008)
| Kommentar Fra : Per Rønne |
Dato : 18-12-08 08:13 |
|
Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
> Nogle er lidt rigeligt populære, men andre er måske lidt tunge og varer i
> timevis med lange recitationer - på tysk!
På trods af at Händel er tysker af fødsel blev han naturaliseret
englænder, og hans oratorier er altså på engelsk, og skal synges på
engelsk.
Hans operaer er i tidens smag på italiensk, også selv om han
lejlighedsvis lader sig inspirere af franskmændene, og kan finde på at
indlægge små balletter i dem [Ariodante].
Men han har skam da skrevet musik til tysk tekst; de skal naturligvis
opleves på tysk. Min udgave af hans Johannespassion er da også på tysk.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
| |
|
|