Kære gruppe!
Kvaliteten af Chateauneuf-du-pape er steget stødt de seneste 20 år.
Det samme er priserne -- og det mærkes også på Pégaus vine. Mange
Chateauneuf-kendere sætter pris på domænets vine og deres solide
resultater år efter år. André Devald, skriben på Vinbladet, har
tidligere karakteriseret domænet således: "Skal man pege på én enkelt
producent, der er selve indbegrebet af Châteauneuf-du-Pape, må det
blive Domaine du Pégau." Der skal ikke herske tvivl om, at jeg
foretrækker de syrah-baserede vine fra den nordlige rhônedal, men hvis
det skal være Chateauneuf, så skader det ikke, hvis det er noget i
stil med Pégau!
Smagenote:
Meget krydret og herbal, ganske lukket næse. Karamel -- en tone af
karamel banker mig tilbage til barndommens æbler, der solgtes på
bakken (eller var det Tivoli) med et lag rød frugtkaramel og
kokosdrys. Den karamel -- grenachesødme, glycering, en anelse kokos.
Blød følelse i mundhulen, let, elegante, fløjl. Velintegrerede
tanniner, middel viskositet. Jordbær, hindbær, ribs, tobak, sort
peber, lakrids og noget juleagtigt krydderi -- allehånde. Middellang
og meget blød eftersmag. Flot kerne & struktur. Eftersmagen slutter
med en anelse mørk blæk og tobaksaromaer. Tør finale.
Mere om Domaine du Pégau her:
http://bergholt.net/domaine_du_pegau_chateauneuf_du_pape_2000.html
Opskrift på maden, vi spiste til chateauneuf'en er på vej:
Lammeculotte -- intervalstegt. Dertil svampe, persillerod, løgkompot,
friteret persille og rødvinssauce.
---
Mvh.
Kasper Bergholt
http://www.bergholt.net (Bergholts opskrifter -- på vej: Lammeculotte
med svampe, persillerod & friteret persille)