---

Hejsa. Jeg ville bare høre om der er andre der har det som mig.

Mig: 31 år, mand, ingen kontakt til familie, ingen venner, ok job.

Jeg har ikke en krise, ej heller sorg, jeg er bare ensom!

Igennem min barndom/liv har jeg altid været alene med mine problemer og
tanker,

Der er en årsag til at jeg er sådan som jeg er, men jeg føler mig så
ubetydelig....

Er der nogen her der har det som jeg?

Mvh Cmx

---

d. 25/07/01 5:34 skrev Cmx på 2mads@mail1.stofanet.dk i artiklen
3b5e3e79$0$3242$ba624c82@nntp01.dk.telia.net:

> Hejsa. Jeg ville bare høre om der er andre der har det som mig.
>
> Mig: 31 år, mand, ingen kontakt til familie, ingen venner, ok job.

Jeg har det næsten som dig: 39 år, mand, meget sporadisk kontakt med
familie, to pennevenner, ingen job.

> Jeg har ikke en krise, ej heller sorg, jeg er bare ensom!

Det er jeg også, selvom jeg ikke er helt alene med mine tanker, når jeg er
aktiv i forskellige diskussionsgrupper på internettet og har mine to
pennevenner.

Jeg prøver alligevel at gøre nogle ting alene, selvom det kan være ensomt,
og det er meget svært at omgås andre mennesker på en hensigtmæssig måde. Jeg
føler ofte, jeg skræmmer dem væk, fordi jeg kræver for meget opmærksomhed
uden at kunne give særlig meget. Det handler nok om, at jeg lever meget i
nu'et, når jeg lever alene, og det begrænser samtaleemner væsentligt, at jeg
sjældent husker mine følelsesmæssige oplevelser eller glæder mig meget til
noget. I forhold til tidligere oplevelser nøjes jeg normalt med at huske
konklusionerne. Derudover har jeg stadig store problemer med at finde ud af,
hvad jeg egentlig har lyst til i forskellige sammenhænge, så jeg tror
egentlig, jeg tænker mere på, hvad jeg bør gøre....

> Der er en årsag til at jeg er sådan som jeg er, men jeg føler mig så
> ubetydelig....

Det gør jeg også. Det skyldes nok både for store forventninger til mig selv
og nogle forventninger om, at samfundet forventer, jeg skal tage stilling
til mange ting, som jeg ikke kan tage stilling til. Det er specielt et
problem for mig nu, hvor jeg skal have en handlingsplan og aktiveres hos AF,
og mit eneste ønske er et fast, ordinært job indenfor de nærmeste tre år,
hvor jeg stadig har dagpengeret. Min erfaring siger mig, at AF-systemet ikke
kan klare en sådan holdning og der er mangel på praktikpladser på de fleste
erhvervsuddannelser. Der er selvfølgelig brancher, som synes at mangle
arbejdskraft, men det er primært i brancher, som også stiller store krav til
de personlige kvalifikationer såsom plejesektoren.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen

---

Hejsa Børge

Tak for svaret og dine tanker. Det er et eller andet sted meget fedt at få
lidt luft for sine tanker ol.

> ................. Derudover har jeg stadig store problemer med at finde ud
af,
> hvad jeg egentlig har lyst til i forskellige sammenhænge, så jeg tror
> egentlig, jeg tænker mere på, hvad jeg bør gøre....

Min udtalte erfaringer med mig selv og hvad jeg har lyst til, er at jeg i
bund
og grund ikke helt ved hvad der er bedst for selv og hvad jeg har lyst til.
Noget af det jeg er blevet mest glad for, både personligt/følelses- og
arbejdsmæssigt, havde jeg aldrig før tænkt jeg ville blive så glad for :)

Men det er rigtig nok, at man tænker for meget over tingene, når man er
ensom.


> > Der er en årsag til at jeg er sådan som jeg er, men jeg føler mig så
> > ubetydelig....
>
> Det gør jeg også. Det skyldes nok både for store forventninger til mig
selv
> og nogle forventninger om, at samfundet forventer, jeg skal tage stilling
> til mange ting, som jeg ikke kan tage stilling til. Det er specielt et
> problem for mig nu, hvor jeg skal have en handlingsplan og aktiveres hos
AF,
> og mit eneste ønske er et fast, ordinært job indenfor de nærmeste tre år,
> hvor jeg stadig har dagpengeret. Min erfaring siger mig, at AF-systemet
ikke
> kan klare en sådan holdning og der er mangel på praktikpladser på de
fleste
> erhvervsuddannelser. Der er selvfølgelig brancher, som synes at mangle
> arbejdskraft, men det er primært i brancher, som også stiller store krav
til
> de personlige kvalifikationer såsom plejesektoren.

Jeg har selv været igennem AF møllen, men er omsider sluppet ud af systemet.
Så
der er håb forude.
Min vej ud var, at jeg blev nødtil at se stort på hvilket slags arbejde jeg
kunne få. Det
gjorde jeg så, selv om det ikke var særligt sjovt, og til tider en
belastning at lave noget
man ikke bryder sig om. Men det var mit eget valg og det er en stor
tilfredsstillelse at
have et job.
Det heldige i situationen var at det (for mig) var nemmere at finde et job
som jeg
kunne lide, hvis jeg havde et job i forvejen. Samt kunne jeg ved siden af
arbejdet
tage noget fjernundervisning som jeg nu bruger ifbm arbejde.


Mvh Cmx

---

Beklager at der gik kludder i linierne i det sidste indlæg.


Mvh Mads