Newt Bridges wrote:
> Jeg mener at ECB kun har sænket renten i løbet af i år, så selvom
> Nationalbanken har hævet renten så burde man vel være "home-safe" når
> ens lån er i EUR?
Der er dog den lille finte at din lånerente for næste år kommer til at 
afhænge af hvad investorerne vil byde for de 1-årige EUR 
realkreditobligationer som skal sælges på auktion i december (hvis du 
vælger EUR rentetilpasningslån). Selvfølgelig spiller ECB renten en stor 
rolle, men en anden faktor, specielt i disse tider, er investorernes 
præferencer for netop disse obligationer vs eksempelvis EUR interbank 
deposits som er statsgaranterede i det meste af Europa. Investorernes 
muligheder for at belåne (funde) danske realkreditobligationer i EUR er 
heller ikke så gode som andre obligationer i EUR (med eller uden 
statsgaranti).
Hvis fastkurspolitikken mellem DKK og EUR bryder sammen, kan det også 
være en tvivlsom fornøjelse at have gæld i EUR.
Det er svært at være "home safe" i disse tider 
Disclaimer: ovenstående er en generel kommentar, og må ikke læses som 
forsøg på rådgivning om noget som helst.
-- 
Jesper Lund