---

http://www.himmelbjerget.dk/hovedside.htmHimmelbjerget
Trods det, at Himmelbjergets top rejser sig 147 m over havets
overflade, får man hos geologerne den oplysning, at Himmelbjerget er
en "falsk" bakke. Da istiden var forbi, gravede de enorme
smeltevandsmasser sig ned i jordlagene og dannede de tunneldale, hvis
skrå sider danner den "falske" bakke - i modsætning til den "ægte"
bakke, som er jævnt afrundet til alle sider. I tunneldalen, som
skabtes af smeltevandet, findes den smukke Julsø, over hvis overflade
Himmelbjerget rejser sig.
Det skyldtes først og fremmest digterpræsten St. St. Blicher, at
Himmelbjerget blev kendt. Man fortæller, at nogle studenter en
sommerdag i 1838 på en fodtur kom op på bjerget og blev så begejstrede
over naturskønheden, der mødte dem, at de skrev til Blicher og
foreslog ham at lave et folkemøde på Himmelbjerget. Blicher gik med
begejstring med på ideen og samlede ved sine folkemøder, hvoraf det
første blev holdt l. august 1839, tusinder af mennesker.
Blicher glemte dog i sin begejstring af spørge ejeren af
Himmelbjerget, gårdejer P. Nielsen, Himmelbjerggården, om tilladelse
til at afholde folkemødet, og det tog P. Nielsen ham meget ilde op, og
der udviklede sig en veritabel læserbrevskrig mellem de to. I sommeren
1840 gæstede Christian d. 8. Jylland, og da han hørte om "fejden",
greb han ind og løste spørgsmålet ved at leje Himmelbjerget af P.
Nielsen. Således kunne enhver frit færdes der, og endelig i 1871 fik
staten skøde på bjerget på - som det hed - til "fuldkommen ejendom".
Til toppen