---

Hej

Inspireret af snakken om at være uafhængig af fossile brændstoffer og tænke
mere på f.eks vindmøller

Med vindmøller er der jo lige det problemet det ikke altid blæser når man
har brug for det og omvendt

Så fik jeg følgende tanke:....

Man tager en højt liggende sø (nemt i Norge og Sverige) i Danmark bygger man
et højtliggende kunstig sø ...hvis ikke Himmelbjerget eller Geels bakke er
høje nok.

Til denne sø etableres et vandkræftværk så ledes der kan generes strøm når
vandet strømmer ned fra søen
Intet nyt i dette...

Nu har man så en mængde vindmøller der laver strøm som man kan bruge når
vinden passer med forbruget
Når det så blæser nå man ikke har brug for al den strøm der bliver lavet
(overskudsstrøm) så pumper man vand op i søen enten ved elektriske pumper
eller ved en mekanisk gearing fra vindmøllen
Dermed komme vandet tilbage i søen og kan genere strøm når det ikke blæser

Med andre ord bruges vandets vægt (tyngdekraften) som akkumulator for vinden
....indtil der er behov for strøm

Spørgsmål
Hvor højt skal en sø være for at man kan lave strøm?
Hvor stort tab vil der være ved at løfte vandet og senere få energi ud af
det?
Er en vindmølle der løfter vandet mekanisk frem for elektrisk er med
effektiv?
Er dette princiip allerede i bruge nogen steder?

Kunne også laves med nogele tunge betonklodser der løftes op af energien fra
vindmøllen lidt ala et ur der bliver trukket op, eller man kunne have store
underjordiske tanke hvor man komprimeret luft under højttryk
Jeg tro ikke på det med at folk har el-biler der står og lader op når de er
parkere
Folk vil ikke aceptere at deres strøm, går ud på nettet...så kan de jo ikke
køre så lang når de skal ud at køre

Lad mig høre hvad i mener

Hilsen Wiljan

---

Wiljan skrev:
> Hej
>
> Inspireret af snakken om at være uafhængig af fossile brændstoffer og tænke
> mere på f.eks vindmøller
>
> Med vindmøller er der jo lige det problemet det ikke altid blæser når man
> har brug for det og omvendt
>
> Så fik jeg følgende tanke:....
>
> Man tager en højt liggende sø (nemt i Norge og Sverige) i Danmark bygger man
> et højtliggende kunstig sø ...hvis ikke Himmelbjerget eller Geels bakke er
> høje nok.
>
> Til denne sø etableres et vandkræftværk så ledes der kan generes strøm når
> vandet strømmer ned fra søen
> Intet nyt i dette...
>
> Nu har man så en mængde vindmøller der laver strøm som man kan bruge når
> vinden passer med forbruget
> Når det så blæser nå man ikke har brug for al den strøm der bliver lavet
> (overskudsstrøm) så pumper man vand op i søen enten ved elektriske pumper
> eller ved en mekanisk gearing fra vindmøllen
> Dermed komme vandet tilbage i søen og kan genere strøm når det ikke blæser
>
> Med andre ord bruges vandets vægt (tyngdekraften) som akkumulator for vinden
> ...indtil der er behov for strøm
>
> Spørgsmål
> Hvor højt skal en sø være for at man kan lave strøm?
> Hvor stort tab vil der være ved at løfte vandet og senere få energi ud af
> det?
> Er en vindmølle der løfter vandet mekanisk frem for elektrisk er med
> effektiv?
> Er dette princiip allerede i bruge nogen steder?
>
> Kunne også laves med nogele tunge betonklodser der løftes op af energien fra
> vindmøllen lidt ala et ur der bliver trukket op, eller man kunne have store
> underjordiske tanke hvor man komprimeret luft under højttryk
> Jeg tro ikke på det med at folk har el-biler der står og lader op når de er
> parkere
> Folk vil ikke aceptere at deres strøm, går ud på nettet...så kan de jo ikke
> køre så lang når de skal ud at køre
>
> Lad mig høre hvad i mener
>

Det er allerede praktiseret flere steder; bl.a. i Luxembourg

---

Wiljan skrev bl.a.:

> Man tager en højt liggende sø (nemt i Norge og Sverige)
> i Danmark bygger man et højtliggende kunstig sø ...hvis
> ikke Himmelbjerget eller Geels bakke er høje nok.
> [...]
> Er dette princiip allerede i bruge nogen steder?

Der er et par af slagsen i Tyskland.

Lidt øst for Hamburg i Geesthacht ved Elben er der et
pumpelagerbassin med turbiner. Det blev i sin tid
bygget for at klare det store behov for ekstra el i
"spidslast-timerne":
http://de.wikipedia.org/wiki/Pumpspeicherwerk_Geesthacht

--
Herluf :·)
Flyv med Google Earth og land på mit tag:
56.080800,12.514187

---

"Wiljan"
> Hej
>
> Inspireret af snakken om at være uafhængig af fossile brændstoffer og
> tænke mere på f.eks vindmøller
>
> Med vindmøller er der jo lige det problemet det ikke altid blæser når man
> har brug for det og omvendt
>
> Så fik jeg følgende tanke:....
>
> Man tager en højt liggende sø (nemt i Norge og Sverige) i Danmark bygger
> man et højtliggende kunstig sø ...hvis ikke Himmelbjerget eller Geels
> bakke er høje nok.
>
> Til denne sø etableres et vandkræftværk så ledes der kan generes strøm når
> vandet strømmer ned fra søen
> Intet nyt i dette...
>
> Nu har man så en mængde vindmøller der laver strøm som man kan bruge når
> vinden passer med forbruget
> Når det så blæser nå man ikke har brug for al den strøm der bliver lavet
> (overskudsstrøm) så pumper man vand op i søen enten ved elektriske pumper
> eller ved en mekanisk gearing fra vindmøllen
> Dermed komme vandet tilbage i søen og kan genere strøm når det ikke blæser
>
> Med andre ord bruges vandets vægt (tyngdekraften) som akkumulator for
> vinden ...indtil der er behov for strøm
>
> Spørgsmål
> Hvor højt skal en sø være for at man kan lave strøm?
> Hvor stort tab vil der være ved at løfte vandet og senere få energi ud af
> det?
> Er en vindmølle der løfter vandet mekanisk frem for elektrisk er med
> effektiv?
> Er dette princiip allerede i bruge nogen steder?
>
> Kunne også laves med nogele tunge betonklodser der løftes op af energien
> fra vindmøllen lidt ala et ur der bliver trukket op, eller man kunne have
> store underjordiske tanke hvor man komprimeret luft under højttryk
> Jeg tro ikke på det med at folk har el-biler der står og lader op når de
> er parkere
> Folk vil ikke aceptere at deres strøm, går ud på nettet...så kan de jo
> ikke køre så lang når de skal ud at køre

Det du beskriver er et pumpekraftværk. Der eksisterer mange rundt om i
verden. Norge indviede et sidste aar. Jeg har prøvet regne paa, hvor meget
energi man kan akkumulere, hvis man tillader en vandstandsændring paa +-1/2
meter i Mossø og etablerer en rørledning til Kattegat. Jeg finder, der kan
opbevares 1,2 millioner kilowatttimer. Hvorvidt det er umagen værd kan jeg
ikke vurdere. Salthorsten ved Hvornum er ogsaa et godt bud paa et
pumpekraftværk. Her har vi et kæmpehulrum i flere hundrede meters dybde.
Desværre har jeg ikke kunne finde data for dette hulrum. Som du selv
antyder, kunne man ogsaa fylde med hullet med trykluft. Prøv selv at regne
paa det. Andre gode muligheder til at udnytte overskud fra vindmøller er at
etablere "dyppekogere" i varmeværker, der kobles ind naar der er overskud af
vind. Eller endnu bedre bruge overskudsstrømmen til varmegenvinding.

Aage

---

"Wiljan" <wiljan@post8.fjern.tele.dk> writes:

> Spørgsmål
> Hvor højt skal en sø være for at man kan lave strøm?

Det kommer an på hvor meget volumen der kan bruges.
Per volumen lagres: rho*g*h

I Litauen har de 3km² i 130m højde. Det bliver svært her i landet.

> Hvor stort tab vil der være ved at løfte vandet og senere få energi ud af
> det?

Noget. Et bud er 90% virkningsgrad hver vej. Derudover skal man tage
hensyn til at transport over lange strækninger til fx Norge vil koste
nogenlunde det samme hver vej.

> Er dette princiip allerede i bruge nogen steder?


http://en.wikipedia.org/wiki/Pumped-storage_hydroelectricity

> eller man kunne have store
> underjordiske tanke hvor man komprimeret luft under højttryk

Det findes også allerede Compressed air energy storage (CAES) kaldes det.
http://www.uni-saarland.de/fak7/fze/AKE_Archiv/AKE2003H/AKE2003H_Vortraege/AKE2003H03c_Crotogino_ea_HuntorfCAES_CompressedAirEnergyStorage.pdf

Virkningsgraden for CAES er lidt dårligere end for pumpelagring. Begge
vil for mig at se absolut overgå andre metoder fx brint.

En ting er sikkert lagring af store mængder energi koster meget plads,
store investeringer og betydelige tab, altså skal der en ret stor
prisforskel mellem lagring og levering til for at disse kan opvejes.
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.web.mek.dtu.dk/Staff/be/be.html
http://www.rugbyklubben-speed.dk

---

"Brian Elmegaard"
>> Spørgsmål
>> Hvor højt skal en sø være for at man kan lave strøm?
>
> Det kommer an på hvor meget volumen der kan bruges.
> Per volumen lagres: rho*g*h

Oversat til tal giver det, 1 m^3 vand i 1 meters højde repræsenterer 2,7
watttimer.

Aage

---

"Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> writes:

> paa det. Andre gode muligheder til at udnytte overskud fra vindmøller er at
> etablere "dyppekogere" i varmeværker, der kobles ind naar der er overskud af
> vind

Dette er kun godt ud fra et nationalt økonomisk synspunkt. Det kan
aldrig være en god løsning at konvertere elektrisk energi (exergi) til
varme ved lav temperatur.

Udnyttelsen af exergiressourcen er i størrelsesorden 10%.

--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.web.mek.dtu.dk/Staff/be/be.html
http://www.rugbyklubben-speed.dk

---

"Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> writes:

> I mangel af bedre er det vel godt. Er det ikke nationaløkonomien og
> energisikkerhed, der har førsteprioritet?

Min forståelse er at nationaløkonomi, forbrugerpris, miljø og ressourcer
samt forsyningssikkerhed vægter lige.

El er en ressoure hvad enten den kommer fra vind eller andet.

Hvis der investeres i elpatroner er det nødvendigt at de får et antal
driftstimer som giver en fortjeneste.

> Desuden er der jo vind nok, saa hvorfor bekymre sig om
> udnyttelsesgrad?

Vind udgør 20% af elproduktionen og kræver plads. Så længe der ikke er
ubegrænset vindstrøm til rådighed har jeg svært ved at se at udnyttelse
ikke er vigtigt.

At konvertere el til varme frem for at lade andre som har behov bruge
det svarer til at hakke luksusbøffer ud til hundemad fordi man ikke vil
lade sin nabo spise med.

Det kan sagtens være økonomisk fordelagtigt, men det virker ikke
umiddelbart fornuftigt.

> En anden maade at udnytte overskuddet kunne være at fabrikere
> aluminium og kunstgødning som nordmændene gør.

Der er jo ikke et netto overskud. Det er kun i få timer om året. Et
sådant anlæg vil ikke få ret mange driftstimer så investeringen bliver
relativt stor.


--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.web.mek.dtu.dk/Staff/be/be.html
http://www.rugbyklubben-speed.dk

---

"Wiljan" <wiljan@post8.fjern.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:49213c9f$0$56776$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej
>
> Inspireret af snakken om at være uafhængig af fossile brændstoffer og
> tænke mere på f.eks vindmøller
>
> Med vindmøller er der jo lige det problemet det ikke altid blæser når man
> har brug for det og omvendt
>
> Så fik jeg følgende tanke:....
>
> Man tager en højt liggende sø (nemt i Norge og Sverige) i Danmark bygger
> man et højtliggende kunstig sø ...hvis ikke Himmelbjerget eller Geels
> bakke er høje nok.
>
> Til denne sø etableres et vandkræftværk så ledes der kan generes strøm når
> vandet strømmer ned fra søen
> Intet nyt i dette...
>
> Nu har man så en mængde vindmøller der laver strøm som man kan bruge når
> vinden passer med forbruget
> Når det så blæser nå man ikke har brug for al den strøm der bliver lavet
> (overskudsstrøm) så pumper man vand op i søen enten ved elektriske pumper
> eller ved en mekanisk gearing fra vindmøllen
> Dermed komme vandet tilbage i søen og kan genere strøm når det ikke blæser
>
> Med andre ord bruges vandets vægt (tyngdekraften) som akkumulator for
> vinden ...indtil der er behov for strøm
>
> Spørgsmål
> Hvor højt skal en sø være for at man kan lave strøm?
> Hvor stort tab vil der være ved at løfte vandet og senere få energi ud af
> det?
> Er en vindmølle der løfter vandet mekanisk frem for elektrisk er med
> effektiv?
> Er dette princiip allerede i bruge nogen steder?
>
> Kunne også laves med nogele tunge betonklodser der løftes op af energien
> fra vindmøllen lidt ala et ur der bliver trukket op, eller man kunne have
> store underjordiske tanke hvor man komprimeret luft under højttryk
> Jeg tro ikke på det med at folk har el-biler der står og lader op når de
> er parkere
> Folk vil ikke aceptere at deres strøm, går ud på nettet...så kan de jo
> ikke køre så lang når de skal ud at køre
>
> Lad mig høre hvad i mener
>
> Hilsen Wiljan
>

Intelligent "tilbudsstyret" forbrug?

Jeg har set et forslag om at bruge "overskudstrømmen" i industriens
fryselagere osv. og eventuelt, systemet udbygget, i vores private frysere.

Forstået groft til at kompressorerne "bare" får lov at køre løs kører når
der er strøm nok og i vindstille perioder kun kører behovsbestemt.

Kræver igen elmålere og forbrugere styret af signaler fra el værkerne.


APP eller hvad det hedder, faldt jeg engang over denne side.
http://mtbest.net/chest_fridge.html -
Tankevækkende ikke?

Mvh

---

"Sten Bo" <fjerngoss@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4922a1fc$0$11581$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
>
> "Wiljan" <wiljan@post8.fjern.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:49213c9f$0$56776$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Hej
>>
>> Inspireret af snakken om at være uafhængig af fossile brændstoffer og
>> tænke mere på f.eks vindmøller
>>
>> Med vindmøller er der jo lige det problemet det ikke altid blæser når man
>> har brug for det og omvendt
>>
>> Så fik jeg følgende tanke:....
>>
>> Man tager en højt liggende sø (nemt i Norge og Sverige) i Danmark bygger
>> man et højtliggende kunstig sø ...hvis ikke Himmelbjerget eller Geels
>> bakke er høje nok.
>>
>> Til denne sø etableres et vandkræftværk så ledes der kan generes strøm
>> når vandet strømmer ned fra søen
>> Intet nyt i dette...
>>
>> Nu har man så en mængde vindmøller der laver strøm som man kan bruge når
>> vinden passer med forbruget
>> Når det så blæser nå man ikke har brug for al den strøm der bliver lavet
>> (overskudsstrøm) så pumper man vand op i søen enten ved elektriske pumper
>> eller ved en mekanisk gearing fra vindmøllen
>> Dermed komme vandet tilbage i søen og kan genere strøm når det ikke
>> blæser
>>
>> Med andre ord bruges vandets vægt (tyngdekraften) som akkumulator for
>> vinden ...indtil der er behov for strøm
>>
>> Spørgsmål
>> Hvor højt skal en sø være for at man kan lave strøm?
>> Hvor stort tab vil der være ved at løfte vandet og senere få energi ud af
>> det?
>> Er en vindmølle der løfter vandet mekanisk frem for elektrisk er med
>> effektiv?
>> Er dette princiip allerede i bruge nogen steder?
>>
>> Kunne også laves med nogele tunge betonklodser der løftes op af energien
>> fra vindmøllen lidt ala et ur der bliver trukket op, eller man kunne have
>> store underjordiske tanke hvor man komprimeret luft under højttryk
>> Jeg tro ikke på det med at folk har el-biler der står og lader op når de
>> er parkere
>> Folk vil ikke aceptere at deres strøm, går ud på nettet...så kan de jo
>> ikke køre så lang når de skal ud at køre
>>
>> Lad mig høre hvad i mener
>>
>> Hilsen Wiljan
>>
>
> Intelligent "tilbudsstyret" forbrug?
>
> Jeg har set et forslag om at bruge "overskudstrømmen" i industriens
> fryselagere osv. og eventuelt, systemet udbygget, i vores private
> frysere.
>
> Forstået groft til at kompressorerne "bare" får lov at køre løs kører når
> der er strøm nok og i vindstille perioder kun kører behovsbestemt.
>
> Kræver igen elmålere og forbrugere styret af signaler fra el værkerne.
>
>
> APP eller hvad det hedder, faldt jeg engang over denne side.
> http://mtbest.net/chest_fridge.html -
> Tankevækkende ikke?
>
> Mvh
>

Jeg så engang på AGA s Svenske side at man er begyndt at bruge kuldioxid som
kølemiddel i transportsektoren.

Det kan vel også produceres med overskudsstrøm - hvorved man så at sige
gemmer energien. Jeg kan ikke gennemskue hvor effektivt det er, men man
siger at det økonomisk komkurere med traditionelle kompressorer.

http://www.aga.se/international/web/lg/se/likelgagase.nsf/docbyalias/nav_products_kyltransporter

Jeg ved så ikke om alle parametre er med. Det aga taler om er selvsagt kr.
på kundesiden og hos AGA

Mvh

---

"Wiljan" <wiljan@post8.fjern.tele.dk> skrev i meddelelsen
news:49213c9f$0$56776$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej
>
> Inspireret af snakken om at være uafhængig af fossile brændstoffer og
> tænke mere på f.eks vindmøller
>
> Med vindmøller er der jo lige det problemet det ikke altid blæser når man
> har brug for det og omvendt
>
> Så fik jeg følgende tanke:....
>
> Man tager en højt liggende sø (nemt i Norge og Sverige) i Danmark bygger
> man et højtliggende kunstig sø ...hvis ikke Himmelbjerget eller Geels
> bakke er høje nok.
>
> Til denne sø etableres et vandkræftværk så ledes der kan generes strøm når
> vandet strømmer ned fra søen
> Intet nyt i dette...
>
> Nu har man så en mængde vindmøller der laver strøm som man kan bruge når
> vinden passer med forbruget
> Når det så blæser nå man ikke har brug for al den strøm der bliver lavet
> (overskudsstrøm) så pumper man vand op i søen enten ved elektriske pumper
> eller ved en mekanisk gearing fra vindmøllen
> Dermed komme vandet tilbage i søen og kan genere strøm når det ikke blæser
>
> Med andre ord bruges vandets vægt (tyngdekraften) som akkumulator for
> vinden ...indtil der er behov for strøm
>
> Spørgsmål
> Hvor højt skal en sø være for at man kan lave strøm?
> Hvor stort tab vil der være ved at løfte vandet og senere få energi ud af
> det?
> Er en vindmølle der løfter vandet mekanisk frem for elektrisk er med
> effektiv?
> Er dette princiip allerede i bruge nogen steder?
>
> Kunne også laves med nogele tunge betonklodser der løftes op af energien
> fra vindmøllen lidt ala et ur der bliver trukket op, eller man kunne have
> store underjordiske tanke hvor man komprimeret luft under højttryk
> Jeg tro ikke på det med at folk har el-biler der står og lader op når de
> er parkere
> Folk vil ikke aceptere at deres strøm, går ud på nettet...så kan de jo
> ikke køre så lang når de skal ud at køre
>
> Lad mig høre hvad i mener
>
> Hilsen Wiljan
>
>
>
>
http://ing.dk/artikel/93434-nyt-boelgekraftanlaeg-pumper-vand-op-i-50-meters-hoejde

---

Wiljan skrev:

> Spørgsmål
> Hvor højt skal en sø være for at man kan lave strøm?
> Hvor stort tab vil der være ved at løfte vandet og senere
> få energi ud af det?

Højdeforskellen i det eksempel, jeg linkede til i et
tidligere indlæg, Geesthacht, er 80 meter.

--
Herluf ·

---

Hej

Tak for de mange gode svar, det er tydeligt at der mange muligheder hvis man
gerne vil tænke i disse baner

Som Rikke også linkede til er en god beskrivelse på
http://ing.dk/artikel/93434-nyt-boelgekraftanlaeg-pumper-vand-op-i-50-meters-hoejde?nyhedsbrev
som løfter vandet op.

Så en kombination anf Havvindmøller og Bølgeanlæg der begge kan pumpe vand
gennem rør til land og op i et reservoir på toppen af en kunstig bakke af
jord med et lodret rør ned i midten til vandkraftværket der ligger inde i
midten af jordbakken ...hvorefter vandet løber ud i havet igen, det lyder
næsten for godt

Willjan

---

"Wiljan" <wiljan@post8.fjern.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:49213c9f$0$56776$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej
>
> Man tager en højt liggende sø (nemt i Norge og Sverige) i Danmark bygger
> man et højtliggende kunstig sø ...hvis ikke Himmelbjerget eller Geels
> bakke er høje nok.
> Til denne sø etableres et vandkræftværk så ledes der kan generes strøm når
> vandet strømmer ned fra søen
> Intet nyt i dette...

Som andre har nævnt er der intet nyt i dir forslag, det praktiseres over
hele vernden (søg på "Pumped storage").
Principiel er der ikke noget i vejen for at benytte Geels bakke til
formålet,
men den bedste energiudnyttelse fås ved de største faldhøjder.
Den største værdi ved et Pumped Storage-anlæg er, at man kan pumpe
vand op i lageret når el-prisen er lav, og poducere el når prisen er høj.
Man vil sikkert kunne udnytte energien bedre ved at lade overskudsstrømmen
varme fjernvarmevandet op med en elpatron - eller producere brint/alkohol
til brug i en brændselscelle.

Mvh
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> writes:

> Man vil sikkert kunne udnytte energien bedre ved at lade overskudsstrømmen
> varme fjernvarmevandet op med en elpatron - eller producere brint/alkohol
> til brug i en brændselscelle.

Det er i hvert fald ikke rigtigt.

Den bedste lagringsvirkningsgad for stor skala fås med pumped storage,
dernæst compressed air og nede i rækken brint.

At konvertere til varme med elpatron eller bedre varmepumpe kan man jo
bare gøre, men så ryger pointen i ellagring. At konvertere højværdigt el
til lavværdig varme kan kun være en god ide fordi økonomiske
forudsætninger er ikke-optimale, fx pga. markedsforhold, afgifter eller
netbegrænsninger.

--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.web.mek.dtu.dk/Staff/be/be.html
http://www.rugbyklubben-speed.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> writes:

> "Brian Elmegaard" <brian@rkspeed-rugby.dk> skrev

> Man må nødvendigvis også skele til anlægs/driftsomkostninger.

Du skrev om at udnytte energien bedre. Hvis du blander økonomi i spil er
der masser af ting som spiller ind.
>
> Fidusen ville være at kraftvarmeværkerne så ikke skal køre som de gør nu,
> for blot at skaffe varme om natten.

Det tror jeg ikke på at de gør. De er udstyret med varmelagre så varme
og el produceres uafhængigt.

> Hvis man kigger på
> http://www.energinet.dk/Integrationer/ElOest/ElsystemetLigeNu/energinet1.swf
> om natten, vil man se at vindmøllestrømmen helt eller delvist foræres til
> udlandet.

Det er ikke rigtigt (tror jeg til andet påvises). Hvis man tage data
fra elmarkedet ses at alt den el som eksporteres samtidig med
vindproduktion i gennemsnit sælges til en pris meget tæt på den
gennemsnitlige elpris. Det er for mig at se langt bedre at el udnyttes
til elbehov end konverteres til varme bare fordi man er bange for at
eksportere til en for lav pris.

> Reelt har vi ikke nogen glæde af møllestrøm her i landet, udover at vi kan
> pudse vore glorier i det.

Det er en påstand.

> Med elpatroner kunne vi bytte el med el, altså bevare den høje værdi, og
> derved selv få glæde af møllestrømmen.

Jeg forstår det ikke.

--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.web.mek.dtu.dk/Staff/be/be.html
http://www.rugbyklubben-speed.dk

---

Wiljan wrote:
> Hej
>
> Inspireret af snakken om at være uafhængig af fossile brændstoffer og
> tænke mere på f.eks vindmøller
>
> Med vindmøller er der jo lige det problemet det ikke altid blæser når
> man har brug for det og omvendt
>
> Så fik jeg følgende tanke:....
>
> Man tager en højt liggende sø (nemt i Norge og Sverige) i Danmark
> bygger man et højtliggende kunstig sø ...hvis ikke Himmelbjerget
> eller Geels bakke er høje nok.
>
> Til denne sø etableres et vandkræftværk så ledes der kan generes
> strøm når vandet strømmer ned fra søen
> Intet nyt i dette...
>
> Nu har man så en mængde vindmøller der laver strøm som man kan bruge
> når vinden passer med forbruget
> Når det så blæser nå man ikke har brug for al den strøm der bliver
> lavet (overskudsstrøm) så pumper man vand op i søen enten ved
> elektriske pumper eller ved en mekanisk gearing fra vindmøllen
> Dermed komme vandet tilbage i søen og kan genere strøm når det ikke
> blæser
> Med andre ord bruges vandets vægt (tyngdekraften) som akkumulator for
> vinden ...indtil der er behov for strøm
>
> Spørgsmål
> Hvor højt skal en sø være for at man kan lave strøm?
> Hvor stort tab vil der være ved at løfte vandet og senere få energi
> ud af det?
> Er en vindmølle der løfter vandet mekanisk frem for elektrisk er med
> effektiv?
> Er dette princiip allerede i bruge nogen steder?
>
> Kunne også laves med nogele tunge betonklodser der løftes op af
> energien fra vindmøllen lidt ala et ur der bliver trukket op, eller
> man kunne have store underjordiske tanke hvor man komprimeret luft
> under højttryk Jeg tro ikke på det med at folk har el-biler der står og
> lader op når
> de er parkere
> Folk vil ikke aceptere at deres strøm, går ud på nettet...så kan de
> jo ikke køre så lang når de skal ud at køre
>
> Lad mig høre hvad i mener
>
> Hilsen Wiljan

Hejsa

Ved godt tråden er ved at være gammel, men har først set den nu..

Jeg har netop afslutte et projekt på mit arbejde, hvor jeg bl.a. har
fokuseret på bølgeenergi.
Man er ret langt i udviklingen af bølgehøvl, som både kan udvikle energi,
men også ilte iltfattigt vand i fx søer og fjorde.
Der vil snart - dvs. inden for det næste år - blive opsat en bølgehøvl i den
vestlige del af Limfjorden.
Som man kan læse mange steder på nettet kræver det kun bølger på 20 cm i
højden for at kunne danne energi ud fra bølgerne.

Det er let at finde oplysninger om bølgeenergi på google, søg blot på
bølgehøvl eller waveplane.

I forbindelse med det projekt vi netop har haft på mit arbejde er der kommet
nogle sammenfattende artikler som kan ses på
www.energiogdig.dk
Artiklen om bølgeenergi er - i al beskedenhed - forfattet af undertegnede.
Jeg beklager det manglende billede halvvejs nede i artiklen, men der var
tekniske problemer i forbindelse med opload af artiklen.

MVH
Louise

---

"Louise"
>
> Ved godt tråden er ved at være gammel, men har først set den nu..
>
> Jeg har netop afslutte et projekt på mit arbejde, hvor jeg bl.a. har
> fokuseret på bølgeenergi.
> Man er ret langt i udviklingen af bølgehøvl, som både kan udvikle energi,
> men også ilte iltfattigt vand i fx søer og fjorde.
> Der vil snart - dvs. inden for det næste år - blive opsat en bølgehøvl i
> den vestlige del af Limfjorden.
> Som man kan læse mange steder på nettet kræver det kun bølger på 20 cm i
> højden for at kunne danne energi ud fra bølgerne.
>
> Det er let at finde oplysninger om bølgeenergi på google, søg blot på
> bølgehøvl eller waveplane.
>
> I forbindelse med det projekt vi netop har haft på mit arbejde er der
> kommet nogle sammenfattende artikler som kan ses på
> www.energiogdig.dk
> Artiklen om bølgeenergi er - i al beskedenhed - forfattet af undertegnede.
> Jeg beklager det manglende billede halvvejs nede i artiklen, men der var
> tekniske problemer i forbindelse med opload af artiklen.


Du bør vis checke dine tal i rapporten. Det kan ikke passe at man udnytter
99% af energien i bølgerne.

Et godt projekt ville være en sammenligning af økonomien i de forskellige
former for
vedvarende energi. Hvis bølgeenergi koster det dobbelte af vindenergi, er
der jo ikke ret meget at komme efter.

Aage

---

Aage Andersen wrote:
> "Louise"
>>
>> Ved godt tråden er ved at være gammel, men har først set den nu..
>>
>> Jeg har netop afslutte et projekt på mit arbejde, hvor jeg bl.a. har
>> fokuseret på bølgeenergi.
>> Man er ret langt i udviklingen af bølgehøvl, som både kan udvikle
>> energi, men også ilte iltfattigt vand i fx søer og fjorde.
>> Der vil snart - dvs. inden for det næste år - blive opsat en
>> bølgehøvl i den vestlige del af Limfjorden.
>> Som man kan læse mange steder på nettet kræver det kun bølger på 20
>> cm i højden for at kunne danne energi ud fra bølgerne.
>>
>> Det er let at finde oplysninger om bølgeenergi på google, søg blot på
>> bølgehøvl eller waveplane.
>>
>> I forbindelse med det projekt vi netop har haft på mit arbejde er der
>> kommet nogle sammenfattende artikler som kan ses på
>> www.energiogdig.dk
>> Artiklen om bølgeenergi er - i al beskedenhed - forfattet af
>> undertegnede. Jeg beklager det manglende billede halvvejs nede i
>> artiklen, men der var tekniske problemer i forbindelse med opload af
>> artiklen.
>
>
> Du bør vis checke dine tal i rapporten. Det kan ikke passe at man
> udnytter 99% af energien i bølgerne.
>
> Et godt projekt ville være en sammenligning af økonomien i de
> forskellige former for
> vedvarende energi. Hvis bølgeenergi koster det dobbelte af
> vindenergi, er der jo ikke ret meget at komme efter.
>
> Aage


Hej Aage

I nedenstående link kan du finde en del af de oplysninger som jeg også
komemr med i min artikel.
http://www.angelfire.com/nt/naturvidenskab/Bolge.html

Jeg har naturligvis en del flere kilder, men da de alle linksene ligegr på
min PC på arbejde kan jeg desværre ikke komme med dem nu.
Men den atikel jeg har linket her er den absolut mest fyldestgørende af alle
dem jeg har læst.

Jeg er desværre ikke stødt på ret meget om økonomien, udover en enkelt
artikel om prisen for fremstillingen en bølgehøvl.
Fordelen ved bølgeenergi er at bølgehøvlen er en maskine helt uden mekaniske
dele, hvilken gør at der er et minimum af vedligeholdelse.

Louise

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> writes:

> Stemmer slet ikke overens med hvad man ser. Det er ikke bare engang imellem,
> men hver nat, nok mest når det er koldt, at elværkerne kværner løs for at
> lave varme.

Men det er vel ikke et problem.

> Nej det er en konklusion, natpriser i blæsevejr er tæt på nul, da
> omkringliggende lande også har vindkraft, og dette forstærkes væsentligt
> fremover.

Jeg har lige hentet elproduktionsdata fra energi.dk.
http://www.energinet.dk/da/menu/Marked/Udtr%C3%A6k+af+markedsdata/Udtr%C3%A6k+af+markedsdata.htm

Med alle timer siden 2000 er det kun omkring 3% af timerne (CMIIW) der
betales med en lav pris (som defineres som op til 10% af
gennemsnitsprisen). I mange timer eksporteres, men så længe der betales
for det ser jeg det bare som et fungerende internationalt marked.

> Det er jo ikke et reelt bytte, da der er tab på elvarme, leveret via
> fjernvarmenettet, men det ville kunne give elværkerne fri om natten i
> blæsevejr, og egenudnyttelsen ville stige markant.

Hvorfor er det vigtigt at sælge produkter indenlands? Forudsætningen for
denne ide for lige præcis produktet el undrer mig.

--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.web.mek.dtu.dk/Staff/be/be.html
http://www.rugbyklubben-speed.dk

---

On 7 Dec., 13:47, "Louise" <louisePUNKTUMkrarupSNABELAprivatPUNKTUMdk>
wrote:
> Aage Andersen wrote:
> > "Louise"
>
> >> Ved godt tråden er ved at være gammel, men har først set den nu...
>
> >> Jeg har netop afslutte et projekt på mit arbejde, hvor jeg bl.a. har
> >> fokuseret på bølgeenergi.
> >> Man er ret langt i udviklingen af bølgehøvl, som både kan udvikle
> >> energi, men også ilte iltfattigt vand i fx søer og fjorde.
> >> Der vil snart - dvs. inden for det næste år - blive opsat en
> >> bølgehøvl i den vestlige del af Limfjorden.
> >> Som man kan læse mange steder på nettet kræver det kun bølger på 20
> >> cm i højden for at kunne danne energi ud fra bølgerne.
>
> >> Det er let at finde oplysninger om bølgeenergi på google, søg blot på
> >> bølgehøvl eller waveplane.
>
> >> I forbindelse med det projekt vi netop har haft på mit arbejde er der
> >> kommet nogle sammenfattende artikler som kan ses på
> >>www.energiogdig.dk
> >> Artiklen om bølgeenergi er - i al beskedenhed - forfattet af
> >> undertegnede. Jeg beklager det manglende billede halvvejs nede i
> >> artiklen, men der var tekniske problemer i forbindelse med opload af
> >> artiklen.
>
> > Du bør vis checke dine tal i  rapporten. Det kan ikke passe at man
> > udnytter 99% af energien i bølgerne.
>
> > Et godt projekt ville være en sammenligning af økonomien i de
> > forskellige former for
> > vedvarende energi. Hvis bølgeenergi koster det dobbelte af
> > vindenergi, er der jo ikke ret meget at komme efter.
>
> > Aage
>
> Hej Aage
>
> I nedenstående link kan du finde en del af de oplysninger som jeg også
> komemr med i min artikel.http://www.angelfire.com/nt/naturvidenskab/Bolge..html

Ifølge denne artikel, kan man teoretisk set udnytte 99%. Nok for højt
tal, men i praksis ville det kræve nogle urimelige indgreb i havet
selv hvis en meget mindre procentdel af havets energi skulle udtages.
Hvis vi nøjes med at forholde os til den del af bølgefronten, der
passerer gennem bølgeenergimaskinen, ville man i princippet kunne have
nogle meget lange vægge i bølgens bevægelsesretning, der holder vandet
i bølgestykket indespærret, og man ville kunne fjerne en meget stor
del af energien, så bølgen næsten forsvinder. Men så er det bedre, kun
at fjerne en mindre del af energien men tilgengæld gøre det fra et
lidt bredere stykke bølgefront, så maskinen ikke skal fylde så meget.

Du kan se flere eksempler på bølgekraftmaskiner her
http://www.waveenergy.dk/index.php?page=20&sessionno=85278&lang=dk

Jeg finder bla. maskinen fra Dexa Waveenergi spændende.
http://www.dexawave.com/dk/
Den ligger og flyder på vandet og fungerer uafhængigt af vandstand
(tidevand), og ermekanisk kun en anelse mere kompliceret end
bølgehøvlen, idet der er (få) dele der skal vippe i forhold til
hinanden.
Det er også en fordel, at der ikke, som i fx bølgehøvlen, er en
turbine vandet ledes igennem, som dyr eller alger kan rode sig ind i.

---

On 11 Dec., 22:28, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:

> Ifølge denne artikel, kan man teoretisk set udnytte 99%. Nok for højt
> tal, men i praksis ville det kræve nogle urimelige indgreb i havet
> selv hvis en meget mindre procentdel af havets energi skulle udtages.
> Hvis vi nøjes med at forholde os til den del af bølgefronten, der
> passerer gennem bølgeenergimaskinen, ville man i princippet kunne have
> nogle meget lange

og dybe

>vægge i bølgens bevægelsesretning, der holder vandet
> i bølgestykket indespærret, og man ville kunne fjerne en meget stor
> del af energien, så bølgen næsten forsvinder. Men så er det bedre, kun
> at fjerne en mindre del af energien men tilgengæld gøre det fra et
> lidt bredere stykke bølgefront,

.... med mindre man alligevel har tænkt sig at opføre et meget stort
anlæg.
Det kan man jo godt gøre enkelte steder. Og derudover have mindre
installationer,
som tilgengæld skal være nemme at vedligeholde.