SPEJLNEURONER, KOLLEKTIV ADFÆRD OG HJERNEVASK
 
 Af Louis Nielsen
 
 Hermed hjerneforskningens forklaring på muligheden af synkron og
 kollektiv adfærd i f.eks. en menneskemængde. Og, ligeledes
 forklaringen på det fænomen, der kaldes ”hjernevask” af
 enkeltindivider eller grupper af mennesker, f.eks. indoktrinering til
 troen på en bestemt religiøs eller politisk opfattelse.
 
 SPEJLNEURONER I HJERNEN KOPIERER ANDRES HANDLINGER.
 Noget af det nyeste inden for hjerneforskningen er studiet af de
 hjerneceller, der på dansk har fået navnet ”spejlneuroner”. Navnet
 begrundes derved, at disse hjerneceller kan kopiere eller ’spejle’ de
 virkninger som foretages af andre levende individer.
 Efter kopiering har spejlneuronerne mulighed for at informere og
 aktivere andre hjerneceller, der kan igangsætte specifikke processer i
 individet, f.eks. tankeprocesser eller aktivere muskler, der bevirker
 ønskede kropsbevægelser og lyde.
 Det er forskellige områder i hjernen, der sættes i aktivitet, hvis
 f.eks. et eller flere mennesker, skal bevæge arme og ben. De
 nerveceller i hjernen, der først aktiveres, er de celler der
 ’planlægger’ en handling uden at gøre det. Dette hjerneområde kaldes
 det præ-motoriske område, dvs. før-bevægelses-området. Man kan sige,
 at der i dette hjerneområde er gemt et ’program’, der indeholder
 informationer om, hvilke og hvordan givne bevægelser kan udføres. Hvis
 handlingen skal udføres, f.eks. sætte muskler i bevægelse, giver
 spejlneuronerne informationer til et andet hjernecelle-område, det
 motoriske, der så sender specifikke signaler til aktivering af
 bestemte muskler, f.eks. til musklerne i arme og ben.
 
 SPEJLNEURONER OPDAGET VED TILFÆLDE.
 Spejlneuronernes eksistens blev opdaget i 1996 af Giacomo Rizzolatti
 og Vittorio Gallese fra Universitetet i Parma i Italien, da de
 studerede hjerneaktiviteten hos en Makakabe. En dag da en af forskerne
 rakte ud efter en jordnød viste det sig, at der i abens hjerne
 startede en reaktion, som om den selv ville række ud efter jordnødden,
 dog uden at gøre det.
 Opdagelsen blev offentliggjort i 1996 i tidsskriftet ”Brain”.
 (Reference: Gallese, V., Fadiga, L., Fogassi, L. & Rizzolatti, G.,
 (1996). Action recognition in the premotor cortex. Brain, 119,
 593-609.)
 
 UBEVIDST KOLLEKTIV ADFÆRD
 Eksistensen og virkningen af hjernens spejlneuroner kan forklare mange
 kollektive fænomener, bl.a. ensformig flok-mentalitet i
 menneskemængder.
 Eksempler på ubevidst kollektiv og samtidig eller næsten samtidig
 opførsel i menneskemængder:
 - Tilskuere der samtidigt foretager det samme, f.eks. samtidigt
 klapper, råber eller måske udfører kollektivt hærværk.
 - Massehysteri.
 - Religiøse masse-ritualer.
 - Masse-selvmord i religiøse sekter.
 - Soldater der går i march, dvs. taktfast gang.
 - etc.
 
 SPEJLNEURONER OG HJERNEVASK
 Spejlneuronerne i hjernen kan udnyttes både til noget positivt, f.eks.
 indlæring og empati, dvs. indlevelse i andres følelser, men de kan
 også udnyttes til ubevidst ’hjernevask’ af enkeltindivider eller
 grupper af mennesker.
 Hvis en gruppe af mennesker, af andre mennesker, lader sig
 indoktrinere til f.eks. at tro på en given politisk eller religiøs
 opfattelse, ja, så sker indoktrineringen gennem de pågældende
 menneskers spejlneuroner, og med nedsat aktivitet af de hjerne-celler
 der er kritisk analyserende, og som kan frafiltrere uønskede
 tankepåvirkninger.
 
 SVAG SJÆL OG SPEJLNEURONER
 At en person har en såkaldt ’svag sjæl’ med hensyn til en eller anden
 adfærd eller handling kan forklares som en overstimuleret påvirkning
 af personens spejlneuroner: ”Personen flyder ukritisk og ubevidst med
 strømmen!”
 
 Hilsen fra
 Louis Nielsen
 
 
 
 
 
  
            
             |