Chr7 fik prygl, men hofintrigerne skabte særhederne
En adelsmand var despotisk og pryglende "basal-opdrager" overfor
kronprinsen samtidig med at fyrstelige akademiske ekspertopdragere gav
kongen fornemme gavnlige udfordringer, så han havde noget spændende og
udviklende at gå op i.
Han fik et rigt liv og tæt i tæt med spændende udfordringer, men de mange
splittende impulser fra hof der ville manipulere ham, gjorde ham sær på en
såre normal, genert, ikke-syg måde.
Da han blev presset til at udvise sin kæreste FOR LANDETS OMDØMMES SKYLD
viste han sig ynkelig og lattervækkende, men han turde ikke gå imod, hvad
stærke hoffolk kaldte fædrelandets PR-behov, som jo var kongens hoved-job.
Han knækkedes af sådant, men levede et godt liv og led ingen nød nogensinde
og halvdelen af danskere i dag er så sindssyg, som han var. Men af en konge
forventes harmoni og styrke, som han ikke havde.
Tilsvarende blev min farbror magister i kemi med topkarakterer og fik ikke
job.
DET ALENE at der var misforhold mellem forventninger om jobsucces og
realiteter førte, at han blev tvangsindlagt på SctHans som skitzofren, for i
1955 var psykiatere lydige overfor overklassefamilier, der ønskede tvang
mod "familiens sorte får",
og min farbror var forhadt af sine søskende fordi han var så dygtig til
uddannelsesting.
|