/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Selvcensuren breder sig
Fra : Bo Warming


Dato : 25-10-08 22:08

Selvcensuren breder sig
http://jp.dk/arkiv/?id=1493520&jp_user_id=16767G2638E3D12456
ANDERS RAAHAUGE

Offentliggjort 24.10.08 kl. 03:00

Ytringsfrihed: Professor Mehdi Mozaffari, Aarhus Universitet, understreger,
at der kan registreres en stadig mere udbredt selvcensur, som er motiveret
af frygt.

Der indløber regelmæssigt beretninger om vestlig selvcensur, der søger at
komme forurettede reaktioner fra muslimske kredse i forkøbet.

For få dage siden trak elektronikgiganten Sony sin store satsning til
julehandlen i USA og Europa, playstation-spillet "LittleBigPlanet", tilbage
fra butikkerne, fordi man opdagede, at dets lydside rummede et musikstykke
med linjer fra Koranen.

Det vil nu blive fjernet, selvom det pågældende musiknummer fremføres af en
berømt muslimsk kunstner, sangeren Toumani Diabate fra Mali.

I sensommeren valgte forlaget Random House at aflyse udgivelsen af romanen "The
Jewel of Medina" af frygt for at den kunne krænke muslimer. Det indbragte
forlaget skarp kritik fra Salman Rushdie, der selv er i stald på Random
House.

For at skaffe sig omtale
Professor ved Aarhus Universitet, iransk-fødte Mehdi Mozaffari, har selv
prøvet at blive udsat for forebyggende censur ved en bogudgivelse, endda
allerede for 11 år siden. Siden da er frygten og dermed selvcensuren kun
vokset.

Men lige præcis i Sonys tilfælde er Mozaffari skeptisk med hensyn til
firmaets motiver for at forsinke computerspillets ankomst på hylderne.

»Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om ikke al den postyr kan være
iscenesat af virksomheden selv for at skaffe opmærksomhed om et nyt produkt
før julehandlen. Brugen af de to koranlinjer på spillets lydside var på
ingen måde blasfemisk.

Denne ballade gør i al fald med ét slag produktet meget berømt, og det er os
andre - du og jeg, som vi taler sammen nu - der uden vederlag gør arbejdet i
medierne verden over med denne enorme eksponering af et nyt computerspil.«

Motiveret af frygt
Når det er sagt, vil Mehdi Mozaffari dog gerne understrege, at der generelt
kan registreres en stadig mere udbredt selvcensur, som er motiveret af
frygt.

»Jeg har selv været offer for mekanismen. Min bog "Fatwa" skulle udkomme på
det store akademiske forlag Westview, men det blev uheldigvis købt af Rupert
Murdoch, mens bogen var på vej.

Pludselig kom de stikkende med alle mulige juridiske spørgsmål, hvorpå de
med beklagelse meddelte, at de ikke kunne udgive den. Det viste sig, at
alene titlen skræmte dem, fordi den mindede om Rushdies tragiske sag.

Bogen blev siden udgivet på Aarhus Universitetsforlag, men det var skam
heller ikke uden vanskeligheder, for her var de også bange. Og dette er helt
tilbage i 1997, otte år før Morgenavisen Jyllands-Postens
Muhammed-tegninger. Ængstelsen er altså ikke opstået i dens kølvand, den var
der inden.«

Men efter den meget spektakulære krise i 2005 accelererede tingene?

»Da accelererede det, ja. Det er terror. Det er dette, ordet vil sige. Man
skaber et sådant klima, at folk begynder at få en anden adfærd. Hertil hører
også, at man censurerer sig selv, før man skriver eller taler.«

Og efter nogle dramatiske demonstrationer af, hvor langt de skræmmende vil
gå for at få deres vilje, behøver de sådan set ikke løfte en finger. Tingene
bliver selvkørende?

»Ja. Man udsender sine voldsomme signaler, som gør stærkt indtryk i åbne og
demokratiske samfund. Her føler man sig sårbare og frygter for sine familier
osv., så der skal egentlig ikke så meget til.

Der behøver ikke udgå så mange proklamationer og opfordringer til hævn fra
imamer længere. Vores egne risikovurderinger får os til at rette ind. På en
måde har islamisterne vundet kampen.«

Random House blev ikke truet - forlaget blev endda skræmt af en roman, der
af forfatterinden var tænkt som et indlæg, der skulle skabe tolerance og
forståelse for bl.a. profetens valg af en barnebrud?

»Ja, men det er et minefelt at bevæge sig ind på for en amerikansk
forfatterinde. Der er så mange, der for muslimer er hellige. Profeten er
hellig, hans hustruer er hellige, hans disciple er hellige, Koranen er
hellig. Det betyder, at de til sidst intet bevægelsesrum har.

Og nu ønsker de, at samme indskrænkninger af rummet skal gælde for andre.

Et folkefærd, der er mere robust og mere sikker på sig selv, kan bevæge sig
friere. Denne hæmning er et tegn på svaghed. Terror virker, javist, men den
er jo også tegn på en bagvedliggende svaghed, som er næsten neurotisk. Hver
en lille ting bliver suspekt og potentielt oprørende og krænkende.

Når så mange fænomener er hellige, kommer man også til at bruge bunker af
mental energi på at holde rede på hele det register. Tankerne er ikke fri
til andet.«

Der er heller ikke den store dynamik i de mellemøstlige samfund?

»Nej. De er helt afhængige af deres enorme olieindtægter. Saudierne siger
så, at olien har Allah skænket dem, så de ikke behøver at arbejde. Man må
for alle parter håbe, at olien snart slipper op, eller at Vesten gør sig
uafhængig af den gennem alternative energikilder.«

Blå bog Mehdi Mozaffari


Dr.scient.pol., født i Iran, professor og centerleder ved Institut for
Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Hans særlige forskningsområde er islamisme, der i hans øjne er en totalitær
ideologi på linje med nazisme, fascisme og bolsjevisme.

Mehdi Mozaffari læste politologi og jura ved universitetet i Teheran, siden
på Sorbonne i Paris, hvor han fik sin doktorgrad i 1971.

I 1973 blev han ansat ved Teherans universitetet. Ved de blodige uroligheder
fem år senere under den islamiske revolution, forlod Mozaffari Iran. Han fik
ansættelse på Sorbonne, men rejste kort tid efter til Danmark, da han er
dansk gift.

Mehdi Mozaffari har skrevet en lang række akademiske bøger og artikler på
forskellige sprog. Han har været gæsteprofessor i Genève, Grenoble og Moskva
samt Senior Fellow ved Harvard i USA.






 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177556
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408865
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste