---

Imamernes gernings-retfærdighed.
Kristendommen var et oprør mod, at en jødisk skriftklog elite havde gjort
religionen virkelighedsfjern og teoretisk.
Farisæerne administrerede skatter, der brugtes til almisser til de fattige.
De afholdt faste, så man kunne føle med de fattige. Ramadanen i Islam er
helt tilsvarende.De var moral-dommere udfra en højttravende fortolkning af
moseloven.
Helt den samme lovreligion optræder i imamernes omgang med ISlams sharialov.
På dommedag skal det afvejes, om man har begået flere gode end dårlige
gerninger og skal frelses til et godt efterliv. - eller fortabes. Så hård er
koranen - især hård mod os vantro.
Både farisæere og imamer tog forskud på magt over medborgere ved at udøve
dømmesyge udfra deres skrivebordsteoretiske moral. Man roste de der stenede
utro kvinder og udøvede æresdrab. Man beskrev religionens formål som at
skabe et tusindårsrige på jorden - i stil med socialisternes.
Danskere har nydt godt af Luther og Grundtvig og går ikke op i smålig øje
for øje moral. Vi ser kærligheden mellem mennesker som noget spontant og
frigjort af Kejserens regler - giv Gud hvad Guds er og kejseren hvad
kejserens er.
Dansk kristendom er hævet over gerningsretfærdighedens smålighed . Det ny
testamente vender sig fra troen på forudsigelighed om, hvem skal er
Vorherres og Jesu kæledægger på den yderste dag. Igen og igen i det ny
testamente påpeges, at den der mener at redde sig selv, er ikke sikret og
den fattige, der ligner en taber på den yderste dag, er måske netop en
vinder.