Hej igen herinde - det er lidt siden, jeg har kigget forbi, og jeg kan også
se, at jeg ikke er alene om at svigte lidt
Der sker ikke rigtig meget - men dog er der plads til lidt schæferhån
..... Så HELT udsædvanligt er det heller ikke
Nå - siden sidst har det ikke været uden begivenheder for os og vores kære
Cassius. Han har været vældig aktiv på træningspladsen og havde faktisk for
et par måneder siden fået så godt samling på tingene, at min mand besluttede
at stille til den første brugshundeprøve (bhp1)
Men men.. Vi havde lige en lektie, vi skulle have lært.
Den der med kattejagten - egentlig synes vi ikke det er så hulens fedt, at
hunden løber efter vores katte, og vi kunne da godt frygte, at han en dag
fik held til at lukke en inde i et hjørne med øjnene som indsats.. Vi har
nogle hidsige katte
Dog har vi ikke rigtig taget det alvorligt, det må jeg indrømme...
Og det fik vi så at føle!
For omtrent halvanden måned siden havde vi en god aften i venners lag.
Hunden var pakket i bilen, så vores venner kunne nyde aftenen uden at have
hund på skødet, og han kunne få lov at slappe af. Han fik sine lufteture
nogle gange om aftenen - og en af dem endte ud i en intens kattejagt.
Han lurede en kat, løb efter den ind i det rum, hvor vi fodrer dem - derinde
var der en masse rabalder og bulder - ud kom katten, hunden efter i fuld
firspring.
Min mand fik ham bremset, rystede som sædvanlig på hovedet, og pakkede ham i
bilen igen.
Da vi lidt senere skulle sige farvel til gæsterne, tog vi hunden ud af
bilen, og her bemærkede vi, at han havde lidt blod på sit ene lår.
Ved nærmere eftersyn afslørede der sig en lille flænge ved det ene knæ - en
flænge vi lige måtte en tur til dyrlægen og få et par sting i dagen efter.
Hunden var efterfølgende en smule halt, men vi var enige med dyrlægen i, at
det nok var slaget, han havde fået, der drillede.
Vi aftalte, da han ti dage efter fik fjernet stingene, at han skulle bruges
normalt, og hvis haltheden ikke var helt væk inden en uge, skulle der lige
kigges nærmere på det.
Syv dage efter gik det HELT galt.
Vi var på familiebesøg på Sjælland og kørte lige ned i den lokale
schæferkreds for at gasse hunden lidt.
Min mand kastede lidt bold frem og tilbage og pludselig stod hunden på tre
ben og hylede. Vi kunne se, at det var slemt for ham
Et par timer senere kørte vi til den lokale dyrlæge, hvor røntgenbilleder
afslørede, at han havde slået en flig af knæskallen. Av for Søren! Ingen
tegn på korsbåndskader, så vi var alligevel lettede.
Smertestillende blev tildelt hunden og en besked om, at kontakte vores egen
dyrlæge om mandagen, så vi kunne finde ud af, om fligen skulle fjernes.
Røntgenbillederne blev fremlagt for vores dyrlæge, som valgte at sende dem
videre til en kollega med speciale i knogle- og ledlidelser.
Og han så så det, ingen andre havde set.
Hundens knæskal sad flere cm for højt oppe på benet. Hvis nogen husker
fodboldspilleren Henrik Andersen, da han blev skadet under en landskab, så
genkald billederne af hans knæ - dette var den skade, dyrlægen kunne
konstatere på Cassius.
Desværre langt værre end en korsbåndsskade, da denne skade er dybt
usædvanlig på en hund, og derfor kun er opereret meget få gange her i
landet.
Operation var uundgåelig, men heldigvis blev prognosen justeret fra 75%
restfunktion til noget der ligner 100 - med den rette materialevalg under
operationen og den rette ro og genoptræning bagefter.
Operationen gik efter bogen - det var forrige fredag, og halvanden uge efter
øver vi os stadig i den disciplin at holde en hyperaktiv brugshund i
fuldstændig ro...
DET er noget af en opgave - specielt nu, hvor smerterne aftager.
6 uger skal han holdes i ro - han må ikke engang gå ud og gøre sig ren i
haven uden line på.
I næste uge starter vi langsom genoptræning i waterwalker, og forventer et
genoptræningsforløb på op til et halvt år.
Det er hård kost... Og vi håber meget, at det er det værd.
Så her i huset - kattejagt, hot or not..... NOT!
Connie